Cirkulær Nytårskur
Dato: 30-01-2025
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 17.00
Sted: Fællessalen
Formanden for Folketingets tværpolitiske netværket for FN’s verdensmål (2030-netværket), Marianne Bigum, er den 30. januar vært for en cirkulær nytårskur (konference), der sætter spot på danskernes forbrug af emballage. Nytårskuren finder sted den 30. januar kl. 15.00-17.00 i Fællessalen på Christiansborg.

Af 2030-panelets statusrapport fra 2024 fremgår, at emballageforsyningen i Danmark i 2021 var på 1.100.000 ton, hvilket svarer til 188 kg per indbygger om året. Det er store tal, og derfor vil nytårskuren sætte spot på, hvad der kan gøres for at nedbringe det.

Arrangementet er er inddelt i tre dele. Første del vil sætte fokus på erhvervslivets handlemuligheder og regulatoriske rammer og bl.a. se nærmere på EU's emballageforordning og praktiske erfaringer fra erhvervslivet. Anden del vil fokusere på forbrugernes handlemuligheder såvel som regulatoriske ramme, mens tredje og sidste del vil sætte spot på, hvad der kan gøres fra politisk hold for at mindske emballageforbruget i Danmark. Herefter vil der være reception.

Se hele programmet her.

Du kan tilmelde dig konferencen her.

Konferencen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest den 27. januar før kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til konferencen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet. Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time inden konferencen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under konferencen, hvis det kan ske uden at forstyrre konferencens afvikling i øvrigt.

Kontakt

Karen Schack Andreassen

International konsulent

E-mail

Tlf. +45 3337 3111