Formålet med studieturen til New York er ved en
række forskellige aktiviteter, møder og besøg
at få indblik i og høre nærmere om den aktuelle
boligpolitik i NYC, herunder at få viden om de særlige
by- og boligudfordringer, der er i New York sammenholdt med
Danmark. Turens formål er også at give et nærmere
indsigt i, hvordan NYC håndterer udfordringer med at skabe
beboelsesformer til økonomisk overkommelige priser, samt
skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling i de enkelte
byområder til gavn for hele byens udvikling og
økonomiske stabilitet. Desuden er formålet også
at drøfte byens politik, indsats og arbejde i forhold til at
sikre rekreative områder i byen, herunder at hente
inspiration til byplanlægning og byfornyelse med fokus
på de særlige udfordringer, der er i New York
sammenholdt med Danmark. Endvidere er turens formål
også at få en nærmere indsigt i og uddybning af
arbejdet med at give bydele et kvarterløft og derved omdanne
udsatte områder til populære områder med stigende
interesse både erhvervsmæssigt og boligmæssigt,
samt give mulighed for en nærmere drøftelse af
mulighederne for at danne privat-offentlige partnerskaber omkring
byfornyelsen. Formålet er således på en
række områder at få inspiration til det videre
boligpolitiske arbejde i By- og Boligudvalget.