Sundhedsudvalget 2024-25
SB 9 1
Offentligt
2967178_0001.png
Kort fortalt
Regionernes beskyttelse af
sundhedsdata mod cyberangreb
Konklusion
Regionernes indsats for at beskytte sundhedsdata er ikke helt tilfredsstillende. Regionerne har beskyttet
sundhedsdata mod cyberangreb, men alle regioner kan forbedre deres beskyttelse. Regionerne har gene-
relt gjort en indsats for at forhindre, at hackere opnår adgang til sundhedsdata, men har ikke gjort nok for
at begrænse skaderne af cyberangreb i de tilfælde, hvor hackere er lykkedes med at opnå adgang til sund-
hedsdata. Konsekvensen er, at hackere har lettere ved at sprede deres angreb og potentielt sætte større
dele af hospitalsvæsenet ud af drift.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne finder, at regionernes beskyttelse af sund-
hedsdata ikke er helt tilfredsstillende. Dermed er der risiko
for, at følsomme og fortrolige sundhedsdata kommer i hæn-
derne på uvedkommende eller ikke er pålidelige og tilgænge-
lige, når der er brug for dem.
Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne generelt har gjort
en indsats for at forhindre, at hackere opnår adgang til sund-
hedsdata. Alle regionerne har desuden forbedret deres cyber-
sikkerhed i undersøgelsesperioden”.
Et succesfuldt cyberangreb kan sætte hospitalernes kriti-
ske it-infrastruktur ud af drift med den konsekvens, at pa-
tienter ikke kan få den nødvendige behandling. Det kan og-
så betyde, at borgeres personlige helbredsoplysninger bli-
ver ændret, slettet eller videregivet til uvedkommende.
Det danske sundhedsvæsen er blandt de mest digitale sund-
hedsvæsener i verden. Sundhedsdata, som før fandtes i fy-
siske papirjournaler, findes nu som digitale sundhedsdata,
bl.a. i de elektroniske patientjournaler, som er et af sund-
hedspersonalets vigtigste værktøjer i hverdagen.
Den udbredte digitalisering betyder, at det danske sund-
hedsvæsen er sårbart over for cyberangreb.
Regionerne har ansvaret for de offentlige hospitalers it-sy-
stemer, der opbevarer og giver sundhedspersonalet adgang
til sundhedsdata. Regionerne skal have dækkende viden om
sårbarhederne i regionernes netværk og i de it-systemer,
der indeholder sundhedsdata, ligesom regionerne skal tage
de nødvendige skridt til løbende at beskytte sundhedsdata
mod cyberangreb. Derudover skal regionerne have et bered-
skab til at håndtere konsekvenserne af cyberangreb, der
rammer it-systemer med sundhedsdata.
Rigsrevisionen har opstillet en række konkrete vurderings-
kriterier, som følger af kravene i ISO 27001 og af anbefalin-
gerne fra Center for Cybersikkerhed.
Figuren nedenfor viser, hvor mange af vurderingskriterier-
ne de 5 regioner har opfyldt.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Regionernes grundlag for at beskytte sundhedsdata
mod cyberangreb varierer.
• Regionerne har iværksat flere relevante tiltag til at be-
skytte sundhedsdata mod cyberangreb, men har ikke
gjort nok for at begrænse skaderne af succesfulde cy-
berangreb.
• Regionernes beredskab i forhold til de elektroniske
patientjournaler varierer.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne
i tilstrækkeligt omfang beskytter sundhedsdata i hospitals-
væsenet mod cyberangreb.
Center for Cybersikkerhed vurderede i maj 2024, at truslen
fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod den danske
sundhedssektor er meget høj.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Michala Krakauer på tlf. 33 37
59 89/[email protected] for yderligere information.
Statsrevisorerne beretning SB9/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 9/2024 om regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb
2967178_0002.png
Kort fortalt
Regionernes beskyttelse af
sundhedsdata mod cyberangreb
Opfylder regionerne Rigsrevisionens vurderingskriterier?
REGION
NORDJYLLAND
3
REGION
MIDTJYLLAND
3
REGION
SYDDANMARK
1
4
REGION
SJÆLLAND
1
4
REGION
HOVEDSTADEN
2
2
11
11
9
9
10
Ja
Delvist
Nej
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Michala Krakauer på tlf. 33 37
59 89/[email protected] for yderligere information.