Miljøministeren vil under samrådet skulle
redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil
iværksætte for at afhjælpe de bureaukratiske og
uklare regler for miljøgodkendelser af husdyrbrug, som i dag
betyder, at de grønnne organisationer igen og igen får
medhold i deres berettigede klager. De uklare regler
medfører ligeledes, at landmænd lægges
hindringer i vejen og må udsætte helt nødvendige
tilpasninger og miljøforbedringer af deres bedrifter.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Mette Gjerskov (S).