Udvalget har bedt ministeren redegøre for
• Hvorfor ventetiden igen er steget i
Arbejdsskadestyrelsen?
• Om ministeren er tilfreds med Arbejdsskadestyrelsens
mål for at nedbringe ventetiderne til 21 måneder i
2018?
• Hvad ministeren vil gøre for at ændre
situationen for mennesker ramt af arbejdsskader?
• Hvad ministeren vil gøre ved, at både de
skadedes helbred og sociale situation (og dermed den offentlige
økonomi) forringes af lange ventetider?
• Hvordan ministeren vurderer, at den delvise udflytning af
Arbejdsskadestyrelsen til Vordingborg, Hillerød og Haderslev
vil påvirke Arbejdsskadestyrelsens muligheder for at forkorte
ventetiden?
Beskæftigelsesudvalgets samrådsspørgsmål
O-S er stillet efter ønske fra Christian Juhl(EL).