Udvalget har spurgt ministeren, om han kan bekræfte, at en
ny afhandling fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og
Organisationsstudier (FAOS) viser, at lønnen for
østarbejdere i Danmark i gennemsnit er 27 procent lavere end
deres danske kollegaers, givet at de forskellige nationaliteter
arbejder i samme brancher og stort set har samme stillinger.
Hertil har udvalget bedt ministeren svare på, om han er enig
med arbejdsmarkedsforsker ved FAOS Jonas Felbo-Kolding i, at der er
en stor gruppe østarbejdere, der er fanget i job med
dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Endelig er ministeren blevet bedt om at redegøre for, hvad
ministeren vil gøre for at få fjernet det
underarbejdsmarked, der er i Danmark af underbetalte
østeuropæere.
Samrådsspørgsmål A, B og C er stillet efter
ønske fra Leif Lahn Jensen (S).