Folketinget har deltaget i de
seneste klimakonferencer under FN's klimakonvention, og også
i år sendes en delegation af sted bestående af 4
medlemmer inkl. formanden for Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget.
FN's årlige klimakonference under Klimakonventionen, COP18,
finder i år sted i Doha fra den 26. november til den 7.
december 2012. Delegationen deltager i 2. forhandlingsuge
den 3.-7. december under det såkaldte
højniveausegment, hvor ministrene ligeledes deltager.
Delegationen følger FN's klimaforhandlinger og indgår
i klima-, energi- og bygningsministerens delegation. Ud over
forhandlingerne vil delegationen holde møder med andre
internationale parlamentarikere, lokale beslutningstagere
m.v.
Programmet for rejsen er under udarbejdelse.
Kort om COP18
Formålet med den kommende konference er
at fortsætte klimaforhandlingerne på baggrund
af den seneste arbejdsplan fra COP17 i
Durban. Arbejdsplanen indeholder beslutninger om
dels at indgå en international klimaaftale i
2015, som skal træde i kraft i 2020, og dels at
øge ambitionsniveauet for klimapolitikken frem til
2020.
Forhandlingerne drejer sig om en række
forskellige temaer, bl.a. hvordan FN's fremtidige klimapolitik
skal finansieres, og hvordan indsatsen for at
reducere udledning af drivhusgasser skal fordeles mellem
henholdsvis i- og ulande.