Videnskabsudvalget har kaldt videnskabsminister Charlotte
Sahl-Madsen i samråd på baggrund af en artikel i
Morgenavisen Jyllands-Posten: hver tredje universitetslærer
føler sig presset af ledelsen til at sikre, at flest mulige
af de studerende består eksaminer, for det sikrer, at
universitetet får taxameterbetaling udløst. Hver
sjette universitetslærer har ligefrem ladet studerende
bestå, selvom det faglige niveau ikke var
tilstrækkeligt højt.
Udvalget har også anmodet videnskabsministeren om at
redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at det
alene er det faglige niveau, der er afgørende for, om en
studerende består og ikke kassetænkningen der
afgør beståelse eller ej. Udvalget beder
ministeren tage stilling til Venstres ordførers ønske
om på denne baggrund at få ændret
taxametersystemet, så universiteterne får penge alt
efter, om deres kandidater kommer i job.
Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag
29. april 2010 i vær. S-092 på Christiansborg.
Samrådet begynder ca. kl. 14.00
Samrådsspørgsmålene er stillet af Kirsten
Brosbøl (S).