En delegation bestående af medlemmer fra
SRSR-netværket deltager i Women Deliver-konferencen den
17.-20. juli 2023 i Kigali, Rwanda. Women Deliver afholder verdens
største konference inden for ligestilling samt piger og
kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Konferencen har i år fokus på "Spaces, Solidarity, and
Solutions", hvor der søges bæredygtige
løsninger for fremme af ligestilling mellem kønnene.
Konferencen forventes at samle 6.000 deltagere fra hele verden og
mere end 200.000 virtuelle deltagere fra regeringer, parlamenter,
NGO'er, aktivister og meningsdannere. Over konferencens fire dage
vil deltagerne udvikle og diskutere strategier for at styrke
kvinders politiske, økonomiske og sociale rettigheder. Den
danske delegation vil derudover deltage i møder under Global
Parliamentary Alliance for Health, Rights and Development, hvor der
forventes deltagelse af parlamentarikere fra hele verden til en
drøftelse af retten til at bestemme over egen krop.