Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for
følgende:
- sine holdninger refereret i artikel i Berlingske den 10. november
2013 med overskriften: "Klausuler: dyrt, dårligt og dumt", og
om det stadigvæk er ministerens opfattelse, at
"lokalpolitiske klausuler er både dyrt, dårligt og
dumt" og hvilke dele af indsatsen mod social dumping, der "kun
tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund
international konkurrence".
- om ministeren stadigvæk er af den opfattelse, at
"problemerne med udenlandsk arbejdskraft er blæst helt ud af
proportioner".
- om ministeren vil redegøre for, hvilke problemer - om
nogen - ministeren mener, der måtte være med brugen af
udenlandsk arbejdskraft i Danmark?
Beskæftigelsesudvalgets samrådsspørgsmål
P-S er stillet efter ønske fra Jeppe Bruus (S).