Udvalget har bedt ministeren konkretisere sin forgængers
udtalelse i artiklen "EU vil sende grøn støtte
på vågeblus" i Jyllands-Posten den 13. november 2013:
"Der er blevet givet for høj støtte i for lang tid i
for mange lande. Det har gjort den grønne omstilling i en
del europæiske lande alt andet en bæredygtig
økonomisk. Og det bliver vi simpelthen nødt til at
rette op på". Udvalget har bedt ministeren redegøre
for, hvilke konkrete lande der henvises til, om udtalelsen
også gælder for Danmark, om solcellesagen er at
eksempel herpå, og hvad ministeren mener med "at rette op
på"?
Samrådsspørgsmål Q er stillet efter ønske
fra Lars Christian Lilleholt (V), Mikkel Dencker (DF), Villum
Christensen (LA) og Mike Legarth (KF).
Tilmelding til samrådet er nødvendig.
Samrådet bliver ikke tv-transmitteret, men lydoptagelsen vil
kunne streames på www.ft.dk umiddelbart efter samrådets
afslutning.