Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

Statsrevisorerne 2023
10
Offentligt

November 2023

Rigsrevisionens notat om

tilrettelæggelsen af en

større undersøgelse af

autorisation af sundheds-

personer, som er uddannet

i et andet land

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

2.. 1.

Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af auto-

risation af sundhedspersoner, som er uddannet i et

andet land

24. oktober 2023

RN 413/23

I. Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede den 13. september 2023 om en undersøgelse af autori-

sation af sundhedspersonale, som er uddannet i et andet land, jf. rigsrevisorlovens

§ 8, stk. 1. Dette notat beskriver, hvordan en eventuel større undersøgelse vil kunne til-

rettelægges.

Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Stats-

revisorerne i 4. kvartal 2024.

II. Baggrund

2. Det fremgår af Statsrevisorernes anmodning, at mangel på sundhedspersonale er

et problem for sundhedssektoren, som kan true både patienternes sikkerhed og per-

sonalets trivsel, og at ansættelse af sundhedspersoner, som er uddannet i udlandet,

kan afhjælpe behovet for arbejdskraft.

3. En sundhedsperson, der har en udenlandsk uddannelse, skal have dansk autorisa-

tion for at arbejde i Danmark. Der er forskellige regler for, hvordan en sundhedsper-

son med udenlandsk uddannelse opnår dansk autorisation. Det afhænger bl.a. af, om

sundhedspersonen er uddannet inden for eller uden for EU/EØS. Sundhedspersoner,

som er uddannet uden for EU/EØS, skal også have en arbejds- og opholdstilladelse,

hvilket varetages af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

4. Der findes i alt 19 faggrupper af sundhedspersoner, som kræver dansk autorisation

for at kunne arbejde med deres profession i Danmark. Figur 1 viser de 19 faggrupper.

EU/EØS

Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (EØS) er

et samarbejde mellem EU og

Norge, Island og Liechtenstein.

I undersøgelsen dækker be-

grebet EU/EØS over de 27

EU-lande, de 3 EØS-lande og

Schweiz.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

Figur 1

De 19 faggrupper, som kan søge om autorisation

Kilde:

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Regler for autorisationer

Dansk lovgivning på

området

Styrelsen for Patientsikkerhed

behandler ansøgningerne om

autorisation fra sundhedsper-

soner, som er uddannet i ud-

landet, ud fra bl.a. bekendtgø-

relse nr. 478 af 10. maj 2013

om autorisation af visse sund-

hedspersoner, der er statsbor-

gere i og/eller uddannet i et

land uden for EU/EØS.

5. Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at følge EU's direktiv 2005/36/EF for

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Generelt betyder direktivet, at en

statsborger fra et EU-/EØS-land er kvalificeret til at udøve et erhverv i et andet EU-/

EØS-land, hvis personen er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland. Direktivet

indeholder derudover særlige regler for nogle sundhedspersoner

–

læger, tandlæger,

sygeplejersker og jordemødre

–

som kan få automatisk anerkendelse, hvis deres ud-

dannelser lever op til nogle mindstekrav fastsat i direktivet. I Danmark er det Styrel-

sen for Patientsikkerhed, der vurderer, om en sundhedsperson lever op til anerken-

delsesdirektivet. Hvis sundhedspersonen gør det, modtager personen dansk autori-

sation.

6. Sundhedspersoner fra lande uden for EU/EØS kan få dansk autorisation, hvis Sty-

relsen for Patientsikkerhed vurderer, at ansøgeren lever op til forskellige betingelser,

herunder at ansøgerens uddannelse er egnet til afprøvning, og at ansøgeren ikke er

frataget eller har indskrænkninger i sin autorisation fra udlandet. Ansøgeren skal ef-

terfølgende bestå de prøver, der er fastlagt i den danske lovgivning på området. For-

løbet for udenlandske sundhedspersoner, der søger om autorisation, er illustreret i

figur 2.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

Figur 2

Autorisationsforløbet for sundhedspersoner uddannet uden for Danmark

Gælder for alle sundhedspersoner

uddannet uden for Danmark

Gælder for sundhedspersoner

fra lande uden for EU/EØS

eksklusive sygeplejersker

Ansøgning om autorisation

Danskuddannelse

Dokumentation for

uddannelse i hjemland

Gælder for sundhedspersoner fra

lande uden for EU/EØS inklusive

sygeplejersker

Styrelsen for Patientsikkerhed

Evaluerings-

autorisation

Sprogprøve i Dansk 3

Evaluerings-

ansættelse

Autorisation

Evaluering

inkl. sprog

Ansøgning om autorisation.

Alle sundhedspersoner, der er uddannet i udlandet, skal ansøge om autorisation og sende

nødvendig dokumentation til Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer, om betingelserne for at opnå autorisation er

opfyldt.

Vurdering af uddannelse.

Alle sundhedspersoner, der er uddannet i udlandet, skal sende dokumentation for deres ud-

dannelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og dokumentation for, at der ikke er rejst tilsynssager mod dem i udla ndet.

Godkendelse af sproglige færdigheder.

Alle sundhedspersoner fra lande uden for EU/EØS skal sende dokumentation

for en bestået sprogprøve i Dansk 3 til Styrelsen for Patientsikkerhed. Sygeplejersker fra lande uden for EU/EØS har væ-

ret undtaget fra sprogprøvekravet siden juni 2023. Sundhedspersoner uddannet inden for EU/EØS skal ikke dokumen-

tere deres sproglige færdigheder i dette trin.

Ansøgning om evalueringsautorisation.

Alle sundhedspersoner fra lande uden for EU/EØS skal søge Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed om en evalueringsautorisation. Med en evalueringsautorisation kan sundhedspersoner ansøge om en eva-

lueringsansættelse i det danske sundhedsvæsen. Evalueringsansættelser er for de fleste faggrupper af min. 6 måneders

varighed. Læger skal som udgangspunkt gennemføre 2 evalueringsansættelser.

Evaluering inkl. sprog.

Undervejs i en evalueringsansættelse skal arbejdsgiveren evaluere sundhedspersonerne og i

denne forbindelse bl.a. vurdere sundhedspersonernes sproglige kompetencer. Arbejdsgiveren sender evalueringerne til

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tildeling af autorisation.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i sidste ende tildele sundhedspersonerne autorisation, hvis

alle betingelser er opfyldt.

Note: For læger, tandlæger og jordemødre er der desuden krav om at bestå forskellige fagprøver og kurser, som ikke fremgår af figuren for at

begrænse figurens kompleksitet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dansk lovgivning på området.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

Det fremgår af figur 2, at sundhedspersoner, som er uddannet uden for Danmark,

skal igennem forskellige trin for at opnå dansk autorisation. Trinnene afhænger af

sundhedspersonernes fag, og hvor de er uddannet.

Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling

Sprogprøve i Dansk 3

Den afsluttende eksamen til

Danskuddannelse 3. Uddan-

nelsen er lavet til udlændinge

med mellemlang eller lang

skole- og uddannelsesbag-

grund fra hjemlandet. Det er

den sværeste af danskuddan-

nelserne til voksne udlændin-

ge.

7. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste i deres seneste årsrapport for 2022, at sty-

relsen gennem flere år havde oplevet en stor stigning i antallet af nye ansøgninger fra

sundhedspersoner fra lande uden for EU/EØS, hvilket havde medført en sagspukkel

af ubehandlede sager. I 2022 modtog styrelsen ca. 1.200 ansøgninger om autorisation

fra sundhedspersoner fra lande uden for EU/EØS. Det er mere end dobbelt så mange

ansøgninger, som styrelsen modtog i 2016.

8. Folketinget har ad flere omgange afsat midler for at nedbringe sagspuklen for sund-

hedspersoner fra lande uden for EU/EØS. På finansloven for 2022 blev der for 2022

og 2023 afsat samlet 23, 1 mio. kr. til ekstra årsværk i Styrelsen for Patientsikkerhed

og til ekstern bistand til fx at vurdere, om udenlandske uddannelser svarer til de dan-

ske. I februar 2023 blev der med en akutplan for 2023 og 2024 samlet set tilført 14,7

mio. kr. til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration til at nedbringe sagspuklen. Med akutplanen fulgte også et ændret

sprogkrav til sygeplejersker fra lande uden for EU/EØS, som efter juni 2023 ikke læn-

gere skulle bestå en danskprøve. Samtidig blev der nedsat en taskforce, som efter pla-

nen kommer med forslag til hurtigere autorisation af udenlandske sundhedspersoner

i løbet af 2023.

9. I februar 2022 undersøgte Ombudsmanden sagsbehandlingstider for udenlandske

lægers ansøgning om autorisation. I undersøgelsen kritiserede Ombudsmanden bl.a.,

at den tid, der går, fra Styrelsen for Patientsikkerhed modtager en ansøgning, til sty-

relsen påbegynder sin vurdering af uddannelsen, var steget fra ca. 10 måneder i slut-

ningen af 2018 til 36 måneder i februar 2022. I begyndelsen af 2024 vil Ombudsman-

den følge op med en ny undersøgelse. Styrelsen har oplyst, at tiden til første sagsbe-

handling for læger var faldet til 3 måneder i oktober 2023 som følge af de afsatte mid-

ler til at nedbringe sagspuklen.

Statsrevisorernes spørgsmål

10. Statsrevisorerne har anmodet om, at Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål:

Er lovgivningen ensartet for sundhedspersoner inden for EU/EØS og uden for EU/

EØS, og hvad beror eventuelle forskelle på?

•

Hvordan sikrer Styrelsen for Patientsikkerhed, at sundhedspersoner, der er om-

fattet af autorisationslovgivningen, bliver autoriseret og anerkendt efter gælden-

de love og regler på området?

•

Hvordan og ud fra hvilke kriterier vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, om en

udenlandsk uddannet sundhedspersons grunduddannelse er egnet til afprøvning?

•

Hvor ofte påpeger arbejdsgivere sprogproblemer, når de evaluerer sundhedsper-

soner, hvor en officiel danskprøve er et krav for ansættelse, sammenlignet med

sundhedspersoner som sygeplejersker, hvor danskkundskaberne alene vurderes

af arbejdsgiver?

•

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

Hvor lang tid tager det i gennemsnit for sundhedspersonale uddannet uden for EU/

EØS at bestå sprogkravene efter de nuværende regler?

•

Har Styrelsen for Patientsikkerhed tilfredsstillende sagsbehandlingstider for be-

handlingen af autorisation af udenlandske sundhedspersoner, fx sammenlignet

med øvrige nordiske lande?

•

Vi forventer i hovedsagen at kunne besvare Statsrevisorernes spørgsmål.

III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen

11. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Styrelsen for Patient-

sikkerhed har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af sundhedspersoner,

som er uddannet i udlandet.

12. Rigsrevisionens undersøgelse vil bestå af 4 afsnit, der tilsammen svarer på Statsre-

visorernes 6 spørgsmål. Tabel 1 viser, hvordan de 4 afsnit relaterer sig til Statsreviso-

rernes spørgsmål, og hvilke metoder Rigsrevisionen vil bruge for at svare på spørgs-

målene.

Tabel 1

Sammenhæng mellem Rigsrevisionens afsnit i undersøgelsen og Statsrevisorernes spørgsmål

Afsnit i undersøgelsen

Variation i lovgivning

Statsrevisorspørgsmål

Tiltag i undersøgelsen

Vi vil beskrive de forskelle og ligheder, der er i lovgivningen for sundheds-

personer inden for og uden for EU/EØS, herunder krav til sprogprøve og

evalueringsansættelse. I det omfang lovgiver har begrundet årsagerne til

forskelle i lovgivningen, vil vi også beskrive det.

Vi vil gennemgå Styrelsen for Patientsikkerheds interne retningslinjer for

bl.a. vurdering af grunduddannelser for sundhedspersoner, som er ud-

dannet i udlandet, og vurdering af evalueringsansættelse. Vi vil også gen-

nemgå udvalgte autorisationsager for at vurdere, om Styrelsen for Pa-

tientsikkerheds sagsbehandling lever op til gældende love og regler samt

egne retningslinjer for området, herunder for vurdering af grunduddan-

nelse og evalueringsansættelse.

Vi vil undersøge, om der for faggrupper med og uden sprogkrav er for-

skelle i andelen af sprogevalueringer, hvor arbejdsgiver påpeger sprog-

problemer.

Vi vil undersøge det samlede tidsforløb, fra en sundhedsperson søger om

autorisation, til autorisationen forligger. Opgørelsen vil både vise sags-

behandlingstiden for ansøgere inden for og uden for EU/EØS. Vi vil i den

forbindelse særskilt opgøre den tidsmæssige udstrækning, fra ansøgere

påbegynder danskuddannelsen, til eksamensbeviset forligger. Vi vil også

opgøre, hvor lang tid ansøgere typisk anvender på at opfylde kravet om

evalueringsansættelse. Vi planlægger også at gennemføre benchmarking

af sagsbehandlingstider for autorisationsforløb i andre nordiske lande.

Denne benchmarking forudsætter frivillig deltagelse fra disse lande.

Styrelsen for Patientsik-

kerheds sagsbehandling

2+3

Sprogevaluering

Sundhedspersoners

autorisationsforløb

5+6

Kilde:

Rigsrevisionen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2023 nr. 10: Rigsrevisionens tilrettelæggelsesnotat om en større undersøgelse af autorisation af sundhedspersoner, som er uddannet i andet land

Undersøgelsens afgræsning

13. Undersøgelsen vil blive afgrænset til 3-4 udvalgte faggrupper af udenlandske sund-

hedspersoner, der søger autorisation i Danmark, fx læger, sygeplejersker, radiografer

og tandlæger. Udvælgelseskriterierne vil bl.a. bygge på antal ansøgere og estimater af

den nuværende personalemangel for de pågældende faggrupper.

14. Undersøgelsesperioden vil som udgangspunkt omfatte perioden fra 1. februar 2022

og frem. Undersøgelsesperioden vil på den måde blive afgrænset fra den periode, hvor

COVID-19-epidemien havde de mest indgribende virkninger på samfundet, herunder

på danskuddannelserne og sundhedsvæsenet.

15. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne

ske ændringer i forhold til det skitserede oplæg.

Birgitte Hansen