Beretning Nr. 6 Børne- og undervisningsministerens redegørelse af 4. februar 2025 om beretning nr. 6/2024 om statens betalingsadfærd
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministerredegørelse til beretning nr. 6/2024 om statens betalingsad-
færd
Statsrevisorerne har den 10. december 2024 anmodet om en redegørelse
for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 6/2024 om sta-
tens betalingsadfærd giver anledning til.
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at mi-
nisterierne samlet set betalte 139.238 fakturaer eller 11 pct. for sent i
2023. Rigsrevisionen bemærker i forlængelse heraf, at ministerierne bør
gøre en større indsats for hurtigst muligt at udføre den fornødne kontrol
og afklare eventuelle tvister med leverandører, så betalingsfristen over-
holdes. Hertil fremgår det af beretningen, at Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet er en af de 10 myndigheder og institutioner med den største
andel for sent betalte fakturaer.
Statens Administration (SAM) varetager opgaven med at bogføre og
sende fakturaer til betaling i banken for de institutioner i Børne- og Un-
dervisningsministeriet, som er en del af Rigsrevisionens undersøgelse.
Rigsrevisionen lægger til grund, at det er ministeriernes ansvar at sikre, at
fakturaerne betales til tiden, upåagtet at SAM varetager en del af opga-
ven. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at ministeriet
ikke har instruktionsbeføjelse over for SAM, og det derfor ikke er muligt
at pålægge SAM at opprioritere opgaven.
Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at rettidig betaling er et vig-
tigt indsatsområde, og temaet har derfor været drøftet i den koncernfæl-
les ledelse i efteråret 2024 i forlængelse af beretningens offentliggørelse.
Hertil vil Børne- og Undervisningsministeriet indskærpe over for de un-
derliggende statslige institutioner, at der skal være øget fokus på at af-
klare evt. uenigheder eller tvister mellem leverandører og indkøbere så
betids, at det ikke påvirker betalingsfrister.
Dertil planlægger ministeriets koncernregnskabsfunktion, der er fælles for
departementet, Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, at iværksætte en række forskellige initiativer
med henblik på at styrke fokus på rettidig betaling. Det drejer sig om føl-
gende:
4. februar 2025
Sagsnr.: 24/38598
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044