Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5986
Doknr.
928040
Dato
20-12-2024
Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning nr. 1/2024 om statens
refusion for ophold på herberger
Statsrevisorerne har i brev af 22. oktober 2024 anmodet mig om at redegøre
for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 1/2024 om statens
refusion for ophold på herberger, har givet anledning til.
Jeg tager til efterretning, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder det
utilfredsstillende, at Social- og Boligministeriet ikke har sikret, at staten
udbetaler korrekt refusion for kommunernes udgifter til borgeres ophold på
herberger.
Jeg har i forlængelse heraf noteret mig, at Statsrevisorerne finder det
utilfredsstillende, at Social- og Boligministeriet ikke har sikret de nødvendige
forudsætninger for at vide, om de takster, der danner grundlaget for
kommunernes anmodninger om refusion, er fastsat i overensstemmelse med
reglerne samt at konsekvensen bl.a. er at kommunerne har fået dækket
udgifter fra staten, som ikke er refusionsberettigede.
Jeg har derudover noteret mig, at statsrevisorerne er enige i følgende
anbefalinger fra Rigsrevisionen:
Social- og Boligministeriet bør afklare og understøtte kommunerne i
deres fortolkning af reglerne.
Social- og Boligministeriet bør opstille tydeligere krav til, hvad der skal
ligge til grund for påtegning af taksterne.
Social- og Boligministeriet bør overveje, om resultaterne i denne
undersøgelse giver anledning til at vurdere rammerne for andre
områder med statsrefusion.
For så vidt angår anbefalingen om, at Social- og Boligministeriet bør afklare og
understøtte kommunerne i deres fortolkning af reglerne, er jeg enig i, at
ministeriet har et ansvar for, at kommuner og tilbud har adgang til vejledning
om og fortolkning af, hvordan f.eks. finansieringsreglerne skal forstås og
anvendes i praksis. Der er en grundlæggende betingelse for, at taksterne
beregnes korrekt og for korrekt hjemtagelse af statsrefusion.
Ministeriet har derfor påbegyndt et arbejde med udarbejdelse af en særskilt
retlig vejledning om finansiering af ydelser og tilbud efter lov om service og
barnets lov, som bl.a. vil indeholde vejledning om reglerne vedrørende
beregning af takster. Vejledning om finansieringsreglerne er i dag en del af
1