Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
2023-08484
3555384
Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 6/2024
om statens betalingsadfærd
Jeg har ved brev af 10. december 2024 modtaget Rigsrevisionens beretning
nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd.
Statsrevisorerne har på denne baggrund anmodet om en redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. §
18, stk. 2, i lov om revision af statens regnskaber m.m.
Rigsrevisionens beretning viser, at ministerierne i 2023 betalte 89 pct. af
deres fakturaer til tiden, mens 11 pct. blev betalt for sent.
Det fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen, at Statsrevi-
sorerne finder det utilfredsstillende, at ministerierne betalte 139.238 faktu-
raer for sent i 2023, hvilket udgjorde et beløb på i alt 8,8 mia. kr.
Som forklaring på de sene betalinger peger Rigsrevisionens beretning på, at
en væsentlig del af sagsbehandlingstiden for de fakturaer, der betales for
sent, vedrører kontrol af, om den leverede vare svarer til det bestilte. Rigs-
revisionen finder i lyset af undersøgelsens resultater, at ministerierne bør
gøre en større indsats for hurtigst muligt at udføre den fornødne kontrol og
afklare eventuelle tvister med leverandører, så betalingsfristen overholdes.
Jeg vil indledningsvist gerne anerkende undersøgelsens væsentlighed, idet
det af Statsrevisorerne fremhæves, at private leverandører
–
som konse-
kvens af for sent betalte fakturaer
–
kan blive påført tab og ekstra
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2