Statsrevisorerne 2024
2
Offentligt
2814394_0001.png
Januar 2024
Rigsrevisionens notat om
tilrettelæggelsen af en
større undersøgelse af
tilsynet med trafikstøj
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj
2.. 1.
Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne
1
Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af tilsynet
med trafikstøj
8. januar 2024
RN 703/24
I. Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 6. november 2023 om en undersø-
gelse af tilsynet med trafikstøj. Dette notat beskriver, hvordan Rigsrevisionen agter at
tilrettelægge undersøgelsen.
Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Stats-
revisorerne i 4. kvartal 2024.
II. Baggrund
2. Det fremgår af Statsrevisorernes anmodning, at mellem 200 og 500 danskere år-
ligt dør for tidligt af vejstøj. Opgørelser fra Miljøministeriet viser, at ca. 723.000 boli-
ger er udsat for vejstøj, der overskrider den vejledende grænseværdi.
Myndighedernes opgaver
3. EU-direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj er indarbejdet i
dansk lov i miljøbeskyttelseslovens § 14a og i støjkortlægningsbekendtgørelsen. Be-
kendtgørelsen angiver, at Miljøstyrelsen, hovedstadskommunerne, kommuner med
over 100.000 indbyggere, Transportministeriet og udvalgte trafikselskaber har et an-
svar for at udarbejde støjkort og tilhørende støjhandlingsplaner for vej-, jernbane- og
flytrafik.
Støjkort
Støjkort skal fx vise støjbe-
lastningen fra hver støjkilde
og det samlede antal boliger,
personer og arealer, som er
udsat for støjbelastning fra
trafikstøj.
Støjhandlingsplan
Det er dog ikke alle støjende aktiviteter, der skal kortlægges. Der er således adskilli-
ge veje og andre infrastrukturanlæg, virksomheder, støjende fritidsanlæg (skydeba-
neanlæg, motorsportsanlæg mv.) og militære aktiviteter, som ikke er omfattet af støj-
kortlægningsbekendtgørelsen.
4. De statslige, regionale og kommunale myndigheder har ansvaret for indsatsen mod
generende støj ved eksisterende boliger og anden arealanvendelse. Vejdirektoratet
er vejmyndighed langs statsvejene, mens de berørte kommuner har ansvaret langs
kommunevejene.
Støjhandlingsplanen skal fx
indeholde en beskrivelse af de
problemer, der skal forbedres,
og en prioritering heraf. Des-
uden skal støjhandlingsplanen
indeholde en beskrivelse af de
indsatser, som den ansvarlige
myndighed vil iværksætte for
at reducere trafikstøj.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj
2814394_0003.png
2
Støjkilder, der skal kort-
lægges
Større vej: En regional, stats-
ejet eller international vej, hvor
der passerer over 3 mio. køre-
tøjer om året, og hvor staten
eller Sund & Bælt Holding A/S
er ansvarlig for driften af ve-
jen.
Større jernbane: En jernbane,
hvor der passerer over 30.000
tog om året.
Større lufthavn: En civil luft-
havn med mere end 50.000
starter eller landinger om året.
5. Figur 1 viser, hvilke statslige og regionale aktører der har ansvaret for at kortlægge
støjkilder og udarbejde støjhandlingsplaner. Større veje er den eneste støjkilde, hvor
ansvaret for at kortlægge støjen og udarbejde støjhandlingsplaner er fordelt på flere
aktører. Miljøstyrelsen har siden 2022 haft ansvaret for at udarbejde støjkort for stør-
re veje, der bidrager til støjen i hovedstadskommunerne og i kommuner med over
100.000 indbyggere. Før 2022 lå ansvaret hos den enkelte kommune. Vejdirektora-
tet har ansvaret for at udarbejde støjhandlingsplaner for alle større veje og kortlægge
støjen fra de statslige veje. Sund & Bælt Holding A/S har ansvaret for at kortlægge stø-
jen og udarbejde støjhandlingsplaner for vejene på og ved broforbindelserne. For stør-
re jernbaner og lufthavne har de enkelte aktører ansvaret for at kortlægge støjen og
udarbejde støjhandlingsplaner.
Figur 1
Aktører, der har ansvaret for at kortlægge støjkilder og udarbejde
støjhandlingsplaner
MILJØMINISTERIET
TRANSPORTMINISTERIET
REGIONALE
TRAFIKSELSKABER
STØRRE
VEJE
Miljøstyrelsen
1)
(før 2022 kommunerne)
Vejdirektoratet
2)
og Sund & Bælt
STØRRE
JERNBANER
Banedanmark,
Metroselskabet
og Sund & Bælt
Miljøstyrelsen
(Københavns Lufthavn)
Movia og
Hovedstadens Letbane
STØRRE
LUFTHAVNE
1)
2)
Miljøstyrelsen skal alene kortlægge støjen fra større veje.
Vejdirektoratet skal udarbejde støjhandlingsplaner for større veje, herunder de statslige veje, og kortlægge
støjen fra de statslige veje.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra støjkortlægningsbekendtgørelsen.
Støjkort og støjhandlings-
planer
Det første støjkort blev udar-
bejdet i 2007, og den første
støjhandlingsplan blev udar-
bejdet i 2008.
6. Støjkortlægningsbekendtgørelsen har fastsat minimumskrav til, hvilke oplysninger
støjkortene og støjhandlingsplanerne skal indeholde. Bekendtgørelsen har desuden
fastsat, at aktørerne minimum hvert 5. år skal udarbejde støjkort og støjhandlingspla-
ner.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj
3
7. Resultaterne af støjkortlægningen skal indrapporteres til Miljøstyrelsen på en ens-
artet måde, så det er muligt:
at sammenligne resultaterne på tværs af kommunegrænser
at sammenligne udviklingen i støjbelastede boliger over tid
at Miljøstyrelsen kan offentliggøre de samlede støjkort og rapportere disse til Eu-
ropa-Kommissionen.
Miljøstyrelsen har ansvaret for at sende et resumé af støjhandlingsplanerne til Euro-
pa-Kommissionen.
Grænseværdier for trafikstøj
8. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner og
lufthavne i forskellige områder. Fx er den vejledende grænseværdi for vejstøj 58 dB,
som bl.a. gælder for boligområder og hospitaler. For rekreative områder i det åbne
land, fx sommerhusområder og campingpladser, er grænseværdien for vejstøj 53 dB.
Boliger, som udsættes for vejstøj over 58 dB, betragtes som støjbelastede, mens bo-
liger, som udsættes for vejstøj over 68 dB, betragtes som stærkt støjbelastede.
Decibel (dB)
9. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke hjemmel til, at miljømyndigheder ved påbud
e.l. kan gribe ind over for støj fra trafik, hvis grænseværdien overskrides for
eksiste-
rende
boliger eller arealer. Det skyldes, at grænseværdierne kun er vejledende. Det
fremgår af Vejdirektoratets støjhandlingsplan, at støjulemper fra veje i stedet søges
imødegået ved forebyggende hensyn i planlægningen. Ifølge planlovens § 15a er græn-
seværdierne kun bindende, hvis der planlægges at opføre
nye
boliger. Myndigheder-
ne kan indgive en indsigelse til en kommune via Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvis
kommunen planlægger at opføre nye boliger i støjbelastede områder. Indsigelsen be-
tyder, at kommunen ikke endeligt kan få vedtaget sin kommuneplan, før kommunen
og myndigheden er enige om, hvilke tiltag der skal iværksættes, så det sikres, at græn-
seværdierne overholdes.
10. Vejstøj kan reduceres på flere måder, fx ved støjskærme, støjvolde, støjdæmpen-
de asfalt, nedsættelse af hastigheden på udvalgte strækninger eller trafikplanlægning,
hvor især tung trafik ledes uden om boligområder. Med
”Aftale
om Infrastrukturplan
2035” blev der afsat i alt 3 mia. kr. frem til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Forligs-
kredsen bag aftalen beslutter én gang årligt på baggrund af en indstilling fra Vejdirek-
toratet, hvilke konkrete støjbeskyttelsesprojekter der skal udføres, og hvilke projekter
der skal udarbejdes beslutningsgrundlag for. Vejdirektoratet har oplyst, at de ikke har
en løbende bevilling til at etablere støjdæmpning på eksisterende statsveje.
Decibel (dB) er et mål for in-
tensiteten af lyd. En normal
samtale vil ofte være ca. 60
dB, mens et bilhorn vil være
110 dB. Risikoen for høreska-
der starter ved 70 dB, og lyd
over 85 dB kan forårsage per-
manent hørenedsættelse.
Plan- og Landdistrikts-
styrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen hører under By-, Land- og
Kirkeministeriet.
Kommuneplan
Kommuneplanen er den over-
ordnede plan for, hvordan
kommunen vil bruge og udvik-
le sine arealer.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj
4
Statsrevisorernes spørgsmål
11. Statsrevisorerne har anmodet om, at Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål:
1)
På hvilken baggrund har Miljøstyrelsen fastsat de vejledende grænseværdier for
2)
3)
4)
5)
6)
vejstøj?
Har Miljøministeriet og Transportministeriet efterlevet kravene i støjkortlægnings-
bekendtgørelsen?
Har Miljøministeriet og Transportministeriet fulgt op på egne og andre myndighe-
ders støjhandlingsplaner?
Har Miljøministeriet og Transportministeriet analyseret, hvor behovet for støjdæm-
pende initiativer er størst, og prioriteret herefter?
Har Miljøministeriet og Transportministeriet gennemført de støjdæmpende initia-
tiver, der fremgår af støjhandlingsplanerne?
Hvordan indgår støjulemper fra veje i myndighedernes planlægning, fx planlægning
af støjdæmpende tiltag og trafikplanlægning?
Statsrevisorerne har også anmodet om, at Rigsrevisionen så vidt muligt viser i beret-
ningen, hvordan vejstøj er fordelt i Danmark.
Statsrevisorerne er opmærksomme på, at Rigsrevisionen ikke har mandat til at revi-
dere kommunernes forvaltning af støjområdet for kommunale veje.
12. Vi forventer i hovedsagen at kunne besvare Statsrevisorernes spørgsmål.
III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen
13. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet og
Transportministeriet har forvaltet støjområdet tilfredsstillende.
14. Undersøgelsen vil bestå af 4 afsnit, der tilsammen svarer på Statsrevisorernes
spørgsmål. Tabel 1 viser, hvordan vi vil svare på spørgsmålene.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj
2814394_0006.png
5
Tabel 1
Rigsrevisionens tilgang til Statsrevisorernes spørgsmål
Afsnit i undersøgelsen
Grundlag for grænseværdier
Statsrevisor-
spørgsmål nr.
1
Tilgang i undersøgelsen
Vi vil beskrive Miljøstyrelsens grundlag for og overvejelser om at fast-
sætte vejledende grænseværdier for henholdsvis vej-, jernbane- og
flystøj, og om grænseværdierne justeres, hvis der kommer ny viden
på området, fx fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Vi vil undersøge, om aktørerne har udarbejdet og offentliggjort støj-
kort og støjhandlingsplaner, og om de indeholder de oplysninger, som
de skal ifølge støjkortlægningsbekendtgørelsen. Vi vil også undersø-
ge, om Miljøministeriet og Transportministeriet følger op herpå.
Vi vil undersøge, om aktørerne afdækker, hvor flest personer udsæt-
tes for støj over grænseværdierne. Vi vil beskrive, om aktørerne an-
vender denne viden til at prioritere indsatsområderne. Vi vil også be-
skrive, hvilke støjdæmpende indsatser aktørerne har gennemført, og
hvilke årsager der er til, at støjdæmpende indsatser eventuelt ikke
bliver gennemført.
Vi vil beskrive, om og hvordan Miljøministeriet og Transportministe-
riet anvender støjkort og støjhandlingsplaner for vej-, jernbane- og
flystøj i deres planlægningsarbejde.
Krav og opfølgning på støjkort og
støjhandlingsplaner
2 og 3
Prioritering og gennemførelse af
støjdæmpende indsatser
4 og 5
Inddragelse af støj i planlægningen
6
Vi vil, så vidt det er muligt, vise i beretningen, hvordan støj fra veje, jernbaner og fly er
fordelt i Danmark.
Afgrænsning af undersøgelsen
15. Undersøgelsen vil som udgangspunkt omfatte perioden 2012-2023. Dermed ind-
går der 3 støjkortlægninger og 2 støjhandlingsplaner fra hver ansvarlig myndighed.
16. Undersøgelsen har primært fokus på trafikstøj fra større veje, men støj fra jernba-
ner og lufthavne vil også indgå, da støj herfra også er underlagt kravene i støjkortlæg-
ningsbekendtgørelsen.
Transportministeriet har ansvaret for at indgive en indsigelse, hvis en kommune plan-
lægger at opføre nye boliger i områder, hvor grænseværdien for trafikstøj er overskre-
det. Ministeriet skal indgive en indsigelse via Plan- og Landdistriktsstyrelsen til kom-
munen, hvis der er tale om et forslag til en kommuneplan eller tillæg hertil. Hvis der er
tale om et forslag til en lokalplan, fremsætter Transportministeriet selv indsigelsen.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ansvaret for at indgive indsigelser i forhold til Kø-
benhavns Lufthavn. Styrelsen har ikke indgivet indsigelser i den valgte undersøgelses-
periode, men har kun haft dialog med de 2 kommuner, som grænser op til lufthavnen,
om deres planlægning. Da Plan- og Landdistriktsstyrelsen i øvrigt ikke har en konkret
indsigelsespligt i forhold til trafikstøj fra veje og jernbaner, indgår styrelsen derfor ikke
i undersøgelsen.
Kommuneplan
Kommuneplanen er den over-
ordnede plan for, hvordan
kommunen vil bruge og udvik-
le sine arealer.
Lokalplan
Lokalplanen udarbejdes ud fra
kommuneplanen og er en de-
taljeret plan for, hvordan be-
stemte områder i en kommu-
ne skal anvendes.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2024 nr. 2: Tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af tilsynet med trafikstøj
6
Den konkrete beslutning om opførelse af boliger og etablering af støjdæmpende tiltag
er et kommunalt anliggende, som Rigsrevisionen ikke har adgang til at revidere. Kom-
munerne vil dog indgå i undersøgelsen i kraft af Miljøstyrelsens ansvar for at udarbej-
de og indsende et resumé af alle støjhandlingsplaner til Europa-Kommissionen.
17. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne
ske ændringer i forhold til det skitserede oplæg.
Birgitte Hansen