Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Sundhedsudvalget 2023-24
SB 22 1
Offentligt

Beretning Nr. 22 Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

September 2024

— 22/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Autorisation af

udenlandske

sundhedspersoner

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

22/2023

Beretning om

autorisation af udenlandske

sundhedspersoner

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

Skarpeste kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-847-4

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om autorisation af udenlandske sund-

hedspersoner

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af autorisation af

udenlandske sundhedspersoner.

Det danske sundhedsvæsen mangler arbejdskraft. Udenlandske sundheds-

personer skal have autorisation, før de må arbejde i sundhedsvæsenet.

I 2023 ansøgte over 2.600 sundhedspersoner fra udlandet om autorisa-

tion til at arbejde som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder i

Danmark. Størstedelen af ansøgerne er uddannet i tredjelande, hvilket

vil sige lande uden for EU/EØS. I perioden februar 2022

–

december 2023

har 85 % af ansøgerne fra EU/EØS, som har fået afgjort deres sag, fået au-

torisation, mens det kun gør sig gældende for 12 % af ansøgerne fra tred-

jelande.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af udenland-

ske sundhedspersoner.

Statsrevisorerne finder Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvalt-

ning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner utilfredsstillen-

de. Ansøgerne venter unødigt længe på at få deres autorisation, og i

ventetiden kan de hverken bidrage til det danske sundhedsvæsen el-

ler opretholde deres kompetencer. Derudover kan langvarige autori-

sationsforløb medføre risiko for, at kompetente ansøgere helt fravæl-

ger at søge om autorisation i Danmark.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet har afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredje-

lande, der søger om autorisation, uden at undersøge konsekvenserne.

Statsrevisorerne konstaterer, at der er flere eksempler på, at manglen-

de danskkundskaber blandt udenlandske sygeplejersker har udgjort

en risiko for patientsikkerheden.

23. september 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Når Styrelsen for Patientsikkerhed skal vurdere ansøgernes uddannel-

ser, ligger sagerne stille i mindst 50 % af tiden, uden at der sker sags-

behandling.

•

Danmark stiller højere krav til ansøgere fra tredjelande end de andre

skandinaviske lande. I Sverige og Norge får sundhedspersoner fra tred-

jelande autorisation henholdsvis 8 måneder og 2 år hurtigere end i

Danmark.

•

Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder kun autorisation til udenland-

ske sundhedspersoner, hvis ansøgerne har indsendt den lovbestemte

dokumentation.

•

Ansøgere fra tredjelande har ofte svært ved at forstå kravene til doku-

mentation for at blive autoriseret som sundhedsperson i Danmark. An-

søgerne kontakter gennemsnitligt styrelsen 8 gange og sender mere

end 300 sider, før Styrelsen for Patientsikkerhed finder dokumentatio-

nen tilstrækkelig.

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afskaffet sprogprøvekravet for

sygeplejersker fra tredjelande uden at vurdere konsekvenserne. Nogle

sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for pa-

tientsikkerheden, mens de var i en evalueringsansættelse.

•

Det tager i gennemsnit ca. �½ år for ansøgere fra EU/EØS at få autorisa-

tion i Danmark, mens det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit ta-

ger ca. 5�½ år.

Statsrevisorerne henleder opmærksomheden på, at et flertal i Folketinget

i juni 2024 har vedtaget en ændring af autorisationsloven med henblik på

at skabe bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske

sundhedspersoner fra tredjelande.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Indenrigs-

og Sundhedsministeriet med fordel kan hente inspiration fra Sveriges og

Norges initiativer i deres autorisationsforløb. Ministeriet kan fx analysere

fordele og ulemper ved et digitalt ansøgningssystem, systematisk opsam-

ling på tidligere uddannelsesvurderinger og indførelse af maksimale ven-

tetider på fagprøver.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

...........................................................................................................................

1.2. Baggrund

....................................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

..........................................................................

2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af

udenlandske sundhedspersoner

.........................................................................................

2.1. Udenlandske sundhedspersoners kvalifikationer

.............................................................

2.2. Autorisationsforløbets varighed

.................................................................................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

........................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.....................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.

I undersøgelsesperioden februar 2022 - april 2024 har der været

følgende ministre:

Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022

Sophie Løhde: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i

beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Der mangler arbejdskraft flere steder i sundhedsvæsenet. Det gælder både i dag,

hvor dele af sundheds- og ældreområdet har svært ved at finde nok ansatte, og i frem-

tiden, hvor udfordringerne med at finde arbejdskraft forventes at stige, i takt med at

danskerne bliver ældre, og flere får kroniske sygdomme.

2. For at løse udfordringerne med bl.a. manglen på arbejdskraft nedsatte den davæ-

rende regering i august 2022

Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet

–

også

kaldet Robusthedskommissionen. Det skete i forlængelse af den politiske aftale om en

sundhedsreform fra maj 2022. Da Robusthedskommissionen kom med sine anbefa-

linger i september 2023, pegede kommissionen bl.a. på, at udenlandske sundhedsper-

soner udgør ”en meget

begrænset

andel” af de

ansatte i sundhedsvæsenet

–

især i for-

hold til sammenlignelige lande som Sverige og Norge.

3. Udenlandske sundhedspersoner skal have autorisation, før de må arbejde i det dan-

ske sundhedsvæsen. Men den nuværende autorisationsproces er ifølge en taskforce,

som regeringen nedsatte i 2023, langvarig, ufleksibel og uigennemsigtig. En af konse-

kvenserne af processen kan ifølge taskforcen være, at kompetente ansøgere helt fra-

vælger at søge dansk autorisation.

På baggrund af taskforcens arbejde indgik et flertal i Folketinget i januar 2024

Aftale

om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner

fra tredjelande

og vedtog i juni 2024 en ændring af autorisationsloven. Lovændringen

medførte bl.a. et særskilt forløb for særligt efterspurgte sundhedspersoner, hvilket Ro-

busthedskommissionen også anbefalede.

4. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som

udsteder autorisationer. Når styrelsen vurderer, om udenlandske sundhedspersoner

skal have dansk autorisation, sker det på baggrund af autorisationsloven, som har til

formål at understøtte patientsikkerheden og kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal balancere 2 hensyn, når styrelsen giver autorisa-

tion. På den ene side skal styrelsen kun give autorisation til personer, der har tilstræk-

kelige kvalifikationer. På den anden side skal styrelsen sikre, at personer med tilstræk-

kelige kvalifikationer hurtigt får mulighed for at arbejde i sundhedsvæsenet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Introduktion og konklusion

5. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedsper-

soner. I undersøgelsen er sundhedspersoner afgrænset til læger, tandlæger, sygeple-

jersker og jordemødre. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at udenlandske sundhedspersoner kun

får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer?

•

Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at udenlandske sundhedspersoner med

tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst muligt?

•

6. Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i september 2023 på baggrund af en an-

modning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1, hvor Statsrevisorernes spørgsmål fremgår.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke en tilfredsstillende forvaltning

af autorisation af udenlandske sundhedspersoner. Konsekvensen er, at

udenlandske sundhedspersoner venter unødigt længe på at få autorisation

og dermed på at bidrage til det danske sundhedsvæsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske sundhedspersoner

kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer. Ministeriet har imid-

lertid afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker uden at belyse konsekvenser-

ne, og nogle sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for pa-

tientsikkerheden.

Undersøgelsen tyder på, at Styrelsen for Patientsikkerhed kun udsteder autorisation til

udenlandske sundhedspersoner, hvis ansøgerne har indsendt den lovbestemte doku-

mentation om fx uddannelse, sprogprøve og faglige prøver. Styrelsen kan dog med for-

del præcisere kravene til, hvilken dokumentation ansøgere fra tredjelande skal sende.

Fx har ansøgerne i gennemsnit kontaktet styrelsen 8 gange og sendt mere end 300 si-

der, før styrelsen vurderer, at de har modtaget al relevant dokumentation.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke

har udarbejdet analyser af de mulige konsekvenser ved at afskaffe sprogprøvekravet

for sygeplejersker fra tredjelande. Undersøgelsen viser, at andelen af sygeplejersker,

som får en negativ vurdering af deres danskkundskaber, er næsten firdoblet efter af-

skaffelsen af sprogprøvekravet, og at foreløbig 6 sygeplejersker ifølge deres arbejdsgi-

vere har udgjort en risiko for patientsikkerheden i deres evalueringsansættelser, hvil-

ket ikke var tilfældet for nogen sygeplejersker før afskaffelsen af kravet.

Sprogprøvekrav

Sundhedspersoner fra tredje-

lande skal bestå Prøve i

Dansk 3 for at få autorisation

–

dog ikke sygeplejersker fra

tredjelande, som har været

undtaget sprogprøvekravet

siden juni 2023. For at leve op

til kravet skal sundhedsperso-

nen opnå mindst karakteren

10 i mundtlig kommunikation,

mindst 7 i læseforståelse og

mindst 7 i skriftlig fremstilling.

Evalueringsansættelse

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at udenlandske sundhedsper-

soner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst muligt.

Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit tager ca. �½ år for ansøgere fra EU/EØS at få

autorisation i Danmark, og at det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit tager ca.

5�½ år. Det betyder, at det tager omtrent lige så lang tid for ansøgere fra tredjelande at

få autorisation og i den forbindelse lære dansk, som det tager at gennemføre den tilsva-

rende danske sundhedsuddannelse. Forløbet

–

især for ansøgere fra tredjelande

–

rum-

mer meget tid, hvor sagen ligger stille, og sagerne behandles derfor ikke hurtigst mu-

ligt. Liggetiden er mindst 50 % i den del af forløbet, hvor styrelsen vurderer ansøgernes

uddannelse.

Der er ikke regler om, hvor hurtigt sager om autorisation skal afsluttes. Rigsrevisionen

bemærker dog, at udenlandske sundhedspersoner skal vente længere på at få autori-

sation i Danmark end i Sverige og Norge. I Sverige og Norge får sundhedspersoner fra

tredjelande autorisation henholdsvis 8 måneder og 2 år hurtigere end i Danmark.

Sundhedspersoner fra tredje-

lande skal gennemføre et sær-

ligt ansættelsesforløb, hvor

de skal evalueres, før de kan

få autorisation. Evaluerings-

ansættelsen sker i det dan-

ske sundhedsvæsen og varer

6-12 måneder afhængigt af

faggruppe. Undervejs vurde-

rer og evaluerer arbejdsgiver-

ne ansøgernes sproglige og

faglige kompetencer.

EU/EØS

Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (EØS) er

et samarbejde mellem EU og

Norge, Island og Liechtenstein.

I denne undersøgelse dækker

begrebet EU/EØS over de 27

EU-lande, de 3 EØS-lande og

Schweiz. Øvrige lande kaldes

tredjelande.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Introduktion og konklusion

Rigsrevisionen har identificeret initiativer i Sverige og Norge, som bidrager til et hurti-

gere autorisationsforløb. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan med fordel analysere

fordele og ulemper ved at implementere:

•

Et digitalt ansøgningssystem.

Norge har gjort autorisationsforløbene kortere ved

at bruge et digitalt ansøgningssystem, som har betydet, at langt flere ansøgere sen-

der alle relevante dokumenter, når de ansøger.

Systematisk opsamling på tidligere uddannelsesvurderinger.

Sverige og Nor-

ge har sparet tid, ved at den ansvarlige styrelse løbende samler viden om uddannel-

ser, som styrelsen allerede har godkendt eller afvist, og derfor kun sender uddan-

nelser til ekstern vurdering, hvis vurderingen er særligt kompleks.

Maksimal ventetid på fagprøver.

Sverige har skrevet maksimale ventetider på

fagprøver ind i kontrakterne med udbyderne for at undgå unødvendig ventetid for

ansøgerne.

•

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

7. Begrebet udenlandske sundhedspersoner dækker i denne undersøgelse over læ-

ger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre, som er uddannet i udlandet. Der er

3 grunde til, at vi har valgt netop disse faggrupper:

•

Faggrupper

Det er 4 af de faggrupper, hvor antallet af udenlandske ansøgere er højest.

Der er mangel på sundhedspersoner i alle 4 faggrupper i sundhedsvæsenet.

De 4 faggrupper er alle omfattet af reglerne om automatisk anerkendelse under

EU's anerkendelsesdirektiv.

8. Hvert år søger udenlandske sundhedspersoner fra de 4 faggrupper om autorisa-

tion i Danmark. Antallet af ansøgere er steget de seneste år

–

fra ca. 800 i 2016 til

over 2.600 i 2023. Størstedelen af ansøgerne er uddannet i tredjelande, hvilket vil

sige lande uden for EU/EØS. Størstedelen af de ansøgere, der får autorisation, kom-

mer fra EU/EØS.

I perioden februar 2022 - december 2023 har 85

af de ansøgere fra EU/EØS, som

har fået afgjort deres sag, fået autorisation, hvilket svarer til 969 ansøgere. Det sam-

me gør sig gældende for 12

af ansøgerne fra tredjelande, svarende til 224 ansøge-

re. De fleste ansøgere fra EU/EØS er uddannet i Sverige, Tyskland og Rumænien, og

de fleste ansøgere fra tredjelande er uddannet i Iran, Pakistan og Nepal.

9. Folketingets Ombudsmand undersøgte i 2022 Styrelsen for Patientsikkerheds

sagsbehandlingstider for udenlandske lægers ansøgninger om autorisation. Ombuds-

manden kritiserede bl.a., at den tid, der går, fra styrelsen modtager en ansøgning, til

styrelsen begynder at vurdere ansøgerens uddannelse, var steget fra ca. 10 måneder

i 2018 til ca. 36 måneder i 2022.

10. Folketinget og skiftende regeringer har flere gange afsat midler for at sænke sags-

behandlingstiderne i Styrelsen for Patientsikkerhed. På finansloven for 2022 afsatte

Folketinget 23,1 mio. kr. for 2022 og 2023 til årsværk i Styrelsen for Patientsikkerhed

og til ekstern vurdering af ansøgernes uddannelse. I 2023 indgik regeringen

Aftale om

en akutplan for sygehusvæsenet,

som tilførte 13,5 mio. kr. for 2023 og 2024 til bl.a. at

reducere sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed. Som følge af midlerne har sty-

relsen øget antallet af medarbejdere, som arbejder med udenlandske ansøgninger,

fra ca. 13 årsværk i 2020 til ca. 26 årsværk i 2023.

11. I forbindelse med

Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet

fra februar 2023 aftal-

te parterne også at nedsætte en taskforce om udenlandsk arbejdskraft. Folketinget

og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund implementeret en række

initiativer. Initiativerne ændrer kun enkelte dele af autorisationsforløbene, medmindre

ansøgeren allerede har indgået en aftale om evalueringsansættelse forud for ansøg-

ningen.

Rigsrevisionen konstaterer, at et planlagt initiativ om målrettet rekruttering af sund-

hedspersoner fra tredjelande sandsynligvis vil øge antallet af ansøgere, og at endnu

flere derfor vil blive påvirket, hvis autorisationsforløbene ikke er så hurtige som mu-

ligt. Boks 1 viser initiativer, som er udviklet på baggrund af taskforcens anbefalinger.

Der findes 19 faggrupper, som

skal have autorisation for at

arbejde i Danmark. De 19 fag-

grupper er: ambulancebe-

handler; bandagist; behand-

lerfarmaceut; bioanalytiker;

ergoterapeut; fodterapeut; fy-

sioterapeut; jordemoder; kiro-

praktor; klinisk diætist; klinisk

tandtekniker; læge; optiker,

kontaktlinseoptiker og opto-

metrist; osteopat; radiograf;

social- og sundhedsassistent;

sygeplejerske; tandlæge og

tandplejer.

Automatisk anerkendelse

EU/EØS-borgere, som er kva-

lificerede til at udøve deres er-

hverv i hjemlandet, har ret til

automatisk anerkendelse, hvis

deres kvalifikationsbevis er

nævnt i et bilag til anerkendel-

sesdirektivet.

Årsværk

Antal årsværk, der arbejder

med autorisation af udenland-

ske sundhedspersoner, i pe-

rioden 2020-2023:

26,1

12,7

13,4

23,2

2020

2021

2022 2023

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Introduktion og konklusion

Boks 1

Initiativer på baggrund af taskforce om udenlandsk arbejds-

kraft

Efter taskforce om udenlandsk arbejdskraft gav sine anbefalinger, har Folketinget og

Indenrigs- og Sundhedsministeriet implementeret en række initiativer gennem en lov-

ændring og en bekendtgørelse. Initiativerne omfatter:

•

Genvej gennem autorisationsforløbet. Genvej for sundhedspersoner, som allerede

har indgået en aftale med en arbejdsgiver om evalueringsansættelse, så de kan gen-

nemføre autorisationsforløbets krav om fx fagprøver sideløbende med i stedet for før

evalueringsansættelsen.

•

Gebyrstruktur. Ændring af gebyrstrukturen i Styrelsen for Patientsikkerhed, så ansø-

gere fra tredjelande betaler gebyr ved ansøgning og ikke, når de får autorisation. Det

skal modvirke, at der opstår nye sagspukler.

•

Udvidet uddannelsesvurdering. Styrelsen for Patientsikkerhed får mulighed for at

inddrage videreuddannelse i vurderingen af lægers, tandlægers og sygeplejerskers

uddannelse, og der gives mulighed for kompensation for manglende kliniske timer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder med flere initiativer

på baggrund af taskforcens anbefalinger. Initiativerne omfatter:

•

Digitalt kursus. Ændring af kursus i dansk sundhedslovgivning, så kurset afholdes

digitalt frem for fysisk. Ministeriet forventer, at ændringen sker fra begyndelsen af

2025.

•

Én indgang til ansøgning om evalueringsansættelse på jobnet.dk. Ministeriet har

oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvornår initiativet vil blive implementeret.

•

Målrettet rekruttering af sundhedspersoner fra tredjelande. Afdækning af partner-

skaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersoner. Ministeriet

har oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvornår initiativet vil blive implementeret.

12. Selv om Danmark hvert år modtager mange ansøgninger om autorisation fra uden-

landske sundhedspersoner, udgør de ikke nær så stor en andel af de ansatte i sund-

hedsvæsenet som i Sverige og Norge. Tabel 1 viser, hvor stor en andel udenlandske

læger og sygeplejersker udgør i de 3 lande.

Tabel 1

Andelen af udenlandske læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet

i de skandinaviske lande

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Udenlandske læger

Udenlandske sygeplejersker

10 %

29 %

41 %

Note: Tallene for læger er for 2020, og tallene for sygeplejersker er for 2019.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Robusthedskommissionen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Introduktion og konklusion |

Autorisationsforløbet for udenlandske sundhedspersoner

13. Når udenlandske sundhedspersoner søger om autorisation i Danmark, skal de gen-

nem et forløb for at dokumentere, at de har tilstrækkelige kvalifikationer til at arbejde

i det danske sundhedsvæsen. Hvilke trin sundhedspersonerne skal igennem, afhæn-

ger af deres uddannelsesland og faggruppe. Figur 1 viser de trin, som ansøgere fra

EU/EØS og tredjelande typisk skal igennem.

Figur 1

Det typiske autorisationsforløb for udenlandske sundhedspersoner

ANSØGERE FRA EU/EØS

Styrelsen for Patientsikkerhed

modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt

Styrelsen modtager ansøgers dokumenter

ANSØGERE FRA TREDJELANDE

Styrelsen for Patientsikkerhed

modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt

Styrelsen modtager ansøgers fysiske dokumenter

VURDERING AF UDDANNELSE

Styrelsen behandler ansøgningen

Styrelsen indhenter en vurdering fra Københavns

Universitet eller Københavns Professionshøjskole

for at vurdere tandlægers, sygeplejerskers og

jordemødres uddannelse

Ansøger får autorisation

Styrelsen godkender ansøgers uddannelse

Ansøger finder typisk sprogskole og gennem-

fører danskuddannelse

Ansøger sender sprogprøvebevis til styrelsen,

der har et mål om at behandle beviset inden for

14 dage

YDERLIGERE KRAV

Ansøger venter på og gennemfører fagprøver på

Københavns Universitet eller Københavns Profes-

sionshøjskole

Ansøger finder selv evalueringsansættelse

Ansøger gennemfører evalueringsansættelse i

det danske sundhedsvæsen

Ansøger får autorisation

Note: Figuren er standardiseret og viser derfor ikke, at der i den del, hvor ansøgere fra tredjelande skal opfylde yderligere krav, gælder forskellige krav

for faggrupperne. Fx skal sygeplejersker ikke bestå fagprøver, og siden juni 2023 har sygeplejersker heller ikke skullet bestå en sprogprøve.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggund af dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Introduktion og konklusion

ECFMG

Educational Commission for

Foreign Medical Graduates

(ECFMG) har udviklet et sy-

stem til at verificere uddannel-

sespapirerne for bl.a. læger.

Læger fra tredjelande skal

derfor uploade deres uddan-

nelsespapirer til ECFMG’s di-

gitale platform, når de søger

om autorisation hos Styrelsen

for Patientsikkerhed. Ansøger-

ne betaler selv udgifterne for

denne vurdering.

EU’s mindstekrav

Forskelle i forløbet for ansøgere fra EU/EØS og tredjelande

14. Autorisationsforløbet for ansøgere fra EU/EØS og tredjelande adskiller sig på 2 må-

der. Den første forskel handler om, hvordan ansøgernes uddannelse bliver vurderet.

For ansøgere fra tredjelande undersøger Styrelsen for Patientsikkerhed, om ansøger-

nes uddannelse svarer til den tilsvarende danske uddannelse ud fra kriterier om ni-

veau, varighed og indhold. Styrelsen henter ofte bidrag til denne vurdering fra Køben-

havns Universitet eller Københavns Professionshøjskole. Styrelsen sender med få und-

tagelser ikke lægers uddannelse til vurdering, men benytter i stedet den amerikanske

organisation ECFMG til vurderingen. For ansøgere fra EU/EØS undersøger styrelsen

som udgangspunkt

kun, om ansøgernes uddannelse opfylder EU’s mindstekrav, og om

ansøgerne har en gyldig autorisation fra hjemlandet.

Danmark er som medlem af

EU forpligtet til at følge EU’s

såkaldte anerkendelsesdirek-

tiv. Direktivet fastsætter nogle

mindstekrav for lægers, tand-

lægers, sygeplejerskers og jor-

demødres uddannelse, herun-

der niveau, varighed og ind-

hold. Hvis en sundhedsperson

fra én af de 4 faggrupper er

uddannet i EU/EØS og opfyl-

der mindstekravene, anerken-

der Styrelsen for Patientsik-

kerhed automatisk uddannel-

sen og giver dansk autorisa-

tion.

Den anden forskel handler om, hvor mange trin ansøgere fra EU/EØS og tredjelande

skal igennem. Ansøgere fra EU/EØS får autorisation, når Styrelsen for Patientsikker-

hed er færdig med at vurdere ansøgernes uddannelse. Ansøgere fra tredjelande får

først autorisation, når styrelsen har vurderet ansøgernes uddannelse, og når ansøger-

ne herefter har opfyldt en række yderligere krav.

15. Forskellene på ansøgere fra EU/EØS og tredjelande bunder i, at ansøgere, som er

uddannet i EU/EØS,

er omfattet af EU’s anerkendelsesdirektiv.

Det er ansøgere fra

tredjelande ikke. Ansøgere fra tredjelande er i stedet omfattet af Indenrigs- og Sund-

hedsministeriets bekendtgørelser under den danske autorisationslov. Bekendtgørel-

serne indeholder bl.a. krav om, at de fleste ansøgere fra tredjelande skal bestå en

sprogprøve og nogle fagprøver samt gennemføre en evalueringsansættelse. Alle kra-

vene skal ifølge ministeriet samlet set sikre, at ansøgerne har de rette sproglige og fag-

lige kompetencer, så de ikke er til fare for patientsikkerheden.

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier og metode

16. I

afsnit 2.1

undersøger vi, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at uden-

landske sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikatio-

ner. Det gør vi, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge autorisationsloven skal give

autorisation til udenlandske sundhedspersoner, hvis deres uddannelse kan sidestilles

med den tilsvarende danske uddannelse. Styrelsen skal også følge en række bekendt-

gørelser under autorisationsloven, når de behandler ansøgninger om autorisation.

Analysen baserer sig på en dokumentgennemgang, en gennemgang af autorisations-

forløb og en gennemgang af evalueringer af sproglige kompetencer. Vi har analyseret

Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsforløb for at undersøge, om udenlandske

sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer. Vi har

gennemgået 36 af styrelsens forløb med hovedvægt på komplekse forløb ud fra en for-

ventning om, at styrelsen med høj sandsynlighed sagsbehandler ud fra gældende lov

og retningslinjer i mindre komplekse forløb, hvis det er tilfældet i de mest komplekse

forløb.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Introduktion og konklusion |

Vi har også gennemgået samtlige evalueringer af sygeplejersker fra tredjelande, som

har været i evalueringsansættelse i perioden januar 2020 - april 2024. Det har vi gjort

for at undersøge, hvor ofte arbejdsgiverne oplever sprogproblemer hos sygeplejer-

skerne, før og efter sprogprøvekravet blev afskaffet i juni 2023. Det drejer sig om 54

evalueringer før afskaffelsen og 91 efter afskaffelsen.

17. I

afsnit 2.2

undersøger vi, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at uden-

landske sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst

muligt. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingen i autorisationsloven, men vi læg-

ger til grund, at sager i den offentlige forvaltning ifølge Ombudsmandens myndigheds-

guide skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Vi lægger og-

så til grund, at Danmark er i konkurrence med andre lande om efterspurgt arbejds-

kraft. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlingen ikke ligger stille uden grund.

Vi har analyseret data fra Styrelsen for Patientsikkerhed for at undersøge den samle-

de tid for godkendte ansøgninger om autorisation og varigheden af enkelte trin i forlø-

bet. Vi har også analyseret data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet for at un-

dersøge, hvor lang tid det tager udenlandske sundhedspersoner at gennemføre et

sprogforløb.

18. Endelig har vi analyseret data fra Socialstyrelsen i Sverige og Helsedirektoratet i

Norge for at sammenligne varigheden af autorisationsforløbet i Danmark med varig-

heden i Sverige og Norge. Styrelserne i de 3 lande har en ensartet opgave med at be-

handle ansøgninger om autorisation fra sundhedspersoner fra EU/EØS og tredjelan-

de. En sammenligning af de 3 lande kan derfor bidrage til at vurdere, om Styrelsen for

Patientsikkerhed sikrer, at udenlandske sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifi-

kationer får autorisation hurtigst muligt, hvilket kan gøre det attraktivt for sundheds-

personer at søge om autorisation i Danmark.

De 3 landes opgaver med at autorisere udenlandske sundhedspersoner er sammen-

lignelige, da landene er underlagt de samme EU-regler for autorisation af ansøgere fra

EU/EØS. Landene har dog implementeret reglerne forskelligt, ligesom der er forskel

på, hvordan styrelserne i de 3 lande har tilrettelagt autorisationsforløbet. En sammen-

ligning af de 3 lande kan derfor også bidrage med læring og eksempler på bedste

praksis.

19. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 2.

20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

21. Vores undersøgelse handler om autorisationsforløb for udenlandske sundhedsper-

soner, som har fået autorisation i perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023. Under-

søgelsen omfatter kun afsluttede forløb. Da forløbene er langvarige, kan der gå bety-

delig tid, før ændringer i Styrelsen for Patientsikkerheds forvaltning af området fører

til kortere autorisationsforløb.

22. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte læger, tandlæger, sygeplejersker og jor-

demødre. Det skyldes, at disse 4 faggrupper

–

som de eneste af de 19 autoriserede

grupper af sundhedspersoner

– er omfattet af EU’s regler om automatisk anerkendel-

se.

23. Vi undersøger ikke Udlændinge- og Integrationsministeriets rolle i forhold til uden-

landske sundhedspersoners opholdsgrundlag, arbejdstilladelser og sprogforløb. Vi un-

dersøger, hvor lang tid der går, fra ansøgerne bliver henvist til sprogforløbet, til ansø-

gerne består sprogprøven. Vi undersøger ikke årsager til varigheden af forløbet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

2. Indenrigs- og Sund-

hedsministeriets forvalt-

ning af autorisation af

udenlandske sundheds-

personer

24. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en tilfredsstillende for-

valtning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner, har vi undersøgt, om mini-

steriet har sikret:

at udenlandske sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige

kvalifikationer (afsnit 2.1)

•

at udenlandske sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisa-

tion hurtigst muligt (afsnit 2.2).

•

2.1. Udenlandske sundhedspersoners kvalifikationer

25. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske

sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer, har

vi undersøgt følgende:

Dokumentation for kvalifikationer. Vi har undersøgt, om Styrelsen for Patientsik-

kerhed kun giver autorisation til udenlandske sundhedspersoner, hvis de har ind-

sendt den lovbestemte dokumentation for deres kvalifikationer.

•

Konsekvenser af afskaffet sprogprøvekrav. Vi har undersøgt, om Indenrigs- og

Sundhedsministeriets afskaffelse af sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tred-

jelande har haft konsekvenser for arbejdsgivernes vurderinger af sygeplejersker-

nes danskkundskaber.

•

Sprogprøvekrav

Sundhedspersoner fra tredje-

lande skal bestå Prøve i

Dansk 3 for at få autorisation

–

dog ikke sygeplejersker fra

tredjelande, som har været

undtaget sprogprøvekravet

siden juni 2023. For at leve op

til kravet skal sundhedsperso-

nen opnå mindst karakteren

10 i mundtlig kommunikation,

mindst 7 i læseforståelse og

mindst 7 i skriftlig fremstilling.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Evalueringsansættelse

Sundhedspersoner fra tredje-

lande skal gennemføre et sær-

ligt ansættelsesforløb, hvor

de skal evalueres, før de kan

få autorisation. Evaluerings-

ansættelsen sker i det dan-

ske sundhedsvæsen og varer

6-12 måneder afhængigt af

faggruppe. Undervejs vurde-

rer og evaluerer arbejdsgiver-

ne ansøgernes sproglige og

faglige kompetencer.

Undersøgelsen viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i de forløb, som Rigsrevi-

sionen har undersøgt, kun giver autorisation til udenlandske sundhedspersoner, hvis

de har indsendt den lovbestemte dokumentation. Ministeriet har imidlertid afskaffet

sprogprøvekravet for sygeplejersker uden at belyse konsekvenserne for patienterne,

selv om sygeplejerskerne undervejs i autorisationsforløbet skal have patientkontakt i

deres evalueringsansættelse. Andelen af sygeplejersker, som efter arbejdergivernes

vurdering ikke taler og forstår godt nok dansk, er næsten firdoblet efter afskaffelsen

af sprogprøvekravet. Arbejdsgiverne vurderer, at 6 af sygeplejerskerne efter afskaf-

felsen af kravet har udgjort en risiko for patientsikkerheden, hvilket ikke var tilfældet

for nogen sygeplejersker før afskaffelsen.

Dokumentation for kvalifikationer

26. Vi har gennemgået 36 forløb, hvor udenlandske sundhedspersoner har søgt om

autorisation, for at vurdere, om Styrelsen for Patientsikkerhed kun giver autorisation

til udenlandske sundhedspersoner, hvis de har indsendt den lovbestemte dokumen-

tation for deres kvalifikationer.

27. Vores gennemgang viser, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet vejled-

ninger til sagsbehandlerne, som understøtter, at sagsbehandlerne sikrer, at styrelsen

har modtaget den fornødne dokumentation for kvalifikationer. Gennemgangen af de

36 ansøgninger om autorisation viser, at styrelsen i alle forløb har modtaget den lov-

bestemte dokumentation. Dokumentation kan fx være et uddannelsesbevis eller et

sprogbevis. Boks 2 viser eksempler på den dokumentation, som ansøgere fra tredje-

lande skal sende til styrelsen.

Boks 2

Dokumentation, som ansøgere fra tredjelande skal sende til

Styrelsen for Patientsikkerhed

Ansøgere fra tredjelande skal sende alle dokumenter med post til Styrelsen for Patient-

sikkerhed for at få autorisation. De skal bl.a. sende kopier af pas, eksamensbeviser og

diplomer, beviser for at have bestået en sprogprøve og beskrivelser af fag på deres ud-

dannelse med angivelse af timetallet for fx kliniske timer. Dokumenterne skal være origi-

nale dokumenter eller kopier, der er stemplet og underskrevet af fx en ambassade eller

politiet. Ansøgere fra EU/EØS skal også sende dokumenter til styrelsen, men ikke lige så

mange, og de kan sende dem via mail.

Styrelsen for Patientsikkerhed kræver, at ansøgere fra tredjelande sender dokumenter-

ne med post for at undgå snyd. Styrelsen har oplyst, at styrelsen bedre kan vurdere ægt-

heden af fysiske dokumenter end indscannede kopier, bl.a. fordi man på dokumenterne

kan mærke, om en underskrift er slået igennem på bagsiden, eller se, om et stempel fly-

der ud, ved at påføre vand. Modsat Danmark kræver Socialstyrelsen i Sverige og Helse-

direktoratet i Norge ikke, at ansøgere fra tredjelande skal sende deres dokumenter med

post. I stedet kan ansøgerne uploade eller sende dokumenterne digitalt, hvilket ifølge sty-

relserne i de 2 lande ikke forringer muligheden for at opdage forsøg på snyd.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

28. Vores gennemgang sammenholdt med vores dataanalyse viser, at ansøgere fra

tredjelande har svært ved at forstå kravene til, hvilken dokumentation de skal sende.

Ansøgerne har i gennemsnit kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed 8 gange via

brev eller mail og sendt 325 siders dokumentation, før styrelsen vurderer, at al rele-

vant dokumentation er modtaget.

Konsekvenser af afskaffet sprogprøvekrav

29. Vi har undersøgt 145 evalueringer af sygeplejersker, som har været i evaluerings-

ansættelse, for at vurdere, hvilke konsekvenser det har haft for arbejdsgiveres vurde-

ringer af sygeplejerskernes danskkundskaber, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet

i 2023 afskaffede sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande.

30. Alle sundhedspersoner fra tredjelande på nær sygeplejersker skal bestå en sprog-

prøve for at få dansk autorisation. Indenrigs- og Sundhedsministeriet afskaffede i juni

2023 kravet for sygeplejersker for at få gruppen hurtigere gennem autorisationsforlø-

bet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har haft skiftende vurderinger af, om et sprogprø-

vekrav for alle sundhedspersoner fra tredjelande er nødvendigt for at sikre patientsik-

kerheden.

I 2011 spurgte Indenrigs- og Sundhedsministeriet eksterne fagpersoner til råds og vur-

derede herefter, at det øger patientsikkerheden at kræve, at alle sundhedspersoner

fra tredjelande skal bestå en sprogprøve. I november 2022 vurderede ministeriet om-

vendt, at det ikke ville kompromittere patientsikkerheden at afskaffe kravet for syge-

plejersker

–

denne gang uden at inddrage eksterne fagpersoner. Den nye vurdering

skyldes ifølge ministeriet, at det var blevet tydeliggjort i sundhedsloven, at arbejdsgi-

verne skal sikre, at sygeplejerskerne har de nødvendige sproglige kompetencer til ar-

bejdet. Ministeriet gennemførte vurderingen få måneder før, at regeringen sammen

med Danske Regioner og KL aftalte at afskaffe sprogprøvekravet for sygeplejersker i

Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet

fra februar 2023.

31. Sygeplejersker fra tredjelande skal ligesom alle andre sundhedspersoner fra tred-

jelande i en såkaldt evalueringsansættelse. I løbet af ansættelsen skal arbejdsgiverne

evaluere sygeplejerskernes sproglige og faglige kompetencer. Vi har undersøgt eva-

lueringer af sygeplejersker fra tredjelande, som begyndte i evalueringsansættelse, før

og efter ministeriet afskaffede sprogprøvekravet i juni 2023. Vi har ikke set på evalu-

eringer af andre faggrupper end sygeplejersker. Derfor taler sandsynligheden for, at

forskelle i evalueringerne hænger sammen med afskaffelsen af sprogprøvekravet.

Figur 2 viser forskellen på arbejdsgivernes vurderinger før og efter afskaffelsen af

sprogprøvekravet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Figur 2

Arbejdsgiveres vurderinger af udenlandske sygeplejerskers dansk-

kundskaber

Arbejdsgiverne

nævner i

af de

negative vurderinger,

at sygeplejerskerne

har udgjort en risiko

for patientsikkerheden

15 %

96 %

85 %

Arbejdsgiverne

nævner i

af de

negative vurderinger,

at sygeplejerskerne

har udgjort en risiko

for patientsikkerheden

Før afskaffelsen af

sprogprøvekravet

(før juni 2023)

Positiv vurdering

Efter afskaffelsen af

sprogprøvekravet

(efter juni 2023)

Negativ vurdering

Note: Vi har undersøgt arbejdsgivernes evalueringer af samtlige sygeplejersker fra den 1. januar 2020 og frem

til afskaffelsen af sprogprøvekravet den 19. juni 2023 (54 evalueringer).

Vi har også undersøgt evalueringerne af samtlige sygeplejersker, som begyndte i evalueringsansættelse

efter afskaffelsen af sprogprøvekravet den 19. juni 2023 og frem til den 12. april 2024 (91 evalueringer).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det fremgår af figur 2, at andelen af sygeplejersker, som har fået en negativ vurdering

af deres danskkundskaber, er steget fra 4

til 15

efter Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet afskaffede sprogprøvekravet for sygeplejersker i juni 2023.

32. Vores analyse viser, at arbejdsgiverne i 6 af de 91 evalueringer efter afskaffelsen af

sprogprøvekravet vurderede, at sygeplejerskerne havde udgjort en risiko for patient-

sikkerheden. Det kan fx være situationer, hvor en sygeplejerske har frakoblet vigtig

medicin, har givet medicin uden tilladelse eller har haft svært ved at aflæse psykiatri-

ske patienter med fare for kolleger og andre patienter. Før afskaffelsen af sprogprøve-

kravet var der ingen evalueringer, hvor arbejdsgiveren vurderede, at sygeplejersken

havde udgjort en risiko for patientsikkerheden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at de 6 forløb i ministeriets øjne er udtryk

for, at evalueringsansættelserne fungerer som tilsigtet, fordi sygeplejerskerne ikke har

fået varig autorisation. Rigsrevisionen konstaterer, at sygeplejerskerne ikke har fået

varig autorisation, men alligevel har haft patientkontakt undervejs i evalueringsansæt-

telserne og ifølge deres arbejdsgivere har udgjort en risiko for patientsikkerheden på

grund af manglende danskkundskaber. Sygeplejerskerne ville med de gamle regler fra

før juni 2023 ikke have haft patientkontakt, medmindre de havde bestået en sprogprø-

ve forud for evalueringsansættelsen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

2.2. Autorisationsforløbets varighed

33. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske

sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst muligt,

har vi undersøgt følgende:

Autorisationsforløbets varighed i Danmark. Vi har undersøgt, hvor lang tid det ta-

ger at få autorisation i Danmark, herunder hvor lang tid de enkelte trin i forløbet ta-

ger.

•

Autorisationsforløbets varighed i Skandinavien. Vi har undersøgt, om udenlandske

sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation lige så hur-

tigt i Danmark som i Sverige og Norge.

•

34. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingen i autorisationsloven, men vi læg-

ger til grund, at sager i den offentlige forvaltning ifølge Ombudsmandens myndigheds-

guide skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.

Vi lægger også til grund, at Danmark er i konkurrence med andre lande om efterspurgt

arbejdskraft. Det fremgår af rapporten fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft, at

langvarige autorisationsforløb medfører risiko for, at kompetente ansøgere helt fravæl-

ger at søge om autorisation i Danmark. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlingen ikke

ligger stille uden grund, så kvalificerede ansøgere kan få autorisation hurtigst muligt.

Undersøgelsen viser, at ansøgningerne om autorisation ligger stille i Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed i mindst 50

af tiden, når styrelsen vurderer ansøgernes uddannelse.

Undersøgelsen viser også, at udenlandske sundhedspersoner skal vente længere på

at få autorisation i Danmark end i Sverige og Norge.

Autorisationsforløbets varighed i Danmark

35. Vi har foretaget en dataanalyse af varigheden af autorisationsforløb for udenland-

ske sundhedspersoner for at vurdere, hvor lang tid det tager at få autorisation i Dan-

mark, herunder hvor lang tid de enkelte trin i forløbet tager. Figur 3 viser, hvor lang tid

det samlede forløb har taget for de sundhedspersoner fra EU/EØS og tredjelande, som

har fået dansk autorisation.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Figur 3

Gennemsnitlig varighed af autorisationsforløbet for sundhedspersoner

fra EU/EØS og tredjelande, der har fået dansk autorisation i perioden

1. februar 2022 - 5. december 2023

ANSØGERE FRA EU/EØS

EU/EØS: Spredning i

varigheden af hele for-

løbet

Måneder

Korteste forløb

Median

Gennemsnit

Længste forløb

Forløb i alt

3,2

5,4

112,5

906

ANSØGERE FRA TREDJELANDE

VURDERING AF

UDDANNELSE

5 måneder

(ca. �½ år)

12 måneder

(1 år)

54 måneder

(4�½ år)

YDERLIGERE

KRAV

Tredjelande: Spredning i

varigheden af vurdering

af uddannelse

Måneder

Korteste forløb

Median

Gennemsnit

Længste forløb

Forløb i alt

1,5

10,3

12,4

43,4

161

Note: Varigheden af autorisationsforløbet for ansøgere fra EU/EØS er opgjort, fra en ansøger sender sin an-

søgning, til ansøgeren får autorisation. Varigheden af forløbet for ansøgere fra tredjelande er opgjort i

2 dele. Den første del går, fra en ansøger sender sin ansøgning, til Styrelsen for Patientsikkerhed har vur-

deret uddannelsen. Den anden del går fra godkendelse af uddannelsen, til ansøgeren får autorisation.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tredjelande: Spredning i

varigheden af opfyldelse

af yderligere krav

Måneder

Korteste forløb

Median

Gennemsnit

Længste forløb

Forløb i alt

6,6

54,7

54,2

128,6

161

Det fremgår af figur 3, at det i gennemsnit tager over 5 måneder eller ca. �½ år at få au-

torisation for ansøgere fra EU/EØS, mens det i gennemsnit tager ca. 66 måneder eller

ca. 5�½ år for ansøgere fra tredjelande.

36. Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at få autorisation, afhængigt af hvil-

ken faggruppe sundhedspersonen tilhører. For læger og tandlæger fra tredjelande ta-

ger det henholdsvis 6�½ år og 6 år, mens det for sygeplejersker tager lidt over 3�½ år.

Til sammenligning tager det i Danmark 7 år at uddanne sig til læge, 6 år til tandlæge

og 3�½ år til sygeplejerske. For disse 3 faggrupper fra tredjelande tager det altså om-

trent lige så lang tid at få autorisation og i den forbindelse lære dansk, som det gør at

gennemføre den tilsvarende danske uddannelse. Der er for få jordemødre fra tredje-

lande i vores data til at lave en lignende sammenligning.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

37. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen ikke har haft tilstrækkelige

resurser til at undgå sagspukler. Rigsrevisionen konstaterer, at Ombudsmanden i sin

rapport fra 2022 om Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede, at utilstrækkelige

resurser ikke kan

”bevirke

en forlængelse af den tid, som man må anse for en i almin-

delighed acceptabel sagsbehandlingstid”.

38. Vores analyse viser, at Styrelsen for Patientsikkerhed samtidig med ansættelsen

af ekstra årsværk har vurderet uddannelser for ansøgere fra tredjelande hurtigere.

Hvis vi kun kigger på ansøgninger fra 2023, har styrelsen i gennemsnit vurderet ansø-

gernes uddannelse på 5 måneder, mens det for ansøgere fra 2022 tog 15 måneder.

Analysen viser også, at Styrelsen for Patientsikkerhed afsluttede flere sager på daglig

basis i december 2023 end i januar 2022. I januar 2022 afgjorde styrelsen lidt over 2

sager om dagen, mens styrelsen i december 2023 afgjorde tæt på 8 sager om dagen.

Stigningen i afsluttede sager kan bl.a. skyldes, at styrelsen undervejs har ændret prak-

sis. For at undgå at bruge tid på ansøgere, som ikke længere er interesserede i at få

autorisation, har styrelsen udsendt såkaldte interessebreve for at afslutte sagerne.

Boks 3 beskriver styrelsens praksis med at udsende interessebreve.

Boks 3

Styrelsen for Patientsikkerheds interessebreve

Styrelsen for Patientsikkerhed sendte

–

som en del af pukkelafviklingen

–

interessebreve

til ansøgere, som typisk havde ventet 2-3 år på at få deres ansøgning behandlet. Styrel-

sen skrev i brevene, at styrelsen ville betragte ansøgningen som trukket tilbage, hvis an-

søgeren ikke bekræftede sin interesse over for styrelsen inden for 1 måned. Vores analy-

se viser, at styrelsen afsluttede minimum 128 sager på baggrund af interessebreve. Det

svarer til 7

af styrelsens afgørelser for sundhedspersoner fra tredjelande.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Hvor lang tid tager det ansøgere fra EU/EØS at få autorisation?

39. Styrelsen for Patientsikkerhed kan gøre forløbene kortere for ansøgerne ved at

nedbringe den tid, hvor ansøgningen ligger stille i styrelsen, uden at der sker sagsbe-

handling, og uden at ansøgeren finder og sender supplerende dokumentation. Den

tid, ansøgningen ligger stille, kalder vi liggetid. Figur 4 viser liggetiden for hele autori-

sationsforløbet for ansøgere fra EU/EØS.

Figur 4

Gennemsnitlig liggetid for hele autorisationsforløbet for ansøgere fra

EU/EØS

DET FULDE FORLØB FOR

ANSØGERE FRA EU/EØS

Spredning i liggetid

Liggetid hos

styrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt

Styrelsen modtager ansøgers dokumenter

Måneder

Laveste liggetid

Median

Gennemsnit

Højeste liggetid

Forløb i alt

1,7

2,7

24,1

875

Ca. 2�½ måned

Styrelsen behandler ansøgningen

Ansøger får autorisation

Ca. 50 % liggetid i alt i det fulde forløb

Note: Udregningen af liggetid er et konservativt estimat. Det skyldes, at vi i liggetiden kun inkluderer den tid, der går, fra Styrelsen for Pa tientsikkerhed

har modtaget en ansøgning og dokumentation, til styrelsen begynder at behandle ansøgningen. Sagsbehandlingen kan enten starte med, at sty-

relsen begynder at vurdere ansøgningen, eller at styrelsen beder ansøgeren om at sende yderligere dokumentation. Der vil formentlig også være

liggetid i andre dele af forløbet, som vi ikke tæller med i liggetiden, fx når styrelsen modtager ny dokumentation fra en ansøger og ikke behand-

ler den nye dokumentation med det samme.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det fremgår af figur 4, at en ansøgning fra EU/EØS i gennemsnit ligger stille i ca. 2�½

måned, uden at Styrelsen for Patientsikkerhed aktivt behandler ansøgningen. Det er

halvdelen af den tid, som hele autorisationsforløbet tager for ansøgere fra EU/EØS.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

40. Styrelsen for Patientsikkerhed kan spørge en ansøgers uddannelsesland til råds

gennem

EU’s

informationssystem for det indre marked (IMI), når styrelsen mangler do-

kumenter fra ansøgeren eller er i tvivl om dokumenternes ægthed. Det kan medvirke

til et langt autorisationsforløb for ansøgere fra EU/EØS, hvis styrelsen venter længe

med at bede ansøgerens uddannelsesland om nødvendige oplysninger om ansøgeren.

Boks 4 viser et forløb, hvor ansøgningen ligger stille i usædvanlig lang tid, før styrelsen

benytter IMI.

IMI

Informationssystemet for det

indre marked (IMI) er Europa-

Kommissionens onlineværktøj,

hvor nationale, regionale og

lokale myndigheder kan kom-

munikere med myndigheder i

andre EU/EØS-lande. Styrel-

sen for Patientsikkerhed bru-

ger IMI til at udveksle oplysnin-

ger om ansøgere, som søger

om autorisation.

Boks 4

Eksempel på et forløb, hvor ansøgningen ligger stille i lang tid,

før Styrelsen for Patientsikkerhed benytter IMI

Uddannelsesområde: EU/EØS

Varighed af forløb: 3 år og 1 måned

En ansøger fra EU/EØS søger om dansk autorisation. Styrelsen for Patientsikkerhed bru-

ger ca. 1 år på at indhente de relevante dokumenter fra ansøgeren. Herefter kontakter

styrelsen ikke ansøgeren igen for at bede om yderligere dokumenter. I stedet går der 1 år

og 11 måneder, før styrelsen sender hendes dokumenter til IMI for at få dem verificeret.

Styrelsen får svar gennem IMI 1 måned senere og giver herefter ansøgeren dansk autori-

sation.

Liggetid, før styrelsen benytter IMI: 1 år og 11 måneder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvor lang tid tager det ansøgere fra tredjelande at få autorisation?

41. Vi har undersøgt, hvor lang tid de enkelte trin i autorisationsforløbet tager for ansø-

gere fra tredjelande. I første del af forløbet skal Styrelsen for Patientsikkerhed vurde-

re ansøgerens uddannelse. Figur 5 viser, hvor lang tid ansøgningerne ligger stille for

ansøgere fra tredjelande i den første del af deres forløb.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Figur 5

Gennemsnitlig liggetid for vurdering af uddannelse for ansøgere fra

tredjelande

VURDERING AF UDDANNELSE FOR

ANSØGERE FRA TREDJELANDE

Spredning i liggetid

Liggetid hos

styrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt

Styrelsen modtager ansøgers fysiske dokumenter

Måneder

Laveste liggetid

Median

Gennemsnit

Højeste liggetid

Forløb i alt

5,3

7,8

32,9

142

Ca. 8 måneder

Styrelsen behandler ansøgningen

Styrelsen indhenter en vurdering fra Københavns

Universitet eller Københavns Professionshøjskole

for at vurdere tandlægers, sygeplejerskers og jorde-

mødres uddannelses

Styrelsen godkender ansøgers uddannelse

Ca. 63 % liggetid i alt ved vurdering af uddannelse

Note: Udregningen af liggetid er et konservativt estimat. Det skyldes, at vi i liggetiden kun inkluderer den tid, der går, fra Styrelsen for Pa tientsikkerhed

har modtaget en ansøgning og dokumentation, til styrelsen begynder at behandle ansøgningen. Sagsbehandlingen kan enten starte med, at sty-

relsen begynder at vurdere ansøgningen, eller at styrelsen beder ansøgeren om at sende yderligere dokumentation. Der vil formentlig også være

liggetid i andre dele af forløbet, som vi ikke tæller med i liggetiden, fx når styrelsen modtager ny dokumentation fra en ansøger og ikke behand-

ler den nye dokumentation med det samme.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det fremgår af figur 5, at ansøgningerne gennemsnitligt ligger stille ca. 63

af tiden

i den del af forløbet, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ansøgernes uddan-

nelse. Vores beregninger viser, at styrelsen har reduceret liggetiden til 50 %, hvis vi

kun kigger på ansøgninger i 2023, efter styrelsen fik tilført ekstra årsværk.

42. Vi har i beregningen af liggetid kun medregnet tid, hvor ansøgningen med sikker-

hed ligger stille i Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at styrelsen behandler ansøg-

ningen. Det skyldes, at styrelsen ikke har de nødvendige data til, at vi i alle dele af for-

løbet med sikkerhed kan vurdere, om der er tale om liggetid, sagsbehandlingstid eller

tid, som ansøgeren er ansvarlig for.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

Der kan fx være længere perioder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har registreret,

at al dokumentation er modtaget, men hvor vi ikke kan vurdere, om styrelsen reelt er i

gang med at behandle ansøgningen, eller om den ligger stille. Den samlede liggetid på

ca. 63 % er derfor et konservativt estimat, hvilket betyder, at der vil være liggetid i øv-

rige dele af forløbet, som ikke indgår i vores beregning.

43. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen reelt bruger få dage på at

vurdere ansøgernes uddannelse. I stedet bruger styrelsen lang tid på at skaffe alle de

nødvendige dokumenter fra ansøgerne. Styrelsen bruger bl.a. tid på at skrive med an-

søgere, der er i tvivl om, hvad de skal sende.

Inden Styrelsen for Patientsikkerhed har fået alle de rette dokumenter, har styrelsen i

gennemsnit sendt 6 mails til ansøgeren og modtaget 8 mails fra ansøgeren. Tiden med

denne korrespondance indgår ikke i vores opgørelse af liggetid. Boks 5 viser et forløb

fra Rigsrevisionens sagsgennemgang, hvor styrelsen bruger lang tid på at skaffe doku-

menter, og hvor ansøgeren er i tvivl om, hvilke dokumenter styrelsen beder om.

Boks 5

Eksempel på et forløb, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed flere

gange beder ansøgeren om at sende yderligere dokumenter

Uddannelsesområde: Tredjeland

Varighed af forløb: 4 år og 5 måneder

En ansøger, som er uddannet i et tredjeland, sender sin ansøgning digitalt og sine doku-

menter med post til Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter 3 måneder svarer styrelsen, at

der er brug for yderligere dokumentation. Ansøgeren skriver, at hun er i tvivl om, hvad

styrelsen skal bruge, og styrelsen uddyber. 4 måneder senere modtager styrelsen ansø-

gerens dokumenter på i alt 206 sider sendt ad 3 omgange med post.

Ansøgeren rykker 3 måneder senere, da hun ikke har hørt fra styrelsen. Samme dag sva-

rer styrelsen, at der stadig mangler et dokument, som hun skal få myndighederne i ud-

dannelseslandet til at sende med post. Efter yderligere 3 måneder modtager styrelsen

dokumentet. Den tid, som styrelsen har brugt på at indhente dokumenter fra ansøgeren,

indgår ikke i Rigsrevisionens beregning af liggetid.

Tid brugt på at indhente dokumenter: 1 år og 1 måned.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

ECFMG

44. En del af den tid, der ikke er liggetid, går med, at Københavns Universitet og Kø-

benhavns Professionshøjskole vurderer ansøgernes uddannelse. Styrelsen for Patient-

sikkerhed sender med få undtagelser ikke lægers uddannelse til vurdering, men benyt-

ter i stedet den amerikanske organisation ECFMG til vurderingen. For tandlæger, syge-

plejersker og jordemødre sender styrelsen mindst 97 % af ansøgningerne til ekstern

vurdering.

Educational Commission for

Foreign Medical Graduates

(ECFMG) har udviklet et sy-

stem til at verificere uddannel-

sespapirerne for bl.a. læger.

Læger fra tredjelande skal

derfor uploade deres uddan-

nelsespapirer til ECFMG’s di-

gitale platform, når de søger

om autorisation hos Styrelsen

for Patientsikkerhed. Ansøger-

ne betaler selv udgifterne for

denne vurdering.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Uddannelsesinstitutionerne skal ifølge kontrakten med Styrelsen for Patientsikkerhed

vurdere almindelige ansøgninger inden for 20 arbejdsdage og komplekse ansøgninger

inden for 25 arbejdsdage. Vores analyser viser, at det i gennemsnit tager 33 arbejds-

dage at vurdere en ansøgning. For tandlæger tager det i gennemsnit 56 arbejdsdage.

Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen løbende har været i dialog med uddannelses-

institutionerne for at løse problemerne med denne overskridelse.

45. Ansøgere fra tredjelande skal

–

afhængigt af faggruppe

–

i anden del af deres for-

løb bestå en sprogprøve, nogle fagprøver og en evalueringsansættelse for at vise, at

de har tilstrækkelige sproglige og faglige kvalifikationer. Disse trin involverer også an-

dre aktører end Styrelsen for Patientsikkerhed, fx sprogcentre, universiteter og ikke

mindst ansøgeren selv. Derfor har styrelsen ringere mulighed for at påvirke varigheden

af disse trin, end når styrelsen skal vurdere ansøgerens uddannelse. Figur 6 viser, hvor

lang tid der går for ansøgere fra tredjelande i de forskellige trin i denne del af forløbet.

Figur 6

Gennemsnitlig varighed af opfyldelse af yderligere krav for ansøgere

fra tredjelande

OPFYLDELSE AF YDERLIGERE KRAV

FOR ANSØGERE FRA TREDJELANDE

Tid brugt på hvert trin

26 måneder

Ansøger finder typisk sprogskole og gennem-

fører danskuddannelse

Ansøger sender sprogprøvebevis til styrelsen,

der har et mål om at behandle beviset inden for

14 dage

Ansøger venter på og gennemfører fagprøver på

Københavns Universitet eller Københavns Profes-

sionshøjskole

Ansøger finder selv evalueringsansættelse

Ansøger gennemfører evalueringsansættelse i det

danske sundhedsvæsen

19 dage

20 måneder

2�½ måned

6-15 måneder

Ansøger får autorisation

Note: Figuren er standardiseret og viser derfor ikke, at der gælder forskellige krav for faggrupperne. Fx skal

sygeplejersker ikke bestå fagprøver, og siden sommeren 2023 har sygeplejersker heller ikke skullet be-

stå en sprogprøve.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

Det fremgår af figur 6, at det i gennemsnit tager sundhedspersoner fra tredjelande 26

måneder eller lidt over 2 år at gennemføre den nødvendige danskuddannelse. Styrel-

sen for Patientsikkerhed kan ikke påvirke, hvor lang tid det tager at gennemføre ud-

dannelsen. Når ansøgerne har gennemført uddannelsen, får de et sprogbevis, som de

skal sende til styrelsen.

Det fremgår også af figuren, at der efterfølgende går 20 måneder i gennemsnit, fra Sty-

relsen for Patientsikkerhed har godkendt ansøgerens sprogbevis, til ansøgeren har

gennemført de nødvendige kurser og fagprøver. Styrelsen er ansvarlig for at afholde

et kursus i dansk sundhedslovgivning og kan desuden påvirke rammerne for de an-

dre fagprøver, som ansøgeren skal bestå. Det skyldes, at styrelsen er ansvarlig for at

udbyde opgaven og indgå kontrakter med uddannelsesinstitutioner om afviklingen af

prøverne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at flere faktorer kan påvirke, hvor lang tid

det tager at bestå fagprøverne. Det kan fx være, at ansøgeren er syg eller dumper.

Rigsrevisionen konstaterer, at sygdom og dumpede prøver kan forlænge længden af

de enkelte forløb, men ikke kan forklare det høje gennemsnitlige tidsforbrug for alle

ansøgere. En læge skal fx gennemføre et kursus i dansk sundhedslovgivning, der va-

rer 3 dage, og bestå en mundtlig og skriftlig fagprøve, som tager henholdsvis 2 timer

og 4 timer, og som udbydes 2 gange årligt.

46. Boks 6 viser et forløb fra vores sagsgennemgang, hvor en ansøger venter længe

på at blive tilmeldt kurset i dansk sundhedslovgivning. Det samlede forløb tager om-

trent lige så lang tid som et gennemsnitligt forløb, men kunne have været væsentligt

hurtigere, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed havde tilmeldt ansøgeren, da hun bad

om det.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Boks 6

Eksempel på en ansøger, der venter længe på at blive tilmeldt

kurset i dansk sundhedslovgivning

Uddannelsesområde: Tredjeland

Varighed af forløb: 5 år og 4 måneder

En sundhedsperson fra et tredjeland søger om dansk autorisation. Så snart hun kan, til-

melder hun sig det obligatoriske kursus i dansk sundhedslovgivning. Styrelsen for Patient-

sikkerhed svarer, at der kun er plads til 15 deltagere på kurset, og at styrelsen prioriterer

ansøgere, som har bestået alle fagprøver. Hun kommer derfor på en venteliste.

1 år senere rykker ansøgeren, fordi hun har bestået sine fagprøver. Styrelsen svarer, at

de stadig ikke kan fortælle hende, hvornår hun får plads på kurset. 3 måneder senere får

styrelsen officiel bekræftelse på, at hun har bestået alle fagprøver.

Ansøgeren hører herefter ikke mere om kurset fra styrelsen, og hun rykker igen efter

yderligere 2 måneder. Styrelsen svarer ikke. 1 måned senere skriver hun til styrelsen, at

hun har set, at kurset er blevet aflyst på grund af COVID-19. Styrelsen svarer, men kan

stadig ikke fortælle hende, hvornår hun kan få plads. 3 måneder senere får hun plads på

kurset, som hun består

–

næsten 2 år efter, at hun først tilmeldte sig.

Tid brugt på at blive tilmeldt fagprøve: 1 år og 10 måneder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

47. Et yderligere trin i forløbet, der tager tid, er de påkrævede evalueringsansættelser.

Vores analyse viser, at sundhedspersoner fra tredjelande i gennemsnit er mindst 2�½

måned om at finde en evalueringsansættelse og 6-15 måneder om at gennemføre an-

sættelsen. Det tager i gennemsnit knap 12 måneder for læger, 15 måneder for tandlæ-

ger og 6 måneder for sygeplejersker.

Autorisationsforløbets varighed i Skandinavien

48. Vi har foretaget en dataanalyse af varigheden af autorisationsforløbet i Danmark,

Sverige og Norge for at vurdere, om udenlandske sundhedspersoner med tilstrække-

lige kvalifikationer får autorisation lige så hurtigt i Danmark som i Sverige og Norge.

De 3 lande har overordnet set opstillet det samme forløb for ansøgere fra EU/EØS

med den undtagelse, at ansøgere i Sverige skal bestå en sprogprøve. De 3 lande har i

store træk også samme forløb for ansøgere fra tredjelande, men adskiller sig i forhold

til de konkrete krav, som er vist i tabel 2.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

Tabel 2

Sammenligning af krav til ansøgere fra tredjelande i autorisationsforløbene i de skandinaviske

lande

Krav

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Krav til uddannelse

Høje

Uddannelsen skal

svare til

den danske

uddannelse

Lave

Uddannelsen skal

ligne

den svenske

uddannelse

Middel

Uddannelsen skal

svare til

den norske

uddannelse eller

kompenseres med

tillægskrav

Lave

Fagprøver

Krav til afprøvning

Høje

Fagprøver og

evalueringsansættelse

12 %

Høje

Fagprøver og

evalueringsansættelse

63 %

Andel, der får autorisation

Note: Andelen af ansøgere, der får autorisation, er opgjort på baggrund af 224 forløb i Danmark, 676 forløb i Sverige og 987 forløb i Norge.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.

Det fremgår af tabel 2, at Danmark både stiller høje krav til ansøgernes uddannelse

og til den efterfølgende afprøvning. Danmark giver kun undtagelsesvist autorisation,

som er betinget af, at ansøgeren består tillægskrav.

Sverige stiller lave krav til ansøgernes uddannelse i forhold til, om den skal ligne den

tilsvarende svenske uddannelse. Omvendt stiller Sverige høje krav til den efterfølgen-

de afprøvning af ansøgernes kompetencer i form af både fagprøver og evaluerings-

ansættelse.

Norge stiller middelhøje krav til ansøgernes uddannelse. Det skyldes, at Norge stiller

krav om, at ansøgernes uddannelse skal svare til den norske, men hvis ansøgernes ud-

dannelse næsten svarer til den norske, kan ansøgerne få autorisation ved blot at be-

stå enkelte kurser. Norge benytter denne godkendelsesform i hver tredje sag. Norge

stiller lave krav til afprøvning, da de ikke benytter evalueringsansættelse, fordi de vur-

derer, at ansøgernes kompetencer er tilstrækkeligt vurderet gennem uddannelses-

vurderinger og fagprøver.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

49. Figur 7 viser, hvor lang tid det tager for ansøgere fra EU/EØS at få autorisation i

Danmark, Sverige og Norge.

Figur 7

Tid fra ansøgning til godkendt autorisation for sundhedspersoner fra

EU/EØS, som blev autoriseret i perioden 1. februar 2022 - 5. december

2023 i de skandinaviske lande

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Ca. 5 måneder

< 1 måned

Ca. 2 måneder

Note: Figuren er baseret på 906 forløb i Danmark, 1.793 forløb i Sverige og 6.173 forløb i Norge.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-

ratet.

Det fremgår af figur 7, at et autorisationsforløb for sundhedspersoner, der er uddan-

net i EU/EØS, i gennemsnit tager ca. 5 måneder i Danmark, under 1 måned i Sverige

og ca. 2 måneder i Norge. Det vil sige, at det tager mere end 5 gange så lang tid at få

autorisation i Danmark som i Sverige og mere end dobbelt så lang tid som i Norge.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

50. Figur 8 viser, hvor lang tid det tager for ansøgere fra tredjelande at få autorisation

i Danmark, Sverige og Norge.

Figur 8

Tid fra ansøgning til godkendt autorisation for sundhedspersoner fra

tredjelande, som blev autoriseret i perioden fra 1. februar 2022 - 5. de-

cember 2023 i de skandinaviske lande

DANMARK

SVERIGE

NORGE

66 måneder

(ca. 5�½ år)

58 måneder

(ca. 5 år)

42 måneder

(ca. 3�½ år)

Note: Figuren er baseret på 161 forløb i Danmark, 562 forløb i Sverige og 228 forløb i Norge.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-

ratet.

Det fremgår af figur 8, at ansøgere fra tredjelande gennemsnitligt bruger ca. 8 måne-

der mere på at få autorisation i Danmark end i Sverige og ca. 24 måneder mere i Dan-

mark end i Norge.

51. Vores analyse viser, at det i gennemsnit tager 2�½ måned for de svenske myndighe-

der at godkende en tredjelandsansøgers uddannelse. Til sammenligning tager det ca.

12 måneder i Danmark. Dermed er Sverige næsten 5 gange hurtigere end Danmark til

at vurdere ansøgernes uddannelse.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Tiltag, der kan gøre autorisationsforløb kortere

52. Vi har undersøgt, hvilke tiltag der bidrager til forskellene på, hvor lang tid autori-

sationsforløbet tager i Danmark, Sverige og Norge. Tabel 3 viser 3 væsentlige tiltag.

Tabel 3

Væsentlige tiltag, der påvirker varigheden af autorisationsforløb

Digitalt ansøgningssystem

I Sverige og Norge kan udenlandske sundhedspersoner sende alle dokumenter digitalt. Helsedirektoratet i

Norge skiftede til et digitalt system i 2017, hvilket ifølge Helsedirektoratet medførte en stigning på 50 % i

antallet af ansøgninger, der fra starten var fuldt dokumenterede. I Danmark skal de udenlandske sundheds-

personer ansøge digitalt, men sende alle efterfølgende dokumenter med post. I 76 % af de godkendte ansøg-

ninger fra tredjelande har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt om supplerende dokumentation, og der har i

gennemsnit været korrespondance 6 gange fra styrelsen til ansøgeren og 8 gange fra ansøgeren til styrelsen,

før styrelsen har fået alle relevante dokumenter.

Systematisk opsamling på tidligere vurderinger af uddannelser

I Sverige og Norge gennemfører Socialstyrelsen og Helsedirektoratet som udgangspunkt selv vurderingerne

af ansøgernes uddannelse. Socialstyrelsen og Helsedirektoratet har udviklet databaser over deres tidligere

vurderinger af uddannelser, som de kan benytte til at vurdere en uddannelse uden at inddrage eksterne par-

ter. Styrelsen for Patientsikkerhed benytter eksterne vurderinger for mindst 29 % af ansøgerne fra tredjelan-

de, mens Helsedirektoratet i Norge benytter eksterne vurderinger for ca. 1% af ansøgerne. I Sverige benytter

Socialstyrelsen ikke eksterne vurderinger for de 4 faggrupper.

Maksimal ventetid på fagprøver

I Sverige har Socialstyrelsen stillet krav til udbydere af fagprøver om, at de skal garantere ansøgerne en mak-

simal ventetid på 4 måneder for hver fagprøve. Kravet modvirker unødig ventetid og flaskehalse. I Danmark

bruger ansøgerne i gennemsnit 20 måneder på at bestå fagprøverne, mens kurserne op til fagprøverne kun

har få dages varighed. Den svenske model vil isoleret set kunne medføre yderligere omkostninger for Styrel-

sen for Patientsikkerhed, men vil omvendt føre til samfundsøkonomiske gevinster ved at sikre, at ansøgerne

hurtigere kan komme i beskæftigelse som autoriserede sundhedspersoner.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af materiale og data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.

53. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at længden af autorisationsforløbe-

ne i Danmark i den undersøgte periode hænger sammen med sagsophobning og den

efterfølgende pukkelafvikling. Rigsrevisionen bemærker, at der også i Sverige og Nor-

ge har været en stigning i antallet af ansøgere i perioden. Rigsrevisionen konstaterer,

at de stigende ansøgningstal i de 2 lande ikke har ført til lige så lange gennemsnitlige

autorisationsforløb som i Danmark.

54. Boks 7 viser, at overgangen til et digitalt ansøgningssystem både kan forkorte au-

torisationsforløbet og have økonomiske gevinster for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner |

Boks 7

Gevinster ved et digitalt ansøgningssystem

Før Norge digitaliserede ansøgningssystemet i 2017, udarbejdede Helsedirektoratet en

såkaldt businesscase, dvs. en beregning af forventede udgifter og besparelser. Business-

casen viste, at det kunne betale sig for Helsedirektoratet at skifte til et digitalt ansøg-

ningssystem. Helsedirektoratet ville kunne gøre forløbet hurtigere ved at automatisere

de dele, der ikke krævede menneskelige skøn. Helsedirektoratet ville også hurtigere kun-

ne få alle de rette dokumenter fra ansøgerne, og ansøgerne kunne derfor hurtigere blive

autoriseret. Helsedirektoratet har desuden oplyst, at de har sparet 3 arkivmedarbejdere

ved at gå fra at modtage fysiske dokumenter til at modtage digitale dokumenter.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed indførte et digitalt ansøgningssystem i Danmark, vil-

le styrelsen kunne opnå en hurtigere sagsoplysning, så sagsbehandlerne bruger færre re-

surser på at efterspørge yderligere dokumentation, herunder scanne og journalisere fy-

siske dokumenter. Styrelsen skal med det nuværende system sende alt fysisk materiale

retur til ansøgerne. I 2023 havde styrelsen udgifter til porto på over 200.000 kr. Det er

udgifter, som styrelsen kunne have sparet.

Rigsrevisionen, den 12. september 2024

Birgitte Hansen

/Kristian Brink

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang

| Statsrevisorernes anmodning

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Er lovgivningen ensartet for sundhedspersoner inden for EU/EØS og uden for EU/EØS, og hvad be-

ror eventuelle forskelle på?

Hvordan sikrer Styrelsen for Patientsikkerhed, at sundhedspersoner, der er omfattet af autorisations-

lovgivningen, bliver autoriseret og anerkendt efter gældende love og regler på området?

Hvordan og ud fra hvilke kriterier vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, om en udenlandsk uddan-

net sundhedspersons grunduddannelse er egnet til afprøvning?

Hvor ofte påpeger arbejdsgivere sprogproblemer, når de evaluerer sundhedspersoner, hvor en offi-

ciel danskprøve er et krav for ansættelse, sammenlignet med sundhedspersoner som sygeplejersker ,

hvor danskkundskaberne alene vurderes af arbejdsgiver?

Hvor lang tid tager det i gennemsnit for sundhedspersonale uddannet uden for EU/EØS at bestå

sprogkravene efter de nuværende regler?

Har Styrelsen for Patientsikkerhed tilfredsstillende sagsbehandlingstider for behandlingen af autori-

sation af udenlandske sundhedspersoner, fx sammenlignet med øvrige nordiske lande?

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 1

Afsnit 2.1

Kapitel 1

Afsnit 2.1

Afsnit 2.2

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Bilag 2. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på følgende metoder:

•

Dokumentgennemgang. Vi har systematisk gennemgået dokumenter fra Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Gennemgang af autorisationsforløb. Vi har gennemgået 36 autorisationsforløb for

at undersøge, om Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget de lovpligtige do-

kumenter forud for en eventuel udstedelse af autorisation.

Gennemgang af evalueringer. Vi har gennemgået 145 evalueringer af udenland-

ske sygeplejersker, som har været i evalueringsansættelse, for at undersøge, om

der er forskel i andelen af sygeplejersker, som har fået en negativ vurdering af de-

res danskkundskaber af arbejdsgiveren, før og efter afskaffelsen af sprogprøve-

kravet for sygeplejersker.

Dataanalyse af autorisationsforløbenes varighed. Vi har undersøgt varigheden af

autorisationsforløbet for udenlandske læger, tandlæger, sygeplejersker og jorde-

mødre.

Dataanalyse af danskuddannelsens varighed. Vi har undersøgt, hvor lang tid det

tager læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre fra tredjelande at gennem-

føre Prøve i Dansk 3.

Benchmarking. Vi har sammenlignet varigheden af autorisationsforløbene i Dan-

mark, Sverige og Norge og identificeret tiltag, der kan gøre autorisationsforløbene

kortere.

Vi har holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Styrelsen for Patientsik-

kerhed og Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få indsigt i området, for at ha-

ve dialog om undersøgelsens metoder og for at kvalificere vores anmodninger om da-

ta og øvrigt materiale. Vi har også holdt møder med følgende myndigheder og interes-

senter på området:

•

Sundhedsfaglige interessenter: Lægeforeningens sekretariat, Danske SOSU-sko-

ler, Danske Kvindelige Lægers Forening, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderfore-

ningen for at få indsigt i autorisationsområdet.

Uddannelsesinstitutioner: Københavns Universitet og Københavns Professions-

højskole for at få indsigt i institutionernes arbejde med at vurdere udenlandske

sundhedspersoners uddannelse for Styrelsen for Patientsikkerhed og gennemfø-

re fagprøver.

Ombudsmanden for at drøfte snitflader mellem Rigsrevisionens og Ombudsman-

dens undersøgelser om autorisationsforløb i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skandinaviske rigsrevisioner: Riksrevisionen i Sverige og Riksrevisjonen i Norge

for at få indsigt i deres undersøgelser på området og skabe kontakt til myndighe-

derne i Sverige og Norge.

Skandinaviske styrelser: Socialstyrelsen i Sverige og Helsedirektoratet i Norge for

at få kendskab til deres data på autorisationsområdet, kvalificere vores analyti-

ske tilgang og modtage data fra styrelserne for at kunne sammenligne autorisati-

onsforløbene i Skandinavien. Styrelserne har fået resultaterne af vores bench-

marking i høring.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Dokumentgennemgang

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

Bekendtgørelser

•

Der findes en række relevante

bekendtgørelser under autori-

sationsloven, herunder:

•

BEK nr. 478 af 10/05/2013

BEK nr. 1129 af 26/08/2016

BEK nr. 993 af 28/06/2018

BEK nr. 218 af 27/02/2019

BEK nr. 874 af 26/08/2019

BEK nr. 789 af 13/06/2023

BEK nr. 1225 af 08/06/2021

BEK nr. 1372 af 09/12/2010

BEK nr. 97 af 09/02/2011

BEK nr. 49 af 13/01/2010

BKI nr. 81 af 08/09/1994.

•

relevant lovgivning, bl.a. EU’s anerkendelsesdirektiv, autorisationsloven og under-

liggende bekendtgørelser samt lovbemærkninger hertil

besvarelser af udvalgsspørgsmål om autorisationsområdet

Ombudsmandens myndighedsguide og undersøgelsen

Alt for lang sagsbehand-

lingstid for udenlandske lægers ansøgninger om autorisation

fra 2022

korrespondance mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed om resurser, sagsbehandlingstider, mål for sagsbehandlingstider,

baggrunden for reglerne på autorisationsområdet og vurderinger af konsekven-

ser af ændring af reglerne

materiale fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft, herunder mailkorrespondan-

cer mellem taskforcen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og relevante styrelser,

mødereferater, taskforcens udkast til afrapportering og taskforcens endelige af-

rapportering

interne vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed om sagsbehandling af uden-

landske ansøgninger om autorisation

års- og kvartalsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at skabe grundlag for vo-

res vurdering af, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en tilfredsstillende forvalt-

ning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner. Med dokumentgennemgangen

har vi samlet kravene og målene på området. Det har vi gjort for at kunne sammenhol-

de kravene og målene med Styrelsen for Patientsikkerheds faktiske sagsbehandling

og sagsbehandlingstider i vores efterfølgende gennemgang af autorisationsforløb og

evalueringer samt i vores dataanalyser.

Gennemgang af autorisationsforløb

Vi har gennemgået udvalgte autorisationsforløb for at undersøge, om Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske sundhedspersoner kun får autorisa-

tion, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer.

Udvælgelse af autorisationsforløb

Vi har udvalgt 36 autorisationsforløb, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har behand-

let udenlandske sundhedspersoners ansøgninger om dansk autorisation, for at under-

søge, om styrelsen har modtaget den lovbestemte dokumentation fra ansøgerne i de

konkrete forløb.

Vi har udvalgt forløbene ud fra en risikobaseret tilgang

hvilket vil sige, at vi overvejen-

de har udvalgt forløb med høj kompleksitet. Kompleksiteten i forløbene afgøres af,

hvor mange dokumenter ansøgeren skal levere, og hvor vanskeligt det er for Styrelsen

for Patientsikkerhed at vurdere dokumenterne. Vi har derfor prioriteret forløb med an-

søgere fra tredjelande, hvor styrelsens sagsbehandling har taget lang tid. Det har vi

gjort ud fra en forventning om, at styrelsen med høj sandsynlighed sagsbehandler ud

fra gældende lov og retningslinjer i mindre komplekse forløb, hvis det er tilfældet i de

mest komplekse forløb. Vi har også udvalgt autorisationsforløb for ansøgere fra EU/

EØS, der som udgangspunkt er mindre komplekse, for også at undersøge denne type

af forløb.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Vi har overordnet set udvalgt 2 typer af autorisationsforløb med lang sagsbehand-

lingstid:

forløb, hvor der er gået længst tid, fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget

ansøgning og dokumentation, til styrelsen er begyndt at behandle ansøgningen

forløb, hvor der er gået længst tid, fra Styrelsen for Patientsikkerhed er begyndt at

behandle ansøgningen, til styrelsen har modtaget al relevant dokumentation.

Vi har derudover udvalgt forløb på baggrund af centrale faktorer, fx Styrelsen for Pa-

tientsikkerheds afgørelser, ansøgernes uddannelseslande og ansøgernes faggrupper.

Tabel A viser de konkrete faktorer, som ligger til grund for udvælgelsen.

Tabel A

Udvælgelse af autorisationsforløb

Godkendte

ansøgninger

(EU/EØS)

Afgørelsesperiode

Antal forløb af type 1

1. februar 2022 -

5. december 2023

(1 fra hver

faggruppe)

(1 fra hver

faggruppe)

Godkendte

ansøgninger

(tredjelande)

1. februar 2022 -

5. december 2023

(1 fra hver

faggruppe)

(1 fra hver

faggruppe)

Afslag

på ansøgning

(tredjelande)

1. februar 2022 -

5. december 2023

(1 fra hver

faggruppe)

(1 fra hver

faggruppe)

Igangværende

ansøgninger

(tredjelande)

Aktive

(1 fra hver

faggruppe)

(1 fra hver

faggruppe)

Ansøgning

trukket tilbage

(tredjelande)

1. februar 2022 -

5. december 2023

(1 fra hver

faggruppe)

(1 fra hver

faggruppe)

Antal forløb af type 2

Kilde:

Rigsrevisionen.

Efter vi havde fastlagt udvælgelseskriterierne for de 40 autorisationsforløb, modtog vi

36 ansøgningssager fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi modtog 4 færre sager end

ønsket, fordi der i undersøgelsesperioden kun var én jordemoder og én tandlæge fra

tredjelande, som havde trukket deres ansøgning tilbage, og fordi der var så få autorisa-

tionsforløb med jordemødre i perioden, at 2 jordemødre levede op til begge udvælgel-

seskriterier og derfor var repræsenteret 2 gange. Vi har modtaget alle de dokumenter,

som styrelsen har journaliseret i forbindelse med de enkelte forløb. Det drejer sig fx

om ansøgninger, mailkorrespondancer, scanninger af pas og uddannelsesbeviser.

Systematisk gennemgang af forløbene

Efter udvælgelsen gennemgik vi systematisk dokumenterne for hvert autorisationsfor-

løb med udgangspunkt i en kodebog, som vi udarbejdede til formålet. Vi strukturerede

gennemgangen ud fra de trin, som ansøgninger fra udenlandske sundhedspersoner

kommer igennem

–

fra det første ansøgningsskema til sagens endelige udfald. Kode-

bogen fremgår af tabel B.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Tabel B

Kodebog for gennemgang af autorisationsforløb

Emner

0. Stamdata

Variable

Fornavn

Efternavn

Faggruppe

Ansøgningsområde

Uddannelsesland

1. Forventet sagsbehandlingstid

Ansøger oplyst

Forventet sagsbehandlingstid/-opstart

2. Digital ansøgning

Digital ansøgning modtaget

Kvitteringsmail for digital ansøgning

sendt

3. Dokumentation

Ansøgning med underskrift

Bevis for navn, fødselsdato og statsbor-

gerskab (fx pas)

Dokumentation for erfaring

Eksamensbevis

Study program

Erklæring fra uddannelsesinstitution

Erklæring fra sundhedsmyndighed

Yderligere materiale efterspurgt

4. Godkendelse af uddannelse

Ansøgning sendt til Københavns Univer-

sitet/Københavns Professionshøjskole

Dato for ansøgning sendt til Københavns

Universitet/Københavns Professionshøj-

skole

Dokumentation for vurdering fra Køben-

havns Universitet/Københavns Profes-

sionshøjskole

Dato for vurdering fra Københavns Uni-

versitet/Københavns Professionshøj-

skole

Autorisationsbetingelsesbrev sendt

Udfald

[ID-nummer]

[Tekst]

Læge; tandlæge; sygeplejerske; jorde-

moder

EU/EØS; tredjeland

[Land]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

Ja; Nej; Mindre end 6 år siden; Ikke rele-

vant

Ja; Nej; Ikke relevant

Ja, flere gange; Ja, en enkelt gang; Nej;

Ikke relevant

Ja; Nej, uddannelse vurderes via EPIC-

rapport (læger); Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Tabel B

–

fortsat

Kodebog for gennemgang af autorisationsforløb

Emner

5. Sprogprøvekrav

[kun for ansøgere fra tredjelande og

ikke for sygeplejersker efter juni 2023]

Variable

Dokumentation for bestået sprogprøve

Gennemført <12 mdr. før ansøgning

Dato for sprogbevis modtaget

Kvittering for sprogprøvekrav

Dato for kvittering for sprogbevis

Vurdering af sprogbevis

Dato for vurdering af sprogbevis

6. Fagprøver

[kun for ansøgere fra tredjelande og

ikke for sygeplejersker]

7. Evalueringsansættelse

[kun for ansøgere fra tredjelande]

Bestået alle fagprøver

Dato for alle fagprøver bestået

Dokumentation for evalueringsansæt-

telse

Opdateret CV afsendt

Ny good standing indsendt

Dato for ansøgning om evalueringsautori-

sation

Ansøgning om påkrævede evaluerings-

ansættelser

Dato for evalueringsautorisation

Påkrævede evalueringsskemaer modta-

get

Dato for evalueringsskemaer modtaget

8. Endelig autorisation

Betaling

Afgørelse

Dato for endelig autorisation

Note: Enkelte variable, der ikke indgår i gennemførte analyser, fremgår ikke af tabellen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af autorisationsloven og underliggende bekendtgørelser samt vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Udfald

Ja; Ja, men ikke rette niveau/karakterer;

Dispensation; Nej; Ikke relevant

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

[Dato]

Ja; Nej; Ikke relevant

Godkendelse; Afslag; Ingen; Ikke relevant

[Dato]

I vores gennemgang undersøgte vi, om ansøgerne havde indsendt obligatoriske do-

kumenter, fx eksamensbevis, sprogprøvebevis og erklæring fra de lokale sundheds-

myndigheder. Vi undersøgte også, om Styrelsen for Patientsikkerhed havde sendt

påkrævede dokumenter og oplysninger til ansøgerne og eventuelle eksterne rådgi-

vere samt datoerne for disse. Vi noterede desuden datoerne for de relevante sags-

trin, fx ansøgningstidspunkt.

Kvalitetssikring af gennemgangen

Vi har kvalitetssikret vores gennemgang ved systematisk at gennemgå hinandens

kodninger af de enkelte autorisationsforløb. Desuden har vi gennemgået den konkre-

te dokumentation, der har ligget til grund for kodningerne, for at sikre, at vi har kodet

ens. Vi har dermed som minimum haft 2 par øjne på alle kodninger.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Gennemgang af evalueringer

Vi har gennemgået samtlige evalueringer for sygeplejersker fra tredjelande, som har

været i evalueringsansættelse i perioden januar 2020 - april 2024, svarende til i alt 145

evalueringsskemaer. Formålet med gennemgangen af evalueringerne har været at un-

dersøge, om der er forskel i andelen af sygeplejersker, som har fået en negativ vurde-

ring af deres danskkundskaber af arbejdsgiveren, før og efter afskaffelsen af sprogprø-

vekravet for sygeplejersker. På baggrund af gennemgangen har vi kunnet vurdere, om

arbejdsgiverne i højere grad oplever sprogproblemer hos sygeplejersker i evaluerings-

ansættelse, efter sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande blev afskaffet

den 19. juni 2023. Vi har også undersøgt, om arbejdsgiverne i fritekstbesvarelser har

angivet, at sygeplejerskerne, som har været i evalueringsansættelse, har udgjort en ri-

siko for patientsikkerheden. Vi har gennemgået alle evalueringerne af sygeplejersker

fra tredjelande i perioden ud fra kodebogen i tabel C.

Tabel C

Kodebog for gennemgang af evalueringer

Variable

Ansøgers navn

Dato for evaluering

Evalueringsperiodens startdato

Evalueringsperiodens slutdato

Arbejdsgivers svar på, om sygeplejersken har fungeret kommunikationsmæssigt tilfredsstillende

Arbejdsgivers svar på, om kommunikationsvanskeligheder har forhindret faglig funktion

Arbejdsgivers svar på, om sygeplejersken samlet har fungeret kommunikativt tilfredsstillende,

herunder med hensyn til danske sprogkundskaber

Arbejdsgivers eventuelle begrundelser for vurdering af sygeplejerskers kommunikative niveau

Arbejdsgiver har i fritekstfelt skrevet, at sygeplejersken har udgjort en risiko for patientsikkerheden

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds evalueringsskema.

Udfald

[Tekst]

[Dato]

Ja; Nej; Ikke udfyldt

[Tekst]

Ja, Nej

Vi har i gennemgangen brugt arbejdsgiverens svar på, om sygeplejersken samlet set

har fungeret kommunikativt tilfredsstillende, herunder med hensyn til danske sprog-

kundskaber, som udtryk for arbejdsgiverens samlede vurdering af sygeplejerskens

sproglige og kommunikative færdigheder.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Dataanalyse af autorisationsforløbenes varighed

Vi har undersøgt enkelte trin og den samlede varighed af autorisationsforløb, som er

endt med tildeling af autorisation. Analysen af autorisationsforløbets varighed tager

udgangspunkt i data fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Data stammer fra styrelsens

journalsystem, WorkZone, og styrelsens sagsbehandlingssystem, CRM. Data fra Work-

Zone består af aktlister over journaliserede dokumenter og korrespondance mellem

styrelsen og ansøgere samt andre myndigheder og institutioner. Data fra CRM består

af de afgørelser og registreringer, som styrelsen bruger i sin interne ledelsesinforma-

tion.

Korrektion af data

I analysen af sagsbehandlingstider har vi arbejdet med udgangspunkt i data fra CRM,

fordi de er kvalitetssikret af Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er imidlertid 3 proble-

mer med data fra CRM, som gør, at vi også benytter data fra WorkZone:

Manglende observationer. Det er ikke alle hændelser i et sagsforløb, der systema-

tisk indgår i CRM-dataene. Det gælder fx data for, hvornår Styrelsen for Patientsik-

kerhed har sendt en ansøgers uddannelse til vurdering hos en uddannelsesinstitu-

tion, eller hvornår ansøgerens uddannelse er godkendt.

•

Fejlregistreringer. Der er fejlregistreringer i CRM. Det gælder fx tidsstempler, der

er indtastet manuelt, hvor der ved en fejl fx er tastet 1920

–

sandsynligvis i stedet

for 2019.

•

Samme sagsnumre anvendes til flere sagsforløb. I enkelte tilfælde har samme an-

søger mere end ét ansøgningsforløb, der er registreret på samme sagsnummer.

•

For at korrigere for disse problemer med CRM-data benytter vi 2 strategier:

berigelse

af data

korrektion og frasortering af data.

Berigelse af data

Vi har beriget data, når vi har skullet gennemføre analyser af et trin i autorisationsfor-

løbene uden en dato i CRM. Det kunne fx være, hvornår Styrelsen for Patientsikker-

hed har sendt en ansøgers uddannelse til vurdering hos en uddannelsesinstitution.

Vi beriger dataene ved at bruge strukturerede søgetermer (også kaldet

”regular

ex-

pressions”) til at søge på tekstmønstre i dokumenttitler i aktlisterne.

Søgetermerne er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsen for Patientsikkerheds vej-

ledninger til sagsbehandling for læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre for

at afstemme sprogbrugen i vores søgetermer. Det er ikke alle sagsbehandlere, som

stringent benytter de formuleringer, der er beskrevet i vejledningerne, når de registre-

rer oplysninger i CRM. Vi har derfor suppleret med hyppigt anvendte formuleringer fra

aktlisterne, som afspejler samme hændelsestidspunkt. Alle søgebetingelser fremgår

af tabel D.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Tabel D

Beskrivelse af søgebetingelser

Trin i autorisationsforløbet

Styrelsen modtager ansøgers

digitale ansøgning

Styrelsen modtager ansøgers

fysiske dokumenter

Styrelsen anmoder om vurdering

af ansøgers uddannelse

Dokumenttype

Udgående post

Udgående post og

akter journaliseret

under dokument-

gruppen ”udtalelses-

anmodning”

Positiv søgebetingelse

”aut ansøgning:”

”bekræfter modtagelse af

papiransøgning”

(”anmodning” OG ”vurdering”)

ELLER (”sendt” OG ”skole”)

ELLER (”anmodes” OG ”sko-

len”) ELLER (”udtalelse” OG

”bedes”)

”kvittering” ELLER ”genvurde-

ring” ELLER ”e-post” ELLER

”spørger” ELLER ”yderlig” EL-

LER ”yderligere” ELLER ”sv:”

ELLER ”svar” ELLER ”vs:” EL-

LER ”genansøgning” ELLER

”revurdering” ELLER ”ny”

”kvittering” ELLER ”genvurde-

ring” ELLER ”e-post” ELLER

”spørger” ELLER ”yderlig” EL-

LER ”yderligere” ELLER ”sv:”

ELLER ”svar” ELLER ”vs:” EL-

LER ”genansøgning” ELLER

”revurdering” ELLER ”ny”

”dispensation” ELLER ”kvitte-

ring” ELLER ”e-post” ELLER

”sv:” ELLER ”svar” ELLER ”vs:”

Negativ søgebetingelse

Styrelsen modtager vurdering

af ansøgers uddannelse

Indgående post

”vurdering” OG ((”læge”) EL-

LER (”jordemoder”) ELLER

(”tandlæge”) ELLER (”syge-

plejerske”) ELLER ”uddan-

nelse”))

Styrelsen godkender ansøgers

uddannelse

Udgående post

(”afgørelse” OG ”prøvetid”)

ELLER (”afgørelse” OG ”eva-

lueringsansættelse” OG ”prø-

ver”)

”bevis for prøve i dansk 3”

”Kvittering for modtagelse af

sprogbevis” ELLER

”Kvittering” OG ((”dansk 3”)

ELLER (”sprogbevis”) ELLER

(”sprogprøve”) ELLER

(”sprogkrav”))

Styrelsen modtager ansøgers

sprogprøvebevis

Styrelsen godkender ansøgers

sprogprøvebevis

Indgående post

Udgående post

Styrelsen godkender, at ansøger har

gennemført de relevante fagprøver

Udgående post

”tillykkebrev” ELLER ”tillykke”

”autorisation” ELLER ”selv-

stændigt” ELLER ”speciallæ-

geanerkendelse”

Note: Tabellen viser søgebetingelser, som vi har anvendt i forbindelse med berigelse af CRM-data. En positiv søgebetingelse er en tekststreng, der

skal være til stede. En negativ søgebetingelse er en tekststreng, der ikke må være til stede. Vi har foretaget alle søgninger med udgangspunkt i

data fra WorkZone.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger, data fra styrelsens aktlister og arbejdsmøder med styrelsen.

Efter vi havde fundet de relevante dokumenter, oprettede vi en ny variabel i datasæt-

tet, hvor vi for hver ansøger gemte det tidsstempel, der knyttede sig til dokumentet.

Inden vi oprettede de endelige berigede variabler, undersøgte vi præcisionen af vores

observationer fra WorkZone. Det vil sige, at vi inden konstruktionen af det berigede da-

tasæt sikrede os, at der var mindst mulig tidsforskel mellem tidsstempler i CRM-data

og i WorkZone-data. Det gjorde vi for at sikre, at vi har anvendt de korrekte søgetermer

og samtidig har identificeret potentielle fejl eller forløb med mere end én ansøgning.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Korrektion og frasortering af data

Vi har anvendt korrektion og frasortering i kombination, når datakvaliteten af varia-

blerne i CRM-datasættet har været god, og når vi samtidig har kunnet finde åbenlyse

fejlregistreringer. Dette gør sig bl.a. gældende for variablerne

”elektronisk

ansøgning

modtaget” og

”fysisk

ansøgning modtaget”.

Vi har afdækket, om hændelser i CRM-datasættet følger hinanden logisk. I de tilfæl-

de, hvor fx den fysiske ansøgning ligger før den digitale ansøgning, har vi undersøgt,

om der var tale om fejlregistreringer, og om det var muligt at korrigere tidsstempler-

ne. Dernæst har vi fjernet de forløb, hvor der ikke var registreret en fysisk ansøgning

i WorkZone, da vi ikke har kunnet korrigere datoen. Vi har herefter frasorteret forløb

med mere end én fysisk ansøgning i WorkZone, fordi vi ikke har kunnet afgøre, hvilket

tidspunkt der var korrekt. Det efterlader os med en række forløb, hvor vi entydigt har

kunnet overskrive datoen for fysiske ansøgninger, som er modtaget, med tidsstem-

pler fra WorkZone.

For at imødekomme usikkerhed forbundet med ekstreme observationer

–

såkaldte

outliers

–

har vi ligeledes kontrolleret for observationer, der afviger meget fra øvrige

observationer i datasættet. Vi har i den forbindelse sendt en opgørelse over alle afvi-

gende observationer til Styrelsen for Patientsikkerhed, som har undersøgt, om der er

tale om fejlregistreringer. Vi har på den baggrund frasorteret outliers i de enkelte del-

analyser.

Det endelige datasæt

Tabel E viser, hvor mange ansøgningsforløb der indgår i det rensede datasæt, fordelt

på uddannelsesområder og faggrupper.

Tabel E

Godkendte ansøgningsforløb fordelt på uddannelsesområder og faggrupper

Uddannelses-

områder

EU/EØS

Tredjelande

I alt

Før rens

I alt

969

224

1.193

Læger

464

157

621

Tandlæger

134

162

Efter rens

Jordemødre

Sygeplejersker

277

310

I alt

910

219

1.129

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det fremgår af tabel E, at vi har 910 godkendte ansøgningsforløb fra EU/EØS og 219

forløb fra tredjelande i det rensede datasæt. Vi har i rensningen af data fjernet 59 for-

løb fra EU/EØS og 5 forløb fra tredjelande. Det svarer til, at vi har frasorteret henholds-

vis 6 % og 2 % af forløbene i hver af de 2 grupper.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

I de enkelte delanalyser vil antallet af observationer som oftest være mindre end hen-

holdsvis 910 og 219 forløb. Det skyldes dels, at vi har frasorteret outliers i de enkelte

delanalyser, dels at ikke alle observationer er komplette, dvs. at et forløb mangler ét

eller flere datostempler. Fx indgår der kun 141 observationer i liggetidsanalysen for an-

søgere fra tredjelande, hvilket primært skyldes outliers og manglende registrering af,

hvornår Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt uddannelsen.

Opgørelse af varigheden af autorisationsforløb

Vi har anvendt de rensede data til at beregne de gennemsnitlige sagsbehandlingsti-

der for det samlede autorisationsforløb og til at opgøre varigheden af de enkelte trin i

sagsforløbet. For at beregne tiden mellem hændelser har vi først bestemt differencen

i tid mellem start- og sluttidspunktet for den enkelte ansøger. På baggrund af dette har

vi udregnet de gennemsnitlige forløbstider. Tabel F viser varigheden af autorisations-

forløb fordelt på faggrupper og uddannelsesområder.

Tabel F

Varigheden af det samlede forløb fordelt på faggrupper og uddannelses-

områder for udenlandske sundhedspersoner, som blev autoriseret i

perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023

Faggrupper

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

Jordemødre

I alt

Ansøgere fra EU/EØS

0,43 år

(462 forløb)

0,35 år

(133 forløb)

0,52 år

(276 forløb)

0,55 år

(35 forløb)

0,44 år

(906 forløb)

Ansøgere fra tredjelande

6,0 år

(157 forløb)

6,5 år

(28 forløb)

3,6 år

(33 forløb)

5,65 år

(219 forløb)

Note: Jordemødre fra tredjelande er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få observationer.

Antallet af forløb på tværs af faggrupperne summerer derfor ikke til det samlede antal forløb.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Liggetidsanalyse

I analysen af liggetid har vi opgjort liggetiden forskelligt, afhængigt af om sagen er fuldt

oplyst, før Styrelsen for Patientsikkerhed begynder at behandle ansøgningen. Der er i

alle opgørelser af liggetid tale om konservative estimater, da vi kun opgør liggetid som

tiden, fra sagen er fuldt oplyst, til styrelsen begynder at behandle sagen. Vi ser ikke på

liggetid i løbet af de enkelte sagstrin. De forskellige typer af forløb er vist i tabel G.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Tabel G

Typer af forløb

EU/EØS

Sagen er fuldt oplyst, før Styrelsen for Patient-

sikkerhed begynder at behandle sagen

Sagen er ikke fuldt oplyst, før Styrelsen for

Patientsikkerhed begynder at behandle sagen

I alt

15 %

85 %

100 %

Tredjelande

24 %

76 %

100 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I forløb, hvor sagen er fuldt oplyst, har vi udregnet liggetiden som den tid, der går, fra

Styrelsen for Patientsikkerhed modtager den fuldt oplyste sag, til styrelsen begynder

at behandle sagen, fordi hverken styrelsen eller ansøgeren foretager sig i noget i sa-

gen i denne periode.

I forløb, hvor sagen

ikke

er fuldt oplyst, inden Styrelsen for Patientsikkerhed begyn-

der at behandle sagen, har vi udregnet liggetiden som den tid, der går, fra styrelsen

har modtaget ansøgning og dokumentation, til styrelsen begynder at behandle sagen.

I denne periode foretager hverken styrelsen eller ansøgeren sig noget i sagen. Vi har

kunnet se i dataene, at det første sagstrin i disse forløb er, at styrelsen beder om sup-

plerende oplysninger, hvilket stemmer overens med, hvad styrelsen har oplyst.

Tabel H viser den samlede liggetid for ansøgere fra EU/EØS fordelt på faggrupper.

Tabel H

Liggetid for ansøgere fra EU/EØS fordelt på faggrupper

Faggrupper

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

Jordemødre

I alt

Liggetid i måneder

2,6

2,1

3,2

2,8

2,7

Liggetid i procent

50 %

53 %

48 %

41 %

50 %

Antal observationer

448

129

263

875

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Tabel I viser den samlede liggetid for ansøgere fra tredjelande fordelt på faggrupper.

Tabel I

Liggetid ved vurdering af uddannelse for ansøgere fra tredjelande

Faggrupper

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

I alt

Liggetid i måneder

8,2

7,2

6,7

7,8

Liggetid i procent

65 %

64 %

55 %

63 %

Antal forløb

100

142

Note: Jordemødre er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få observationer. Antallet af forløb på

tværs af faggrupperne summerer derfor ikke til det samlede antal forløb.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Varigheden af opfyldelse af yderligere krav for ansøgere fra tredjelande

I opgørelsen af liggetider har vi ikke inkluderet den del af autorisationsforløbet, hvor

ansøgere fra tredjelande skal opfylde yderligere krav. Det har vi ikke gjort, fordi varig-

heden af trinene i denne del af autorisationsforløbet i højere grad er afhængig af andre

myndigheder og ansøgeren selv. Vi har derfor kun opgjort varigheden af de enkelte

trin. Tabel J viser varigheden af trin i autorisationsforløbet, efter Styrelsen for Patient-

sikkerhed har vurderet en ansøgers uddannelse, fordelt på faggrupper.

Tabel J

Varighed af opfyldelse af yderligere krav for ansøgere fra tredjelande

fordelt på faggrupper

Trin i autorisationsforløbet

Ansøger finder typisk sprogskole

og gennemfører danskuddannelse

Ansøger sender sprogprøvebevis

til styrelsen, der har et mål om at

behandle beviset inden for 14 dage

Ansøger venter på og gennemfører

fagprøver på Københavns Univer-

sitet eller Københavns Professions-

højskole

Ansøger finder selv evaluerings-

ansættelse

Ansøger gennemfører evaluerings-

ansættelse i det danske sundheds-

væsen

Læger

26 måneder

(81 forløb)

0,61 måneder

(120 forløb)

20 måneder

(143 forløb)

2 måneder

(22 forløb)

12 måneder

(148 forløb)

Tandlæger

27 måneder

(9 forløb)

0,87 måneder

(19 forløb)

24 måneder

(20 forløb)

15 måneder

(21 forløb)

Sygeplejersker

24 måneder

(24 forløb)

6 måneder

(33 forløb)

Note: Jordemødre er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få forløb. Det samme gælder for nogle

af trinene for tandlæger og sygeplejersker.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Konsekvenser af pukkelafviklingen

På finansloven for 2022 afsatte Folketinget 23,1 mio. kr. for 2022 og 2023 til årsværk

i Styrelsen for Patientsikkerhed og til ekstern vurdering af ansøgernes uddannelse.

I 2023 og 2024 fik styrelsen tilført 13,5 mio. kr. til bl.a. at reducere sine sagspukler.

Som følge af midlerne har styrelsen øget antallet af medarbejdere, som arbejder med

udenlandske ansøgninger om autorisation. De øgede midler medvirkede til, at styrel-

sen afgjorde 70,4 sager pr. årsværk i 2023 mod 42,7 sager pr. årsværk i 2022.

Vi har undersøgt udviklingen i varigheden af autorisationsforløbet og liggetiden for

henholdsvis ansøgere fra EU/EØS og ansøgere fra tredjelande. Det har vi gjort for at

kunne undersøge konsekvenserne af pukkelafviklingen og give så aktuelt et billede

som muligt. Tabel K viser udviklingen i forløbsvarighed og liggetid for ansøgere fra

EU/EØS.

Tabel K

Varighed af og liggetid i autorisationsforløb for ansøgere fra EU/EØS

Ansøgningsår

2021

2022

2023

Varighed af

autorisationsforløb

10,4 måneder

3,6 måneder

2,6 måneder

Liggetid

6,3 måneder

2,0 måneder

1,5 måneder

Liggetid i

procent

61 %

56 %

58 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I opgørelsen af forløbsvarighed og liggetid for ansøgere fra tredjelande har vi både

set på forløb, hvor der er udstedt varig autorisation, og på igangværende ansøgninger,

hvor kun uddannelsen er blevet godkendt. Det har vi gjort for at have tilstrækkelige

forløb i analysen til at give så aktuelt et billede som muligt. Tabel L viser udviklingen

for ansøgere fra tredjelande.

Tabel L

Varighed af og liggetid for vurdering af uddannelse for godkendte og

igangværende ansøgninger for ansøgere fra tredjelande

Ansøgningsår

2021

2022

2023

Varighed af

vurdering af uddannelse

23,7 måneder

14,6 måneder

5,1 måneder

Liggetid

17,9 måneder

9,1 måneder

2,6 måneder

Liggetid i

procent

76 %

62 %

51 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Dataanalyse af danskuddannelsens varighed

Vi har anvendt registerdata fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til at undersø-

ge, hvor lang tid udenlandske læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre har

brugt på at gennemføre og bestå Prøve i Dansk 3. Vi har modtaget udtræk fra dansk-

undervisningsdatabasen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet for de ansøgere,

hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har registreret et CPR-nummer på sagen.

Vi har afgrænset vores datasæt til sundhedspersoner, der har bestået deres seneste

Prøve i Dansk 3 efter den 1. april 2019, hvor den seneste regelændring på området ske-

te. Vi har kun medtaget ansøgere, som er blevet henvist til et sprogforløb, efter Styrel-

sen for Patientsikkerhed har godkendt deres uddannelse. Vores analyse omfatter på

den baggrund 111 ansøgere. Vi har efterfølgende udregnet den gennemsnitlige tid fra

henvisningsdato til seneste prøvedato for hver ansøger.

Figur A viser geografiske forskelle på, hvor lang tid det tager for en ansøger at opfylde

Styrelsen for Patientsikkerheds sprogprøvekrav. I denne analyse har vi inkluderet an-

søgere, som er blevet henvist til sprogforløb, før styrelsen godkendte deres uddannel-

se. Det har vi gjort for at have tilstrækkeligt mange sundhedspersoner fra hver region

til at kunne lave en robust sammenligning.

Figur A

Gennemsnitlig varighed af opfyldelse af sprogprøvekrav fordelt på regioner

Spredning i varighed

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Gennem-

snit

1,8 år

2,5 år

1,3 år

1,6 år

2,1 år

Median

1,6 år

1,8 år

1,2 år

1,8 år

1,9 år

Antal

forløb

Antal år

>2,25

år

2,00-2,25 år

1,75-2,0 år

1,50-1,75 år

<1,50

år

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Sjælland

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Benchmarking

I alle 3 skandinaviske lande ligger opgaven med at autorisere udenlandske sundheds-

personer hos en styrelse. Tabel M viser udvalgte nøgletal for arbejdet hos de 3 styrel-

ser.

Tabel M

Nøgletal for autorisation af udenlandske sundhedspersoner i de skandinaviske lande

Nøgletal

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Antal afgørelser

Antal autorisationer

Årsværk

Afgørelser pr. årsværk

Finansieringskilder

Gebyrstruktur

2.656

810

102

Dels skattefinansieret og

dels gebyrfinansieret

Mulighed for forudbetaling

for ansøgere fra EU/EØS og

bagudbetaling for ansøgere

fra tredjelande

DKK 9,4 millioner

3.024

1.895

Ca. 25

121

Dels skattefinansieret og

dels gebyrfinansieret

Forudbetaling for ansøgere

fra EU/EØS og bagud-

betaling for ansøgere

fra tredjelande

DKK 15,3 millioner

(SEK 23,4 millioner)

6.145

4.804

35,5

173

Gebyrfinansiereret

Forudbetaling for

ansøgere fra EU/EØS og

ansøgere fra tredjelande

DKK 25,1 millioner

(NOK 39 millioner)

Gebyrindtægter

Kilde:

Rigsrevisionen baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.

Tabel N viser, hvordan autorisationsforløbet overordnet set er indrettet i de 3 lande.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Tabel N

Sammenligning af autorisationsforløb i de skandinaviske lande

DANMARK

Ansøgning og

dokumentation

Alle ansøgere fra tredjelande skal sen-

de dokumentation fysisk. Ansøgere fra

EU/EØS kan også sende dokumenta-

tion digitalt.

SVERIGE

Alle ansøgere skal sende ansøgning og

dokumentation digitalt.

NORGE

Alle ansøgere skal sende ansøgning og

dokumentation via Helsedirektoratets

digitale ansøgningssystem.

Vurdering af

uddannelse

Styrelsen for Patientsikkerhed doku-

menterer, at en udenlandsk sundheds-

persons uddannelse svarer til den dan-

ske uddannelse.

For læger fra tredjelande benytter sty-

relsen den amerikanske organisation

ECFMG til at vurdere uddannelsen.

For øvrige faggrupper fra tredjelande-

benytter styrelsen som hovedregel

ekstern vurdering til at vurdere uddan-

nelsen.

Socialstyrelsen dokumenterer, om en

ansøgers uddannelse ligner den tilsva-

rende svenske uddannelse.

Styrelsen godkender uddannelser på

baggrund af sin egen database over

uddannelser, som tidligere er godkendt.

I tvivlstilfælde benyttes ekstern vurde-

ring af uddannelsen.

Helsedirektoratet dokumenterer, at en

udenlandsk sundhedspersons uddan-

nelse svarer til den norske uddannelse.

For læger fra tredjelande benytter Hel-

sedirektoratet den amerikanske orga-

nisation ECFMG til at vurdere uddan-

nelsen.

For øvrige faggrupper godkender Hel-

sedirektoratet uddannelser på bag-

grund af sin egen database over ud-

dannelser, som tidligere er godkendt. I

tvivlstilfælde benyttes ekstern vurde-

ring af uddannelsen.

Ansøgere fra EU/EØS skal ikke bestå

en sprogprøve.

Ansøgere fra tredjelande skal bestå en

norsk sprogprøve på B2-niveau, med-

mindre de kan dokumentere skandina-

viske sprogkundskaber.

Ansøgerne skal selv betale for sprog-

prøven.

Alle ansøgere fra tredjelande skal be-

stå:

Kursus i norsk sundhedssystem og

-lovgivning: Kurset tager 10 dage og

afholdes af Folkeuniversitetet flere ste-

der i landet. Kurset udbydes 2 gange

om året. Ansøgerne betaler for kurset.

Kursus i lægemiddelhåndtering: Læger,

tandlæger og sygeplejersker skal bestå

prøven. Kurset afholdes af Folkeuniver-

sitetet flere steder i landet og udbydes

2 gange om året. Ansøgerne betaler for

kurset.

Fagprøver: Læger, tandlæger og syge-

plejersker skal bestå praktiske, mundt-

lige og skriftlige delprøver. Prøverne

gennemføres på uddannelsesinstitutio-

ner og udbydes 2 gange om året. Ansø-

gerne betaler selv for prøverne.

Ingen evalueringsansættelse.

Sprogprøvekrav

Ansøgere fra EU/EØS og sygeplejer-

sker fra tredjelande skal ikke bestå en

sprogprøve.

Ansøgere fra tredjelande fra øvrige fag-

grupper skal bestå en dansk sprogprø-

ve på B2-niveau med karakterkrav.

Ansøgerne skal ikke betale for sprog-

prøven.

Ansøgere fra EU/EØS og fra tredjelan-

de skal bestå svensk sprogprøve på

C1-niveau, medmindre de kan doku-

mentere skandinaviske sprogkundska-

ber.

Ansøgerne skal som udgangspunkt selv

betale for sprogprøven.

Alle ansøgere fra tredjelande skal be-

stå:

Digitalt kursus i svensk sundhedslov-

givning: Kurset foregår over 10 uger og

afholdes 4-6 gange om året. Socialsty-

relsen betaler for kurset.

Fagprøver: Omfatter en teoretisk og

en praktisk delprøve. Prøverne afhol-

des på en række uddannelsesinstitutio-

ner. Styrelsen betaler for prøverne og

har fastsat en maksimal ventetid på 4

måneder for ansøgerne. Ansøgerne har

højst 5 forsøg til at bestå den teoreti-

ske delprøve og dermed få adgang til

den praktiske delprøve. Ansøgerne har

derefter højst 3 forsøg til at bestå den

praktiske delprøve. Prøverne skal være

bestået inden for en periode på 5 år.

Ansøgere fra tredjelande skal gennem-

føre en 3-6 måneder lang evaluerings-

ansættelse. Ansøgerne skal selv finde

en evalueringsansættelse.

Fagprøver og

kurser

Alle læger og tandlæger, der er uddan-

net i et tredjeland, skal bestå:

Kursus i dansk sundhedslovgivning:

Kurset varer 3 dage og afsluttes med

en skriftlig prøve. Styrelsen for Patient-

sikkerhed betaler for kurset.

Alle læger, tandlæger og jordemødre,

der er uddannet i et tredjeland, skal

desuden bestå:

Fagprøver: Omfatter en teoretisk og

en praktisk prøve. Prøverne afholdes

2 gange årligt med deltagerloft. Ansø-

gerne har ret til 3 prøveforsøg. Styrel-

sen betaler for prøverne.

Evaluerings-

ansættelse

Ansøgere fra tredjelande skal gennem-

føre en evalueringsansættelse, som er

normeret til 6-12 måneder. Ansøgerne

skal selv finde evalueringsansættelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Analyse af varigheden af autorisationsforløb i Sverige

Vi har undersøgt alle forløb, hvor en udenlandsk sundhedsperson fik udstedt autori-

sation i Sverige i perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023, og har udregnet varig-

heden af autorisationsforløb ved at finde den gennemsnitlige tid mellem ansøgnings-

datoen og autorisationsdatoen. Med denne afgrænsning har vi i alt 1.793 godkendte

ansøgninger om varig autorisation fra EU/EØS og 562 fra tredjelande. Tabel O viser

varigheden af autorisationsforløbet for de enkelte faggrupper.

Tabel O

Varighed af svensk autorisationsforløb fordelt på faggrupper

Faggrupper

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

Jordemødre

I alt

Ansøgere fra EU/EØS

0,6 måneder

0,7 måneder

0,6 måneder

1,3 måneder

0,7 måneder

Ansøgere fra tredjelande

59,8 måneder

59,5 måneder

53,5 måneder

61,4 måneder

57,5 måneder

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Socialstyrelsen.

Vores udregninger er kvalitetssikret af Socialstyrelsen.

Analyse af varigheden af autorisationsforløb i Norge

Vi har undersøgt alle forløb, hvor en udenlandsk sundhedsperson fik udstedt autori-

sation i Norge i perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023, og hvor godkendelses-

typen er

”autorisasjon”

”autorisasjon

etter gjennomført kvalifiseringstiltak”. Vi har

beregnet varigheden af forløbene ved at finde den gennemsnitlige tid mellem ansøg-

ningsdatoen og autorisationsdatoen.

Med denne afgrænsning har vi i alt 6.173 godkendte ansøgninger om varig autorisation

fra EU/EØS og 228 ansøgninger fra tredjelande. Af de 228 ansøgninger fra tredjelande

har 177 godkendelsestypen ”autorisasjon etter gjennomført kvalifiseringstiltak”. Her er

det ikke teknisk muligt at samkøre oplysninger om ansøgere og ansøgningstidspunkt

med oplysninger om afgørelser. Vi har derfor baseret opgørelsen af disse forløb på ma-

nuelle opslag af 25 repræsentativt udvalgte forløb, som vi efterfølgende har ekstrapo-

leret til alle 177 forløb af denne type under hensyntagen til faggrupper. Det medfører

en usikkerhed om varigheden af disse forløb. Vi har udregnet varigheden af autorisa-

tionsforløbet for de enkelte faggrupper, jf. tabel P.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Tabel P

Varighed af norsk autorisationsforløb fordelt på faggrupper

Faggrupper

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

Jordemødre

I alt

Ansøgere fra EU/EØS

2,2 måneder

3,6 måneder

2,2 måneder

2,1 måneder

2,3 måneder

Ansøgere fra tredjelande

28,6 måneder

46,1 måneder

44,4 måneder

41,9 måneder

Note: Jordemødre fra tredjelande er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få observationer.

Der er usikkerhed om opgørelsen af sygeplejersker fra tredjelande, da tallet er baseret på et stik prøve-

udtræk af 17 ud af i alt 178 forløb.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra

Helsedirektoratet.

Vores udregninger er kvalitetssikret af Helsedirektoratet.

Sammenligning af varigheden af autorisationsforløb i Danmark, Sverige og Norge

Vi har sammenlignet varigheden af autorisationsforløb for de 4 udvalgte faggrupper,

når de søger om autorisation i Danmark, Sverige og Norge. Vi har også undersøgt, hvor

langt det gennemsnitlige autorisationsforløb ville være i Sverige og Norge, hvis andelen

af de 4 faggrupper svarede til andelen i Danmark. Tabel Q viser resultaterne for ansø-

gere fra EU/EØS.

Tabel Q

Gennemsnitlig varighed af autorisationsforløb for ansøgere fra EU/EØS

i Danmark, Sverige og Norge ved faktisk sammensætning af faggrupper

og ved samme sammensætning som i Danmark

Faggrupper

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

Jordemødre

I alt (faktisk sammensætning)

I alt (samme sammensætning

som i Danmark)

5,2 måneder

4,2 måneder

6,2 måneder

6,7 måneder

5,4 måneder

0,6 måneder

0,7 måneder

1,3 måneder

0,6 måneder

0,7 måneder

0,8 måneder

2,2 måneder

3,6 måneder

2,2 måneder

2,1 måneder

2,3 måneder

2,4 måneder

Note:

Rigsrevisionen har udregnet ”samme sammensætning som

Danmark” ved at gange

den gennemsnitlige

varighed for den givne faggruppe med antallet i den tilsvarende danske faggruppe og endeligt udregnet

et nyt samlet gennemsnit for autorisationsforløbet på tværs af disse faggruppeberegninger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-

ratet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Det fremgår af tabel Q, at den gennemsnitlige varighed af autorisationsforløbet for

ansøgere fra EU/EØS ville være 0,1 måned længere i Sverige og Norge, hvis de 2 lan-

de havde samme sammensætning af faggrupper, som vi har i Danmark.

Tabel R viser resultaterne for ansøgere fra tredjelande.

Tabel R

Gennemsnitlig varighed af autorisationsforløb for ansøgere fra tredje-

lande i Danmark, Sverige og Norge ved faktisk sammensætning af fag-

grupper og ved samme sammensætning som i Danmark

Faggruppe

DANMARK

SVERIGE

NORGE

Læger

Tandlæger

Sygeplejersker

Jordemødre

I alt (faktisk sammensætning)

I alt (samme sammensætning

som i Danmark)

71,4 måneder

78,1 måneder

42,9 måneder

67,8 måneder

59,8 måneder

59,5 måneder

61,4 måneder

57,5 måneder

59,7 måneder

28,6 måneder

46,1 måneder

44,4 måneder

43,9 måneder

33,1 måneder

Note:

Rigsrevisionen har udregnet ”samme sammensætning som

Danmark” ved at gange

den gennemsnitlige

varighed for den givne faggruppe med antallet i den tilsvarende danske faggruppe og endeligt udregnet

et nyt samlet gennemsnit for autorisationsforløbet på tværs af disse faggruppeberegninger. Jordemødre

er udeladt for Danmark og Norge af diskretionshensyn.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-

ratet.

Det fremgår af tabel R, at den gennemsnitlige varighed af autorisationsforløbet for an-

søgere fra tredjelande ville være godt 2 måneder længere i Sverige og godt 10 måne-

der kortere i Norge, hvis de 2 lande havde samme sammensætning af faggrupper, som

vi har i Danmark.

Sammenligningerne viser, at forskelle i antallet af sundhedspersoner i hver faggruppe

ikke forklarer forskellene i varigheden af autorisationsforløbene i Danmark, Sverige og

Norge for hverken sundhedspersoner fra EU/EØS eller fra tredjelande.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

| Metodisk tilgang

Tiltag, der kan gøre autorisationsforløbet kortere

Vi har undersøgt, hvilke tiltag der landene imellem kan bidrage til hurtigere autorisa-

tionsforløb. Tabel S viser de enkelte tiltag.

Tabel S

Tiltag, der kan gøre autorisationsforløbet kortere

Trin

Ansøgning og

dokumentation

Vurdering af uddannelse

Udfordring

Det tager lang tid at skaffe alle

relevante dokumenter fra ansø-

gerne.

Det tager tid at vurdere uddan-

nelsen for ansøgere fra tredje-

lande.

Løsning

Norge

har indført et digitalt ansøgnings-

system, hvor alle ansøgere bliver bedt om at

uploade eller sende bestemte dokumenter.

Sverige

sandsynliggør tredjelandsansøgeres

kompetencer og lægger i stedet vægt på af-

prøvning gennem fagprøver og evaluerings-

ansættelse.

Sverige og Norge

har interne databaser over

vurderinger af tredjelandsansøgeres uddan-

nelse og er mindre afhængige af eksterne

vurderinger.

Sprogprøvekrav

Det tager lang tid at gennemføre

sprogprøver.

Danmark og Norge

har valgt, at ansøgere fra

EU/EØS ikke skal opfylde sprogprøvekravet.

Danmark har valgt, at sygeplejersker fra tred-

jelande ikke skal opfylde sprogprøvekravet.

Fagprøver og kurser

Det skaber flaskehalse, at det

ikke er til at forudse antallet af

ansøgere.

Sverige

sikrer en maksimal ventetid for an-

søgere fra tredjelande gennem kontrakter

med udbyderne af fagprøver.

Norge

betaler for tomme pladser til fagprø-

ver for at sikre, at der altid er nok pladser til

ansøgere fra tredjelande.

Evalueringsansættelse

Det tager lang tid at gennemføre

en evalueringsansættelse.

Norge

har valgt, at ansøgere fra tredjelande

ikke skal gennemføre en evalueringsansæt-

telse.

Note: Rigsrevisionens undersøgelse viser, at den danske afskaffelse af sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande har betydet, at langt flere

sygeplejersker ifølge deres arbejdsgivere ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, og at sygeplejerskerne ifølge arbejdsgiverne i flere tilfælde

har udgjort en risiko for patientsikkerheden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.

Tabel S viser en række tiltag, som kan bidrage til hurtigere autorisationsforløb. Af alle

tiltagene har vi kun undersøgt konsekvenserne af den danske afskaffelse af sprogprø-

vekravet for sygeplejersker fra tredjelande. Tabellen viser derfor ikke eventuelle kon-

sekvenser for kvaliteten af autorisationsforløbet for de øvrige tiltag.

Statsrevisorerne beretning SB22/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med

chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger,

hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en

god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper

i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).