r. 19 Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 28. oktober til beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023 og regionernes udtalelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Koncern HR
HR Personale
Kontakt: Janni Malberg
Direkte tlf. 29201720
7. oktober 2024
Side 1/1
Udtalelse fra regionsrådet i Region Syddanmark vedr. beretning 19/2023 om revision af statens
forvaltning 2023
Med forbehold for Regionsrådets godkendelse udtaler Regionsrådsformanden i Region Syddanmark,
på vegne af det samlede Regionsråd, følgende til Indenrigs- og Sundhedsministerens redegørelse til
beretning 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023:
Regionsrådet noterer sig med tilfredshed, at Rigsrevisionen har konkluderet, at Region Syddanmark
generelt overholder gældende regler for regionale ansættelsesmyndigheder og tager skyldige økono-
miske hensyn, når regionen indgår fratrædelsesaftaler.
Ligeledes noterer Regionsrådet sig, at revisionen har vist, at Region Syddanmark i alle stikprøver har
overholdt den økonomiske ramme, der fremgår af bemyndigelsen fra Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, samt at ingen af de udtagne fratrædelsesaftaler samlet set er dyrere end de samlede ud-
gifter ville være ved uansøgt afskedigelse.
Endelig noterer Regionsrådet sig, at Rigsrevisionen ved gennemgangen har ”konstateret mindre re-
gelbrud”, som primært handler om, at ferie ikke er aftalt afviklet i det fulde omfang som
fratrædelsesperioden gav mulighed for. Regionsrådet noterer sig afslutningsvist, at Rigsrevisionen fin-
der, at ”Region Syddanmark bør sikre, at retningslinjerne om afvikling af optjent ferie i bemyndigelsen
fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn om Vanskelige afskedigelsessager overholdes”.
Boulevarden 76, 7100 Vejle
www.regionsyddanmark.dk