Åbent samråd om kommunernes praksis for skærpede rådighedssanktioner over for kontanthjælpsmodtagere
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 21-06-2023
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: 2-011
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om kommunernes brug af skærpede rådighedssanktioner over for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 21. juni 2023 kl. 13.00 i vær. 2-011 på Christiansborg.


På baggrund af en praksisundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at afdække alle tilfælde af sager, hvor kommunerne uretmæssigt har sanktioneret kontanthjælpsmodtagere for ikke at stå til rådighed og hvor kommunernes sagsbehandling således ikke har været i overensstemmelse med regler og praksis.

Endvidere er ministeren blevet bedt redegøre for, hvad ministeren vil gøre for fremover at sikre, at kommunerne ikke fejladministrerer i et omfang som belyst med Ankestyrelsens praksisundersøgelse, og hvad ministeren i den forbindelse vil gøre for at rette op på kommunernes fejl, herunder hvordan borgerne kompenseres og hvilke konsekvenser det vil få for kommunerne.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Liza Christensen
3337 5521
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail