Undervisningsudvalget har bedt ministeren svare på, om det
stadig er regeringens målsætning, at 25 pct. af alle
unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter
grundskolen. Ministeren skal også redegøre for,
hvordan regeringen vil løfte denne målsætning,
ligesom ministeren skal forklare udvalget, hvordan regeringens
bebudede besparelser på over en halv milliard kroner på
erhvervsuddannelserne i finanslovsforslaget understøtter
målet om, at 25 pct. af alle unge i 2020 skal vælge en
erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Samrådsspørgsmål D og E er stillet efter
ønske fra Jacob Mark (SF).