Udvalget har bedt ministrene redegøre for, om
lovgivningen sikrer borgerne mod tungmetaller i drikkevandet
afgivet fra vandhaner og vandarmaturer og om VA-godkendelse sikrer,
at en godkendt vandhane-model, ikke i en senere produktion, bliver
produceret med råvarer, som indeholder og afsmitter bly,
cadmium, chrom og nikkel i borgernes drikkevand.
Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for, om
ETA-Danmarks kontrolbesøg sikrer, at de vandhaner, som
forbrugerne kan købe i forretningerne ikke afgiver for mange
tungmetaller i drikkevandet og om vandhaner er omfattet af
blybekendtgørelsen, når vandhaner ikke fremgår
af listen af produkter, der er undtaget fra
bekendtgørelsen.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Thomas Jensen (S).