Udvalget har bedt ministeren redegøre for proceduren i
forbindelse med ansøgning om landzonetilladelser, herunder
om ministeren vil tage initiativ til, at der sikres en hurtigere
sagsbehandling af sager om landzonetilladelser i Natur- og
Miljøklagenævnet, f.eks. en slags "fast track -
ordning", så det bliver muligt for kommunerne og
ansøgerne at få en maksimal sagsbehandlingstid,
så man dermed får mulighed for at planlægge og
styre virksomhedernes drift og udvikling. Endvidere har udvalget
bedt ministeren redegøre for årsagen til at det
tilsyneladende har taget flere år for statens instanser at
få færdigbehandlet de rejse spørgsmål i
sagen om Knudshoved Færgehavn, og om ministeren finder
sagsbehandlingstiden tilfredsstillende.
Samrådsspørgsmålene AI og AJ er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V)
Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se
kontaktinformation i boksen til højre på siden.