Miljøudvalget besøger Kystdirektoratet og miljøskibene i Frederikshavn
Udvalg: Miljøudvalget
Startdato: 18-08-2014
Slutdato: 19-08-2014
Sted: Lemvig, Frederikshavn og Aalborg
Miljøudvalget tager den 18.-19. august 2014 på studiebesøg til Lemvig, Frederikshavn og Aalborg, for at opleve den danske kystbeskyttelse og havmiljøindsats på tæt hold.

Kystbeskyttelse er et nyt område for Miljøudvalget, der derfor finder det derfor naturligt at besøge Kystdirektoratet, der nu er overgået til miljøministeriets område, med efterfølgende feltbesøg ved Vestkysten med introduktion til metoder til kystbeskyttelse mm.

Besøget ved Kystdirektoratet kombineres med en introduktion til forsvarets havmiljøberedskab - både i form af havmiljøovervågning fra luften, der foretages af Air Transport Wing i Aalborg, og den egentlige forureningsbekæmpelse til søs og overvågning til søs, der varetages af miljøskibene. Udvalget vil bl.a. opleve en præsentation af bekæmpelse af olieforurening til søs og det Mobile Miljø Beredskab.

Formål

Udvalget har med etableringen af regeringen Thorning II overtaget ansvaret for kystsikring og kystdirektoratet. Udvalget ønsker at gøre sig bekendt med det nye sagsområde. Studiebesøget ved Kystdirektoratet kombineres med et besøg ved miljøovervågning på Flyvestation Aalborg (Challenger) og ved havmiljøskibene i Frederikshavn.

Deltagere
Øvrige deltagere

Morten Villumsen, Udvalgssekretær
Lene Gregersen Kaasgaard , Udvalgsassistent

Program
Budget
20.000 kr.
Regnskab
15.183 kr.