Åbent samråd om regeringens planer om at ændre seniorpensionsordningen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 13-09-2023
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: 2-080
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om regeringens planer om at ændre i seniorpensionsordningen. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 13. september 2023 kl. 13.30 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har - på baggrund af beregninger, der viser at en forringelse af seniorpensionen i tråd med regeringsgrundlaget, vil ramme 10.000 borgere, hvoraf kun 1.250 borgere forventes at ville fortsætte i almindelige jobs - bedt ministeren redegøre for rimeligheden i at udskyde muligheden for en værdig tilbagetrækning for hårdtarbejdende og nedslidte borgere, når det har en så relativt begrænset effekt på arbejdsudbuddet, som Beskæftigelsesministeriet anslår.

Endvidere er ministeren blevet bedt redegøre for, hvorvidt det er rimeligt at nedlægge en ordning, der sidste år blev søgt af 80.600 borgere, set i lyset af den begrænsede arbejdsudbudseffekt af forslaget.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Liza Christensen
3337 5521
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Samrådsspørgsmål S