By- og Boligudvalget er inviteret af Odense Kommune til
Odense den 11. september. Her vil udvalget cykle rundt og
besøge nogle af de byudviklingsprojekter,
der i løbet af de næste 10 år
skal udvikle Odense by med udgangspunkt i eksisterende og
centrale byområder.
Udvalget skal bl.a. besøge Odense Havn, ligesom
de vil blive introduceret til Thomas B. Thriges
Gadeprojekt, der skal omdanne den tidligere bilgade i centrum
af Odense til omdrejningspunkt for
en mere sammenhængende bymidte.
Om eftermiddagen går turen til Vollsmose, hvor udvalget
bl.a. vil blive præsenteret for Helhedplanen og
høre om, hvordan man gennem digitale og analoge medier
fokuserer på at inddrage borgerne i udviklingen
af bydelen.