Åbent samråd om de Økonomiske Vismænds kritik af regeringens aftaler på kontanthjælpsområdet fra oktober 2023
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 28-08-2024
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om de Økonomiske Vismænds kritik af regeringens aftaler på kontanthjælpsområdet fra oktober 2023 Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 28. august 2024 kl. 13.00 i vær. S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren forholde sig til kritikken, som de Økonomiske Vismænd retter mod regeringens aftaler på kontanthjælpsområdet fra oktober 2023, jf. »Aftale om et nyt og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem«, »Aftale om en ny arbejdspligt« og »Aftale om skærpede optjeningsregler«. Herunder er ministeren blevet bedt om at forholde sig til de Økonomiske Vismænds vurdering af, at den aftalte arbejdspligt ventes at indebære nye administrative udgifter for kommunerne, samtidig med at arbejdspligten forventes at have meget begrænset effekt på beskæftigelsen.

Derudover er ministeren blevet bedt redegøre for, om hun fortsat mener, at det er forsvarligt at gennemføre aftalen om arbejdspligt, når de Økonomiske Vismænd fremhæver, at analyser viser, at en reduktion i ydelsen kan medføre utilsigtede konsekvenser i form af f.eks. øget kriminalitet og fattigdom blandt målgruppen, hvorfor det ifølge vismændene ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, at en del af arbejdspligten finansieres ved at omlægge danskundervisningen, så niveauet for undervisningen forringes.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)


Kontakt
Udvalgssekretær
Liza Christensen
3337 5521
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail