09-02-2011 Høring om menneskehandel
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Socialudvalget, Retsudvalget
Mødedato: 09-02-2011
Starttidspunkt: 10.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: Landstingssalen
Folketinget afholder høring om menneskehandel onsdag den 9. februar 2011 fra kl. 10.00 til 13.00. Høringen foregår i Landstingssalen på Christiansborg og er åben for offentligheden og pressen. Det er Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Socialudvalg, Integrationsudvalg og Retsudvalg, der er værter for høringen.
Høringen vil fokusere på følgende to temaer:
Identifikationsprocessen
  • Hvordan identificeres mulige ofre for menneskehandel?
  • Har politi og myndigheder de rette identifikationsværktøjer?
  • Hvordan arbejder man i andre lande med at identificere mulige ofre? Hvad er effektivt?
Menneskehandel og arbejdsmarkedet
  • Hvad er omfanget af menneskehandel på det danske arbejdsmarked?
  • Hvordan arbejder arbejdsmarkedets parter og de relevante myndigheder med problemet?
I høringen deltager eksperter fra Center mod Menneskehandel, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og repræsentater fra relevante danske og udenlandske myndigheder.


Kontakt
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1240 Kbh. K
Telefon: 3337 3338
E-mail: [email protected]