Samrådet er åbent for alle og afholdes torsdag den
27. juni 2013 kl. 17.00 i værelse 2-080 på
Christiansborg.
Beskæftigelsesudvalget har bl.a. bedt
beskæftigelsesministeren om at redegøre for
- hvad ministeren vidste om de mulige økonomiske
konsekvenser af den udvidelse af mulighederne for tilskud til
jobrotation, som fulgte af bekendtgørelsen?
-hvornår og af hvem ministeren blev advaret om de
økonomiske konsekvenser af den udvidelse af mulighederne for
tilskud til jobrotation, som ændringen af
bekendtgørelsen kunne indebære?
-hvilken dialog der har været mellem
Beskæftigelsesministeriet og andre styrelser og andre
ministerier om den udvidelse af mulighederne for tilskud til
jobrotation, og
-de fulde økonomiske konsekvenser af den udvidelse af
mulighederne for tilskud til jobrotation, som ændringen af
bekendtgørelsen indebærer?
Beskæftigelsesudvalgets samrådsspørgsmål
AE-AH er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).