Beretning Nr. 5 Beretning nr. 5/2024 om indsatsen over for trafikstøj
Kort fortalt
Indsatsen over for trafikstøj
Konklusion
Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj er ikke tilfredsstillende. Det skyl-
des, at flere krav i bekendtgørelsen om støj ikke er overholdt. Det indebærer en risiko for, at der ikke er
et tilstrækkeligt grundlag for at reducere trafikstøjen, og at borgerne ikke får indsigt i myndighedernes
planlagte initiativer.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transport-
ministeriet og Miljøministeriet ikke har sikret, at myndighe-
derne overholder en række krav fra bekendtgørelsen om støj.
Konsekvensen af dette er, at myndighedernes grundlag for at
forebygge og begrænse støjens skadelige virkninger og borger-
nes indsigt i myndighedernes indsats over for trafikstøj ind-
skrænkes”.
Trafikstøj kan være sundhedsskadeligt. Dansk og internati-
onal forskning har vist en sammenhæng mellem trafikstøj
og en række sygdomme, fx en øget risiko for åreforkalk-
ning (forstadiet til blodpropper), type 2-diabetes og søvn-
forstyrrelser. Miljøstyrelsen opgjorde i 2003, at mellem
200 og 500 danskere årligt dør for tidligt af de sygdomme,
som vejstøj medfører.
Trafikstøj er ikke kun støj fra veje, men også støj fra jernba-
ner og lufthavne. Den seneste kortlægning fra 2022 viser,
at mindst 952.000 borgere er plagede af støj fra veje, jern-
baner og lufthavne. Vejstøj er det væsentligste problem.
Ca. 943.000 borgere er belastede af vejstøj, og ca. 139.600
af disse borgere er stærkt belastede af støjen. Ca. 9 ud af 10
støjbelastede boliger findes langs de kommunale veje.
En række myndigheder skal udarbejde støjkort og handle-
planer minimum hvert 5. år. Det fremgår af støjkortlæg-
ningsbekendtgørelsen, der er udstedt af Miljøministeriet.
Støjkort skal give overblik over, hvor og hvor meget trafik-
ken støjer, og handleplanerne skal vise, hvad myndigheder-
ne vil gøre for at håndtere trafikstøjen. Samlet set skal støj-
kort og handleplaner skabe et grundlag for at forebygge og
begrænse støjens skadelige virkninger og give borgerne ind-
sigt i, hvilken indsats myndighederne påtænker at iværksæt-
te. Bekendtgørelsen fastsætter en række krav til indholdet
af støjkort og handleplaner.
Tabellen nedenfor viser, at flere af myndighedernes støj-
kort og handleplaner ikke lever op til kravene i bekendtgø-
relsen.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for trafikstøj.
• Transportministeriet og Miljøministeriet har ikke sikret,
at bekendtgørelsens krav til støjkort og handleplaner
er overholdt.
• Transportministeriet og Miljøministeriet har ikke prio-
riteret mellem de støjdæmpende initiativer i handle-
planerne. Transportministeriet har gennemført de
politisk besluttede initiativer.
• Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt
trafikstøj ved statsligt nyanlæg, udvidelse og vedlige-
holdelse. Ministerierne har dog ikke i tilstrækkelig grad
forholdt sig til trafikstøj ved kommunernes planlægning
af nybyggeri nær statslige veje og jernbaner.
Baggrund og formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transport-
ministeriet og Miljøministeriet har en tilfredsstillende ind-
sats over for trafikstøj.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Michala Krakauer på tlf. 33 37