Udvalget har bedt økonomi- og erhvervsministeren
redegøre for, hvornår regeringen planlægger at
fremlægge en national handlingsplan for udfasningen af PCB i
private og offentlige bygninger. Udvalget har endvidere spurgt
ministeren, hvordan regeringen vil håndtere offentlige
bygninger der indeholder PCB, og om regeringen vil igangsætte
systematiske målinger af PCB-niveauet i bygninger. PCB er en
af verdens farligste miljøgifte og betegner en gruppe af
industrielt fremstillede klorforbindelser, som blev udviklet
tilbage i 1920'erne.
Samrådsspørgsmålene BU, BV, BW og BX er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).