Åbent samråd om ansættelse af direktør for ATP
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 02-02-2017
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.50
Lokale: 2-080
Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen(V) i åbent samråd om ansættelse af direktør for ATP. Samrådet er åbent for alle og afholdes torsdag den 2. februar 2017 kl. 13.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for

- om ministeren er enig i, at ATP skal forvalte lønmodtagernes midler efter de højeste moralske og etiske standarder, og om ministeren på den baggrund mener, at det er betryggende, at ATP har ansat en direktør, der har været ansvarlig for, at Nordea Market blev dømt for forsøg på skatteunddragelse ved en Schweizisk domstol?

- om ministeren mener, at det er fremmende for lønmodtagernes og Folketingets tillid til ATP, at ATP´s bestyrelse ikke vil give Folketinget en redegørelse for, hvilke overvejelser bestyrelsen har gjort sig i forbindelse med ansættelsen af Chr. Hyldahl som direktør i betragtning af hans tidligere position som direktør for Nordea Markets og som en del af Nordeas ledelse?

- om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at offentligheden kan blive fuldt oplyst om ATP-bestyrelsens overvejelser i forbindelse med ansættelsen af Chr. Hyldahl som direktør for ATP, og at Folketinget fremover kan have fuld tillid til, at ATP forvalter lønmodtagernes midler efter de højeste moralske og etiske standarder?

Samrådsspørgsmål AN-AP er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Liza Christensen
3337 5521
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail