Kommunaludvalget har bedt videnskabsministeren redegøre
for, hvad ministeren og regeringen vil gøre for at sikre, at
Lindholm-laboratoriet med dets mange forsker- og
teknikerarbejdspladser fortsat bliver liggende i Udkantsdanmark og
ikke flyttes til Storkøbenhavn.
Laboratoriet er en del af Danmarks Tekniske Universitet, der
ønsker det flyttet til DTU på Lundtoftesletten i det
nordlige Storkøbenhavn. Dermed styrkes affolkningen af et
udkantsområde, skønt regeringen og mange partier har
lagt vægt på, at der netop skal flyttes statslige
vidensarbejdspladser til udkanten af Danmark.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter
ønske fra Flemming Bonne (SF)
BEMÆRK! Samrådet tv-transmitteres.