Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Finansudvalget 2023-24
SB 2 1
Offentligt

Oktober 2023

— 2/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Tilsyn og afgiftskontrol

med spildevand

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

2/2023

Beretning om

tilsyn og afgiftskontrol

med spildevand

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren og miljøministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2024.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-822-1

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om tilsyn og afgiftskontrol med

spildevand

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om Miljømini-

steriet og Skatteministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af og et til-

fredsstillende tilsyn med udledningen af spildevand i Danmark. Undersø-

gelsen omfatter perioden 2016-2022.

Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig be-

byggelse og arealer, hvor vand ikke kan trænge igennem. Al udledning af

spildevand kræver ifølge miljøbeskyttelsesloven en tilladelse. Miljøstyrel-

sen fører tilsyn med udledningen af spildevand fra spildevandsselskaber

og særligt forurenende virksomheder. Kommunerne giver tilladelser til

spildevandsselskaber, og Miljøstyrelsen giver tilladelser til særligt forure-

nende virksomheder. Landbrugets udledning af spildevand indgår ikke i

undersøgelsen.

Skattestyrelsen fører kontrol med, om der betales korrekt spildevandsaf-

gift. Provenuet fra spildevandsafgiften udgør 280 mio. kr. årligt ud af i alt

85 mia. kr. i samlet afgiftsprovenu.

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets tilsyn med udledning af

spildevand har været utilstrækkeligt. Det gælder overblik over, hvem

der har tilladelse til at udlede spildevand, kontrol med, om vilkårene

for tilladelserne er overholdt, og relevant håndhævelse af miljøbeskyt-

telsesloven ved lovovertrædelser. Konsekvensen af et utilstrækkeligt

tilsyn er, at vandmiljøet, jorden og grundvandet kan være belastet

unødigt.

Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets kontrol med spildevands-

afgiften ikke har været helt tilfredsstillende. Statsrevisorerne finder

det sandsynliggjort, at Skatteministeriet kunne have fundet flere spil-

devandsudledere, som ikke har betalt korrekt spildevandsafgift, hvis

ministeriet havde arbejdet mere risiko- og databaseret.

9. oktober 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Det er positivt, at Miljøstyrelsen udvælger spildevandsudledere til til-

syn ud fra en risikobaseret tilgang. Miljøstyrelsen har imidlertid ikke

overblik over alle tilladelser og dermed ikke et fuldstændigt grundlag

for udvælgelsen. I 2022 manglede 9 % af tilladelserne til renseanlæg,

82 % af tilladelserne til overløb og 87 % af tilladelserne til regnvands-

udløb.

•

Miljøstyrelsen har i 10 ud af 77 tilfælde ikke opfyldt lovkravet om lø-

bende at revurdere tilladelserne til særligt forurenende virksomheder.

•

Miljøstyrelsen har i de 12 tilsynssager, som indgår i undersøgelsen, fun-

det i alt 98 overtrædelser af vilkårene i tilladelserne i perioden 2016-

2022. I de 12 tilsynssager har Miljøstyrelsen 21 gange fundet ulovlige

udledninger af spildevand på grund af manglende tilladelser.

•

I de 12 tilsynssager har Miljøstyrelsen i omkring halvdelen af tilfælde-

ne med manglende tilladelser eller overtrædelse af vilkår gjort brug af

håndhævelsesmulighederne henstilling og indskærpelse, men ikke hår-

dere håndhævelsesmuligheder som fx politianmeldelse.

•

Miljøstyrelsen har for 11 ud af 77 særligt forurenende virksomheder ik-

ke overholdt miljøtilsynsbekendtgørelsens krav om, at der skal føres

tilsyn mindst hvert 3. år.

•

Skattestyrelsen har ikke udnyttet muligheden i spildevandsafgiftsloven

for at indhente data fra Miljøstyrelsen og dermed få et samlet overblik

over, hvem der kan have pligt til at betale spildevandsafgift.

•

Skattestyrelsen har udvalgt 12 sager til kontrol. Styrelsen fandt mindre

fejl i 8 af de 12 sager. Fejlene beløb sig samlet set til ca. 300.000 kr.

Statsrevisorerne bemærker, at Miljøstyrelsen i lovgivningen hverken har

pligt til at føre tilsyn med, om kommunerne overholder deres pligt til at

indberette udledninger af spildevand, eller angiveligt har mulighed for at

håndhæve det. Statsrevisorerne vurderer, at Miljøstyrelsen bør forholde

sig til, om der er væsentlige fejl eller mangler i kommunernes indberet-

ninger, da det har betydning for tilsynet med overholdelse af vilkårene i

tilladelserne.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse

...........................................................................

2.1. Miljøstyrelsens tilsyn

.....................................................................................................................

2.2. Miljøstyrelsens håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven

..............................................

3. Skatteministeriets kontrol og håndhævelse

....................................................................

3.1. Skattestyrelsens kontrol

.............................................................................................................

3.2. Skattestyrelsens håndhævelse af spildevandsafgiftsloven

........................................

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

.....................................................................................................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet og

§ 23. Miljøministeriet.

I undersøgelsesperioden januar 2016 - december 2022 har der

været følgende ministre:

Skatteministeriet:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 - februar 2022

Jeppe Bruus: februar 2022 -

Miljøministeriet:

Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - juni 2019

Lea Wermelin: juni 2019 - december 2022

Magnus Heunicke: december 2022 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet og Miljø-

ministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i

beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Spildevandsselskaber

1. Denne beretning handler om Miljøministeriets tilsyn med spildevandsområdet og

Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften. Statsrevisorerne bad i septem-

ber 2022 Rigsrevisionen om at undersøge området. Statsrevisorerne begrundede an-

modningen med, at renset og urenset spildevand har en miljøpåvirkning i vandløb og

kystnære farvande. Statsrevisorernes spørgsmål er gengivet i bilag 1.

2. Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse

og arealer, hvor vand ikke kan trænge igennem (fx veje). Spildevand indeholder stof-

fer, som kan belaste vandmiljøet, jorden og grundvandet. Noget spildevand skal ren-

ses, inden det må ledes ud i naturen, mens andet spildevand kan udledes direkte.

Spildevand udledes fra spildevandsselskaber, særligt forurenende virksomheder og

andre kilder, fx landbruget. Spildevandsselskaberne udleder spildevand via rensean-

læg, overløb og regnvandsudløb. Særligt forurenende virksomheder udleder typisk

spildevand uden om spildevandsselskaberne. Landbrugets udledning sker både via

spildevand og i form af gødning. Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med gødning, mens

kommunerne fører tilsyn med landbrugets udledning af spildevand. Landbruget ind-

går derfor ikke i Rigsrevisionens undersøgelse.

3. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, om spildevandsselskaber og særligt forurenende

virksomheder har lovpligtige tilladelser til at udlede spildevand til vandløb, søer eller

havet, og om udledningerne ligger inden for tilladelserne, så der kun udledes de mæng-

der og stoffer, der er givet tilladelse til. Skattestyrelsen fører kontrol med, om afgifts-

pligtige spildevandsudledere betaler den lovpligtige spildevandsafgift.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet har et tilfredsstillen-

de tilsyn med udledningen af spildevand, og om Skatteministeriet har en tilfredsstillen-

de kontrol med spildevandsafgiften. Undersøgelsen omfatter perioden 2016-2022.

Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Er Miljøministeriets tilsyn med udledningen af spildevand tilfredsstillende, og hvor-

dan håndhæver ministeriet miljøbeskyttelsesloven?

•

Er Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften tilfredsstillende, og hvordan

håndhæver ministeriet spildevandsafgiftsloven?

•

Et spildevandsselskab forsy-

ner mindst 10 ejendomme

med afledning af spildevand

og er ofte ejet af kommuner.

I lovgivningen kaldes spilde-

vandsselskaber for spilde-

vandsforsyningsselskaber.

Særligt forurenende

virksomheder

Miljøstyrelsen er tilsynsmyn-

dighed for de potentielt mest

forurenende industrivirksom-

heder i Danmark. Disse virk-

somheder omtales i denne be-

retning som særligt forurenen-

de virksomheder.

Overløb

Udledning af urenset spilde-

vand til fx havet, når kloakker

og renseanlæg ikke kan følge

med ved kraftig regn.

Regnvandsudløb

Udledning af regnvand, der

er blevet forurenet, men ikke

blandet med kloakvand.

Spildevandsudledere

Spildevandsudledere er i den-

ne beretning en fællesbeteg-

nelse for spildevandsselska-

ber og særligt forurenende

virksomheder.

5. Miljøministeriet og Skatteministeriet kan håndhæve loven ud fra en konkret vurde-

ring i den enkelte sag. Rigsrevisionen har ikke efterprøvet vurderingen i de enkelte sa-

ger, da det kræver en samlet faglig og skønsmæssig vurdering af hver enkelt sag.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Miljøministeriets tilsyn med udledningen af spildevand er ikke tilfredsstil-

lende, og Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften er ikke helt

tilfredsstillende. Både Miljøministeriet og Skatteministeriet mangler over-

blik over, hvem der udleder spildevand, og hvor meget spildevand der ud-

ledes. Konsekvensen er, at der er risiko for, at miljøskadelig adfærd ikke

bliver begrænset tilstrækkeligt, og at der ikke betales korrekte spildevands-

afgifter.

Miljøministeriets tilsyn med udledningen af spildevand er ikke tilfredsstillende

Miljøstyrelsen udvælger spildevandsudledere til tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang.

Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Grundlaget for udvælgelsen er dog util-

strækkeligt. Dels har Miljøstyrelsen ikke overblik over alle tilladelser til at udlede spil-

devand, dels opfylder styrelsen ikke i alle tilfælde lovkravet om løbende at revurdere

tilladelserne til særligt forurenende virksomheder.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med indberetninger og overholdelse af vilkårene i de tilladel-

ser, som styrelsen er i besiddelse af. Tilsynet med overløb og regnvandsudløb er ikke

dækkende. Miljøstyrelsen har vurderet, at det reelt er umuligt for styrelsen at føre til-

syn med langt de fleste overløb, fordi kommunerne bl.a. ikke indberetter alle tilladelser.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøstyrelsen ifølge miljøbeskyttelsesloven skal føre til-

syn med spildevandsselskabernes udledning af spildevand. Det omfatter også over-

løb. Miljøstyrelsen bør derfor sikre, at der kan føres og bliver ført tilsyn med overløb.

Rigsrevisionen har fundet fejl og mangler i indberetningerne for overløb og regnvands-

udløb, som Miljøstyrelsen har overset. Miljøstyrelsen har i de 12 tilsynssager, som Rigs-

revisionen har gennemgået, fundet i alt 98 overtrædelser af vilkår i perioden 2016-

2022.

I perioden 2016-2022 har Miljøstyrelsen næsten udelukkende håndhævet miljøbeskyt-

telsesloven med henstillinger og indskærpelser. I de 12 tilsynssager har Miljøstyrelsen

21 gange fundet ulovlige udledninger af spildevand på grund af manglende tilladelser.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøstyrelsen i lidt under halvdelen af tilfældene ikke

har brugt mulighederne for håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har

oplyst, at styrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven er under

revision, og at styrelsen har fokus på, om der er behov for en ændret praksis for brug

af bl.a. politianmeldelser.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Introduktion og konklusion |

Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften er ikke helt tilfredsstillende

Spildevandsafgiften er et lille afgiftsområde. Skattestyrelsen har årligt vurderet, at der

er lav risiko for fejl og snyd med spildevandsafgiften i forhold til andre og større afgif-

ter. Skattestyrelsen udvælger dog ikke spildevandsudledere til kontrol på baggrund af

en risikovurdering, og styrelsen har ikke et fuldt overblik over, hvem der skal betale af-

gift. Rigsrevisionens sammenligning af data fra Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen viser,

at der kan være risiko for, at nogle spildevandsudledere ikke har betalt afgift, selv om

de burde have gjort det. Sammenligningen viser også, at der kan være risiko for, at

nogle har betalt for meget eller for lidt i afgift. Skattestyrelsen har ikke udnyttet mulig-

heden for at indhente data fra Miljøstyrelsen om, hvem der har udledt spildevand, og

hvor meget der er udledt.

Skattestyrelsen fører kontrol med, om spildevandsafgifterne er korrekte. Dels overvå-

ger Skattestyrelsen løbende alle indberetninger, dels har styrelsen udvalgt 12 sager til

kontrol. Styrelsen fandt fejl i 8 af de 12 sager. Fejlene var samlet set ca. 300.000 kr. og

udgjorde en mindre del af det, der skulle have været betalt i de 8 sager. Der er således

tale om mindre fejl. Skattestyrelsen har i 2023 igangsat et kontrolprojekt, hvor styrel-

sen vil afdække, hvordan data fra Miljøstyrelsen kan bruges.

Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven ved at fastsætte eller forhøje

spildevandsafgiften, når styrelsen finder fejl eller mangler i indberetningerne. Skatte-

ministeriet har oplyst, at der derudover

–

med undtagelse af ét tilfælde i 2018

–

ikke

har været grundlag for at bruge andre håndhævelsesmuligheder.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Skatteministeriets kontrol og håndhævelse.. Skatteministeriets kontrol og håndhævelse

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

De 3 afgiftsbelagte

forurenende stoffer

Kvælstof og fosfor er nærings-

stoffer, der kan lede til

en overvækst af alger i vand-

løb og søer. For store mæng-

der af alger leder til iltsvind,

som kan medføre fiskedød.

BI5 (modificeret) er et mål

for indholdet af biologisk ned-

brydeligt organisk stof i spil-

devandet. Højere niveauer af

BI5 medfører iltsvind, som

kan medføre fiskedød.

6. Al udledning af spildevand kræver ifølge miljøbeskyttelsesloven en tilladelse. Tilla-

delsen kan fx indeholde grænser for, hvor meget der må udledes af forskellige forure-

nende stoffer. Tilladelsen fastsætter også, hvor spildevandet må udledes. Formålet

med miljøbeskyttelsesloven er at medvirke til at værne om naturen og miljøet og at

bevare dyre- og plantelivet ved bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening.

7. Nogle spildevandsudledere skal betale spildevandsafgift til staten. Det fremgår af

spildevandsafgiftsloven. Afgiften afhænger af mængden af spildevand og af 3 forure-

nende stoffer i spildevandet. Spildevandsafgiften er ifølge lovmærkningerne en afgift

på miljøskadelig adfærd, som ønskes reduceret.

Ansvarsfordeling mellem myndighederne

8. Miljøstyrelsen fører tilsyn med udledningen af spildevand fra spildevandsselskaber

og særligt forurenende virksomheder. Kommunerne giver tilladelser til spildevands-

selskaber, og Miljøstyrelsen giver tilladelser til særligt forurenende virksomheder.

Skattestyrelsen fører kontrol med, om der betales korrekt spildevandsafgift. Figur 1

viser et overblik over myndighedernes tilsyn og kontrol.

Figur 1

Tilsyn og kontrol med spildevandsudledere

Miljøstyrelsens tilsyn

85 spildevands-

selskaber

77 særligt forurenende

virksomheder

Regnvandsudløb

Overløb

Renseanlæg

Industriudledning

Skattestyrelsens

kontrol

Udledning af

urenset

regnvand

Udledning af

urenset

spildevand

fra overløb

Udledning af

renset

spildevand

Udledning af

renset

eller

urenset

spildevand

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af miljøbeskyttelsesloven og spildevandsafgiftsloven.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 1, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med 85 spildevandsselskaber og

77 særligt forurenende virksomheder.

Spildevandsselskaberne håndterer og renser spildevand fra beboelse, industrier og

regnvand, der ledes gennem offentlige kloakker. Spildevandet udledes via renseanlæg,

overløb og regnvandsudløb. I 2022 var der registreret 482 renseanlæg, 4.257 overløb

og 16.016 regnvandsudløb hos Miljøstyrelsen.

De særligt forurenende virksomheder udleder typisk spildevand uden om spildevands-

selskaberne. Virksomhederne renser spildevandet eller udleder det urenset. Spilde-

vandet stammer fra virksomhedernes produktion. Det kan fx være fremstilling af fiske-

mel og mælkeprodukter, affaldshåndtering og kemikalieproduktion.

Skattestyrelsen fører kontrol med afgifter fra spildevandsselskabernes renseanlæg og

nogle af de særligt forurenende virksomheder. Der skal ikke betales afgift af udledt

spildevand fra overløb og regnvandsudløb. Overløb og regnvandsudløb indgår derfor

ikke i Skattestyrelsens kontrol.

Typer af spildevand fra spildevandsselskaber

9. Figur 2 viser spildevandsselskabernes forskellige måder at udlede spildevand på.

Figur 2

Spildevandsselskabernes udledning af spildevand

Fælleskloakeret

Separatkloakeret

Spildevandsselskab

Regnvand

Husspildevand

Rist

Husspildevand

Regnvand

Overløb

Renseanlæg

Regnvandsudløb

Udledning af

urenset

spildevand

Udledning af

renset

spildevand

Udledning af

urenset

regnvand

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Introduktion og konklusion

Figur 2 viser spildevandets vej ud i vandmiljøet. I fælleskloakerede områder blandes

regnvandet med husspildevandet, hvorefter det renses. Når det regner meget, kan klo-

akkerne og renseanlæggene ikke følge med. Spildevandsselskaberne er derfor nødt

til at lade det forurenede spildevand løbe ud i det nærmeste vandmiljø for at forhindre,

at private veje og ejendomme bliver oversvømmet med bl.a. fækalier. Det forurenede

spildevand løber igennem en rist og direkte ud i vandløb, søer eller havet. Det kaldes

overløb. I separatkloakerede områder bliver regnvandet ikke blandet med husspilde-

vandet, men udledt direkte og urenset til vandmiljøet. Det kaldes regnvandsudløb.

Overløb af urenset spildevand udgør en lille del af den samlede mængde af spildevand,

der udledes til vandmiljøet (ca. 3

%).

Spildevand fra overløb har dog en høj koncentra-

tion af forurenende stoffer, fordi det er urenset. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen ud-

gjorde overløb ca. 8

af den samlede udledning af kvælstof fra spildevand i 2021.

Figur 3 viser, hvor overløbene i Danmark ligger, og hvor meget spildevand der udledes.

Figuren viser også 2 eksempler på, hvilken betydning store mængder af spildevand

kan have for miljøet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Introduktion og konklusion |

Figur 3

Overløb i Danmark i 2021

Bork Havn Surfstrand

Badevandet er så forurenet med colibakte-

rier, at Det Europæiske Miljøagentur siden

2011 har pålagt Ringkøbing-Skjern Kom-

mune at fraråde al badning. Forureningen

skyldes, at der udledes spildevand til et

vandløb, som har udløb til stranden.

Furesøen og opland

Miljøstyrelsen vurderer, at Furesøens

kemiske tilstand ikke er god, da søen er

forurenet med miljøfarlige stoffer, bl.a. på

grund af udledning af spildevand. I 2021

udledte 56 overløb ca. 440.000 m³

spildevand med 5.500 kg kvælstof, 900 kg

fosfor og 13.500 kg organisk stof (BI5) til

søen og dens opland.

1-36 m

udledt spildevand

37-896 m

udledt spildevand

897-4.726 m

udledt spildevand

≥ 4.727

udledt spildevand

Note: Colibakterier er tarmbakterier fra mennesker eller dyr, der kan være sygdomsfremkaldende. På grund af det store antal overløb er det ikke

muligt at identificere alle enkelte overløb på kortet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 3, at der blev udledt mest urenset spildevand fra overløb til Øre-

sund. Her blev der udledt 6.967.860 m

spildevand, hvilket svarer til ca. 2.000 olym-

piske svømmebassiner. Den næststørste mængde af urenset spildevand fra overløb

blev udledt til Odense Å, hvor der blev udledt 1.129.913 m

Indberetning af data

10. Spildevandsudlederne skal indberette forskellige data om, hvor meget spildevand

de udleder.

Miljøstyrelsens data

11. Spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder skal indberette data om

spildevandsudledning til PULS-databasen. Når vi i beretningen skriver, at der indberet-

tes til Miljøstyrelsen, dækker det også over indberetninger til PULS-databasen. Data-

basen hører under Danmarks Miljøportal, hvor Miljøministeriet via Miljøstyrelsen har

formandskabet i bestyrelsen.

Spildevandsselskaber skal indberette data om mængder af spildevand og forurenen-

de stoffer (fx kvælstof og fosfor) fra deres renseanlæg. Særligt forurenende virksom-

heder skal også indberette data, men kravene varierer fra virksomhed til virksomhed.

Kommunerne har pligt til at indberette data om udledte mængder fra overløb og regn-

vandsudløb. Dataene kommer fra spildevandsselskaberne. Kommunerne skal også

indberette udledningstilladelser for renseanlæg, overløb og regnvandsudløb. Det gæl-

der for tilladelser, som er givet efter november 2019.

Skattestyrelsens data

12. Det fremgår af spildevandsafgiftsloven, hvem der skal betale spildevandsafgift, og

hvad der skal indberettes til Skattestyrelsen. Spildevandsselskaberne og nogle af de

særligt forurenende virksomheder skal betale afgift. Selskaberne og virksomhederne

skal fx indberette mængden af spildevand, eller hvor meget kvælstof, fosfor og BI5 de

har udledt. Afgiftens størrelse afhænger af de indberettede mængder. I perioden 2016-

2022 blev der i gennemsnit betalt ca. 130.000 kr. i afgift om året pr. registreret beta-

ler. Spildevandsselskaberne kan få fradrag for spildevandsafgiften, hvis de har et regn-

vandsbassin, der kan forebygge overløb. Selskaberne kan trække bassinfradraget fra,

før de indberetter til Skattestyrelsen.

Spildevandsafgiftsloven giver Skattestyrelsen mulighed for at indhente data fra Miljø-

styrelsen. Miljøstyrelsens og Skattestyrelsens data er ikke ens, men indeholder beg-

ge information om udledte mængder af spildevand og forurenende stoffer fra spilde-

vandsselskabernes renseanlæg og fra særligt forurenende virksomheder.

PULS-databasen

Indberetninger af udlednings-

tilladelser og udledninger af

spildevand foregår primært

via PULS-databasen. Databa-

sen hører under Danmarks

Miljøportal, som er et fælles-

offentligt partnerskab mellem

staten, kommunerne og regio-

nerne. I tilsynet med særligt

forurenende virksomheder

bruger Miljøstyrelsen også

andre systemer.

Bassinfradrag

Spildevandsselskaberne kan

få fradrag for spildevandsaf-

giften, hvis de har et regn-

vandsbassin. Bassinet kan op-

samle regnvand og spilde-

vand, der ellers ville løbe uhin-

dret ud i naturen. Det forebyg-

ger overløb. Bassinfradraget

skal ikke angives særskilt i

indberetningen til Skattesty-

relsen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

13. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet har et tilfredsstil-

lende tilsyn med udledningen af spildevand, og om Skatteministeriet har en tilfreds-

stillende kontrol med spildevandsafgiften.

Revisionskriterierne til Miljøstyrelsens tilsyn og Skattestyrelsens kontrol udspringer

af lovgivningen, herunder bekendtgørelser, og af Rigsrevisionens beretning om effek-

tiv kontrol fra 2017. Lovgivningen vedrørende spildevand er uddybet i bilag 2.

Statsrevisorerne har bedt om Rigsrevisionens vurdering af, om Miljøministeriet og

Skatteministeriet håndhæver miljøbeskyttelsesloven og spildevandsafgiftsloven til-

fredsstillende. De 2 ministerier kan håndhæve loven ud fra en konkret vurdering i den

enkelte sag. Rigsrevisionen har ikke efterprøvet vurderingen i de enkelte sager, da det

kræver en samlet faglig og skønsmæssig vurdering af hver enkelt sag. Rigsrevisionen

har i stedet faktuelt redegjort for, hvordan Miljøministeriet og Skatteministeriet har

håndhævet loven.

Metode og afgrænsning

14. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af materiale fra Miljøministeriets de-

partement, Skatteministeriets departement, Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen.

15. Vi har gennemgået data for hele Miljøstyrelsens tilsyn i perioden 2016-2022. Vi har

også gennemgået tilsynssager for 12 udvalgte spildevandsudledere. Det drejer sig om

6 ud af 85 spildevandsselskaber og 6 ud af 77 særligt forurenende virksomheder.

Vi har udvalgt de 12 spildevandsudledere ud fra størrelsen af deres udledning. Vi har

valgt lige mange store, mellemstore og små spildevandsudledere. Dermed dækker vi

et bredt udvalg af de spildevandsudledere, som Miljøstyrelsen fører tilsyn med. De 12

sager er ikke repræsentative. De giver dog en indikation på, hvordan Miljøstyrelsen fø-

rer tilsyn og håndhæver loven.

16. Skattestyrelsen har i perioden 2016-2022 udvalgt 12 ud af 230 registrerede betale-

re af spildevandsafgift til kontrol. Vi har gennemgået de 12 kontrolsager.

17. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2016-2022. Det skyldes, at kravene til ind-

beretning til Miljøstyrelsen blev justeret ved en ændring af spildevandsbekendtgørel-

sen med virkning fra 2016.

18. Kommunerne giver tilladelser til spildevandsselskaberne. Kommunerne giver også

tilladelser til de spildevandsudledere, som Miljøstyrelsen ikke fører tilsyn med. Det kan

fx være virksomheder og landbrug. Kommunerne fører tilsyn med alle de spildevands-

udledere, som ikke er omfattet af Miljøstyrelsens tilsyn.

Kommunerne er ansvarlige for at sikre opkrævning og afregning af spildevandsafgift

for mindre spildevandsudledere. De kommunale opgaver indgår ikke i undersøgelsen,

da Rigsrevisionen ikke har mandat til at revidere kommunernes opgaveløsning.

Registrerede betalere af

spildevandsafgift

102

Særligt forurenende

virksomheder

Spildevandsselskaber

Kommuner

Andre virksomheder

Andre virksomheder kan være in-

dustrielle virksomheder, som ikke

er kategoriseret som særligt foru-

renende og derfor ikke er omfat-

tet af Miljøstyrelsens tilsyn. Kom-

munerne fører også tilsyn med en

række industrielle virksomheders

udledninger af spildevand.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Introduktion og konklusion

Landbruget udleder kvælstof og fosfor fra både spildevand og gødning på markerne.

Landbrugets gødning er ikke omfattet af lovgivningen om spildevand og er underlagt

tilsyn fra Landbrugsstyrelsen.

Undersøgelsen er afgrænset til Miljøministeriets tilsyn med udledning af spildevand

og Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften. Vi undersøger ikke Miljøsty-

relsens arbejde med vandområdeplaner, overvågning af vandmiljø mv. Vi undersøger

heller ikke tekniske forhold, fx om myndighederne har brugt de korrekte beregnings-

metoder i deres tilsyn og kontrol.

19. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

20. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver

besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse |

2. Miljøministeriets tilsyn

og håndhævelse

Delkonklusion

Miljøministeriets tilsyn med udledning af spildevand er ikke tilfredsstil-

lende.

Miljøstyrelsen udvælger spildevandsudledere til tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang.

Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Grundlaget for udvælgelsen til tilsyn er dog

utilstrækkeligt. Miljøstyrelsens tilsyn tager udgangspunkt i tilladelser til at udlede spil-

devand, men styrelsen har ikke overblik over alle tilladelser. I 2022 manglede Miljøsty-

relsen 9 % af tilladelserne til renseanlæg, 82 % af tilladelserne til overløb og 87 % af til-

ladelserne til regnvandsudløb.

Miljøstyrelsen har i 10 ud af 77 tilfælde ikke opfyldt lovkravet om løbende at revurdere

tilladelserne til særligt forurenende virksomheder.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med indberetninger og overholdelse af vilkårene i de tilladel-

ser, som styrelsen er i besiddelse af. Tilsynet med overløb og regnvandsudløb er ik ke

dækkende. Miljøstyrelsen har vurderet, at det reelt er umuligt for styrelsen at føre tilsyn

med langt de fleste overløb, fordi kommunerne bl.a. ikke indberetter alle tilladelser.

Rigsrevisionen har fundet fejl og mangler i indberetningerne for overløb og regnvands-

udløb, som Miljøstyrelsen har overset. Miljøstyrelsen har i de 12 tilsynssager, som Rigs-

revisionen har gennemgået, fundet i alt 98 overtrædelser af vilkår i perioden 2016–2022.

Miljøstyrelsen har for 11 ud af 77 særligt forurenende virksomheder ikke overholdt mil-

jøtilsynsbekendtgørelsens krav til, hvor ofte tilsynet skal finde sted.

Miljøstyrelsen håndhæver miljøbeskyttelsesloven ud fra en konkret vurdering i den en-

kelte sag. I perioden 2016-2022 har Miljøstyrelsen næsten udelukkende håndhævet lo-

ven med henstillinger og indskærpelser. Miljøstyrelsen har derudover givet 20 påbud

og foretaget 4 politianmeldelser. I de 12 tilsynssager har Miljøstyrelsen 21 gange fundet

ulovlige udledninger af spildevand på grund af manglende tilladelser. Rigsrevisionen

konstaterer, at Miljøstyrelsen i lidt under halvdelen af tilfældene ikke har brugt mulig-

hederne for håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrel-

sens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven er under revision, og at sty-

relsen har fokus på, om der er behov for en ændret praksis for brug af bl.a. politianmel-

delser.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse

21. Dette kapitel handler om Miljøministeriets tilsyn med udledning af spildevand og

ministeriets håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

2.1. Miljøstyrelsens tilsyn

22. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen fører et tilstrækkeligt tilsyn med udledning af

spildevand.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 66, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med udled-

ning af spildevand fra spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder,

men loven fastsætter ikke nærmere krav til tilrettelæggelsen eller udførelsen af tilsy-

net. Vi har undersøgt:

om Miljøstyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag for at føre tilsyn med udledningen

af spildevand

•

om Miljøstyrelsen fører et tilstrækkelig tilsyn med, om spildevandsudlederne over-

holder de vilkår, der fremgår af tilladelserne til at udlede spildevand.

•

23. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ikke fører et tilstrækkeligt tilsyn med

udledningen af spildevand.

Grundlaget for tilsynet

24. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag for at føre tilsyn

med udledningen af spildevand.

Vi lægger 3 forhold til grund for undersøgelsen.

For det første bør Miljøstyrelsen udvælge spildevandsudledere til tilsyn ud fra en risi-

kobaseret tilgang for at sikre, at styrelsens resurser bruges effektivt. Tilgangen bør

være baseret på en vurdering af, hvor der er størst risiko for, at spildevandsudlederne

bryder miljøbeskyttelsesloven ved fx at udlede spildevand uden tilladelse eller over-

træde vilkårene i tilladelserne.

For det andet bør Miljøstyrelsen have overblik over de tilladelser, som styrelsen skal

føre tilsyn med.

For det tredje indeholder lovgivningen følgende krav til Miljøstyrelsens grundlag for

tilsyn:

Miljøstyrelsen skal udvælge særligt forurenende virksomheder til tilsyn på bag-

grund af en risikovurdering, jf. miljøtilsynsbekendtgørelsens § 5.

•

Miljøstyrelsen skal løbende revurdere de særligt forurenende virksomheders tilla-

delser til at udlede spildevand for at sikre, at vilkårene i tilladelserne altid er aktuel-

le, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41b og godkendelsesbekendtgørelsens §§ 45-47.

•

25. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsens grundlag for at føre tilsyn med udled-

ning af spildevand er utilstrækkeligt.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse |

Risikobaseret udvælgelse

26. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen udvælger særligt forurenende virksom-

heder og spildevandsselskaber til tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang.

27. Det er et krav i miljøtilsynsbekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen skal udvælge særligt

forurenende virksomheder ud fra en risikovurdering af de enkelte virksomheder. Un-

dersøgelsen viser, at Miljøstyrelsen udvælger særligt forurenende virksomheder ud fra

en risikovurdering. Dermed udvælger Miljøstyrelsen særligt forurenende virksomheder

ud fra en risikobaseret tilgang. Miljøstyrelsen udvælger også spildevandsselskaber ud

fra en risikobaseret tilgang.

28. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge, om Miljøministeriet

har vurderet risikoen for, at de registrerede spildevandsudledere indberetter forkerte

mængder af spildevand.

Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen vurderer risikoen for, at de særligt forure-

nende virksomheder indberetter forkerte mængder af spildevand. Når Miljøstyrelsen

fastsætter vilkårene i tilladelserne, stiller styrelsen således mere omfangsrige krav til,

hvordan udledninger af spildevand med stor miljømæssig betydning skal måles. Miljø-

styrelsen vurderer ikke risikoen for, at spildevandsselskaberne indberetter forkerte

mængder.

Overblik over tilladelser

29. Miljøstyrelsens tilsyn tager udgangspunkt i tilladelser til at udlede spildevand og vil-

kårene i tilladelserne. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ikke har overblik over

alle tilladelserne.

30. Kommunerne er ansvarlige for at give tilladelser til spildevandsselskabernes rense-

anlæg, overløb og regnvandsudløb og for at indberette tilladelserne til Miljøstyrelsen.

Vores undersøgelse viser, at spildevandsselskaberne havde registreret 482 rensean-

læg, 4.257 overløb og 16.016 regnvandsudløb ultimo 2022. Ultimo 2022 manglede Mil-

jøstyrelsen 9 % af tilladelserne til renseanlæg, 82 % af tilladelserne til overløb og 87 %

af tilladelserne til regnvandsudløb. Miljøstyrelsen har alle tilladelserne for de 77 sær-

ligt forurenende virksomheder.

Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke er forpligtet til at have overblik over de tilla-

delser, som kommunerne har givet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kendskab til tilladelserne og vilkårene heri er en

forudsætning for, at Miljøstyrelsen kan føre tilsyn med, om tilladelserne overholdes.

Grundlaget for Miljøstyrelsens tilsyn med renseanlæg, overløb og regnvandsudløb er

derfor utilstrækkeligt.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse

31. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen har overblik over de tilladelser, som styrelsen

skal føre tilsyn med, da styrelsen ved, hvilke tilladelser der mangler. Miljøstyrelsen har

desuden oplyst, at styrelsen til enhver tid kan bede om at få fremsendt den gældende

tilladelse inden et fysisk tilsyn.

Vores gennemgang af tilsynssager for 6 spildevandsselskaber viser, at Miljøstyrelsen

i flere tilfælde finder overløb og regnvandsudløb, som styrelsen ikke vidste eksistere-

de. Miljøstyrelsen har efter Rigsrevisionens opfattelse derfor ikke et fuldt overblik over

tilladelserne.

Hyrdebrev

Et hyrdebrev er en orienteren-

de meddelelse, som en myn-

dighed kan sende til offentlig-

heden eller til berørte institu-

tioner.

32. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge, om Miljøministeriet har

fulgt op på et hyrdebrev, som miljøministeren sendte til kommunerne i februar 2021.

Baggrunden for hyrdebrevet var, at Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen

siden 2018 har drøftet udfordringerne med manglende tilladelser til især overløb og

regnvandsudløb. Det har bl.a. medført, at det blev skrevet ind i spildevandsbekendt-

gørelsen, at kommunerne har pligt til at indberette tilladelser, som er givet efter no-

vember 2019. Der blev desuden afsat midler til en opdatering af funktionerne i PULS-

databasen og ekstra vejledning til kommunerne.

I 2020 oplyste Miljøstyrelsen til Miljøministeriets departement, at styrelsen på bag-

grund af en stikprøve på 33 spildevandsselskaber havde vurderet, at 2 ud af 3 af sel-

skaberne enten ikke havde tilladelser til overløb og regnvandsudløb eller var i tvivl om,

hvorvidt de havde tilladelserne.

Miljøministeren udsendte derfor i februar 2021 et hyrdebrev til kommunerne, hvor mi-

nisteren påpegede, at der til enhver tid skal være en gældende tilladelse til alle udled-

ninger af spildevand. I hyrdebrevet opfordrede ministeren til, at kommunerne sammen

med spildevandsselskaberne sikrer, at der er gældende tilladelser til alle udledninger

af spildevand, og at tilladelserne indberettes til Miljøstyrelsen. Miljøministeriet har fulgt

op på hyrdebrevet ved at tage emnet om kommunernes ansvar for at udstede, opda-

tere og indberette tilladelser til overløb og regnvandsudløb op på 2 dialogmøder og 2

konferencer med kommunerne.

Vores undersøgelse viser, at Miljøministeriet ikke har fulgt op på, om hyrdebrevet har

haft den ønskede effekt på kommunernes indberetning af tilladelser.

Miljøministeriet har oplyst, at

”Miljøministeriet samarbejder med Skatteministeriet om

en regeringssag, hvor der bliver fulgt op på regeringens ønske om at identificere, hvor

det vil give bedst miljømæssig effekt at investere i udvidelse af kapaciteten i spilde-

vandssystemet, så større vandmængder bedre håndteres, og antallet af overløb ned-

bringes, og at ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spildevand fra over-

løb får en højere afgift end udledning af renset spildevand. Det forventes, at der sam-

tidig ses på, om ansvaret af indberetninger af overløb er placeret rigtigt hos kommu-

nerne, eller om de mere hensigtsmæssigt kan placeres hos spildevandsselskaberne,

samt om det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne lægger alle vilkår i udled-

ningstilladelser ind i miljødatabasen, PULS”.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse |

Revurdering af tilladelser til særligt forurenende virksomheder

33. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ikke sikrer, at tilladelser til alle særligt

forurenende virksomheder er revurderet i overensstemmelse med lovkravene.

Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at Miljøstyrelsen løbende skal revurdere tilladel-

ser for særligt forurenende virksomheder. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen

i 10 ud af 77 tilfælde ikke har overholdt kravene. Miljøstyrelsen sikrer dermed ikke, at

tilladelserne bliver opdateret for at sikre mindst mulig miljøpåvirkning fra virksomhe-

derne.

Tilsyn med indberetninger og overholdelse af vilkår

Krav til revurdering af

tilladelser til særligt foru-

renende virksomheder

34. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen fører et tilstrækkeligt tilsyn med, om spilde-

vandsudlederne overholder de vilkår, der fremgår af tilladelserne.

Vi lægger 3 forhold til grund for undersøgelsen.

For det første bør Miljøstyrelsen føre tilsyn med, om de indberettede udledninger af

spildevand er korrekte.

For det andet bør Miljøstyrelsen føre tilsyn med, om spildevandsudlederne overholder

vilkårene i tilladelserne.

For det tredje indeholder lovgivningen følgende krav til Miljøstyrelsens tilsyn med over-

holdelse af vilkår:

Miljøstyrelsen skal for alle spildevandsselskabers renseanlæg mindst én gang år-

ligt foretage en kontrolberegning af, om en række parametre ligger inden for vilkå-

rene i tilladelserne, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

•

Miljøstyrelsen skal føre basistilsyn med alle særligt forurenende virksomheder

mindst hvert 3. år, jf. miljøtilsynsbekendtgørelsens § 6. Ved et basistilsyn gennem-

gås de samlede miljøvilkår. Ifølge Miljøstyrelsens miljøtilsynsvejledning skal basis-

tilsynet indeholde et fysisk tilsyn.

•

Miljøstyrelsen skal ifølge miljø-

beskyttelsesloven påbegynde

en revurdering af tilladelserne

mindst hvert 10. år. Derudover

skal Miljøstyrelsen ifølge god-

kendelsesbekendtgørelsen re-

vurdere tilladelserne, når Eu-

ropa-Kommissionen offentlig-

gør en ny konklusion om ”bed-

ste tilgængelige teknikker”.

Miljøstyrelsen skal tilrettelæg-

ge revurderingen efter Euro-

pa-Kommissionens konklusio-

ner, så de nye vilkår kan over-

holdes senest 4 år efter, at

konklusionen er offentliggjort.

Miljøbeskyttelseslovens § 87 giver desuden Miljøstyrelsen hjemmel til at besigtige an-

læg, udløbssteder mv. ved fysisk tilsyn.

35. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ikke fører et helt tilstrækkeligt tilsyn

med, om spildevandsudlederne overholder de vilkår, der fremgår af tilladelserne.

Tilsyn med indberetninger fra spildevandsudledere

36. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med, om de indberettede

udledninger af spildevand er korrekte. Miljøstyrelsen har dog overset fejl og mangler

i indberetningerne for overløb og regnvandsudløb.

Miljøstyrelsen undersøger, om de indberettede udledninger af spildevand er korrekte,

ved at søge efter manglende indberetninger, dubletter og afvigelser. Desuden er en

stor del af indberetningerne baseret på målinger og prøver, som skal gennem akkre-

diterede laboratorier.

Indberetninger

Spildevandsudlederne indbe-

retter data om, hvor meget

spildevand der er udledt fra fx

hvert renseanlæg eller over-

løb.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse

Fejl og mangler i de

12 tilsynssager

Miljøstyrelsen har gjort op-

mærksom på mistanke om

følgende fejl og mangler:

•

41 manglende indberet-

•

Vores gennemgang af 12 tilsynssager viser, at Miljøstyrelsen 65 gange har gjort spilde-

vandsselskaber, særligt forurenende virksomheder eller kommuner opmærksomme

på mistanke om fejl og mangler i indberetninger af udledninger af spildevand.

Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen i lovgivningen hverken har pligt til at føre tilsyn

med, om kommunerne overholder deres pligt til at indberette udledninger af spilde-

vand, eller har mulighed for at håndhæve det. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Mil-

jøstyrelsen bør forholde sig til, om der er væsentlige fejl eller mangler i kommunernes

indberetninger, da det har betydning for tilsynet med overholdelse af vilkårene i tilla-

delserne.

37. Vores gennemgang af Miljøstyrelsens tilsyn med indberetningerne for overløb og

regnvandsudløb viser fejl, som styrelsen ikke selv har fundet. I 361 tilfælde er der ind-

berettet, at mængden af spildevand er 0, selv om andre data viser, at der er udledt

spildevand.

Det fremgår af dokumenter fra Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement, at en

mindre del af dataene for overløb ikke er korrekte og ikke giver et retvisende billede

af udledningerne af spildevand. Miljøstyrelsen har dermed været klar over, at dataene

for overløb og regnvandsudløb er mangelfulde.

Tilsyn med overholdelse af vilkår

38. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen fører tilsyn med, om udledningerne af

spildevand overholder vilkårene i de tilladelser, som styrelsen er i besiddelse af. Tilsy-

net med vilkårene for overløb og regnvandsudløb er dog ikke tilstrækkeligt, fordi Miljø-

styrelsen mangler overblik over tilladelser og vilkår.

39. Det er et krav i spildevandsbekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen årligt foretager en

kontrolberegning for alle spildevandsselskabers renseanlæg. Vores undersøgelse vi-

ser, at Miljøstyrelsen efterlever kravet ved årligt at undersøge, om mængderne af for-

urenende stoffer overholder de fastsatte krav i tilladelserne.

Det er et krav i miljøtilsynsbekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen fører basistilsyn med al-

le særligt forurenende virksomheder mindst hvert 3. år. Vores undersøgelse viser, at

Miljøstyrelsen ikke overholder kravet for 11 af de 77 særligt forurenende virksomheder.

For de 11 virksomheder er der gået 4-6 år mellem tilsynene. Miljøstyrelsen har oplyst,

at der er udført administrative tilsyn, selv om de lovpligtige fysiske tilsyn ikke er udført

til tiden.

Miljøstyrelsen bruger muligheden i miljøbeskyttelsesloven for at besigtige anlæg, ud-

løbssteder mv. I perioden 2016-2022 har Miljøstyrelsen foretaget fysiske tilsyn hos al-

le særligt forurenende virksomheder og hos 96 % af spildevandsselskabernes rense-

anlæg. Miljøstyrelsen har også foretaget 459 fysiske tilsyn med ét eller flere overløb

og regnvandsudløb.

•

ninger

8 manglende tilladelser i

PULS-databasen

6 ukorrekte indlæsninger

af data

3 indberetninger med

tvivlsom datakvalitet

3 indberetninger med

manglende datoer

2 indberetninger med

manglende information

om anlæg

2 tilfælde med tvivlsom

fjernelse af indberetninger.

Overholdelse af vilkår

Spildevandsudledere skal ha-

ve en tilladelse til hver udled-

ning af spildevand, fx hvert

renseanlæg eller overløb. Til-

ladelserne kan indeholde vil-

kår. Et vilkår kan fx være en

grænse for, hvor meget kvæl-

stof der må udledes.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse |

40. Vores gennemgang af 12 tilsynssager viser, at Miljøstyrelsen i 11 af de 12 sager har

vurderet, at der har været overtrædelser af vilkårene i tilladelserne. Der er tale om i alt

98 overtrædelser i perioden 2016-2022. Boks 1 viser de 5 hyppigste overtrædelser af

vilkår.

Ammoniak

Boks 1

De hyppigste overtrædelser af vilkårene i tilladelserne i de

12 tilsynssager

Blandt de 98 overtrædelser, hvor Miljøstyrelsen har vurderet, at vilkår er overtrådt, er

de hyppigste:

1) for højt niveau af forurenende stoffer

–

primært kvælstof, BI5 og ammoniak (27 % af

overtrædelserne)

2) manglende egenkontrolprøver (22 % af overtrædelserne)

3) for lav iltmætning (11 % af overtrædelserne)

4) overskridelser af krav til pH-værdien (11 % af overtrædelserne)

5) manglende indberetning af oplysninger (9 % af overtrædelserne).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af 12 tilsynssager fra Miljøstyrelsen.

Ammoniak er et kemikalie,

som er giftigt for fisk og andre

vanddyr. Ammoniak i spilde-

vandet kan stamme fra urin og

afføring.

For lav iltmætning

For lav iltmætning kan lede til

iltsvind og efterfølgende fiske-

død.

PH-værdi

Centrale mikroorganismer i

vandmiljøet kan dø, hvis pH-

værdien er for lav eller for høj.

41. Miljøstyrelsen vurderede i 2018 og 2021, at en række udfordringer vanskeliggjorde

styrelsens tilsyn med overholdelsen af vilkårene for overløb. Udfordringerne var bl.a.,

at mange af kommunernes tilladelser til overløb ikke var indberettet, at mange tilladel-

ser ikke indeholdt vilkår, og at der manglede krav til dokumentation for efterlevelse af

de vilkår, der var. Miljøstyrelsen vurderede, at det reelt var umuligt at føre tilsyn med

langt de fleste overløb.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøstyrelsen ifølge miljøbeskyttelsesloven skal føre til-

syn med spildevandsselskabernes udledning af spildevand. Det omfatter også over-

løb. Miljøstyrelsen bør derfor sikre, at der kan føres og bliver ført tilsyn med overløb.

Miljøstyrelsens mulig-

heder for at håndhæve

miljøbeskyttelsesloven

Henstilling

Miljøstyrelsen kan bruge hen-

stillinger ved overtrædelser af

mindre væsentlig betydning.

En henstilling har ingen retlig

betydning, hvilket vil sige, at

det ikke har nogen konsekven-

ser ikke at følge henstillingen.

Indskærpelse

Indskærpelser kan bruges, når

Miljøstyrelsen vil indskærpe

gældende regler. En indskær-

pelse skal følges, og der kan

ikke klages over indskærpel-

sen.

Påbud

Miljøstyrelsen kan påbyde

spildevandsudledere ændre-

de vilkår, fx at de skal bruge

nyere teknologi til at rense

spildevandet.

Politianmeldelse

Miljøstyrelsen kan politianmel-

de ved overtrædelser af miljø-

beskyttelsesloven.

2.2. Miljøstyrelsens håndhævelse af miljøbeskyttelses-

loven

42. Vi har undersøgt, hvordan Miljøstyrelsen håndhæver miljøbeskyttelsesloven. Miljø-

styrelsen har forskellige muligheder for at håndhæve loven. Det kan være henstillinger,

indskærpelser, påbud og politianmeldelser. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen rea-

gerer på baggrund af, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt.

Miljøstyrelsen kan håndhæve miljøbeskyttelsesloven ud fra en konkret vurdering i den

enkelte sag. Vi har ikke efterprøvet vurderingen i de enkelte sager, da det kræver en

samlet faglig og skønsmæssig vurdering af hver enkelt sag.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse

43. Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen i perioden 2016-2022 næsten udeluk-

kende har brugt henstillinger og indskærpelser til at håndhæve miljøbeskyttelseslo-

ven. Tabel 1 viser, hvordan Miljøstyrelsen har håndhævet loven.

Tabel 1

Miljøstyrelsens håndhævelser i perioden 2016-2022

Spildevandsselskaber

Renseanlæg

Henstilling

Indskærpelse

Påbud

Politianmeldelse

I alt

Antal enheder i 2022

Overløb og

regnvandsudløb

20.273

Særligt forurenende

virksomheder

I alt

304

386

482

416

520

20.832

Data giver ikke mulighed for at opdele overløb og regnvandsudløb.

Data giver ikke mulighed for at opgøre, hvor mange enheder der er givet håndhævelse til. Antal enheder angiver det samlede an tal renseanlæg,

overløb og regnvandsudløb samt antal særligt forurenende virksomheder i 2022.

Note: 88 spildevandsselskaber og 29 særligt forurenende virksomheder har modtaget en håndhævelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøstyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at Miljøstyrelsen mest bruger indskærpelser over for både spil-

devandsselskaber og særligt forurenende virksomheder. Henstillinger er den næst-

mest brugte håndhævelse. Henstillinger er dog sjældent brugt over for særligt forure-

nende virksomheder samt overløb og regnvandsudløb. Påbud bruges sjældent, og po-

litianmeldelser bruges i meget få tilfælde. 3 af de 4 politianmeldelser vedrører mang-

lende tilladelser.

44. Vores gennemgang af 12 tilsynssager viser, at Miljøstyrelsen 21 gange har konsta-

teret, at spildevandsudledere mangler én eller flere tilladelser. Miljøstyrelsen har kon-

stateret 98 overtrædelser af vilkårene i tilladelserne.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse |

45. Tabel 2 viser, hvordan Miljøstyrelsen har håndhævet miljøbeskyttelsesloven ved

manglende tilladelser og overtrædelser af vilkårene i tilladelserne.

Tabel 2

Håndhævelser ved manglende tilladelser og ved overtrædelser af

vilkårene i tilladelserne i 12 tilsynssager i perioden 2016-2022

Manglende tilladelse

Ingen håndhævelsesmulighed brugt

Henstilling

Indskærpelse

Politianmeldelse

I alt

Overtrædelse af vilkår

Ingen håndhævelses-

mulighed brugt

En henstilling er ifølge Miljøsty-

relsens vejledning om hånd-

hævelse af miljøbeskyttelses-

loven den mildeste håndhæ-

velsesmulighed.

Når Miljøstyrelsen finder en

lovovertrædelse og ikke rea-

gerer med mindst en henstil-

ling, betragter Rigsrevisionen

det som ”ingen

håndhævelses-

mulighed brugt”.

Fordelt på 4 spildevandsselskaber. 5 af tilfældene handler om samme manglende tilladelser, som Miljøstyrel-

sen har konstateret flere gange i perioden.

Fordelt på 6 spildevandsselskaber og 5 særligt forurenende virksomheder. 30 af tilfældene handler om sam-

me vilkår, som er overtrådt flere gange i perioden.

Note: Påbud indgår ikke i tabellen, fordi Miljøstyrelsen har oplyst, at det ikke vil være relevant at give påbud

ved manglende tilladelse eller overtrædelse af vilkår.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af de 12 tilsynssager fra Miljøstyrelsen.

Det fremgår at tabel 2, at Miljøstyrelsen i 9 ud af 21 tilfælde har konstateret manglende

tilladelser til at udlede spildevand uden at bruge mulighederne for at håndhæve miljø-

beskyttelsesloven. I de resterende 12 tilfælde med manglende tilladelser har styrelsen

givet en indskærpelse. Miljøstyrelsen har i 50 ud 98 tilfælde konstateret overtrædelser

af vilkårene i tilladelserne uden at bruge mulighederne for at håndhæve loven. Styrel-

sen har givet 15 henstillinger og 33 indskærpelser for overtrædelser af vilkårene. Miljø-

styrelsen har ikke indgivet politianmeldelse ved manglende tilladelser eller ved over-

trædelser af vilkårene i de 12 sager.

46. Vores gennemgang viser, at der er et forløb, hvor Miljøstyrelsen flere gange har

konstateret, at det samme spildevandsselskab mangler de samme tilladelser. Boks 2

viser dette forløb.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse

Boks 2

Forløb med manglende tilladelser i det samme spildevands-

selskab

•

Februar 2019

Miljøstyrelsen konstaterer ved et tilsyn, at der mangler tilladelser til 3 renseanlæg.

Ingen håndhævelsesmulighed brugt

Spildevandsselskabet skriver til Miljøstyrelsen, at selskabet mangler tilladelser til

3 renseanlæg og derfor ikke har lov til at udlede spildevand fra disse anlæg.

Ingen håndhævelsesmulighed brugt

Miljøstyrelsen konstaterer i en mail, at spildevandsselskabet fortsat mangler tilladelser

til de samme 3 renseanlæg som i 2019. Miljøstyrelsen beder spildevandsselskabet om

at få indhentet de manglende tilladelser.

Ingen håndhævelsesmulighed brugt

Miljøstyrelsen påpeger i forbindelse med et administrativt tilsyn igen over for spilde-

vandsselskabet, at det er ulovligt at udlede spildevand uden tilladelse. Miljøstyrelsen

beder spildevandsselskabet om at få indhentet de manglende tilladelser.

Ingen håndhævelsesmulighed brugt

2 af renseanlæggene lukker i henholdsvis oktober 2021 og januar 2023 uden at have

fået en tilladelse. Det sidste renseanlæg får en tilladelse i marts 2022.

•

Juli 2019

•

Marts 2021

•

Maj 2021

•

Oktober 2021 og frem

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af en tilsynssag fra Miljøstyrelsen.

Det fremgår af boks 2, at Miljøstyrelsen flere gange har konstateret, at spildevandssel-

skabet overtræder miljøbeskyttelsesloven ved at udlede spildevand uden tilladelse.

Her har Miljøstyrelsen ikke brugt mulighederne for at håndhæve loven.

47. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyt-

telsesloven er under revision, og at styrelsen har fokus på, om der er behov for en æn-

dret praksis for brug af bl.a. politianmeldelser.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Skatteministeriets kontrol og håndhævelse |

3. Skatteministeriets

kontrol og håndhævelse

Delkonklusion

Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften er ikke helt tilfredsstil-

lende.

Spildevandsafgiften er én ud af 75 afgifter. Provenuet fra spildevandsafgiften udgør 280

mio. kr. årligt ud af i alt 85 mia. kr. i samlet afgiftsprovenu. Der er derfor tale om et lille

afgiftsområde. Skattestyrelsen har årligt vurderet, at der er lav risiko for fejl og snyd

med spildevandsafgiften i forhold til andre og større afgifter. Skattestyrelsen udvælger

dog ikke spildevandsudledere til kontrol på baggrund af en risikovurdering. Skattesty-

relsen har desuden ikke et fuldt overblik over, hvem der skal betale afgift.

Skattestyrelsen har ikke udnyttet muligheden i spildevandsafgiftsloven for at indhente

data fra Miljøstyrelsen og dermed få et samlet overblik over, hvem der kan have pligt til

at betale spildevandsafgift. Rigsrevisionens sammenligning af data fra Miljøstyrelsen og

Skattestyrelsen viser, at der er 20 spildevandsudledere, som har indberettet udledning

af spildevand til Miljøstyrelsen, men ikke til Skattestyrelsen. Der kan derfor være risiko

for, at nogle spildevandsudledere ikke har betalt spildevandsafgift, selv om de burde

have gjort det.

Skattestyrelsen fører kontrol med, om spildevandsafgifterne er korrekte. Dels overvå-

ger Skattestyrelsen løbende alle indberetninger, dels har styrelsen udvalgt 12 sager til

kontrol. Styrelsen fandt fejl i 8 af de 12 sager. Fejlene var samlet set ca. 300.000 kr. og

udgjorde en mindre del af det, der skulle have været betalt i de 8 sager. Der er således

tale om mindre fejl. Rigsrevisionens sammenligning af data fra Miljøstyrelsen og Skatte-

styrelsen viser, at nogle spildevandsudledere har indberettet en større udledning af

spildevand til Miljøstyrelsen, mens andre har indberettet en større udledning til Skatte-

styrelsen. Der er derfor risiko for, at der kan være betalt for meget eller for lidt i afgift.

Skattestyrelsen har i 2023 igangsat et kontrolprojekt, hvor styrelsen vil afdække, hvor-

dan data fra Miljøstyrelsen kan bruges.

Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven ud fra en vurdering i den enkelte

sag. Skattestyrelsen håndhæver loven ved at fastsætte eller forhøje spildevandsafgiften,

når styrelsen finder fejl eller mangler i indberetningerne. Skatteministeriet har oplyst,

at der derudover

–

med undtagelse af ét tilfælde i 2018

–

ikke har været grundlag for at

bruge andre håndhævelsesmuligheder.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Skatteministeriets kontrol og håndhævelse

48. Dette kapitel handler om Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften og

ministeriets håndhævelse af spildevandsafgiftsloven.

3.1. Skattestyrelsens kontrol

49. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har en tilstrækkelig kontrol med spildevands-

afgiften.

Der er ingen lovkrav til, hvordan Skattestyrelsen skal føre kontrol med spildevandsaf-

giften. Vi har undersøgt:

om Skattestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag for at føre kontrol med spilde-

vandsafgiften

•

om Skattestyrelsen fører en tilstrækkelig kontrol med, om spildevandsafgifterne er

korrekte.

•

50. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen ikke har en helt tilstrækkelig kontrol

med spildevandsafgiften.

Grundlaget for kontrollen

51. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag for at føre kon-

trol med spildevandsafgiften.

Vi lægger 3 forhold til grund for undersøgelsen.

For det første bør Skattestyrelsens udvælgelse til kontrol være risikobaseret for at

sikre, at kontrollen afdækker de mest alvorlige fejl med den givne resurseanvendelse.

Spildevandsafgiften er én blandt mange afgifter, som Skattestyrelsen skal kontrollere.

Derfor bør Skattestyrelsen risikovurdere spildevandsafgiften i forhold til andre afgif-

ter. Risikovurderingen bør afspejle, hvor der er størst risiko for, at der ikke betales den

korrekte afgift. Skattestyrelsen bør desuden udvælge spildevandsudledere til kontrol

ud fra en risikobaseret tilgang.

For det andet bør Skattestyrelsen have kendskab til, hvem styrelsen skal føre kontrol

med. Derfor bør Skattestyrelsen have overblik over, hvem der skal betale spildevands-

afgift.

For det tredje giver lovgivningen Skattestyrelsen følgende mulighed for at få kendskab

til, hvem der kan have pligt til at betale spildevandsafgift:

•

Skattestyrelsen kan ifølge spildevandsafgiftslovens § 19 indhente data om, hvem

der indberetter til Miljøstyrelsen.

52. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen ikke har et helt tilstrækkeligt grund-

lag for at føre kontrol med spildevandsafgiften.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Skatteministeriets kontrol og håndhævelse |

Risikobaseret udvælgelse

53. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen årligt har foretaget en overordnet ri-

siko- og væsentlighedsvurdering af det samlede spildevandsafgiftsområde. Skatte-

styrelsen har dog ikke udvalgt afgiftspligtige spildevandsudledere til kontrol ud fra en

risikobaseret tilgang.

54. Skattestyrelsen har i perioden 2016-2022 udvalgt 12 sager til kontrol. Sagerne er

tilfældigt udvalgt i forbindelse med en complianceanalyse i 2017 og i 2018. Derudover

har Skattestyrelsen kontrolleret 4 sager, fordi der i styrelsens interne systemer og pro-

cedurer har været udsendt en advarsel om fejl i indberetningerne.

Skattestyrelsen foretager årligt en risiko- og væsentlighedsvurdering af spildevands-

afgiftsområdet. I vurderingen indgår resultaterne af kontrolsagerne, og at der er man-

ge kommunale afgiftsbetalere på området. Skattestyrelsen vurderer, at der er lav risi-

ko for fejl og snyd med spildevandsafgiften i forhold til andre afgifter. Styrelsen har ik-

ke haft kontrolprojekter med spildevandsafgiften i perioden 2019-2022. Skattestyrel-

sen har oplyst, at det skal ses i lyset af, at der er tale om et meget lille afgiftsområde.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skattestyrelsen har vurderet risikoen for, at de

registrerede spildevandsudledere indberetter forkerte mængder af spildevand.

Overblik over afgiftspligtige spildevandsudledere

55. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen ikke har et fuldt overblik over alle af-

giftspligtige spildevandsudledere og ikke har brugt muligheden for at indhente data

fra Miljøstyrelsen om udledning af spildevand.

Skattestyrelsen har oplyst, at lovgivningen for spildevandsafgiften

–

ligesom for alle

andre afgifter

–

hviler på et selvangivelsesprincip. Det betyder, at spildevandsudlede-

re er forpligtede til selv at registrere sig og betale den korrekte afgift. Skattestyrelsen

har ikke kontrolleret, om alle afgiftspligtige spildevandsudledere har registreret sig.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er resursekrævende at kontrollere, om alle afgifts-

pligtige virksomheder har registreret sig i forhold til alle de afgifter, som styrelsen fø-

rer kontrol med.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har ansvar for at føre kontrol med 17.000 virk-

somheder på 75 forskellige afgiftsområder, fx chokolade- og tobaksafgift. De 75 afgif-

ter har et samlet provenu på 85 mia. kr., hvoraf spildevandsafgiften udgør 0,3 % (280

mio. kr.).

56. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at indhentning af data fra Miljøstyrelsen er en

enkel og effektiv måde at skabe et samlet overblik over spildevandsudledere. Det kan

give Skattestyrelsen kendskab til den samlede gruppe af potentielle afgiftsbetalere.

Vores sammenligning af data fra Skattestyrelsen og Miljøstyrelsen viser, at der er

20 spildevandsudledere, som har indberettet til Miljøstyrelsen, at de har udledt spilde-

vand uden også at have indberettet det til Skattestyrelsen. De 20 spildevandsudlede-

re svarer til ca. 10 % af de 230 registrerede betalere i perioden 2016-2022. Skattesty-

relsen har oplyst, at data fra Miljøstyrelsen ikke kan anvendes direkte til at opkræve

afgift, og at forskellene fx kan skyldes, at de 20 spildevandsudledere kan være mindre

udledere, som betaler afgift via kommunen.

Complianceanalyse

En complianceanalyse er et

værktøj, som Skattestyrelsen

bruger til at vurdere regelef-

terlevelsen. Analysen bidrager

til en overordnet vurdering af

de enkelte afgiftsområders

regelefterlevelse. Analysen er

baseret på en gennemgang af

sager på de enkelte afgifts-

områder. Sagerne er udvalgt

tilfældigt.

Kontrolprojekter

I kontrolprojekter udvælger

Skattestyrelsen et antal sager

til kontrol. Skattestyrelsen har

prioriteret at have et varigt

kontroltryk på nogle afgifter,

mens styrelsen på andre min-

dre og mindre risikofyldte af-

gifter bruger kontrolprojekter i

perioder. Selv om der ikke er

et igangværende kontrolpro-

jekt for en afgift, kan der godt

være en løbende overvågning

af afgiften.

Registreringspligt

Alle, der ifølge spildevandsaf-

giftsloven skal betale spilde-

vandsafgift, har pligt til at regi-

strere sig hos Erhvervsstyrel-

sen eller (for mindre spilde-

vandsudlederes vedkommen-

de) kommunen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Skatteministeriets kontrol og håndhævelse

Det er Rigsrevisionens vurdering, at 6 af de 20 spildevandsudledere ikke umiddelbart

opfylder kriterierne i spildevandsafgiftsloven for at være mindre udledere. Det kan ef-

ter Rigsrevisionens opfattelse betyde, at der er risiko for, at der kan være afgiftspligti-

ge spildevandsudledere, som ikke betaler spildevandsafgift. Skattestyrelsen har op-

lyst, at styrelsen vil se nærmere på det i et kontrolprojekt på spildevandsafgiftsområ-

det, som blev igangsat i starten af 2023.

Kontrol med spildevandsafgiften

57. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen har en tilstrækkelig kontrol med, om spilde-

vandsafgifterne er korrekte.

Vi lægger 2 forhold til grund for undersøgelsen.

For det første bør Skattestyrelsen føre kontrol med, om indberetningerne er korrekte.

For det andet giver spildevandsafgiftsloven Skattestyrelsen følgende muligheder for

at kontrollere, om spildevandsafgifterne er korrekte:

Skattestyrelsen kan foretage eftersyn af spildevandsanlæg og tilhørende lokaler, jf.

spildevandsafgiftslovens § 18.

•

Skattestyrelsen kan indhente data fra offentlige myndigheder, jf. spildevandsaf-

giftslovens § 19.

•

58. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen ikke har en helt tilstrækkelig kontrol

med, om spildevandsafgifterne er korrekte.

Kontrol med indberetninger

59. Skattestyrelsen har ført kontrol med, om spildevandsafgifterne er korrekte. Skat-

testyrelsen overvåger løbende alle indberetninger i forhold til, om der fx mangler en

indberetning fra spildevandsudledere, som tidligere har betalt afgift. Derudover har

Skattestyrelsen i de 12 kontrolsager forholdt sig til, om spildevandsudlederne har ind-

berettet korrekt spildevandsudledning. Styrelsen har fundet fejl i indberetningerne i

8 af de 12 sager. Fejlene var samlet set ca. 300.000 kr. og udgjorde en mindre del af

det, der skulle have været betalt i de 8 sager i de år, hvor der er fundet fejl.

60. Skattestyrelsen har oplyst, at fejlene efter styrelsens vurdering er mindre og ube-

vidste.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Skatteministeriets kontrol og håndhævelse |

Mulighed for eftersyn

61. Skattestyrelsen har mulighed for at foretage eftersyn af spildevandsanlæg og tilhø-

rende lokaler. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen i alle 12 kontrolsager har

været på kontrolbesøg. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har dokumenta-

tion for, om der er foretaget eftersyn af anlæggene. Skattestyrelsen har i alle kontrol-

sagerne gennemgået indberetninger og dokumentation fra spildevandsudlederne.

Mulighed for at indhente data

62. Skattestyrelsen har mulighed for at indhente data fra Miljøstyrelsen om mængden

af udledt spildevand og forurenende stoffer. Skattestyrelsen har ikke brugt denne mu-

lighed.

Vores sammenligning af Skattestyrelsens og Miljøstyrelsens data viser, at der er 103

spildevandsudledere, som har indberettet til begge styrelser.

22 af de 103 spildevandsudledere har indberettet en større udledning af spildevand til

Skattestyrelsen end til Miljøstyrelsen.

81 af de 103 spildevandsudledere har indberettet en større udledning til Miljøstyrelsen

end til Skattestyrelsen. Ud af de 81 spildevandsudledere er forskellen under 10 % for

51 af spildevandsudlederne. For 21 af spildevandsudlederne er forskellen 10-50 %. For

9 af spildevandsudlederne er forskellen større end 50 %.

Forskellene i indberetningerne kan efter Rigsrevisionens opfattelse betyde, at der er

risiko for, at en del af de afgiftspligtige spildevandsudledere har betalt for meget eller

for lidt i spildevandsafgift. Skattestyrelsen har ikke brugt muligheden for at indhente

data fra Miljøstyrelsen og har dermed ikke identificeret denne risiko.

63. Skattestyrelsen har oplyst, at forskellene kan skyldes forskellige krav til indberet-

ningerne. Det kan bl.a. være, at nogle spildevandsudledere er berettigede til bassinfra-

drag, som kan trækkes fra før indberetningen til Skattestyrelsen. Derfor kan Miljøsty-

relsens data ifølge Skattestyrelsen ikke direkte sammenlignes med Skattestyrelsens

data. Skattestyrelsen vil i forbindelse med kontrolprojektet i 2023 afdække, hvordan

styrelsen kan bruge dataene fra Miljøstyrelsen.

Sammenligning af Skatte-

styrelsens data og Miljø-

styrelsens data

Beregningen af forskellene er

baseret på et gennemsnit af

forskellene i den indberettede

mængde af kvælstof, fosfor og

BI5 pr. år.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Statsrevisorernes anmodning

| Skatteministeriets kontrol og håndhævelse

3.2. Skattestyrelsens håndhævelse af spildevandsafgifts-

loven

Skattestyrelsens mulig-

heder for at håndhæve

spildevandsafgiftsloven

64. Vi har undersøgt, hvordan Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven.

Skattestyrelsen har ifølge § 5 i opkrævningsloven pligt til at afkræve det skyldige be-

løb, hvis der konstateres fejl i indberetningen, så der er betalt for lidt i afgift. Derudover

har Skattestyrelsen en række håndhævelsesmuligheder, som styrelsen kan vælge at

bruge. Ved manglende indberetning kan Skattestyrelsen fastsætte en foreløbig afgift.

Hvis dette sker 4 gange i træk, kan Skattestyrelsen inddrage spildevandsudlederens

registrering, så der ikke længere må udledes spildevand.

65. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen håndhæver spildevandsafgiftsloven

ved at korrigere spildevandsafgiften ved konstaterede fejl og mangler.

Skattestyrelsen har retningslinjer, der beskriver, hvordan og i hvilke situationer styrel-

sen kan håndhæve spildevandsafgiftsloven. I retningslinjerne er der konkrete eksem-

pler på, hvad der kan trække i retning af, at det er relevant at sende sagen til straffe-

retlig vurdering og eventuelt til politiet.

66. Skattestyrelsen har i forbindelse med den løbende overvågning fastsat en forelø-

big afgift i 65 tilfælde. Vi har fundet ét tilfælde i Skattestyrelsens data for 2018, hvor

styrelsen havde mulighed for at inddrage spildevandsudlederens registrering, men ik-

ke gjorde det. Skattestyrelsen har oplyst, at der i de øvrige tilfælde ikke har været

grundlag for at bruge andre håndhævelsesmuligheder, fordi der efterfølgende er ind-

berettet korrekt.

Vores gennemgang af Skattestyrelsens kontrolsager viser, at styrelsen i de sager, hvor

der var fejl i indberetningen, har forhøjet afgiften og afkrævet det skyldige beløb.

Rigsrevisionen, den 28. september 2023

Foreløbig fastsættelse af spil-

devandsafgift

Skattestyrelsen kan ved

manglende indberetning fast-

sætte afgiften foreløbigt til et

skønsmæssigt beløb.

Inddragelse af registrering

Skattestyrelsen kan ved 4 fo-

reløbige fastsættelser af spil-

devandsafgiften i træk inddra-

ge spildevandsudlederens re-

gistrering.

Påbud

Skattestyrelsen kan give den

afgiftspligtige et påbud om at

efterleve kravene om rettidig

indberetning.

Daglige bøder

Skattestyrelsen kan pålægge

den afgiftspligtige daglige bø-

der, indtil påbud efterleves.

Administrative bødeforlæg

Skattestyrelsen kan i nogle til-

fælde give administrative bø-

deforlæg.

Politianmeldelse

Skattestyrelsen kan sende sa-

ger til politiet.

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge:

Om Miljøministeriet og Skatteministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af og tilsyn med udled-

ningen af spildevand i Danmark.

Om Miljøministeriet og Skatteministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med, at indberetninger om

udledt spildevand er korrekte, både indberetninger om overløbssteder og om afgiftspligtige udled-

ninger.

Om spildevandsafgiftsloven og miljøbeskyttelsesloven håndhæves tilfredsstillende af Miljøministe-

riet og Skatteministeriet. Eksempelvis kan Told- og skatteforvaltningen uden retskendelse foretage

eftersyn af spildevandsanlæg mv. og efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabs-

materiale mv.

Her besvares spørgsmålet

Hovedkonklusionen

Afsnit 2.1 og 3.1

Afsnit 2.2 og 3.2

(Eksemplet vedrører

Skattestyrelsens kontrol-

muligheder, som belyses i

afsnit 3.1)

Afsnit 2.1 og 3.1

(tilsyns- og kontrol-

muligheder)

Afsnit 2.2 og 3.2

(håndhævelse)

Afsnit 2.1

Om Miljøministeriet og Skatteministeriet har vurderet risikoen for, at de registrerede spildevands-

udledere indberetter forkerte mængder spildevand.

I hvilken udstrækning Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen har udnyttet kontrolmuligheder og sanktio-

neret eventuelle overtrædelser Fx kan myndighederne med bøde sanktionere spildevandsudledere,

hvis de forsætligt eller groft uagtsomt har indberettet urigtige eller vildledende oplysninger til brug

for afgiftskontrollen.

Mundtligt spørgsmål: Har Miljøministeriet fulgt op på hyrdebrevet til kommunerne?

Miljøministeren udsendte i februar 2021 et hyrdebrev til kommunerne, hvoraf det fremgår, at mini-

steren har erfaret, ”at det ikke er alle kommuner/forsyningsselskaber, der har eksisterende udled-

ningstilladelser for alle de overløbsbygværker, der ligger inden for kommunegrænsen”.

Spørgsmålet blev stillet mundtligt på statsrevisormødet den 14. november 2022, hvor Statsreviso-

rerne behandlede notatet om tilrettelæggelsen af undersøgelsen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet har et tilfredsstillende

tilsyn med udledningen af spildevand, og om Skatteministeriet har en tilfredsstillende

kontrol med spildevandsafgiften. Derfor har vi undersøgt følgende:

Er Miljøministeriets tilsyn med udledningen af spildevand tilfredsstillende, og hvor-

dan håndhæver ministeriet miljøbeskyttelsesloven?

•

Er Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften tilfredsstillende, og hvordan

håndhæver ministeriet spildevandsafgiftsloven?

•

I undersøgelsen indgår Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen, og Skatteministeriet,

herunder Skattestyrelsen.

Revisionskriterierne er inspireret af Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol fra

2017. I beretningen opstillede vi en række kriterier for, hvad der bør indgå i myndighe-

ders tilsyn. Udgangspunktet er, at tilsyn altid er resursekrævende og derfor bør bero på

en prioritering. Derudover er vores revisionskriterier baseret på lovgivning, jf. boks A.

Boks A

Lovgivning vedrørende spildevand

Love

•

Lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023)

–

miljøbeskyttel-

sesloven.

•

Lov om afgift af spildevand (lovbekendtgørelse nr. 765 af 7. juni 2023)

–

spildevands-

afgiftsloven.

•

Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. de-

cember 2021)

–

opkrævningsloven.

Bekendtgørelser

•

Bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016 om måling af spildevand m.v.

•

Bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 om miljøtilsyn

–

miljøtilsynsbekendt-

gørelsen.

•

Bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljø-

beskyttelseslovens kapitel 3 og 4

–

spildevandsbekendtgørelsen.

•

Bekendtgørelse nr. 2080 af 15. november 2021 om godkendelse af listevirksomhed

–

godkendelsesbekendtgørelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Undersøgelsen dækker perioden 2016-2022, da kravene til indberetning til Miljøsty-

relsen blev justeret ved en ændring af spildevandsbekendtgørelsen med virkning fra

2016.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af materiale fra Miljøministeriet og Skatte-

ministeriet. Vi har desuden holdt møder med de 2 ministerier for at få indsigt i områ-

det.

I det følgende beskrives vores kvalitetssikring, data og metode.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lovgivning, jf. boks A

12 kontrolsager fra Skattestyrelsen med styrelsens interne notater og breve til

spildevandsudlederne

12 tilsynssager fra Miljøstyrelsen med styrelsens interne notater og korrespon-

dancer med spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder

Skattestyrelsens og Miljøstyrelsens interne retningslinjer og dokumentation for

risikovurderinger, udvælgelse af sager, udførelse af kontrol/tilsyn og håndhævel-

ser på spildevandsområdet

breve fra Miljøstyrelsen til alle kommuner og spildevandsselskaber om kvalitets-

sikring af indberetninger

Miljøstyrelsens interne notater om tilsynet med spildevandsudledere

dokumenter fra Miljøministeriet om initiativer på spildevandsområdet

redegørelser fra Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen om processer og arbejdsgange

i tilsynet og kontrollen.

Tilsynssager fra Miljøstyrelsen

Vi har udvalgt 12 tilsynssager fra Miljøstyrelsen. Sagerne er et supplement til de sam-

lede opgørelser af Miljøstyrelsens tilsyn og håndhævelser. Vi har udvalgt sagerne ved

caseudvælgelse for at dække et bredt udvalg af spildevandsudledere. Sagerne er ud-

valgt ud fra et princip om varierende cases. Udledningen af kvælstof, fosfor og BI5 er

styrende for udvælgelsen. Begrundelsen er, at udledning af disse 3 stoffer oftest frem-

går af vilkårene i tilladelserne. Det er desuden de stoffer, som er afgiftsbelagte.

Vi har udvalgt spildevandsselskaber ud fra udledningsdata fra 2021. Det var de sene-

ste offentligt tilgængelige udledningsdata.

Vi har udvalgt særligt forurenende virksomheder ud fra udledningsdata fra 2020. Det

var de seneste offentligt tilgængelige udledningsdata.

Vi har inddelt den samlede udledning af forurenende stoffer i lav, middel og høj og ud-

valgt 2 spildevandsudledere simpelt tilfældigt i hver kategori. Tabel A viser de udvalg-

te spildevandsudledere, og hvilken kategori de er i.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Metodisk tilgang

Tabel A

Udvalgte spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder

Spildevandsudleder

Spildevandsselskaber

Spildevandsselskab 1

Spildevandsselskab 2

Spildevandsselskab 3

Spildevandsselskab 4

Spildevandsselskab 5

Spildevandsselskab 6

Særligt forurenende virksomheder

Virksomhed 1

Virksomhed 2

Virksomhed 3

Virksomhed 4

Virksomhed 5

Virksomhed 6

0 kg

25 kg

210 kg

1.270 kg

6.697 kg

54.195 kg

Lav (0-68 kg)

Middel (69-1.452 kg)

Høj (1.453-284.175 kg)

17.204 kg

22.706 kg

28.837 kg

56.149 kg

104.760 kg

173.723 kg

Lav (0-27.605 kg)

Middel (27.606-79.901 kg)

Høj (79.902-1.920.238 kg)

Udledning pr. år

Kategori

(udledning pr. år)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøministeriet.

Sagerne er ikke repræsentative. De kan dog give en indikation på, hvordan Miljøsty-

relsen fører tilsyn og håndhæver miljøbeskyttelsesloven.

Vi har i gennemgangen af sagerne kigget efter, hvor mange gange Miljøstyrelsen fin-

der manglende tilladelser til udledning af spildevand. Vi har talt ét tilfælde med, hvor

spildevandsselskabet har søgt om tilladelse 13 dage efter, at Miljøstyrelsen konstate-

rede, at tilladelsen manglede.

Vi har også kigget efter, om Miljøstyrelsen konstaterer overtrædelser af vilkårene i til-

ladelserne. Vi har opgjort, hvor mange gange Miljøstyrelsen har brugt muligheden for

at håndhæve miljøbeskyttelsesloven ved overtrædelser af vilkår og manglende tilla-

delser.

Kontrolsager fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har i undersøgelsesperioden udvalgt og gennemført 12 kontroller med

spildevandsudledere. Vi har gennemgået alle 12 kontrolsager. Vi har brugt sagerne til

at belyse Skattestyrelsens kontrol.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Metodisk tilgang |

Spildevandsdata fra Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen

Vi har indhentet data fra Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen. Det inkluderer data om

spildevandsudlederne (bl.a. CVR-nummer) og data for udledningen af spildevand fra

spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder.

Geografisk placering af overløb (afsnit 1.2)

Vi har indhentet data om placeringen og udledningen af spildevand, fosfor, kvælstof

og BI5 fra alle de overløb og regnvandsudløb, som Miljøstyrelsen kender til. Dataene

kommer fra Miljøstyrelsen.

Figur 3 i beretningen tager udgangspunkt i de 4.257 overløb, som var registreret i 2021.

Vi har frasorteret 144 overløb på grund af mangler i data. Overløbene er opdelt i 4 in-

tervaller. Størrelsen er opgjort ud fra indberettede vandmængder (m

) fra overløbene

i 2021. Opdelingen er baseret på beregning af de 4 kvartiler, dvs. 4 intervaller med lige

mange overløb i hver. Vi har brugt programmet ArcGIS til at vise overløbene.

I eksemplet med Furesøen i figur 3 har Miljøstyrelsen har oplyst, at vi bør medtage op-

landet til Furesøen. Oplandet inkluderer Birkerød Sø, Farum Sø, Søllerød Sø, Vejlesø

og flere mindre vandløb.

Data om udledningstilladelser hos Miljøstyrelsen (afsnit 2.1)

Miljøstyrelsens data om tilladelser er hentet fra styrelsens databaser og systemer.

Dataene om tilladelser til særligt forurenende virksomheder er sammenholdt med of-

fentlige data om BAT-konklusioner fra Europa-Kommissionen (BAT-oversigt).

Miljøstyrelsens tilsynsdata (afsnit 2.1 og 2.2)

Miljøstyrelsen har udarbejdet data om styrelsens tilsyn til Rigsrevisionen. Dataene in-

deholder oplysninger om, hvor og hvornår der er ført tilsyn. Dataene indeholder også

oplysninger om, hvordan Miljøstyrelsen har håndhævet loven.

Stamdata om spildevandsudledere (afsnit 3.1)

Vi har fået data fra Skattestyrelsen om spildevandsudledere. Data er bl.a. CVR-num-

mer, navn og kommune. Vi har indhentet lignende data fra Miljøstyrelsen.

Vi har sammenholdt Miljøstyrelsens og Skattestyrelsens data for at se, om der er spil-

devandsudledere, som ikke betaler spildevandsafgift, men som indberetter til Miljø-

styrelsen.

Datakvalitet for sammenligningen af spildevandsudledere

Skattestyrelsen har oplyst, at dataene fra Miljøstyrelsen ikke kan anvendes direkte til

opkrævning af spildevandsafgift. Forskelle i data kan ifølge styrelsen skyldes, at 20 af

spildevandsudlederne måske er mindre udledere og har betalt afgift via kommunen.

Efter Rigsrevisionens opfattelse opfylder mindst 6 af de 20 spildevandsudledere ikke

lovkriterierne for at være mindre udledere. Det baserer vi på, at én af spildevandsud-

lederne er et spildevandsselskab, og at én spildevandsudleder er tilsluttet et fælles of-

fentligt renseanlæg. Derudover har 4 spildevandsudledere en udledning, der oversti-

ger 50.000 m

BAT-konklusioner

EU beslutter miljøkravene til

de europæiske virksomheder

ud fra, hvad der kan opnås

med de ”bedste tilgængelige

teknikker” (”Best Available

Techniques”,

BAT). Miljøkra-

vene bliver formuleret som

BAT-konklusioner. Miljøstyrel-

sen skal tilrettelægge revurde-

ringen af tilladelser til særligt

forurenende virksomheder, så

de nye vilkår kan overholdes

senest 4 år efter, at BAT-kon-

klusionen er offentliggjort.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

| Metodisk tilgang

Vi kan ikke undersøge de øvrige 14 spildevandsudledere. Det skyldes, at Skattestyrel-

sen ikke har kendskab til, om de er mindre udledere.

Udledningsdata for spildevandsudledere (afsnit 3.1)

Vi har indhentet data om, hvor meget spildevand, og hvor meget kvælstof, fosfor og

BI5 hver udleder har indberettet til henholdsvis Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen.

For hver af de 103 spildevandsudledere, som både har indberettet udledning af spilde-

vand til Miljøstyrelsen og til Skattestyrelsen, har vi for hvert år sammenlignet de indbe-

rettede mængder af kvælstof, fosfor og BI5. På den baggrund har vi udregnet den pro-

centvise forskel i de indberettede mængder. Vi har derefter taget et gennemsnit af de

fundne forskelle for alle spildevandsudledere i alle år. Vi har fjernet én spildevands-

udleder, fordi Skattestyrelsen har forklaret, at der er tale om en forskydning mellem

årene.

Datakvalitet for sammenligningen af udledningsdata

Indberetningerne til Miljøstyrelsen er baseret på en række prøver i løbet af året. Ind-

beretningerne sendes ofte fra et akkrediteret laboratorium. Spildevandsudlederne

indberetter selv til Skattestyrelsen årligt eller hvert kvartal.

Skatteministeriet har oplyst, at forskellene mellem Miljøstyrelsens data og Skattesty-

relsens data kan skyldes følgende:

a) Miljøstyrelsens data skal sammenholdes med de korrekte registreringsforhold for

spildevandsafgiften, og det er ifølge Skatteministeriet ikke muligt. Fx skal rense-

anlæg registreres hos Miljøstyrelsen. Det er dog oftest spildevandsselskabet, der

er registreret for afgiften hos Skattestyrelsen. Der kan være mange renseanlæg

under et spildevandsselskab.

b) De registrerede virksomheder kan ifølge spildevandsafgiftsloven få et fradrag

(bassinfradrag), før de indberetter data om udledningen af spildevand til Skatte-

styrelsen. Det har Skattestyrelsen ikke data på.

c) En del af de virksomheder, der indberetter hvert kvartal, foretager en årlig efterre-

gulering, som oftest først indgår i angivelsen for 1. kvartal året efter. Det betyder,

at der ved afstemning af et kalenderår vil opstå en forskel mellem Miljøstyrelsens

data og Skattestyrelsens data. Det vil medføre forskelle for begge år.

Vi har forsøgt at tage højde for forskellige registreringsforhold (a) ved at matche data

via ejeren. Hvis spildevandsselskabet har indberettet samlet til Skattestyrelsen for fle-

re renseanlæg, kan vi sammenligne med summen af indberetninger for spildevands-

selskabets renseanlæg til Miljøstyrelsen. Vi konstaterer, at Skattestyrelsen ikke kan

redegøre for omfanget af mulige forskelle som følge af bassinfradrag eller efterregule-

ring (b og c).

Data om foreløbige fastsættelser (afsnit 3.2)

Data om Skattestyrelsens foreløbige fastsættelser af spildevandsafgiften kommer fra

Skattestyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 2/2023 om tilsyn og afgiftskontrol med spildevand

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring. Det omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger,

hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en

god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper

i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).