Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Sundhedsudvalget 2024-25
SB 11 1
Offentligt

Februar 2025

— 11/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Drift af ambulancer

i regionerne

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

11/2024

Beretning om

drift af ambulancer

i regionerne

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2025

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i maj 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-859-7

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om drift af ambulancer i regionerne

Regionerne har ansvaret for ambulanceberedskabet, der skal køre ud til

akut syge eller tilskadekomne døgnet rundt. I 2023 blev der sendt ca.

460.000 ambulancer ud til akutte hændelser, og regionerne brugte på

landsplan ca. 2,3 mia. kr. på ambulancekørsel og liggende patienttrans-

port i 2023.

Alle regioner har siden 2020 haft ambulancedriften i udbud, og regioner-

ne driver nu tilsammen ca. 60 % af ambulancerne, mens private leveran-

dører står for resten.

Formålet med denne beretning er at undersøge regionernes udbud af og

opfølgning på driften af ambulancer i perioden 2020-2024.

Statsrevisorerne finder ikke regionernes drift af ambulancer helt til-

fredsstillende.

Ambulancedriften var i 2 ud af 3 undersøgte regioner holdt inden for

den pris, der var besluttet ved udbuddet. Statsrevisorerne finder det

dog utilfredsstillende, at de 3 regioner og deres private leverandører

ikke har overholdt flere af kravene til ambulancedriften, bl.a. hvor

lang tid ambulancerne skal være til rådighed (driftstid).

Statsrevisorerne bemærker følgende:

•

Alle 5 regioner har budt på og hjemtaget dele af ambulancedriften for

at skabe øget konkurrence.

•

De private leverandører har generelt været bedre til at overholde kra-

vene end regionerne selv.

•

Region Midtjylland har ikke fulgt op på regionens udgifter til ambulan-

cedriften, så det kan opgøres, om de har holdt sig inden for den pris,

der var besluttet ved udbuddet. Samtidig kan Region Midtjylland ikke

opgøre, om regionen overholder kravene til mobiliseringstid.

3. februar 2025

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Statsrevisorernes bemærkning

•

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har holdt udgifterne til am-

bulancedrift inden for den pris, der blev besluttet ved deres udbud.

•

Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Nordjylland og de-

res private leverandører har ikke overholdt den aftalte driftstid, dvs.

at ambulancerne har været til rådighed færre timer end aftalt.

•

Region Hovedstaden og Region Nordjylland og deres private leveran-

dører har ikke overholdt kravet til mobiliseringstid.

•

Der er ingen fælles standarder for kvalitet eller effekt specifikt for am-

bulancedriften i de 5 regioner. Der er dog krav om, at alle regionerne

skal opstille mål for og følge op på responstiden.

•

I 2023 opfyldte alle 5 regioner deres mål for responstid for de mest

akutte hændelser. Det vil sige, at hjælpen for disse hændelser kom

frem inden for 15 minutter i mellem 89 % og 97 % af tilfældene.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

.......................................................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Drift af ambulancer i regionerne

..........................................................................................

2.1. Begrundelser for at hjemtage ambulancedriften

.............................................................

2.2. Udgifter til ambulancedriften

....................................................................................................

2.3. Krav til ambulancedriften

............................................................................................................

2.4. Regionernes kvalitetsmål for ambulancedriften

..............................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.....................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 3. Regionernes præhospitale beredskaber

................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2020 - juli 2024 har der været

følgende ministre:

Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt om-

fang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Indledning

Indledning |

1. Indledning

1.1.

Formål og konklusion

Bekendtgørelse om

planlægning af sundheds-

beredskabet

1. Det er regionerne, der har ansvaret for ambulanceberedskabet og dermed for, at

akut syge eller tilskadekomne kan få hjælp af en ambulance døgnet rundt. I 2023 blev

der sendt ca. 460.000 ambulancer ud til akutte hændelser.

Ambulanceberedskabet er en del af regionernes såkaldte præhospitale indsats. Den

præhospitale indsats er den hjælp, som ydes, før patienten eventuelt kommer på sy-

gehuset. Ud over ambulancer består den præhospitale indsats af fx akutbiler, akutlæ-

gebiler og akutlægehelikoptere. Akutbiler og akutlægebiler kan yde hjælp på stedet,

men kan ikke transportere patienten til et sygehus, ligesom akutlægehelikopterne og

ambulancerne kan.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ambulanceberedskabet gået fra i høj grad

at være en transportordning til i dag at udføre mere behandling og livreddende hjælp

ude hos patienten.

2. Regionerne kan vælge selv at varetage driften af ambulancer eller at lade private

leverandører stå helt eller delvist for driften.

§ 18, stk. 1:

Regionsrådet er

forpligtet til at stille ambulan-

ceberedskab til rådighed for

personer, der har behov her-

for på grund af akut opstået

sygdom, ulykke eller fødsel.

§ 18, stk. 2:

Regionsrådet kan

vælge at benytte egne ambu-

lancer eller ambulancer, der

efter aftale stilles til rådighed

af andre regioner, kommuner

eller private ambulanceentre-

prenører.

Ambulance fra Region Hovedstaden.

Foto:

Jens Dresling

/Ritzau Scanpix

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Indledning

Frem til 2016 var det private og kommunale leverandører, der stod for ambulancedrif-

ten. Siden 2016 har regionerne overtaget ambulancedriften i dele af regionerne. Efter

de seneste udbud driver de 5 regioner tilsammen ca. 60 % af ambulancerne, mens pri-

vate leverandører står for resten.

I 2023 brugte regionerne på landsplan ca. 2,3 mia. kr. på ambulancekørsel og liggen-

de patienttransport. Ambulancekørsel udbydes ofte sammen med liggende patient-

transport, og derfor kan udgifterne på de 2 områder ikke adskilles i alle regioner.

3. Formålet med denne beretning er at undersøge regionernes udbud af og opfølgning

på driften af ambulancer. Undersøgelsen dækker perioden 2020-2024. Vi besvarer

følgende spørgsmål i beretningen:

Krav til ambulancedrift

Vi undersøger 3 krav, som op-

træder i alle regionernes ud-

bud og kontrakter, og som kan

udløse bod for de private le-

verandører, hvis kravene ikke

overholdes. De 3 krav vedrø-

rer:

•

hvor lang tid ambulancerne

skal være til rådighed

(driftstid)

•

hvor lang tid der må gå, før

ambulancen kører afsted til

en hændelse (mobiliserings-

tid)

•

hvor mange ambulancebe-

handlerelever der skal op-

tages (elevoptag).

Hvilke begrundelser har regionerne haft for at hjemtage ambulancedrift ved det

seneste udbud?

•

Har regionerne løst ambulancedriften til den pris, der blev besluttet ved udbuddet,

og har regionerne fulgt tilfredsstillende op på udgifterne?

•

Har regionerne og de private leverandører overholdt de krav til ambulancedriften,

der blev besluttet ved udbuddet, og har regionerne fulgt tilfredsstillende op på kra-

vene?

•

Har regionerne fastsat fælles standarder for kvalitet og effekt af ambulancedriften,

herunder fulgt tilfredsstillende op herpå, og har regionerne opretholdt kvaliteten

for ambulancedriften siden 2021?

•

Alle 5 regioner indgår i undersøgelsen, men i besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 indgår

alene Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det skyldes, at

Region Sjællands nye kontrakt har været gældende i under ét år, mens Region Syd-

danmarks nye kontrakt først træder i kraft i september 2025.

4. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i december 2023 på baggrund af en an-

modning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1, hvor Statsrevisorernes spørgsmål fremgår.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Indledning

Indledning |

Konklusion

I 2 ud af 3 regioner er ambulancedriften holdt inden for den pris, der blev

besluttet ved udbuddet. Flere af kravene til ambulancedriften er dog ikke

overholdt i de 3 undersøgte regioner. Det betyder bl.a., at ambulancerne ik-

ke har været til rådighed som aftalt. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfreds-

stillende. De private leverandører har generelt været bedre til at overholde

kravene end regionerne selv.

Regionerne har budt på og hjemtaget dele af ambulancedriften for at skabe øget

konkurrence

Regionerne havde en forventning om, at de ved selv at byde på ambulancedriften, kun-

ne skabe øget konkurrence og dermed få lavere priser, end hvis de ikke havde budt.

Flere af regionerne har også begrundet hjemtagning med, at det vil give øget robusthed

i driften og bedre mulighed for udvikling og innovation.

Ambulancedriften er for 2 af de 3 undersøgte regioner holdt inden for den pris, der

blev besluttet ved udbuddet. For den sidste region har det ikke været muligt at op-

gøre

Region Hovedstadens og Region Nordjyllands opgørelser og regnskaber viser, at udgif-

terne til ambulancedriften er holdt inden for den pris, der blev besluttet ved udbuddet.

Det gælder både for den del af driften, regionerne selv varetager, og den del, de priva-

te leverandører varetager. Region Midtjylland opdeler ikke sine egne udgifter til ambu-

lancedriften i henholdsvis den del, regionen har hjemtaget uden udbud, og den del, re-

gionen har hjemtaget på baggrund af udbuddet. Det er dermed ikke muligt at opgøre,

om regionen har holdt sig inden for den besluttede pris ved udbuddet.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har begge fulgt tilfredsstillende op på, om

regionen har fået ambulancedrift til den pris, der blev besluttet ved udbuddet. Region

Midtjylland har ikke fulgt tilfredsstillende op på udgifterne til regionens egen del af drif-

ten, som de hjemtog på baggrund af udbuddet.

I Region Sjælland og Region Syddanmark har de nye kontrakter været gældende i for

kort tid til at vurdere økonomien.

Hverken regionerne eller de private leverandører har overholdt kravene til driftstid

og mobiliseringstid

I de 3 undersøgte regioner har hverken regionerne selv eller de private leverandører

leveret den aftalte driftstid. Det betyder, at ambulancerne har været til rådighed i fær-

re timer end aftalt. I Region Midtjylland og Region Nordjylland har de private leveran-

dører i højere grad end regionerne overholdt den aftalte driftstid.

Region Hovedstaden, Region Nordjylland og deres private leverandører har ikke over-

holdt kravet til mobiliseringstid, dvs. hvor lang tid der må gå, før ambulancerne kører

afsted til en hændelse. De private leverandører har dog i højere grad overholdt kravet

end regionerne. Region Midtjylland kan ikke opgøre, om kravet har været overholdt.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Indledning

De 3 regioner og deres private leverandører har i kontraktperioderne overholdt kravet

til optag af ambulancebehandlerelever.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har fulgt op på, om ambulancedriften har

overholdt kravene til driftstid, mobiliseringstid og antal elever. Region Midtjylland har

ikke fulgt tilfredsstillende op, da regionen ikke kan opgøre, om mobiliseringstiden har

været overskredet.

I Region Sjælland og Region Syddanmark har de nye kontrakter været gældende i for

kort tid til at vurdere driftstid, mobiliseringstid og elevoptag.

Der er ikke sket væsentlige ændringer i kvaliteten målt på regionernes responstid

for de mest akutte hændelser siden 2021

Responstid

Responstid er et udtryk for,

hvor hurtigt hjælpen er frem-

me hos borgeren. Der er tale

om et politisk fastsat service-

mål i hver region.

Der er ingen fælles standarder for kvalitet og effekt specifikt for ambulancedriften i de

5 regioner. Der er dog krav om, at alle regioner skal opstille mål for responstiden og lø-

bende følge, om målene opnås. I 2023 opfyldte alle regioner deres mål for responstid

for de mest akutte hændelser. I samme år kom hjælpen i de enkelte regioner frem til de

mest akutte hændelser inden for 15 minutter i mellem 89 % og 97 % af tilfældene.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne

Indledning |

1.2. Baggrund

5. Ifølge opgørelser fra regionerne var der i 2023 ca. 420.000 hændelser på baggrund

af opkald til 112.

Figur 1 viser forløbet, fra der ringes 112, til borgeren modtager hjælp og eventuelt bliver

transporteret til sygehuset.

Figur 1

Forløb, fra en borger ringer 112, til hjælpen er fremme

Alarmcentralen

modtager opkald

og stiller videre

AMK-vagtcentralen

vurderer, hvilken

hjælp der skal sendes

En teknisk medarbejder

får til opgave at finde og

sende relevant hjælp

RESPONSTID

Borgeren ringer

112 ved akut sygdom

eller ulykke

Hjælpen ankommer

hos borgeren,

der modtager

behandling

Borgeren trans-

porteres eventuelt

til sygehuset for

yderligere behandling

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det er alarmcentralen, der i første omgang besvarer et 112-opkald. Alarmcentralen fin-

der ud af, om der er brug for sundhedshjælp, hjælp fra politiet eller hjælp fra brandvæ-

senet. Hvis der er behov for sundhedshjælp, stilles opkaldet videre til Akut Medicinsk

Koordinationscenter (AMK-vagtcentralen) i den region, borgeren befinder sig i.

Her vejleder en sundhedsfaglig medarbejder borgeren via telefonen og vurderer ud

fra samtalen, hvilken hjælp der er brug for, mens en teknisk medarbejder får til opga-

ve at finde den eller de enheder, der skal sendes ud.

Den tid, der går, fra den tekniske medarbejder modtager opgaven med at finde og sen-

de hjælp, til hjælpen er fremme på skadestedet, kaldes responstiden. Hjælpen kan be-

stå af en ambulance, men kan også være en anden præhospital enhed, fx en akutlæ-

gebil.

Der er krav om, at regionerne opstiller mål for responstiden og jævnligt følger, om må-

lene opnås, jf. § 19, stk. 3, i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet.

Det er regionerne, der har ansvaret for, at hjælpen kommer frem til skadestedet inden

for de fastsatte mål.

AMK-vagtcentral

Vagtcentralens opgave er at

prioritere og disponere ambu-

lancer og andre enheder for at

sikre, at de mest akutte hæn-

delse får hjælp først.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Indledning

Regionernes AMK-vagtcentraler vurderer, hvor akut behovet er for hjælp. Regioner-

ne inddeler de forskellige hændelse i hastegrader fra A til D, hvor A er den mest akut-

te hjælp. A-C-hændelser varetages typisk af ambulancer, jf. boks 1.

Boks 1

Hastegrader for hjælp

A-hændelse:

Patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende. Der sen-

des altid en ambulance med udrykning, og der vil i nogle tilfælde være brug for supple-

rende enheder, fx en akutlægebil.

B-hændelse:

Patientens tilstand vurderes hastende, men ikke livstruende. Der kan sen-

des en ambulance og/eller andre enheder.

C-hændelse:

Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, men der er behov for obser-

vation og/eller behandling. Det kan fx være overflytninger mellem sygehuse, planlagte

indlæggelser, mindre hastende kørsler eller hjemkørsel.

D-hændelse:

Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, og der er ikke behov for be-

handling og observation. Der vil oftest være tale om liggende patienttransporter, som

primært bruges ved forudbestilte kørsler uden behov for behandling undervejs.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Hvem varetager ambulancedriften?

Beretning om regioner-

nes præhospitale indsats

Rigsrevisionen har tidligere

undersøgt ambulancedriften i

Beretning om regionernes

præhospitale indsats

fra 2014.

Rigsrevisionen anbefalede i

beretningen, at regionerne i

højere grad efterprøvede for-

skellige alternativer for at mi-

nimere omkostningerne, fx

ved selv at byde på opgaven.

Statsrevisorerne fandt det

utilfredsstillende, at regioner-

ne ikke vidste nok om, hvor-

vidt borgerne modtog den ret-

te hjælp til lavest mulige om-

kostninger.

Statsrevisorerne bemærkede,

at regionerne ikke havde fæl-

les standarder for kvalitet og

effektivitet i den præhospitale

indsats, hvilket vanskeliggjor-

de sammenligninger på tværs

af regionerne.

6. Regionen kan vælge selv at stå for driften eller at sende hele eller dele af driften i

udbud. Hvis regionen vælger at sende ambulancedriften i udbud, kan regionen selv

lave beregninger for, hvor meget det vil koste for regionen at varetage den udbudte

drift. Regionen vælger på baggrund af tilbud fra private leverandører og eventuelle

egne beregninger, hvem der skal vinde udbuddet og varetage driften. Frem til 2016

var det private leverandører, der stod for hele ambulancedriften.

I 2016 gik den ene af Region Syddanmarks 2 private ambulanceleverandører konkurs.

Region Syddanmark valgte ikke at sende opgaven i udbud, men hjemtog driften fra le-

verandøren og blev dermed den første region, der selv stod for ambulancedrift.

7. I 2018 udgav Danske Regioner en rapport om konkurrencesituationen på ambulan-

ceområdet. Rapporten anbefalede, at konkurrencen på området blev styrket.

Danske Regioner anbefalede bl.a., at regionerne skulle arbejde med muligheden for

selv at agere konkurrencefremmende aktør ved, at regionerne selv stod for en del af

driften af ambulanceberedskabet. Det fremgår af rapporten, at den bl.a. blev udarbej-

det på baggrund af Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats

fra 2014.

Alle regioner har siden 2020 haft ambulancedriften i udbud. Efter de seneste udbud

varetager alle 5 regioner selv en del af driften, mens den resterende del varetages af

private leverandører. Der er i dag 3 private leverandører.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Indledning |

8. I den seneste udbudsrunde har alle 5 regioner udbudt ambulancedriften efter den

såkaldte beredskabsmodel. I modellen vurderer regionen før udbuddet, hvor mange

ambulancer der er behov for, hvor mange timer de skal være til rådighed, og hvor de

skal være placeret. Vurderingen er baseret på regionens mål for responstid og deres

ønske om beredskabsdækning i regionen. I et udbud byder leverandørerne på, hvor

meget det vil koste at stille det ønskede antal ambulancer til rådighed i det ønskede

antal timer i regionen.

Det er regionens ansvar, at ambulancedriften samlet set lever op til målene for re-

sponstid, mens det er leverandørens ansvar, at de aftalte ambulancer er til rådighed.

Regionen skal for sin egen del af driften også overholde de krav, som regionen har an-

givet i udbudsmaterialet.

9. Figur 2 viser, hvor stor en andel af driften regionerne selv varetager, og hvor mange

ambulancer der er i hver region. Figuren viser også, hvornår regionernes seneste kon-

trakter er trådt eller vil træde i kraft.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Indledning

Figur 2

Regionernes andel af ambulancedriften

Ambulancer pr. 100.000

borgere og pr. 100 km

Region

Ambulancer pr.

100.000

borgere

Hovedstaden

3,3

8,2

5,4

7,5

5,9

Nordjylland

Midtjylland

Sjælland

Syddanmark

100

2,4

0,6

0,9

0,6

Region Nordjyllands andel: 59 %

49 ambulancer (heraf 29 regionale)

Kontraktstart: 1. april 2022

Region Midtjyllands andel: 60 %

73 ambulancer (heraf 44 regionale)

Kontraktstart: 1. december 2021

Region Hovedstadens andel: 37 %

62 ambulancer (heraf 23 regionale)

Kontraktstart: 1. februar 2023

Region Syddanmarks andel: 77 %

73 ambulancer (heraf 56 regionale)

Kontraktstart: 1. september 2025

Region Sjællands andel: 48 %

64 ambulancer (heraf 31 regionale)

Kontraktstart: 1. februar 2024

Note: Antallet af regionernes ambulancer, andre præhospitale enheder samt geografiske og demografiske forskelle fremgår af bilag 3. Opgørelsen er

pr. juni 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det fremgår af figur 2, at regionerne selv varetager mellem 37 % og 77 % af ambulan-

cedriften. Private leverandører står for resten. I juni 2024 var der i alt 321 ambulancer

i hele landet, hvoraf regionerne selv stod for 183.

10. Regionerne kan også vælge at udbyde driften af de andre præhospitale enheder.

Regionerne har fx udbudt driften af akutlægebiler, liggende patienttransport og akut-

lægehelikoptere. Boks 2 beskriver, hvordan regionerne bruger og udbyder akutlæge-

helikoptere.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Indledning |

Boks 2

Regionernes akutlægehelikoptere

Akutlægehelikoptere flyver primært til de dele af landet, hvor akut syge og tilskadekom-

ne har langt til behandling. Akutlægehelikopterne bemandes af regionernes egne læger,

som typisk er erfarne speciallæger. Regionerne har sammen 4 akutlægehelikoptere, som

har base i Ringsted, Billund, Skive og Saltum. I 2023 var der i alt 4.167 flyvninger.

Helikopterne drives af én privat leverandør. Opgaven med at drive helikopterne udbydes

i et fællesregionalt udbud. Det seneste udbud fandt sted i 2023, hvor regionerne indgik en

aftale med en privat norsk leverandør. Den nye kontrakt træder i kraft i sommeren 2025

og løber 10 år med mulighed for forlængelse. Prisen for den nye kontrakt er 131 mio. kr. år-

ligt, hvilket er på niveau med den nuværende kontrakt.

Den norske leverandør gav ifølge regionerne det bedste tilbud af de 3 bydende leveran-

dører vurderet ud fra kvalitet, driftssikkerhed og pris.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier og metode

11. Formålet er at undersøge regionernes udbud af og opfølgning på driften af ambu-

lancer.

12. Vi har for det første undersøgt, hvilke begrundelser regionerne har haft for at hjem-

tage dele af ambulancedriften ved det seneste udbud. Vi har gennemgået regioner-

nes politiske beslutninger og strategier for udbud af ambulancedriften, som ledte til

regionernes beslutning om hjemtagning.

For det andet har vi undersøgt, om regionerne har løst ambulancedriften til den pris,

der blev besluttet ved udbuddet, og om regionerne har fulgt tilfredsstillende op på ud-

gifterne. Vi lægger til grund, at regionerne bør kunne følge op på, om de har fået den

ambulancedrift, som blev besluttet. Regionerne bør derfor i deres opfølgning kunne

adskille udgifterne til den del af ambulancedriften, regionen har sendt i udbud, fra de

øvrige udgifter til det præhospitale område. Vi har herudover opgjort, hvilke udgifter

regionerne samlet set har haft til ambulancedrift siden 2021.

For det tredje har vi undersøgt, om regionerne og de private leverandører har overholdt

de krav til ambulancedriften, der blev besluttet ved udbuddet, og om regionerne har

fulgt tilfredsstillende op på kravene. Det har vi gjort ved at gennemgå 3 krav til regio-

nernes ambulancedrift fra regionernes udbud og kontrakterne med de valgte leveran-

dører.

De 3 krav vedrører, i hvilket omfang ambulancerne skal være til rådighed, hvor lang tid

der må gå, før ambulancen kører afsted, og hvor mange ambulancebehandlerelever re-

gionerne og leverandørerne skal optage.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Indledning

Bod

Regionernes kontrakter med

de private leverandører inde-

holder ret til, at der kan opkræ-

ves en økonomisk kompensa-

tion (bod) ved manglende

overholdelse af centrale dele

af kontrakten.

Vi har valgt de 3 krav, da de alle optræder i regionernes udbud og kontrakter og kan

udløse økonomisk bod for de private leverandører, hvis de ikke overholdes. Vi under-

søger også, om regionerne har fulgt tilfredsstillende op på, om leverandørerne og re-

gionerne selv lever op til kravene. Vi har ikke undersøgt, om regionernes opkrævning

af bod har været i overensstemmelse med kontrakten, da der p.t. pågår en voldgifts-

sag mellem Region Nordjylland og regionens private leverandør på baggrund af kon-

traktlige uoverensstemmelser.

For det fjerde har vi undersøgt, om regionerne har fastsat fælles standarder for kvali-

tet og effekt af ambulancedriften, herunder om regionernes opfølgning herpå har væ-

ret tilfredsstillende, og om regionerne har opretholdt kvaliteten for driften siden 2021.

For at undersøge, om regionerne har opretholdt kvaliteten, har vi undersøgt udviklin-

gen i regionernes responstid. Alle regioner skal fastsætte mål for og følge responstiden,

jf. bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet.

13. Undersøgelsen baserer sig på analyser af materiale og data fra regionerne.

For at understøtte revisionen har vi holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet, regionerne og med private leverandører af ambulancedriften. Møderne har bl.a.

haft til formål at afklare lovgivning og praksis på området, kvalificere vores vurderings-

kriterier og drøfte data og analyser til brug for undersøgelsen.

14. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 2.

15. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Afgrænsning

16. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen undersøge driften af ambulancer. Ambu-

lancerne udgør den største del af det præhospitale område. I dele af undersøgelsen

har det dog været nødvendigt at inkludere andre præhospitale enheder. Det gælder

fx i opgørelsen af responstider, da responstiden måles på første enhed, som når frem,

og som fx kan være en akutlægebil. Liggende patienttransport indgår i flere af opgø-

relserne, da regionerne ikke i alle tilfælde kan adskille udgifterne fra ambulancedriften.

17. Undersøgelsen omhandler perioden 2020-2024, fordi alle regionerne har påbe-

gyndt og afsluttet deres seneste udbud i denne periode. Regionerne har løbende ta-

get de nye kontrakter med private leverandører i brug. Den første kontrakt er taget i

brug i 2021. Region Sjælland tog den nye kontrakt i brug i februar 2024, og Region

Syddanmark forventer at tage den nye kontrakt i brug i september 2025. De 2 regio-

ner har dermed ikke afsluttet et helt års ambulancedrift med de nye kontrakter. De 2

regioner indgår derfor ikke i besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, hvor vi vurderer, om re-

gionernes ambulancedrift er blevet indfriet til den pris og de krav, der blev besluttet

ved det seneste udbud.

Regionerne er geografisk forskellige. Bl.a. på den baggrund er der forskelle i regioner-

nes beredskaber og udgifter til ambulancedriften. Disse forskelle gør, at det

–

som det

også var forventet

–

ikke har været muligt at sammenligne regionernes udgifter på am-

bulanceområdet, herunder at vurdere, hvem der løser opgaven billigst.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

2. Drift af ambulancer i

regionerne

18. Dette kapitel handler om:

regionernes begrundelser for at hjemtage ambulancedrift ved det seneste udbud

(afsnit 2.1)

•

hvorvidt regionerne har løst ambulancedriften til den pris, der blev besluttet ved ud-

buddet, og har fulgt tilfredsstillende op på udgifterne (afsnit 2.2)

•

hvorvidt regionerne og de private leverandører har overholdt de krav til ambulan-

cedriften, der blev besluttet ved udbuddet, og har fulgt tilfredsstillende op på kra-

vene (afsnit 2.3)

•

hvorvidt regionerne har fastsat fælles standarder for kvalitet og effekt af ambulan-

cedriften, herunder fulgt tilfredsstillende op herpå, og har opretholdt kvaliteten for

ambulancedriften siden 2021 (afsnit 2.4).

•

2.1. Begrundelser for at hjemtage ambulancedriften

19. Vi har undersøgt, hvilke begrundelser regionerne har haft for at hjemtage ambulan-

cedriften ved det seneste udbud. Vi har gennemgået regionernes skriftlige politiske

beslutningsoplæg og strategier for udbud af driften, som ledte til regionernes beslut-

ning om hjemtagning efter udbuddet.

20. Alle regioner har efter det seneste udbud valgt mindst én privat leverandør i kom-

bination med, at regionen selv står for en del af ambulancedriften. Undersøgelsen vi-

ser, at alle regioner har budt på og hjemtaget dele af driften for at skabe øget konkur-

rence. Tabel 1 viser, hvilke begrundelser regionerne har haft for at hjemtage en del af

ambulancedriften.

Tabel 1

Regionernes begrundelser for at hjemtage en del af ambulancedriften ved seneste udbud

Begrundelse for hjemtagning

Øget konkurrence og bedre økonomi

Øget robusthed

Bedre mulighed for udvikling og innovation

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Drift af ambulancer i regionerne

Regionerne havde en forventning om, at de ved selv at byde på opgaven, kunne ska-

be øget konkurrence og dermed få lavere priser, end hvis de ikke havde budt. Flere af

regionerne har i deres begrundelser henvist til, at Danske Regioner har anbefalet re-

gionerne at arbejde med muligheden for at agere konkurrencefremmende aktør ved

selv at stå for en del af ambulanceberedskabet.

Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland har begrundet deres delvi-

se hjemtagning med, at regionen kunne løse den udbudte opgave billigst.

4 af de 5 regioner skriver direkte i deres beslutningsgrundlag, at de har hjemtaget drif-

ten for at skabe øget robusthed. Regionerne skriver bl.a., at de ved at hjemtage opga-

ven vil få mere erfaring med driften af ambulancer og dermed kunne skabe bedre for-

syningssikkerhed, fx i tilfælde af, at en leverandør går konkurs, og regionen skal over-

tage opgaven.

4 af de 5 regioner har begrundet hjemtagningen af dele af ambulancedriften med, at

regionerne vil få bedre muligheder for udvikling og innovation. Ifølge regionerne vil den

øgede konkurrence mellem leverandørerne være med til at drive innovation og udvik-

ling i kvaliteten.

2.2. Udgifter til ambulancedriften

Pris besluttet ved udbud-

det

Prisen, der blev besluttet ved

udbuddet, består af

1. Regionernes egne bereg-

ninger for, hvor meget det

ville koste regionen selv at

løse opgaven for de områ-

der, de har hjemtaget.

2. De valgte leverandørers til-

bud for de områder, regio-

nerne ikke har hjemtaget.

21. Vi har undersøgt, om regionerne har løst ambulancedriften til den pris, der blev

besluttet ved udbuddet, og om regionerne har fulgt tilfredsstillende op på udgifterne.

Dette omfatter både prisen for de private leverandørers del og prisen for den del af

ambulancedriften, som regionerne valgte selv at varetage på baggrund af udbuddet.

Undersøgelsen omfatter alene Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region

Nordjylland, fordi de 2 øvrige regioners nye kontrakter har været gældende under et

år. Vi har også opgjort, hvilke udgifter alle 5 regioner har haft til ambulancedrift siden

2021.

Regionerne bør følge op på, om de har fået ambulancedrift til den pris, der blev beslut-

tet ved udbuddet. Det gælder både for den del af driften, som varetages af private le-

verandører, og den del, regionerne selv varetager. Det forudsætter, at regionerne kan

opgøre udgifterne til deres private leverandører, og at regionerne kan adskille udgif-

terne til den del af deres egen ambulancedrift, som var i udbud fra regionens øvrige

udgifter.

22. Undersøgelsen viser, at ambulancedriften for Region Hovedstaden og Region Nord-

jylland er holdt inden for den pris, der blev besluttet ved udbuddet. For Region Midt-

jylland har det ikke været muligt at opgøre. Region Hovedstadens og Region Nordjyl-

lands opfølgning på udgifterne har været tilfredsstillende, mens Region Midtjyllands

opfølgning ikke har været tilfredsstillende.

Udgifterne til den udbudte del af ambulancedriften

23. Vi har gennemgået de 3 regioners opgørelser af og regnskaber for, om den del af

ambulancedriften, som regionerne har udbudt, er holdt inden for den pris, der blev be-

sluttet ved udbuddet.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

24. Region Hovedstadens opgørelse fra 2023 viste efter det første års drift, at der var

et mindreforbrug på regionens egen drift på 0,3 mio. kr. ud af en forventet pris på knap

80 mio. kr.

Region Nordjyllands opgørelse fra 2023 viste efter de første 12 måneders drift, at der

var et mindreforbrug på regionens egen drift på 2,9 mio. kr. ud af en forventet pris på

177,3 mio. kr.

Region Midtjylland lavede i 2022 en opgørelse, der viste udgifterne til den del af drif-

ten, regionen havde hjemtaget. Region Midtjylland har ikke adskilt udgifterne til den

del af ambulancedriften, som er hjemtaget uden om udbud, fra den del af driften, re-

gionen har hjemtaget i forbindelse med udbuddet.

25.Vi har sammenholdt regionernes opgørelser med regnskaberne for samme periode.

På den baggrund vurderer Rigsrevisionen, at Region Hovedstadens og Region Nord-

jyllands udgifter er holdt inden for den pris, der blev besluttet ved udbuddet. For Re-

gion Midtjylland har det ikke har været muligt at opgøre, om driften har været holdt

inden for den pris, der blev besluttet ved udbuddet. Det skyldes, at regionen ikke op-

deler sine egne udgifter til ambulancedriften i henholdsvis den del, regionen har hjem-

taget uden udbud, og den del, regionen har hjemtaget på baggrund af udbuddet.

Vores gennemgang viser desuden, at de 3 regioners udgifter til de private leverandø-

rer er holdt inden for den pris, der blev aftalt i udbuddet.

Opfølgning på udgifterne til den udbudte del af ambulancedriften

25. Både Region Hovedstaden og Region Nordjylland har fulgt tilfredsstillende op på

udgifterne til ambulancedriften. De 2 regioner har i deres budgetter og regnskaber ad-

skilt udgifterne til de områder, som regionerne har hjemtaget på baggrund af udbud-

det, fra resten af det præhospitale område.

De 2 regioner følger løbende op på udgifterne til ambulancedriften i månedlige og kvar-

talsvise økonomirapporteringer. Begge regioner har derudover lavet en særskilt op-

følgning på hjemtagningen efter ét års drift, hvor regionerne i implementeringsåret har

undersøgt, om udgifterne til driften har ligget inden for den forventede pris.

26. Region Midtjylland fulgte op på udgifterne til de områder, som regionen samlet set

har hjemtaget. Dvs. både de opgaver, der er hjemtaget efter udbud, og de opgaver,

der er hjemtaget uden udbud. Opfølgningen skete et halvt år, efter de udbudte opga-

ver var hjemtaget. På den baggrund besluttede regionsrådet at reducere den årlige

bevilling til det samlede præhospitale område med 15,3 mio. kr. for at høste den for-

ventede besparelse. Regionsrådet besluttede samtidig, at der ikke længere skulle føl-

ges særskilt op på den del af driften, som regionen havde hjemtaget.

Rigsrevisionen vurderer, at Region Midtjylland ikke har fulgt tilfredsstillende op på ud-

gifterne til den del af driften, regionen har hjemtaget på baggrund af udbuddet. Det

skyldes, at regionen ikke har adskilt udgifterne til den udbudte del af driften, og at re-

gionen ikke har fulgt op på, om udgifterne følger den forventede pris efter det første

halve års drift. Regionen følger dermed ikke fremover, om der reelt har været en be-

sparelse på ambulancedriften.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Drift af ambulancer i regionerne

Region Midtjylland har oplyst, at regionen ikke er enig i vigtigheden af at kunne følge

op på regionens beregninger, som lå til grund for regionens beslutning om at hjemta-

ge en del af ambulancedriften. Regionen har oplyst, at regionen i stedet har prioriteret

at opbygge effektive funktioner, der understøtter alle dele af den præhospitale drift.

Region Midtjylland følger løbende op på udgifterne til det samlede præhospitale om-

råde i månedlige og kvartalsvise økonomirapporteringer.

Rigsrevisionen vurderer, at Region Midtjylland over hele kontraktperioden bør følge op

på, om de økonomiske forudsætninger, som lå til grund for beslutningen om at hjem-

tage dele af ambulancedriften på baggrund af udbuddet, realiseres. Det skyldes, at re-

gionen bl.a. begrundede hjemtagningen med, at regionen kunne løse opgaven billigst.

Opfølgning på, om de realiserede udgifter følger den forventede pris, giver regionen

mulighed for at justere og eventuelt forbedre regionens fremtidige udbud og øger gen-

nemsigtigheden i forhold til udgifterne til hjemtagningen.

27. De 3 regioner følger løbende udgifterne til de private leverandører. Udgifterne til

de private leverandører er adskilt fra den øvrige drift, og regionerne kan dermed løben-

de følge, om udgifterne svarer til forventningerne.

De samlede udgifter til ambulancedriften

Dele af ambulancedriften

uden for udbud

Det er ikke alle regioner, som

har sendt hele deres ambulan-

cedrift i udbud. Region Midt-

jylland hjemtog ca. 30 % af si-

ne ambulancer inden udbud-

det, og Region Hovedstaden

har 2 ambulancer, som ikke

var en del af udbuddet. Region

Syddanmark har valgt, at den

del af driften, regionen har va-

retaget siden 2016, ikke skulle

sendes i udbud i denne runde.

28. I det følgende viser vi de samlede udgifter til ambulancedriften. Det indbefatter bå-

de udgifter til private leverandører, regionale leverandører, den del af driften, som har

været i udbud, og den del af driften, som ikke har.

Tabel 2 viser regionernes årlige udgifter til ambulancedriften og den liggende patient-

transport i perioden 2021-2023. Da de 5 regioner ikke organiserer ambulancedriften

og det samlede præhospitale område ens, er der forskel på, hvilke udgifter regioner-

ne kæder sammen med ambulancedriften og den liggende patienttransport. Der er fx

forskel på, hvordan administration, it og andre fællesudgifter er indregnet i udgifterne.

Derfor er beløbene ikke direkte sammenlignelige på tværs af regionerne.

Tabel 2

Regionernes udgifter til ambulancedrift og liggende patienttransport

(2023-priser)

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Hele landet

Gennemsnitlige udgifter

pr. år

450 mio. kr.

580 mio. kr.

310 mio. kr.

430 mio. kr.

570 mio. kr.

2.340 mio. kr.

Gennemsnitlige årlige udgifter

pr. indbygger

240 kr.

430 kr.

520 kr.

510 kr.

460 kr.

400 kr.

Note: Udgifterne i 1. kolonne er afrundet til nærmeste hele 10 mio. kr. og i 2. kolonne til nærmeste hele 10 kr. I

bilag 2 uddybes, hvilke udgifter der er medregnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regnskabstal fra regionerne i perioden 2021-2023 og indbyggertal fra

Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

Siden 2021 har de 5 regioner i gennemsnit brugt ca. 2,3 mia. kr. om året på ambulance-

driften inkl. den liggende patienttransport. Dvs. at regionerne i alt har brugt ca. 7 mia.

kr. i perioden 2021-2023.

Det er forskelligt, hvor mange udgifter regionerne har pr. indbygger. De 4 regioner, hvor

befolkningstætheden er relativt lav, og hvor afstanden ud til skadestedet og fra skade-

stedet til sygehuset kan være relativt lang, har ca. dobbelt så store udgifter til ambulan-

cedrift som Region Hovedstaden.

2.3. Krav til ambulancedriften

29. Vi har undersøgt, om regionerne og de private leverandører har overholdt de krav

til ambulancedriften, der blev besluttet ved udbuddet, og om regionerne har fulgt til-

fredsstillende op på kravene.

Vi har valgt at undersøge de 3 krav, der optræder i alle regionernes udbud og kontrak-

ter, og som kan udløse bod for de private leverandører, hvis de ikke overholdes. Kra-

vene gælder også for den del af ambulancedriften, som regionerne selv varetager,

selv om regionerne ikke pålægger sig selv bod. Det er derfor krav, som kan bruges til

at sammenligne ambulancedriften mellem regionerne og de private leverandører. De

3 krav vedrører:

•

Driftstid:

Hvor lang tid ambulancerne skal være til rådighed.

Mobiliseringstid:

Hvor lang tid der må gå, før ambulancen kører afsted.

Elevoptag:

Hvor mange ambulancebehandlerelever, der skal optages.

Andre krav i kontrak-

terne

Kravene er ikke helt ens i regionerne. Fx er der forskel på, hvor meget driftstid, der

skal leveres i de enkelte regioner. Kravene opgøres dog ens på tværs af regionerne,

hvilket gør det muligt at sammenligne leverandørerne på tværs af regionerne.

Denne del af undersøgelsen omfatter Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Re-

gion Nordjylland.

30. Undersøgelsen viser, at de 3 regioner og de private leverandører hverken har over-

holdt kravet til driftstid eller mobiliseringstid. I alle 3 regioner har regionerne og de pri-

vate leverandører overholdt kravet til optag af elever, jf. tabel 3.

Der er en række andre krav i

kontrakterne end dem, som

udløser bod. Kravene om-

handler bl.a. ambulancernes

indretning, personalets ud-

dannelse og uniformer samt

krav til leverandørernes sam-

arbejde med regionen. Det er

en forudsætning for, at ambu-

lancen kan siges at være funk-

tionel, at disse krav overhol-

des. Manglende overholdelse

udløser derfor ikke direkte

bod, men kan indirekte påvir-

ke overholdelsen af de krav,

som kan udløse bod, fx drifts-

tiden.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Drift af ambulancer i regionerne

Tabel 3

Overholdelse af krav til driftstid, mobiliseringstid og elevoptag i kon-

traktperioden

Region

Region Hovedstaden

Regionens drift

Privat drift

Region Midtjylland

Regionens drift

Privat drift

Region Nordjylland

Regionens drift

Privat drift



Krav til

driftstid

Krav til

mobiliseringstid

Krav til

elevoptag



Overholdt



Ikke overholdt



Kan ikke opgøres

Note: Figuren viser data, fra regionens nye kontrakt er startet i undersøgelsesperioden frem til og med maj

2024 (Region Hovedstaden: 1. februar 2023 - 31. maj 2024, Region Nordjylland: 1. april 2022 - 31. maj

2024, Region Midtjylland: 1. december 2021 - 31. maj 2024).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Region Hovedstadens og Region Nordjyllands opfølgning på kravene har været til-

fredsstillende, mens Region Midtjyllands opfølgning ikke har været tilfredsstillende,

fordi regionen ikke kan følge op på kravet til mobiliseringstid.

Ambulancernes driftstid

31. Regionerne beslutter, i hvilket omfang ambulancerne skal være til rådighed, for at

regionen har et passende beredskab. Antallet af timer, ambulancerne skal være til rå-

dighed, kaldes den aftalte driftstid. De private leverandører og regionerne har hver

især ansvaret for at levere den aftalte driftstid for den del af ambulancedriften, de va-

retager.

Hvis leverandøren ikke kan stille ambulancerne til rådighed, er ambulancen ude af

drift. Det kan fx skyldes manglende bemanding på grund af sygdom og ubesatte stil-

linger. Der kan også være tekniske problemer med ambulancerne eller udstyret i am-

bulancerne.

32. Tabel 4 viser, i hvilket omfang ambulancerne har været ude af drift. Det fremgår

af kontrakterne i alle 3 regioner, at hvis ambulancerne er ude af drift i over 0,5 % af

den samlede aftalte driftstid, opfylder leverandørerne ikke målet for driftstid. For de

private leverandører kan det efter en konkret vurdering udløse bod.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

Tabel 4

Overholdelse af krav til driftstid i kontraktperioden

Gennemsnitlig månedlig

aftalt driftstid

Region Hovedstaden

Regionens drift

Privat drift

Region Midtjylland

Regionens drift

Privat drift

Region Nordjylland

Regionens drift

Privat drift

13.155 timer

10.586 timer

11 %

22 %

2 %

28.070 timer

18.791 timer

15 %

2 %

7.703 timer

24.469 timer

18 %

0 %

Ude af drift i procent af

aftalt driftstid

Ude af drift på én måned

(højest/lavest)

Note: Figuren viser data, fra regionens nye kontrakt er startet i undersøgelsesperioden frem til og med maj 2024 (Region Hovedstaden: 1. februar

2023 - 31. maj 2024, Region Nordjylland: 1. april 2022 - 31. maj 2024, Region Midtjylland: 1. december 2021 - 31. maj 2024). Tallene er røde, når de

er over målet, og grønne, når de er under.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne.

Det fremgår af tabel 4, at hverken de 3 regioner eller regionernes leverandører har

overholdt kravet til driftstid i den samlede kontraktperiode, da den aftalte grænse på

0,5 % er overskredet.

Region Nordjylland er den af regionerne, hvor ambulancerne har været mest ude af

drift i forhold til den aftalte driftstid. Regionens egne ambulancerne har samlet set væ-

ret ude af drift i 11 %.

I Region Midtjylland og Region Nordjylland er der væsentlig forskel på regionernes og

de private leverandørers opfyldelse af kravet. I begge regioner har regionens ambulan-

cer været mere ude af drift end de private leverandørers ambulancer.

Region Nordjylland er den aktør, der målt på de enkelte måneder har været mest ude

af drift på én måned. I august 2023 var regionens ambulancer ude af drift i 22 % af ti-

den. Region Hovedstadens og Region Midtjyllands ambulancer har været ude af drift i

henholdsvis 18 % og 15 % af tiden i den måned, hvor ambulancerne har været mest ude

af drift. Ingen af de private leverandører har haft en måned med ambulancer, der har

været mere end 10 % ude af drift.

Det fremgår af kontrakterne med de private leverandører, at regionen kan justere den

aftalte driftstid

–

både op og ned

–

i perioden, mod at betalingen reguleres tilsvarende.

Region Hovedstaden har oplyst, at der i perioden er indgået aftale med den private le-

verandør om at reducere den aftalte driftstid, fordi leverandøren ikke kunne levere i det

aftalte omfang. Regionen har også i en periode i slutningen af 2023 reduceret den aftal-

te driftstid for den del af driften, som regionen selv står for, uden en tilsvarende økono-

misk nedjustering. Hvis regionen ikke havde reduceret den aftalte driftstid for leveran-

dørens og regionens egen drift, ville der alt andet lige have været mere tid ude af drift.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Drift af ambulancer i regionerne

Regionerne har oplyst, at det primært er mangel på mandskab, der er årsagen til, at

ambulancerne har været ude af drift. En lille andel skyldes tekniske problemer med

ambulancerne. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen i perioden har været i en

implementeringsfase, hvor det generelt har været svært at rekruttere tilstrækkeligt

mandskab til ambulancerne.

Mobiliseringstid

33. Regionerne har stillet krav til mobiliseringstid. Ved mobiliseringstid forstås tidsrum-

met, fra en ambulance modtager en opgave, til ambulancen begynder at køre. De pri-

vate leverandører og regionerne har hver især ansvaret for at overholde mobiliserings-

tiden for den del af ambulancedriften, de varetager.

Regionerne har forskellige krav til mobiliseringstiden, alt efter hvor meget en hændel-

se haster, og hvornår den sker.

34. Tabel 5 viser, i hvor stor en andel af kørslerne, regionerne og de private leverandø-

rer har overskredet kravene til mobiliseringstiden.

Tabel 5

Overholdelse af krav til mobiliseringstid i kontraktperioden

Andel overskredet

Region Hovedstaden

Regionens drift

Privat drift

Region Nordjylland

Regionens drift

Privat drift

Region Midtjylland

22 %

Ingen data

28 %

17 %

13 %

2 %

14%

3 %

Måned med størst/lavest

andel overskridelser

Note: Figuren viser data, fra regionens nye kontrakt er startet i undersøgelsesperioden frem til og med maj

2024 (Region Hovedstaden: 1. februar 2023 - 31. maj 2024, Region Nordjylland: 1. april 2022 - 31. maj

2024, Region Midtjylland: 1. december 2021 - 31. maj 2024). Region Midtjyllands tal fremgår ikke af tabel-

len, da regionen ikke kan opgøre antallet af hændelser, hvor mobiliseringstiden er overskredet. Tallene

er røde, når de er 0,5 % eller over, og grønne, når de er under 0,5 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne.

Både Region Hovedstaden og Region Nordjylland har kørsler, der ikke lever op til kra-

vene til mobiliseringstid. Det gælder især for regionernes egen drift, men der er også

overskridelser blandt de private leverandører, særligt i Region Nordjylland.

For de måneder, hvor henholdsvis regionerne og de private leverandører har den stør-

ste andel overskridelser, har de regionale leverandører haft en større andel overskri-

delser end de private.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

Region Hovedstaden har oplyst, at mobiliseringstiden ikke har været tilfredsstillende,

især ikke for regionens egen drift i opstartsfasen. Dette skyldes ifølge regionen, at re-

gionen har været i en implementeringsfase og har skullet gøre sig erfaringer med am-

bulancedrift. Regionen har oplyst, at regionen siden har haft fokus på mobiliseringsti-

den, og at antallet af overskridelser af mobiliseringstiden i perioden har været falden-

de.

Region Midtjylland kan ikke opgøre, om kravet til mobiliseringstid har været overholdt

–

hverken for de private leverandører eller for regionen selv. Region Midtjylland har op-

lyst, at det skyldes, at regionen ikke kan opgøre mobiliseringstiden tilstrækkeligt de-

taljeret til at kunne opgøre bod i overensstemmelse med kontrakten.

Optag af ambulancebehandlerelever

35. De private leverandører og regionerne skal optage et vist antal ambulancebehand-

lerelever årligt.

Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Nordjyllands opgørelser viser,

at regionerne og de private leverandører har overholdt kravene til elevoptag i den se-

neste kontraktperiode. Regionerne har i flere tilfælde optaget flere elever, end der var

krav om, jf. bilag 2 for en uddybning. Regionerne har oplyst, at der har været fokus på

at optage flere elever med henblik på at forbedre mandskabssituationen.

36. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser har der fra 2020 til 2023

været en stigning i antallet af ambulancebehandlerelever, der ved afslutningen af ud-

dannelsens grundforløb fik en uddannelsesaftale. I 2020 havde 217 elever en uddan-

nelsesaftale. I 2023 havde 306 elever en uddannelsesaftale, hvilket er en stigning på

over 40 %.

Regionernes opfølgning på kravene

Uddannelse af

ambulancebehandlere

Uddannelsen til ambulance-

behandler tager fra 3 år og 7

måneder til 4 år og 7 måneder,

afhængigt af elevens forudgå-

ende uddannelse. Hovedpar-

ten af uddannelsen foregår i

praktik i ambulancetjeneste

og andre steder i sundheds-

væsenet.

37. Regionerne bør kunne følge op på de 3 krav for at vurdere, om regionernes egen

drift og de private leverandørers drift er tilfredsstillende målt på opfyldelsen af krave-

ne i udbuddet og i kontrakten. Vi lægger til grund, at regionerne skal kunne følge op

på kravene for at vurdere, om borgerne får den ambulancedrift, der er besluttet.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har fulgt tilfredsstillende op på de 3 un-

dersøgte krav, der fremgår af kontrakterne. Begge regioner har desuden opkrævet

bod fra de private leverandører i de tilfælde, hvor regionerne har vurderet, at leveran-

dørerne ikke har overholdt kravene.

Region Midtjylland har ikke fulgt tilfredsstillende op på kravene, da regionen ikke kan

opgøre mobiliseringstiden. Regionen har oplyst til sin private leverandør, at regionen

pr. 1. januar 2025 gør brug af en option, hvor regionen fraskriver sig retten til at opkræ-

ve bod for overskridelser af mobiliseringstid, mod at regionen til gengæld få et ned-

slag i prisen. Regionen har dermed først efter 3 års drift gjort brug af optionen. Regio-

nen har oplyst, at regionen i 2024 lavede en manuel opgørelse af mobiliseringstiden i

udvalgte perioder for at vurdere, om der skulle betales bod. Opgørelsen viste ifølge re-

gionen, at leverandøren ikke skulle betale bod for mobiliseringstid. Regionen kan op-

gøre og har afkrævet bod fra de private leverandører vedrørende manglende drifts-

tid.

Opfølgning via bod

Region Hovedstaden har som

den eneste region udregnet,

hvor meget regionen skulle ha-

ve betalt i bod, hvis regionen

drev ambulancedrift på de

samme vilkår som den private

leverandør. I 2023 ville boden

have været på 8,8 mio. kr.,

mens boden til den private le-

verandør løb op i ca. 32 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Drift af ambulancer i regionerne

2.4. Regionernes kvalitetsmål for ambulancedriften

38. Vi har undersøgt, om regionerne har fastsat fælles standarder for kvalitet og effekt

af ambulancedriften, herunder om regionernes opfølgning herpå har været tilfredsstil-

lende, og om regionerne har opretholdt kvaliteten for driften siden 2021. Konkret har

vi undersøgt udviklingen i regionernes responstid. Målene for responstiden er politisk

fastsatte mål i hver enkelt region for, hvor hurtigt ambulancen eller en anden præho-

spital enhed, fx akutlægebil, skal være fremme hos borgeren.

Alle regioner er omfattet af denne del af undersøgelsen.

39. Undersøgelsen viser, at der ikke er sket væsentlige ændringer i kvaliteten af am-

bulancedriften siden 2021 målt på regionernes responstid for de mest akutte hændel-

ser.

Vi har ikke undersøgt de krav, der er til selve ambulancen (dens indretning, indhold el-

ler køreevner) eller til mandskabets uddannelse, da det er krav, som til enhver tid skal

være opfyldt for at kunne indgå i ambulanceberedskabet. Derudover er der i kontrak-

terne krav om, at leverandørerne skal deltage i regionernes kvalitetsarbejde, fx i for-

hold til oplysning om klagesager og monitorering af hygiejne. Der er ikke fælles stan-

darder for, hvordan regionerne skal udføre deres kvalitetsarbejde, hvorfor dette ikke

indgår i undersøgelsen.

Regionerne måler ikke særskilt på kvaliteten eller på effekten af ambulancedriften.

Regionerne har heller ikke opsat minimumsstandarder eller måltal specifikt for kvali-

teten af ambulancedrift. Regionerne har oplyst, at det ikke er meningsfuldt at måle på

ambulancedriften alene, da det er den samlede præhospitale indsats, der har betyd-

ning for kvaliteten.

Udviklingen i regionernes responstid

40. Der er krav om, at regionerne skal opstille mål for responstiden og løbende følge,

om målene opnås, jf. § 19, stk. 3, i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-

skabet. Måden, responstiden opgøres på, er fastsat i bekendtgørelsen og er ens for

de 5 regioner. Det er den enkelte region, der beslutter målet for responstid. Det frem-

går af bekendtgørelsen, at

”de

fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet

følger løbende de faktiske responstider”.

Målet for responstiden skal ifølge en aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og regionerne opgøres som andelen af hændelser, hvor en præhospital enhed er frem-

me inden for et bestemt antal minutter.

For de mest akutte hændelser (A-hændelser) har alle regionerne mål for andelen af

hændelser, hvor hjælpen skal være fremme inden for 15 minutter. Alle regioner opgør

og følger derudover andelen af A-hændelser, hvor hjælpen er fremme inden for 5, 10

og 20 minutter, men det er ikke alle regioner, som har mål herfor.

For de akutte, men ikke livstruende hændelser (B-hændelser), har regionerne mål for

andelen af hændelser, hvor hjælpen skal være fremme inden for 30 minutter. Tabel 6

viser opfyldelsen af mål for responstiden for A-hændelser og B-hændelser.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

Tabel 6

Opfyldelse af mål for responstid for A-hændelser og B-hændelser i perioden 2021-2023

Region

Mål for

responstid

2021

Region Hovedstaden

A-hændelser (% inden for 15 minutter)

B-hændelser (% inden for 30 minutter)

Region Midtjylland

A-hændelser (% inden for 15 minutter)

B-hændelser (% inden for 30 minutter)

Region Nordjylland

A-hændelser (% inden for 15 minutter)

B-hændelser (% inden for 30 minutter)

Region Sjælland

A-hændelser (% inden for 15 minutter)

B-hændelser (% inden for 30 minutter)

Region Syddanmark

A-hændelser (% inden for 15 minutter)

B-hændelser (% inden for 30 minutter)

Målopfyldelse

Måned med

højest/lavest

målopfyldelse

2023

97 %

75 %

99 % / 97 %

86 % / 69 %

2022

97 %

73 %

93 %

98 %

78 %

92 %

85 %

93 %

87 %

92 %

87 %

92 %

87 %

94 %

90 %

91 %

83 %

90 %

93 %

88 %

86 %

89 %

86 %

90 %

85 %

92 %

79 %

91 % / 78 %

89 %

90 %

91 %

90 %

91 %

89 %

88 %

94 %

84 %

95 %

77 %

95 %

96 %

95 %

96 %

97 %

94 %

97 %

94 %

Målet for responstiden er administrativt fastsat, mens det i de øvrige regioner er politisk fastsat.

Målet er baseret på gennemsnittet af responstidsmålene for regionens 6 delområder.

Region Sjælland har i 3. og 4. kvartal 2023 haft problemer med validiteten af data på grund af implementering af nyt kontrolrumssystem. Det har

ikke været muligt at validere tallene på anden vis, og data er derfor anvendt på trods af usikkerheden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af regionernes data for responstider.

Det generelle billede er, at målopfyldelsen i forhold til A-hændelser er høj. Med undta-

gelse af Region Nordjylland i 2021 og 2022 har regionerne opfyldt målet om 15 minut-

ter ved A-hændelser i den undersøgte periode.

Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland har i de fleste år ikke op-

fyldt deres mål for B-hændelser.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Drift af ambulancer i regionerne

41. Tabel 7 viser antal og andel A-hændelser, hvor responstiden har været over 15 mi-

nutter.

Tabel 7

A-hændelser med en responstid på over 15 minutter i 2023

Region

Antal hændelser

med en responstid

over 15 minutter

1.422

2.194

2.887

4.652

2.040

Andelen af hændelser

med en responstid

på 15-20 minutter

81 %

78 %

84 %

75 %

81 %

Andelen af hændelser

med en responstid

på 20-30 minutter

16 %

21 %

14 %

22 %

18 %

Andelen af hændelser

med en responstid

på 30-60 minutter

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Sjælland har i 3. og 4. kvartal haft problemer med validiteten af data på grund af implementering af nyt kontrolrumssystem. Det har ikke

været muligt at validere tallene på anden vis, og data er derfor anvendt på trods af usikkerheden.

Note: Data omfatter kørsler i 2023, hvor responstiden er mellem 15 minutter og 1 time, da hændelser over 1 time ofte skyldes fejlregistreringer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne.

Tabel 7 viser antallet af hændelser i 2023 med en responstid på over 15 minutter, og i

hvor stor en andel af disse hændelser, responstiden har været henholdsvis mellem 15

og 20 minutter, 20 og 30 minutter og 30 og 60 minutter. I ca. 80 % af hændelserne er

hjælpen fremme, inden der er gået 20 minutter. På tværs af regionerne er responsti-

den i 1-3 % af hændelserne mellem 30 og 60 minutter. Dvs. at der på landsplan i 2023

var mindst 334 personer i en livstruende eller muligt livstruende tilstand, der ventede

mellem 30 og 60 minutter på, at hjælpen kom frem.

Andel A-hændelser, hvor

ambulancen ikke er først

på skadestedet

Region Hovedstaden

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

19 %

42. Ifølge regionerne bliver der ved en A-hændelse, hvor det vurderes, at patientens

tilstand er livstruende eller muligvis livstruende, altid sendt en ambulance med udryk-

ning, og der vil i nogle tilfælde være brug for supplerende enheder, fx en akutlægebil.

Vores gennemgang viser, at det på landsplan i over 90 % af hændelserne er en ambu-

lance, der er først fremme på skadestedet. Der er flest tilfælde i Region Nordjylland,

hvor det ikke er ambulancen, der er først fremme. I de tilfælde vil det i stedet være en

akutbil, en akutlægebil eller en paramedicinerbil, der er først fremme.

Ifølge regionerne har de geografiske og demografiske forskelle betydning for, hvor-

dan regionerne organiserer deres beredskab og dermed, hvilken enhed der kommer

først. I Region Nordjylland, som har lav befolkningstæthed, bruges der fx flere andre

præhospitale enheder, fx akutbiler, for at regionen kan nå at hjælpe så mange borge-

re så hurtigt som muligt.

Regionerne har oplyst, at det fx er akutbilens primære formål at kunne rykke hurtigt

ud i områder, hvor ambulancer er længere tid om at nå frem. Regionernes demografi-

ske og geografiske forskelle samt omfanget af regionernes præhospitale beredskab

er beskrevet i bilag 3.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Drift af ambulancer i regionerne |

Regionernes opfølgning på kvalitetsmålet

43. Det fremgår af bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, at regio-

nerne skal opstille mål for responstiden og løbende følge, om målene opnås.

Alle regioner følger op på responstiderne. Dog har Region Sjælland i 3. og 4. kvartal

2023 ikke kunnet få valide data for deres responstider. Regionen har oplyst, at det

skyldtes overgangen til et nyt system. Konsekvensen har været, at Regionen Sjælland

i et halvt år ikke har kunnet følge responstiderne, og at regionen ikke har kunnet leve-

re data til præhospitalsdatabasen i perioden.

Regionsrådene eller underliggende udvalg orienteres om responstiderne med faste in-

tervaller. Responstiderne ligger også offentligt tilgængelige i referaterne fra udvalgs-/

rådsmøderne. Derudover sender regionerne data for responstiderne til Danske Regio-

ner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Danske Regioner offentliggør kvartalsvist

en opgørelse over de 5 regioners responstid inden for 5, 10 og 15 minutter for A-hæn-

delser.

44. Det fremgår af bekendtgørelsen for planlægning af sundhedsberedskabet § 4,

stk. 4, at responstid beregnes i forhold til, hvornår ambulancen er fremme på skade-

stedet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne har oplyst, at regionerne be-

regner responstiden i forhold til, hvornår den første professionelle præhospitale en-

hed er på skadestedet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne medregner

altså både ambulancer og andre præhospitale enheder i opgørelsen af responstid.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at denne ændring i måden at opgøre

responstid på er sket efter aftale med Danske Regioner i forbindelse med aftalen for

regionernes økonomi for 2019. Den ændrede praksis er også beskrevet i ministeriets

rapport ”Klare mål for Akuthjælpen” fra 2018, men

er ikke afspejlet i bekendtgørelsen.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil opdatere bekendtgørelsen, så den stemmer

overens med den aftalte praksis. Udkastet til den nye bekendtgørelse har været i hø-

ring, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft

i februar 2025.

Rigsrevisionen bemærker, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets aftale med regioner-

ne om, at målet for responstids opgøres på alle præhospitale enheder, medfører, at

de opgjorte responstider alt andet lige ville være længere, hvis der alene blev målt på,

hvornår ambulancen er fremme. Det skyldes, at det ikke i alle tilfælde er ambulancen,

som er første enhed på skadestedet.

Rigsrevisionen, den 23. januar 2025

Birgitte Hansen

/Kristian Brink

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Metodisk tilgang

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Hvilke udgifter har regionerne afholdt til ambulancedrift siden 2021, og i hvilket omfang har regio-

nerne opnået målene om besparelser og samtidig opretholdt samme kvalitet?

Hvor stor en andel af regionernes ambulancedrift varetages efter seneste udbudsrunde af henholds-

vis private og af regionerne selv?

Med hvilken begrundelse og med hvilke mål for pris og kvalitet har regionerne besluttet at hjemtage

opgaverne?

Hvilke aktører løser – på tværs af regionerne – opgaverne på ambulanceområdet billigst og med hø-

jest målopfyldelse, målt på de krav og kontraktvilkår for ambulancedriften, der er opstillet i de enkelte

regioners seneste udbud, og har regionernes opfølgning herpå været tilfredsstillende?

I hvilket omfang har regionerne fastsat fælles standarder for kvalitet og effekt for ambulancedriften,

og har regionernes opfølgning herpå været tilfredsstillende?

Her besvares spørgsmålet

Afsnit 2.2 og 2.4.

Kapitel 1.

Afsnit 2.1, 2.2 og 2.4.

Afsnit 2.3.

Afsnit 2.4.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med denne beretning er at undersøge regionernes udbud af og opfølgning

på den udbudte del af ambulancedriften i perioden 2020-2024.

Alle 5 regioner indgår i undersøgelsen. Region Sjælland og Region Syddanmark ind-

går ikke i den del af undersøgelsen, der vedrører besvarelsen af spørgsmål 2 og 3, da

de 2 regioner ikke har afsluttet et helt første driftsår på de nye kontrakter, som er ind-

gået efter seneste udbudsrunde.

Vi har holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Kon-

kurrencestyrelsen og med alle 5 regioner for at få indsigt i området og for at kvalifice-

re undersøgelsens metoder og vores anmodninger om data og øvrigt materiale. Vi har

også holdt møder med følgende relevante interessenter på området:

•

PREMED ved revisionsbesøg hos Region Nordjylland

RKKP

–

formandskabet for Præhospitalsdatabasen

RKKP

–

formandskabet i Dansk Hjertestopregister

Dansk Erhverv

–

med repræsentanter fra FALCK og PREMED.

Undersøgelsen bygger på analyser af data fra regionernes økonomisystemer, drifts-

data fra deres disponeringssystemer samt kvalitetsdata fra RKKP’s Præhospitalsda-

tabase. Derudover bygger undersøgelsen på gennemgang af dokumenter vedrøren-

de regionernes beslutninger ved den seneste udbudsrunde, deres økonomi, ambulan-

cedriften og regionernes opfølgning på kvaliteten i den præhospitale indsats.

I det følgende beskriver vi, hvilke metoder og hvilket materiale der er anvendt i de en-

kelte afsnit.

Afsnit 1.2. Baggrund

Relevant lovgivning

•

lovbekendtgørelse 2024-

09-05 nr. 1015 (sundheds-

loven)

nr. 1264 om ambulancer og

uddannelse af ambulance-

personale m.v.

28 nr. 971 om planlægning

af sundhedsberedskabet.

•

bekendtgørelse 2018-11-09

Materiale

Vi har gennemgået følgende dokumenter for at kunne beskrive rammerne for regio-

nernes ambulancedrift.

lovgivning, der vedrører ambulancedriften eller det præhospitale område

retningslinjer/vejledninger, der vedrører ambulancedriften eller det præhospitale

område

•

anbefalinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen og Dan-

ske Regioner

•

regionsrådenes strategier og beslutninger for ambulancedriften eller for hele det

præhospitale område til at vurdere begrundelser og beslutninger i forbindelse med

hjemtag og valg af leverandør til driften af ambulancerne

•

redegørelser og beskrivelser af regionernes opfølgende kvalitetsarbejde for am-

bulancedriften eller for hele det præhospitale område til at vurdere, om regioner-

ne har fulgt op på kvaliteten af ambulancedriften.

•

bekendtgørelse 2016-06-

Anbefalinger på området

•

Klare mål for akuthjælpen,

2018

•

Styrket konkurrence på

ambulancemarkedet. 18 an-

befalinger til handling

ring af den akutte sund-

hedsindsats.

•

Anbefalinger for organise-

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Metodisk tilgang

Derudover har vi indhentet oplysninger fra regionerne om antallet af præhospitale

enheder og om fordelingen af ambulancer mellem de private og regionale ambulan-

celeverandører.

Metode

Vi har opgjort regionernes andel af den samlede ambulancedrift ud fra det samlede

antal ambulancer, som regionen havde til rådighed i juni 2024.

Vi har valgt denne opgørelsesmetode, da det er en intuitiv måde at forstå fordelingen

af regionernes ambulanceberedskab på. Regionerne dimensionerer ikke deres bered-

skab efter antal biler, men efter driftstid, som dækker over, hvor meget tid en ambu-

lance kan være til rådighed. For at teste robustheden af vores opgørelsesmetode har

vi også opgjort regionernes andel af den aftalte driftstid. Figur A viser en sammenlig-

ning af de 2 opgørelsesmetoder.

Figur A

Regionernes andel af ambulancedriften målt i driftsminutter og målt i

antal ambulancer

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

37 %

25 %

60 % 60 %

54 %

59 %

78 % 77 %

57 % 57 %

48 %

52 %

30 %

20 %

10 %

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Hele landet

Andel i driftsminutter

Andel i antal ambulancer

Note: Andelen i driftsminutter er de aftalte driftsminutter i maj 2024, mens andelen i antal ambulancer er fra

juni 2024. Vi vurderer dog, at tallene er sammenlignelige, da andelene for driftstiden ikke svinger mere

end et par procentpoint mellem hver måned.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det fremgår af figur A, at regionernes andel af ambulancedriften på landsplan er den

samme målt i antal ambulancer og målt i driftsminutter. For de enkelte regioner er

der variation. Region Hovedstaden er den region, hvor der er størst forskel på regio-

nens andel af ambulancedriften målt på antallet af ambulancer og den aftalte drifts-

tid.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Metodisk tilgang |

Afsnit 2.1. Begrundelser for at hjemtage ambulancedrift

Materiale

Vi har gennemgået regionernes sagsfremstillinger, politiske beslutninger og strategi-

er for udbud af og valg af leverandører til ambulancedriften. Dvs. regionernes begrun-

delser for organisering af ambulancedriften, før der er indgivet konkrete tilbud på op-

gaven, herunder regionernes ambulance-/udbudsstrategier, i det omfang regionerne

har lavet en sådan. Vi har også gennemgået begrundelser fremsat i skriftlige beslut-

ningsgrundlag for regionernes valg af leverandører af ambulancedrift efter udbuddet.

Metode

Der er ingen krav om, at regionerne skal begrunde deres beslutning om at hjemtage

ambulancedriften.

På baggrund af de konkrete ordvalg og citater med begrundelser for regionernes en-

delige valg af organisering af ambulancedrift, har vi kategoriseret begrundelserne i 3

overordnede temaer, som vi fandt var gennemgående i materialet. Tabel A viser de 3

temaer for begrundelserne og de konkrete ordvalg, regionerne har brugt, som vi har

kategoriseret ind under de 3 temaer.

Tabel A

Begrundelser for at hjemtage ambulancedrift

Tema for begrundelse

Øget konkurrence og bedre økonomi

Konkret ordvalg i begrundelse for hjemtagning

•

prispressende konkurrent

•

stordriftsfordele

•

besparelse/udgiftsdæmpende

•

monopolbrud

•

konkurrencefremmende/-skabende

•

konkurrence mellem offentlig/privat

Øget robusthed

Bedre mulighed for udvikling og innovation

•

forsyningssikkerhed

•

indsigt og viden/driftserfaring

•

rekruttering og fastholdelse

•

implementering

•

fleksibel drift

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Kategorierne og inddelingen af regionerne i dem beror udelukkende på det skriftlige

materiale, som har ligget til grund for regionernes beslutning om hjemtagning. Regio-

nerne kan have haft andre og flere begrundelser end dem, som direkte kommer til ud-

tryk i det skriftlige materiale.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Metodisk tilgang

2.2. Udgifter til ambulancedriften

Materiale

Vi har gennemgået:

Region Hovedstadens kontrolbud

regionernes kontrolberegninger

eksempler på regionernes løbende økonomiopfølgning

eventuelle særskilte statusser for ambulancedriften

anmodninger og godkendelser af til- og frakøb og ambulanceberedskaber fra pri-

vate leverandører

•

regionernes opkrævninger af bod

•

regionernes regnskaber for 2021-2024 for det præhospitale område.

•

Vi har derudover indhentet og analyseret data fra regionernes økonomistyringssyste-

mer vedrørende budgetter og afholdte udgifter til det præhospitale område generelt

samt udgifter til ambulancedriften specifikt.

Metoder

Vi har ikke efterprøvet, om regionernes kontering af udgifter er retvisende. Regioner-

nes regnskaber er revisorpåtegnede af regionernes egne revisorer, og vi har derfor

lagt til grund, at regionernes kontering er korrekt.

Forventede pris og udgifter til den udbudte ambulancedrift

For at undersøge, om regionerne kan adskille udgifterne til den del af driften, som re-

gionerne har hjemtaget på baggrund af udbuddet, fra de samlede udgifter til det præ-

hospitale område, har vi gennemgået regionernes beregninger for, hvor meget det ville

koste for regionen, hvis regionen helt eller delvist hjemtog ambulancedriften, samt

gennemgået tilbuddene fra de private leverandører. Regionernes beregninger for de

områder, de hjemtog, samt tilbuddene fra de private leverandører udgør den forven-

tede pris for ambulancedriften.

Vi har valgt at undersøge regionernes udgifter til ambulancedrift i 2022 og 2023, da

det er de år i undersøgelsesperioden, hvor de fleste af regionerne har haft de nye kon-

trakter, og hvor der har været afsluttede regnskaber. De 3 regioner er:

Region Midtjylland.

Regionens kontrakt trådte i kraft i december 2021. Vores vur-

dering er, at én måneds drift vil være for kort en periode til at kunne sige noget om

indfrielse af forventningerne til udgifterne, derfor indgår regionen først fra 2022.

•

Region Nordjylland.

Regionens kontrakt trådte i kraft i april 2022. Vi har valgt at

tage 2022 med, da vi vurderer, at 9 måneder giver et rimeligt billede af, om forvent-

ningerne til udgifterne holder stik.

•

Region Hovedstaden.

Regionens kontrakt trådte i kraft i februar 2023. Vi har valgt

at tage 2023 med, da regionens kontrakt har været i drift i 11 måneder.

•

Region Sjælland er udeladt, da regionens kontrakt trådte i kraft i februar 2024, og Re-

gion Syddanmark er udeladt, da regionen har kontraktstart i september 2025.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Metodisk tilgang |

Vi har herudover undersøgt, hvilke udgifter regionerne har haft til de områder af ambu-

lancedriften, der er omfattet af hjemtagelsen. Det har vi gjort ved at gennemgå regio-

nernes regnskaber. Der er forskel på, hvad der er omfattet af regionernes udbud (fx

liggende patienttransport), og derfor er der også forskel på regionernes udgifter til om-

rådet. Vi har opgjort udgifterne ved at gennemgå udtræk fra regionernes regnskabs-

systemer.

Regionernes opfølgning på udgifterne til ambulancedriften

Vi har vurderet regionernes opfølgning på udgifterne til ambulancedriften på bag-

grund af, om de har fulgt op på deres kontrakter med private leverandører og de ud-

gifter, de selv forventede at få i forbindelse med den del, regionen hjemtog. Det har vi

gjort på baggrund af dokumentation fra regionerne samt på baggrund af udtræk fra

deres regnskabssystemer.

Regionernes udgifter til ambulancedriften og den liggende patienttransport

På baggrund af regionernes regnskabsdata har vi opgjort regionernes samlede udgif-

ter til ambulancedriften og den liggende patienttransport. Dette inkluderer både ud-

gifter til de områder, der er omfattet af udbuddene, og de områder, som ikke har væ-

ret en del af udbuddene. Det har ikke været muligt for alle regioner at adskille udgif-

terne til den liggende patienttransport fra udgifterne til ambulancedriften. Dette skyl-

des, at ambulancedriften og den liggende patienttransport i de fleste regioner er ud-

budt som en samlet opgave. Der er derfor afgivet en samlet pris på at løse opgaven,

som også afregnes samlet.

I vores opgørelse af regionernes udgifter til ambulancedriften og den liggende patient-

transport har vi medtaget alle udgifter, som relaterer sig direkte til ambulancedriften

og den liggende patienttransport. Disse udgiftsposter er forskellige på tværs af regio-

nerne, da regionerne leverer forskellige understøttende ydelser til ambulancedriften.

Det kan fx være it-drift/it-support, indkøb og drift af medicoteknologi, HR-ydelser samt

uniforms- eller linnedvask. Det betyder, at vi ikke kan sammenligne udgiftsniveauer-

ne på tværs af regionerne. I forbindelse med hjemtagningen af ambulancedriften har

regionerne haft øgede udgifter til administration både i forhold til driften, det samlede

præhospitale område og/eller centralt i regionen. Det er forskelligt, i hvilket omfang

regionerne kan adskille disse udgifter og dermed opgøre de indirekte udgifter til am-

bulancedriften. Det har derfor ikke været muligt at sammenligne regionens udgifter til

ambulancedriften på tværs af årene.

I vores opgørelse har vi inkluderet udgifter til den medicin, der bruges i ambulancerne,

da regionerne stiller medicinen til rådighed for ambulancerne, uanset om det er regio-

nens egne ambulancer eller en privat leverandørs. Tabel B viser de områder, der er

medregnet i tabel 2.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Metodisk tilgang

Tabel B

Udgiftsposter, der er medregnet i tabel 2

Udgiftsposter

Kontrakter med private leverandører

Udgifter til egen leverandør

Medicin o.l.

Administration

Kilde:

Rigsrevisionen.

Region

Hovedstaden

(X)

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Afsnit 2.3. Krav til ambulancedriften

Materiale

Vi har gennemgået:

•

referater fra samarbejdsmøder mellem regionen og dennes private leverandører

eventuelle særskilte statusser for ambulancedriften

om regionerne opkræver bod

regionernes udbud af ambulancedrift

regionernes kontrakter med de private leverandører.

Derudover har vi indhentet og analyseret data fra regionerne om den aftalte og levere-

de driftstid, antal kørsler, hvor mobiliseringstiden er overskredet, og antal optagne am-

bulanceelever.

Metode

Driftstid

Vi har sammenholdt den aftalte driftstid for alle måneder i kontraktperioden med den

leverede driftstid i samme periode. Differencen mellem de 2, altså den tid, hvor ambu-

lancen er ude af drift, benævnes af regionerne som nedetiden. Vi har gennemgået re-

gionernes kontrakter for at undersøge, hvilke mål regionerne har opstillet for driftsti-

den. Den aftalte driftstid kan variere over perioden på grund af op- eller nedjusterin-

ger i antallet af beredskaber eller ændrede behov. Ingen eller lidt nedetid kan derfor

være et udtryk for, at regionen har nedjusteret beredskabet. Ud over den aftalte drift-

stid, har alle regionerne en bodsgrænse for den manglende driftstid. Hvis de private

leverandører inden for en aftalt periode mangler af levere over 0,5 % af den aftalte

driftstid, udløser det en bod. Når regionen hjemtager ambulancedriften på baggrund

af et udbud, er regionen forpligtet af de samme vilkår for opgavens løsning, som den

private leverandør er. Regionen kan dog ikke pålægge sig selv bod for manglende kon-

traktopfyldelse.

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Metodisk tilgang |

Mobiliseringstid

Vi har opgjort andelen af hændelser, hvor mobiliseringstiden er overskredet. Regio-

nerne har forskellige mål for mobiliseringstiderne alt efter, hvilken hastegrad hændel-

sen har, og hvilket tidspunkt på dagen hændelsen sker. Regionerne har ikke mål for,

hvor stor en andel af hændelserne, der må overskride mobiliseringstiden. Hændelser,

hvor mobiliseringstiden overskrides, kan udløse bod. Vi har bedt regionerne opgøre

antal kørsler, hvor mobiliseringstiden var overskredet. Vi har selv beregnet, hvor stor

en andel dette udgør af det samlede antal kørsler.

Elevoptag

Vi har baseret vores vurdering af regionernes og de private leverandørers overholdel-

se af kravet om elevoptag på opgørelser fra regionerne.

Opgørelserne viser, at regionerne og de private leverandører i perioden har opfyldt kra-

vet i kontrakterne. Dette er underbygget af, at regionernes udgifter til elevoptag i pe-

rioden har været højere end forventet. Regionerne har generelt i både dokumenter og

ved møder i forbindelse med undersøgelsen understreget vigtigheden af et højt elev-

optag.

Afsnit 2.4. Regionernes kvalitetsmål for ambulancedriften

Materiale

Vi har gennemgået:

•

regionernes løbende opfølgning på responstider

beskrivelser og eksempler på regionernes interne kvalitetsopfølgning

eventuelle særskilte statusser for ambulancedriften

årsrapporter fra Præhospitalsdatabasen 2021/2022 og 2022/2023.

Derudover har vi indhentet og analyseret data for regionernes responstid, hvilke en-

heder der er først fremme, samt hvilke enheder regionerne sender ved hændelser.

Metode

Udvikling i responstiden

Vi har indhentet regionernes opgørelser af responstider i perioden 2021 til og med 1.

halvår 2024:

A-hændelser

•

antal A-hændelser fordelt på måneder

•

andel hændelser inden for 5, 10, 15 og 20 minutter fordelt på måneder

•

oplysninger om enkelthændelser med en responstid på over 15 minutter i 2023

•

oplysninger om de 5 A-hændelser i de enkelte regioner med længst responsti-

der i 2023.

•

B-hændelser

•

antal B-hændelser fordelt på måneder

•

andel hændelser inden for 30 minutter fordelt på måneder.

•

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Regionernes præhospitale beredskaber

| Metodisk tilgang

Vi har holdt regionernes faktiske responstider op mod deres mål for responstiderne. I

forhold til hændelserne med en responstid på over 15 minutter har vi afgrænset denne

opgørelse til maksimalt 1 time. Årsagen er, at regionerne har oplyst, at responstider

over 1 time ofte er en fejlregistrering, fordi ambulancebehandlerne enten ikke selv har

meldt ankomst, eller fordi GPS-signalet, som også kan bruges til at afgøre, om ambu-

lancen er fremme, har været for upræcist. Regionerne håndterer fejlregistreringer for-

skelligt og har forskellige retningslinjer i forhold til at ændre i data.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer

og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevi-

sionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

Regionernes præhospitale beredskaber |

Bilag 3. Regionernes præhospitale beredskaber

Region Nordjylland

Præhospitalt beredskab

49 ambulancer

3 akutlægebiler

•

594.634 indbyggere

•

75 indbyggere pr. km

•

32 % er bosiddende i landdistrikter

10 andre præhospitale enheder

17 enheder til liggende patienttransport

Præhospitalt beredskab

73 ambulancer

7 akutlægebiler

Region Midtjylland

•

1.358.879 indbyggere

•

104 indbyggere pr. km

•

11 % er bosiddende i landdistrikter

4 andre præhospitale enheder

27 enheder til liggende patienttransport

Region Syddanmark

Præhospitalt beredskab

73 ambulancer

6 akutlægebiler

•

1.237.413 indbyggere

•

101 indbyggere pr. km

•

9 % er bosiddende i landdistrikter

10 andre præhospitale enheder

20 enheder til liggende patienttransport

Region Sjælland

Præhospitalt beredskab

64 ambulancer

3 akutlægebiler

10 andre præhospitale enheder

•

849.857 indbyggere

•

118 indbyggere pr. km

•

22 % er bosiddende i landdistrikter

Note: Opgjort juni 2024.

24 enheder til liggende patienttransport

Statsrevisorerne beretning SB11/2024 - Bilag 1: Beretning nr. 11/2024 om drift af ambulancer i regionerne

| Regionernes præhospitale beredskaber

Region Hovedstaden

Præhospitalt beredskab

62 ambulancer

7 akutlægebiler

12 andre præhospitale enheder

20 enheder til liggende patienttransport

•

1.891.871 indbyggere

•

738 indbyggere pr. km

•

2 % er bosiddende i landdistrikter

Note: Opgjort juni 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne og egne beregninger baseret på tal fra

Danmarks Statistik.