Åbent samråd med miljøministeren om indsamling og bortskaffelse af brugte batterier
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 18-06-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: Landstingssalen
Miljø- og Planlægningsudvalget har kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om initiativer til at sikre bedre indsamling og bortskaffelse af brugte batterier. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 18. juni ca. kl. 12.45 i landstingssalen på Christiansborg. Samrådet behandles som det fjerde punkt på dagsordenen for udvalgsmødet, der begynder kl. 10.00.

Miljøministeren vil skulle redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at sikre en bedre indsamling af forseglede batterier. Og hvordan hun vil sikre, at alle producenter og importører af produkter, som indeholder batterier, lader sig registrere, så det sikres, at batterierne bortskaffes som miljøfarligt affald efter brug.

Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, hvordan hun vil forhindre at brugte batterier fra bl.a. lykønskningskort ender hos papirfabrikker, som oplever markant stigning i niveauet af sundhedsskadelige tungmetaller mv. i deres genbrugspapir.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Endeligt svar

Endeligt svar

MPU, Alm.del - 2009-10 - Samrådsspørgsmål CX