Åbent samråd om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 24-04-2024
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: 1-133
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 24. april 2024 kl. 13.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Ministeren er, med udgangspunkt i analysen "Stress koster 55 mia. kr. om året" udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med HK den 10. marts 2024, blevet bedt redegøre for regeringens holdning til analysen, der konkluderer, at arbejdsrelateret stress reducerer det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, medførende et årligt velstandstab på næsten 55 mia. kr.

Derudover er ministeren blevet bedt svare på, om hun anerkender, at der er et arbejdsudbudspotentiale ved at mindske stress, og om hun er enig i, at en reduktion af arbejdsrelateret stress på 20 pct. vil øge velstanden med knap 11 mia. kr., forbedre de offentlige finanser med 1,5 mia. kr. og øge det effektive arbejdsudbud med 11.000 fuldtidsstillinger, som det fremgår af analysen.

Endelig er ministeren blevet bedt redegøre for, hvad hun vil gøre for at sikre et bedre arbejdsmiljø, der mindsker antallet af sygemeldte lønmodtagere, som enten må holde pause fra arbejdsmarkedet eller nedskalere deres arbejdstid på grund af arbejdsrelateret stress.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF) og Astrid Carøe (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Liza Christensen
3337 5521
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail

BEU, Alm.del - 2023-24 - Samrådsspørgsmål J