Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
SB 19 1
Offentligt

August 2024

— 19/2023

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2023

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

19/2023

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2023

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og ved kom-

mende minister.

Skatteministeren, justitsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri og transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2024.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

Skarpeste kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-843-6

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens forvaltning i

2023

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på de sager, som Rigsrevisionen på grund af sagernes

kritiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere

om i denne

beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i

2023,

og på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af, om stats-

regnskabet er rigtigt i

beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnska-

bet for 2023.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at ministerierne i alle væ-

sentlige henseender har forvaltet i overensstemmelse med reglerne i

23 udførte juridisk-kritiske revisioner, og at ministerierne i alle væ-

sentlige henseender har understøttet en sparsommelig, produktiv el-

ler effektiv forvaltning i 16 udførte forvaltningsrevisioner.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der har været regel-

brud eller mangler på Skatteministeriets, Justitsministeriets, Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris og Transportministeriets områder samt i alle 5 regioner.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende:

•

Skatteministeriet har ikke administreret tilstrækkeligt i overensstem-

melse med en særlig forældelsesregel for underholdsbidrag, og det har

taget for lang tid at afklare, hvilke konsekvenser den utilstrækkelige ad-

ministration har for forældelsen af gæld til inddrivelse.

•

Skatteministeriets inddrivelsessystem PSRM er baseret på en applika-

tion, som leverandøren stoppede med at udsende fejlrettelser til og sik-

kerhedsopdatere i februar 2024. Ministeriet har ikke i tilstrækkeligt

omfang analyseret risici og konsekvenser ved fortsat at bruge applika-

tionen. Skatteministeriet har kendt til problemet siden 2021, men har

ikke en moderniseringsplan for applikationen.

12. august 2024

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Statsrevisorernes bemærkning

•

4 ministerier og alle 5 regioner overholder ikke reglerne i halvdelen af

de 98 fratrædelsesaftaler, som Rigsrevisionen har gennemgået.

•

It-projektet DIX skal digitalisere Fødevarestyrelsens udstedelse af ca.

120.000 eksportcertifikater om året. DIX er forsinket med 3 år, har ik-

ke indfriet projektets målsætninger og har kostet mere end dobbelt så

meget som planlagt. Projektet medfører, at Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeris omkostninger til at udstede certifikater stiger med

9,3 mio. kr. om året fra 2025.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Indholdsfortegnelse

1. Formål og konklusion

.................................................................................................................

1.1. Baggrund

....................................................................................................................................................

2. Resultater af juridisk-kritisk revision

....................................................................................

2.1. Inddrivelse af gæld

................................................................................................................................

2.2. Løn- og ansættelsesdispositioner................................................................................................. 9

3. Resultater af forvaltningsrevision

.......................................................................................

3.1. Sikkerhedsopdatering

......................................................................................................................

3.2. Budgetstyring af flerårige projekter

..........................................................................................

4. Sager, der kan afsluttes

..........................................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.....................................................................................................................................

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

....................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. ja-

nuar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre revisionen følger af § 2,

stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

Beretningen har i udkast været forelagt de omtalte ministerier, hvis

bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Formål og konklusion

Formål og konklusion |

1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om statens forvaltning. Rigsrevisionen har som led i opga-

ven med at revidere statsregnskabet gennemført 39 temarevisioner i 2023. Beretnin-

gen indeholder 4 sager, som vi vil orientere Statsrevisorerne om.

Formålet med temarevisionerne er enten at vurdere, om et ministerium efterlever ud-

valgte regler (juridisk-kritisk

revision),

eller at vurdere, om et ministerium har systemer

og processer, der understøtter en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvaltning

(forvaltningsrevision). Vores revisioner giver ikke grundlag for en samlet konklusion om

hele statens forvaltning.

Figur 1 viser de 2 typer af konklusioner, som vi bruger i beretningen.

Figur 1

Rigsrevisionens standardkonklusioner for juridisk-kritisk revision og

forvaltningsrevision

JURIDISK-KRITISK REVISION

POSITIV

KONKLUSION

KRITISK

UDTALELSE

FORVALTNINGSREVISION

POSITIV

KONKLUSION

KRITISK

UDTALELSE

Ingen væsentlige

regelbrud

Væsentlige regelbrud

Ingen væsentlige

mangler

Væsentlige mangler

Vores konklusion afhænger af, om de regelbrud og mangler, vi finder, er væsentlige, jf.

figur 1. Et regelbrud i den juridisk-kritiske revision er væsentligt, hvis det udgør mere

end 100 mio. kr. eller mere end 10

af ministeriets indtægter eller udgifter til det revi-

derede tema, fx ministeriets lønudgifter eller gebyrindtægter. Herudover kan det ind-

gå i vurderingen, om et regelbrud har væsentlige konsekvenser for borgere og virk-

somheder. En mangel i forvaltningsrevisionen er væsentlig, hvis den påvirker en væ-

sentlig del af ministeriets forvaltning, så systemer og processer ikke understøtter en

sparsommelig, produktiv eller effektiv forvaltning af temaet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Formål og konklusion

positiv konklusion

betyder, at vi ikke har fundet væsentlige regelbrud eller væsent-

lige mangler. Revisionen kan dog have identificeret afgrænsede regelbrud og mangler,

som vi har gjort ministeriet opmærksom på.

kritisk udtalelse

betyder, at regelbrud er væsentlige, eller at manglerne påvirker en

væsentlig del af ministeriets forvaltning.

Vores metodiske tilgang er beskrevet i bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Formål og konklusion

Formål og konklusion |

Hovedkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne i alle væsentlige henseender har

forvaltet i overensstemmelse med reglerne i 23

juridisk-kritiske revisioner.

Rigsrevisionen vurderer desuden, at ministerierne i alle væsentlige hense-

ender har understøttet en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvalt-

ning i 16

forvaltningsrevisioner.

De 39 temarevisioner, som Rigsrevisionen har gennemført i 2023, giver ikke anledning

til kritiske udtalelser.

Rigsrevisionen omtaler 4 sager i beretningen, hvor vi har fundet regelbrud eller mang-

ler i afgrænsede dele af det reviderede tema. De 4 sager viser følgende:

•

Skatteministeriet har administreret inddrivelsen af gæld vedrørende underholdsbi-

drag utilstrækkeligt. Rigsrevisionen finder, at det har taget for lang tid at afklare,

hvilke konsekvenser den utilstrækkelige administration har for forældelsen af gæld

til inddrivelse, jf. pkt. 4.

4 ministerier og alle 5 regioner overholder ikke reglerne i halvdelen af de 98 revi-

derede fratrædelsesaftaler, jf. pkt. 8.

Skatteministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang håndteret, at et 3 år gammelt sy-

stem, som skal inddrive gæld, er baseret på en applikation, der ikke længere bliver

sikkerhedsopdateret, jf. pkt. 11.

Et it-projekt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er forsinket og fordy-

ret og har ikke realiseret det fastsatte mål, jf. pkt. 13.

•

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af forvaltningsrevision

| Formål og konklusion

1.1.

Baggrund

2. Tabel 1 viser de 39 temarevisioner, som vi har gennemført i 2023, fordelt på 21 mini-

sterier og de 5 regioner. Revisionerne er planlagt, så vi minimum hvert 5. år reviderer

de områder, hvor et ministerium har væsentlige indtægter og udgifter.

Tabel 1

Revisioner af ministeriers og regioners forvaltning i 2023

Juridisk-kritisk revision:

Bliver reglerne efterlevet?

Forvaltningsrevision:

Understøtter myndigheden en

sparsommelig, produktiv eller

effektiv forvaltning?

Budgetstyring af flerårige projekter

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Økonomiministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Transportministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

De 5 regioner



Positiv konklusion



Revisionen er omtalt i beretningen

Kilde:

Rigsrevisionen.



Sikkerhedsopdatering af systemer

Løn- og ansættelsesdispositioner

Opkrævning af skatter og afgifter

Rettighedsbestemte overførsler

Aktivitets- og resursestyring

Styring af tilskudsordninger

Gennemførelse af indkøb

Opkrævning af gebyrer

Gennemførelse af salg

Mål- og resultatstyring

Tildeling af tilskud mv.

Inddrivelse af gæld

Styring af indkøb

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Formål og konklusion |

De 8 revisioner, der er markeret med en rød ramme i tabel 1, er omtalt i beretningen.

5 af revisionerne er omtalt i samme tværgående sag om 4 ministeriers og 5 regioners

fratrædelsesaftaler, jf. pkt. 8. Der er således en omtale af 4 sager i beretningen.

Vi følger 34 sager fra tidligere beretninger om revisionen af statens forvaltning og re-

visionen af statsregnskabet. Vi følger op på sagerne løbende for at vurdere, om mini-

sterierne har håndteret de påpegede kritikpunkter. Status for sagerne fremgår af bilag

2. Vi omtaler kun opfølgningssagerne i denne beretning, hvis der fortsat er alvorlig kri-

tik, eller hvis vi vurderer, at sagen kan afsluttes. Det indstilles i kapitel 4, at 2 sager fra

beretningerne om revisionen af statens forvaltning og revisionen af statsregnskabet

kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Resultater af juridisk-kritisk revision

2. Resultater af juridisk-

kritisk revision

2.1. Inddrivelse af gæld

Gæld til det offentlige

Gæld til det offentlige er de

fordringer, der er under ind-

drivelse i Skatteministeriet.

3. I 2023 har vi revideret Skatteministeriets inddrivelse af gæld vedrørende under-

holdsbidrag. Revisionen ligger inden for temaet

inddrivelse af gæld

i tabel 1. Vi har

valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, selv om vi ikke har fundet væsentlige

regelbrud, der giver anledning til en kritisk udtalelse. Det gør vi, fordi Skatteministe-

riet ikke har administreret tilstrækkeligt efter en særregel for underholdsbidrag. I ne-

denstående afsnit giver vi også en generel status på Skatteministeriets inddrivelse

af gæld til det offentlige, som vi har fulgt op på hvert år siden 2008.

Skatteministeriet har administreret inddrivelsen af gæld vedrørende

underholdsbidrag utilstrækkeligt

Skatteministeriet har ikke administreret tilstrækkeligt efter en særlig forældelsesregel

for underholdsbidrag. Rigsrevisionen finder, at det har taget for lang tid at afklare, hvil-

ke konsekvenser den utilstrækkelige administration har for forældelsen af gæld til ind-

drivelse.

SKATTEMINISTERIET

Underholdsbidrag

Når ægtepar skilles, eller et

forældrepar går fra hinanden,

kan Familieretshuset afgøre,

at den ene part skal betale un-

derholdsbidrag til den anden

part.

Hvis den ene part ikke betaler,

kan Udbetaling Danmark læg-

ge ud og opkræve beløbet hos

den part, der ikke har betalt.

Hvis det ikke lykkes at opkræ-

ve pengene, sender Udbeta-

ling Danmark kravet til inddri-

velse hos Gældsstyrelsen.

Udbetaling Danmark

4. Skatteministeriet har ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders ubetalte

gæld til det offentlige. Det omfatter bl.a. gæld, som Udbetaling Danmark sender til ind-

drivelse hos Skatteministeriet, fordi borgere ikke har betalt underholdsbidrag. Ministe-

riet skal sikre, at det er lovligt at inddrive en gældspost, før ministeriet begynder at ind-

drive gælden.

I oktober 2022 blev Udbetaling Danmark og Skatteministeriet opmærksomme på, at

myndighederne ikke har administreret tilstrækkeligt efter en særlig forældelsesregel

for underholdsbidrag. Ifølge forældelseslovens § 8, 1. punktum, forældes gæld fra un-

derholdsbidrag, hvis skyldneren ikke har betalt af på gælden i en sammenhængende

periode på 10 år. Samtidig ophører skyldnerens pligt til at betale eventuelle fremtidige

ydelser, der følger af afgørelsen om underholdsbidrag. Reglerne er dog ændret med

lovforslag L188, som blev vedtaget den 4. juni 2024.

På grund af den utilstrækkelige administration blev Skatteministeriet i tvivl om, hvor-

vidt gæld vedrørende underholdsbidrag var forældet. Risikoen for forældelse knytte-

de sig til gældsposter for en samlet værdi af 12,8 mia. kr. ultimo 2023.

Udbetaling Danmark hører un-

der Beskæftigelsesministeriet

og er en selvejende institution

med egen bestyrelse.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af juridisk-kritisk revision |

Vores revision viser, at Skatteministeriet har håndteret risikoen for forældelse på

2 forskellige måder:

Stop af inddrivelse: Skatteministeriet stoppede inddrivelsen af gældsposter til en

værdi af 4,3 mia. kr., da ministeriet vurderede, at risikoen for forældelse var for høj.

Gældsposterne kan være forældede, efter ministeriet modtog dem til inddrivelse

fra Udbetaling Danmark.

•

Fortsat inddrivelse: Skatteministeriet fortsatte med at inddrive gældsposter til en

værdi af 8,5 mia. kr., selv om der var risiko for, at posterne var forældede. Der er

udelukkende risiko for, at posterne er forældede,

før

ministeriet modtog dem til

inddrivelse fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark oplyste til Skattemini-

steriet, at risikoen for forældelse af gældsposterne var lav, hvilket ministeriet lag-

de til grund for beslutningen om at fortsætte inddrivelsen. Ministeriet modtog ikke

yderligere dokumentation for denne risikovurdering.

•

Rigsrevisionen fandt i forbindelse med revisionen, at inddrivelsen af de 8,5 mia. kr. var

i strid med Skatteministeriets egen juridiske vejledning, som indebærer, at gældsind-

drivelsen skal stoppes, hvis der er tvivl om forældelse. Ministeriet har oplyst, at det var

lovligt at fortsætte inddrivelsen, men at den juridiske vejledning ikke indeholder en kor-

rekt og fuldstændig beskrivelse af gældende ret, jf. boks 1.

Skatteministeriets juridi-

ske vejledning

Boks 1

Skatteministeriets juridiske vejledning indeholder ikke en

korrekt og fuldstændig beskrivelse af gældende ret

Det fremgår af Skatteministeriets juridiske vejledning, at

”det

følger af almindelige rets-

grundsætninger, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan inddrive fordringer, for

hvilke der er tvivl om retskraft”

”ved

tvivl om en fordrings retskraft forstås, at der er

en risiko for, at fordringen er forældet og dermed bortfaldet”,

jf. afsnit G.A.1.1.4.

Skatteministeriet har oplyst, at den juridiske vejledning ikke indeholder en korrekt og

fuldstændig beskrivelse af gældende ret. Det er således ministeriets juridiske vurdering,

at det var lovligt at fortsætte inddrivelsen, selv om der er tvivl om, hvorvidt fordringerne

var forældede. Ministeriet har herudover tilkendegivet, at ministeriet har inddrevet gæl-

den inden for rammerne af gældende ret og almindelige retsgrundsætninger.

Rigsrevisionen har ikke fået foretaget en juridisk afklaring af, om dette er korrekt, men

henstiller til, at Skatteministeriet sørger for, at der er overensstemmelse mellem den ju-

ridiske vejledning og gældende ret.

Skatteministeriets

juridiske

vejledning

er en gennemgang

af regler, lovgivning og gæl-

dende praksis på Skattefor-

valtningens område. Vejled-

ningen har status af et cirku-

lære og er bindende for Skat-

teforvaltningens medarbej-

dere. Vejledningen er offent-

ligt tilgængelig.

Skatteministeriet har siden 2022 arbejdet på at afklare, hvilke regler der gælder for

forældelse af underholdsbidrag, og er i juni 2024 ikke færdig med afklaringen.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Resultater af juridisk-kritisk revision

Skatteministeriet og Udbetaling Danmark er i juni 2024 fortsat ved at afklare, hvor

stor en del af gældsposterne der kan være forældede. Afklaringen er vanskeliggjort

af, at hverken ministeriet eller Udbetaling Danmark systematisk har registreret da-

toen for afgørelsen om underholdsbidrag. Derfor ved hverken ministeriet eller Udbe-

taling Danmark, hvornår der er gået 10 år, uden at der er betalt underholdsbidrag i

henhold til afgørelsen, og dermed, hvornår gælden er forældet.

Rigsrevisionen finder, at det har taget for lang tid at afklare, hvilke konsekvenser den

utilstrækkelige administration har for forældelsen af gæld til inddrivelse.

Skatteministeriet anerkender, at indsatsen med at få afklaret problemstillingens om-

fang og de gældende forældelsesregler har været langvarig.

Status på Skatteministeriets generelle inddrivelse af gæld til det offentlige

5. Sagen om Skatteministeriets inddrivelse af gæld til det offentlige blev første gang

omtalt i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2008, pkt. 157-163, jf. bi-

lag 2.

Skatteministeriet har i 2023 inddrevet gæld for 14,1 mia. kr., hvilket er en stigning i for-

hold til 2022, hvor ministeriet inddrev 12,5 mia. kr., jf. figur 2.

Figur 2

Udviklingen i den samlede gæld til det offentlige og det årlige provenu

fra inddrivelsen i perioden 2014-2023 (2023-priser)

(Mia. kr.)

200

180

160

140

120

100

SAP 38

134,5

101,2

115,6

141,0

149,5

158,8

165,5

161,2

172,2

153,3

7,5

7,7

6,9

8,6

8,9

10,6

12,6

12,5

14,1

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

SAP 38 er et regnskabssy-

stem, som Skatteministeriet

bruger til både opkrævning og

inddrivelse af udvalgte gælds-

poster, bl.a. atypiske gælds-

poster, der kræver særlig

sagsbehandling.

Gæld til det offentlige ultimo året

Gæld inddrevet i løbet af året

Note: Gælden til det offentlige omfatter udenlandske gældsposter og gæld til inddrivelse i SAP 38. Skattemini-

steriet har omregnet værdien af den nominelle gæld til faste priser på baggrund af

”Økonomisk

Redegø-

relse” fra december 2023.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af juridisk-kritisk revision |

Det fremgår af figur 2, at den samlede gæld til det offentlige udgjorde 172,2 mia. kr.

ved udgangen af 2023. Det er en stigning på 18,9 mia. kr. i forhold til 2022. Den sam-

lede gæld er steget i 2023, fordi værdien af de gældsposter, der er sendt til inddrivel-

se, overstiger den værdi, som Skatteministeriet har inddrevet. Ca. halvdelen af stig-

ningen skyldes ifølge ministeriet nye gældsposter fra den såkaldte udbyttesag, der

har en samlet værdi af ca. 9,1 mia. kr.

⅓

af den offentlige gæld er til inddrivelse i Skatteministeriets nyeste inddrivelses-

system PSRM

6. Den samlede gæld til det offentlige inddrives fortsat via forskellige systemer i Skat-

teministeriet. I ministeriets nyeste inddrivelsessystem, PSRM (Public Sector Revenue

Management), kan ministeriet bruge alle inddrivelsesværktøjerne, herunder løninde-

holdelse, som er et af de mest effektive værktøjer. Ministeriet kan dog ikke bruge fle-

re inddrivelsesværktøjer på samme tid, selv om ministeriet har hjemmel hertil. Ved ud-

gangen af 2023 var 32,2 % af gælden til det offentlige til inddrivelse via PSRM. Det er

en stigning i forhold til 2022, hvor 30,1 % af gælden var til inddrivelse via PSRM.

Gæld for 117 mia. kr., svarende til 67,8 % og dermed hovedparten af den samlede gæld

til det offentlige, inddrives fortsat via andre systemer (DMI og SAP 38), hvor Skattemi-

nisteriet bl.a. ikke kan bruge lønindeholdelse. Ministeriet forventer at kunne begynde

at lønindeholde via DMI fra 3. kvartal 2024.

Inddrivelsesværktøjer

Inddrivelsesværktøjer omfat-

ter bl.a.:

•

lønindeholdelse

•

modregning i udbetalinger

fra Skatteforvaltningen, fx

restskat

•

udlæg i aktiver

•

afdragsordninger.

Udviklingen af PSRM

Rigsrevisionen har tidligere

revideret Skatteministeriets

udvikling af det nye inddrivel-

sessystem, PSRM, og tilslut-

ning af fordringshavere. Vi føl-

ger stadig sagen, som kan læ-

ses på vores

hjemmeside.

DMI

DMI er Skatteministeriets

gamle inddrivelsessystem,

der skal udfases på sigt.

2.2. Løn- og ansættelsesdispositioner

Ministerierne og regionerne skal sikre, at ansattes løn- og ansættelsesvilkår følger

regler og aftaler, fx når de indgår ansættelseskontrakter og fratrædelsesaftaler. Når

et ansættelsesforhold afsluttes, skal ministerierne og regionerne bruge de almindeli-

ge regler om opsigelse og afskedigelse. I helt særlige tilfælde må ministerierne indgå

en fratrædelsesaftale, jf. Personale Administrative Vejledning (PAV). Regionerne må

kun indgå fratrædelsesaftaler i vanskelige afskedigelsessager, jf. bemyndigelse fra

Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

7. I 2023 har vi revideret udbetaling af fast løn og engangsudbetalinger, fx tillæg til che-

fer og overarbejde til ansatte, i 4 ministerier. Vi har revideret 304 sager. Vi har også

udført dataanalyser for at afdække eventuelle systematiske fejl i lønudbetalingerne.

Denne del af revisionen omtales ikke i beretningen.

Derudover har vi undersøgt omfanget af fratrædelsesaftaler i alle 21 ministerier og i de

5 regioner. Vi har udtaget en stikprøve på 98 fratrædelsesaftaler fordelt på 4 ministe-

rier og alle 5 regioner. De 4 ministerier er udvalgt, fordi de har flest fratrædelsesaftaler

og udbetaler de dyreste fratrædelsesgodtgørelser. De 98 fratrædelsesaftaler, der ud-

gør stikprøven hos ministerierne og regionerne, er udvalgt på baggrund af størrelsen

på fratrædelsesgodtgørelserne.

Vi har valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, selv om regelbruddene ikke er væ-

sentlige nok til en kritisk udtalelse. Det gør vi, fordi de regelbrud, vi har fundet, går igen

på tværs af de 4 ministerier og de 5 regioner.

Fratrædelsesaftale

En fratrædelsesaftale er en

gensidig aftale mellem en ar-

bejdsgiver og en ansat om at

bringe en ansættelse til ophør.

En fratrædelsesaftale erstat-

ter en afskedigelse fra ar-

bejdsgiverens side eller en op-

sigelse fra den ansattes side.

Fratrædelsesaftaler adskiller

sig også fra aftaler om frivillig

fratræden. Disse aftaler er i

staten omfattet af et særligt

cirkulære.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Resultater af juridisk-kritisk revision

Regelbrud i 4 ministeriers og 5 regioners fratrædelsesaftaler

JUSTITSMINISTERIET

INDENRIGS- OG

SUNDHEDSMINISTERIET

MINISTERIET FOR

FØDEVARER, LANDBRUG

OG FISKERI

TRANSPORTMINISTERIET

ALLE 5 REGIONER

Brugen af fratrædelsesaftaler er stigende. Ministerierne og regionerne overholder ikke

reglerne i halvdelen af de 98 fratrædelsesaftaler, som vi har gennemgået. Bl.a. bliver

fratrædelsesaftalerne i ministerierne ikke kun indgået i helt særlige tilfælde, som reg-

lerne foreskriver, og regionerne har i flere tilfælde ansat chefer, der fra første arbejds-

dag har gunstigere fratrædelsesvilkår, end de almindelige overenskomstvilkår giver.

8. Vi kan konstatere, at antallet af fratrædelsesaftaler i staten er steget fra 81 aftaler i

2013 til 227 aftaler i 1. halvår 2023. Antallet af ansatte i staten er ikke steget tilsvaren-

de i samme periode. Vi har ikke oplysninger om udviklingen i regionerne. Når vi tager

hensyn til, at der er flere ansatte i regionerne end i staten, kan vi dog konstatere, at re-

gionerne har indgået dobbelt så mange fratrædelsesaftaler som staten i perioden ja-

nuar 2022 - august 2023.

Figur 3 viser antal fratrædelsesaftaler målt pr. mia. kr. i lønudgift i 4 ministerier og i de

5 regioner.

Figur 3

Antal fratrædelsesaftaler målt pr. mia. kr. i lønudgift i 4 ministerier og i de 5 regioner

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og regionerne.

Det fremgår af figur 3, at antallet af fratrædelsesaftaler varierer blandt de 4 ministe-

rier og de 5 regioner, som vi har revideret. Transportministeriet og Region Hovedsta-

den har indgået flest fratrædelsesaftaler set i forhold til deres lønudgifter.

Figur 4 viser fordelingen af de dyreste fratrædelsesgodtgørelser i de 4 ministerier og

de 5 regioner.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af juridisk-kritisk revision |

Figur 4

De dyreste fratrædelsesgodtgørelser i de 4 ministerier og de 5 regioner

4.438.000 kr.

2.240.000 kr.

1.188.000 kr.

989.000 kr.

1.421.000 kr.

919.000 kr.

292.000 kr.

395.000 kr.

271.000 kr.

Indenrigs- og

Sundheds-

ministeriet

Transport-

ministeriet

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Justits-

ministeriet

Region

Midtjylland

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Region

Nordjylland

Region

Syddanmark

Note: Opgørelsen dækker udbetalte fratrædelsesgodtgørelser i perioden september 2022 - januar 2024.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og regionerne.

Det fremgår af figur 4, at Region Midtjylland har udbetalt den dyreste fratrædelses-

godtgørelse (ca. 4,4 mio. kr.) til en fratrådt chef. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har udbetalt den dyreste fratrædelsesgodtgørelse blandt de 4 ministerier, nemlig ca.

1,2 mio. kr. til en fratrådt chef.

Reglerne følges ikke i halvdelen af de 98 gennemgåede fratrædelsesaftaler

9. Vores revision viser, at ministerierne og regionerne ikke følger reglerne i halvdelen

af de 98 gennemgåede fratrædelsesaftaler. Fx har Indenrigs- og Sundhedsministeriet

indgået 4 fratrædelsesaftaler og Transportministeriet 2 fratrædelsesaftaler som led

i besparelser og opgaveomlægninger, hvilket er i strid med statens regler, jf. boks 2.

Derudover er der eksempler på, at ministerierne ikke har beregnet fratrædelsesgodt-

gørelserne korrekt, og at regionerne ikke følger reglerne om, at cheferne så vidt muligt

skal afholde den resterende ferie i den periode, hvor de er fritstillet. Regionerne har i

stedet udbetalt den resterende ferie.

Boks 2 viser udvalgte regler for fratrædelsesaftaler.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Resultater af juridisk-kritisk revision

Boks 2

Regler for fratrædelsesaftaler

Ministerierne og regionerne skal følge de almindelige regler for afskedigelse og opsigel-

se. Det er fx reglerne om opsigelsesvarsler i funktionærloven og de processuelle regler i

forvaltningsloven om bl.a. partshøring af en ansat, der bliver afskediget. Reglerne skal

bl.a. beskytte de ansatte mod usaglige afskedigelser.

Når et ministerium eller en region indgår en fratrædelsesaftale med en ansat, bortfalder

de almindelige regler for afskedigelse og opsigelse.

Fratrædelsesaftaler kan kun indgås ved vanskelige afskedigelsessager i regionerne og i

helt særlige tilfælde i ministerierne og kan fx ikke bruges ved besparelser og opgaveom-

lægninger i ministerierne. Desuden skal regionerne overholde en økonomisk ramme for

aftalerne, og ministerierne skal udvise sparsommelighed ved at sikre, at aftalerne ikke

bliver dyrere, end hvis de havde afskediget den ansatte.

Desuden bør regionerne kun i ganske særlige tilfælde ansætte chefer, som fra ansættel-

sestidspunktet har ret til fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Kilde:

Finansministeriets Personale Administrative Vejledning, bemyndigelse fra Regionernes Løn-

nings- og Takstnævn om vanskelige afskedigelsessager og

”Vejledning –

rammeaftale om

kontraktansættelse for chefer hhv. lægelige chefer”.

Vores revision viser også, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland har indgået

fratrædelsesaftaler med gunstigere vilkår, end de almindelige overenskomstvilkår gi-

ver. De gunstigere vilkår består i, at cheferne

–

mod et mindre overenskomstbestemt

fradrag i lønnen på ca. 400 kr. om måneden

–

fra ansættelsestidspunktet har ret til en

fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn ved en afskedigelse. Sådanne

vilkår bør ifølge reglerne kun aftales i ganske særlige tilfælde. Vi har revideret 13 fra-

trædelsesaftaler i de 2 regioner, og i 7 af aftalerne har der været aftalt gunstigere vil-

kår. I Region Hovedstaden gælder de gunstigere vilkår i 4 af de 9 reviderede fratræ-

delsesaftaler. I Region Midtjylland gælder de gunstigere vilkår i 3 af de 4 reviderede

fratrædelsesaftaler. I begge regioner har de gunstigere vilkår været gældende fra an-

sættelsestidspunktet. De 2 regioner har således aftalt gunstigere fratrædelsesvilkår i

mere end halvdelen af de reviderede fratrædelsesaftaler.

I 3 af de 7 fratrædelsesaftaler, der er indgået med gunstigere fratrædelsesvilkår, fra-

trådte cheferne inden for de første år af ansættelsen. Konsekvensen er, at de 3 chefer

har fået en fratrædelsesgodtgørelse på mellem 250.000 kr. og 600.000 kr. mere, end

de ville have været berettigede til efter de almindelige vilkår, jf. figur 5.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af juridisk-kritisk revision |

Figur 5

3 eksempler på gunstigere fratrædelsesgodtgørelser

EKSEMPEL 1: CHEF I REGION HOVEDSTADEN

Fratrædelsesgodtgørelse

ved almindelige vilkår

Fratrædelsesgodtgørelse på

grund af gunstigere vilkår

EKSEMPEL 3: CHEF I REGION MIDTJYLLAND

Fratrædelsesgodtgørelse

ved almindelige vilkår

Fratrædelsesgodtgørelse på

grund af gunstigere vilkår

8 måneder

12 måneder

+450.000 kr.

8 måneder

12 måneder

+600.000 kr.

EKSEMPEL 2: CHEF I REGION HOVEDSTADEN

Fratrædelsesgodtgørelse

ved almindelige vilkår

Fratrædelsesgodtgørelse på

grund af gunstigere vilkår

10 måneder

12 måneder

+250.000 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Resultater af forvaltningsrevision

3. Resultater af

forvaltningsrevision

3.1. Sikkerhedsopdatering

Ministerierne er afhængige af stabile og sikre it-systemer for at kunne løse deres op-

gaver. Derudover indeholder systemerne følsomme oplysninger om borgere og virk-

somheder. Derfor er det vigtigt, at ministerierne beskytter it-systemerne mod ned-

brud, misbrug og datalæk, hvilket bl.a. forudsætter, at systemerne supporteres og sik-

kerhedsopdateres. Kravene fremgår bl.a. af den internationale standard for informa-

tionssikkerhed ISO 27001, som staten er forpligtet til at følge.

10. Rigsrevisionen reviderer hvert år udvalgte it-systemer i staten for at vurdere, om

systemerne er stabile og sikre. I dette afsnit omtaler vi en sag om manglende håndte-

ring af systemmodernisering og sikkerhedsrisici, som vi finder det relevant at gøre

Statsrevisorerne opmærksom på.

Vi har valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, selv om manglerne ikke har givet

anledning til en kritisk udtalelse. Det gør vi, fordi Skatteministeriet ikke i tilstrækkeligt

omfang har håndteret sikkerhedsudfordringer i inddrivelsessystemet PSRM.

Vi har tidligere omtalt en lignende problemstilling i beretning nr. 6/2023 om it-sikker-

heden på Statens It’s

servere.

Skatteministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang håndteret sikkerheds-

udfordringer i inddrivelsessystemet PSRM

Skatteministeriets inddrivelsessystem PSRM er baseret på en applikation, som leveran-

døren stoppede med at udsende fejlrettelser til og sikkerhedsopdatere i februar 2024.

Ministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang analyseret risici og konsekvenser ved fortsat

at bruge applikationen. Desuden har ministeriet ikke en moderniseringsplan for appli-

kationen. Ministeriet har kendt til problemet siden 2021 og har derved ikke udvist den

fornødne rettidige omhu.

SKATTEMINISTERIET

Applikation

En applikation er et program,

der er designet til at udføre

specifikke funktioner. Appli-

kationen virker i samspil med

andre elementer, fx databaser,

servere og operativsystemer.

11. Skatteministeriet inddriver borgeres og virksomheders gæld til det offentlige via bl.a.

inddrivelsessystemet PSRM. PSRM er baseret på applikationen Oracle PSRM. Syste-

met blev taget fuldt i brug i 2021 og kostede ifølge ministeriet 1,3 mia. kr.

Vores revision viser, at leverandøren stoppede med at udsende fejlrettelser til og sik-

kerhedsopdatere applikationen bag PSRM i februar 2024. Sikkerhedsopdateringer

forbedrer it-sikkerheden ved at inddæmme sikkerhedsbrister og beskytte mod nye

trusler. Applikationer, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres, kan udgøre en sik-

kerhedsrisiko. Sårbarheder vil i værste fald kunne medføre, at Skatteministeriet ikke

kan bruge PSRM til at inddrive borgernes og virksomhedernes gæld.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af forvaltningsrevision |

Skatteministeriet har siden 2021 kendt til, at den nuværende applikation skulle udfa-

ses. Ministeriet fik udarbejdet en tilstandsvurdering af inddrivelsessystemerne i 2021.

Det fremgår af vurderingen, at det er

alarmerende kritisk,

at ministeriet får flyttet

PSRM til en ny applikation inden udfasningen af den nuværende applikation i 2024.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet i 2022 besluttede at have fokus på driftsoptime-

ring og performance af PSRM. Ministeriet er ved at udarbejde en moderniseringsplan

for PSRM, der forventes færdig i 2. halvår 2024. Vi kan således konstatere, at ministe-

riet endnu ikke har en plan for at flytte PSRM til en ny applikation.

Skatteministeriet har oplyst, at leverandøren fortsat giver begrænset teknisk support,

og at ministeriet råder over driftssupport og erfarne udviklere. Ministeriet har også op-

lyst, at de øvrige dele af PSRM, fx databaser og servere, fortsat sikkerhedsopdateres.

Ministeriet vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt er sårbarheder i applikatio-

nen, der udgør en sikkerhedsrisiko, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at PSRM ikke kan til-

gås via internettet. Rigsrevisionen bemærker dog, at selv om PSRM ikke kan tilgås via

internettet, vil der alt andet lige være en risiko for, at udefrakommende kan skaffe sig

adgang til Skatteministeriets netværk og på den måde få adgang til PSRM.

Skatteministeriet har oplyst, at flytningen af PSRM til en ny applikation er teknisk kom-

pliceret og tidskrævende, bl.a. fordi PSRM indeholder mange funktioner, der er udvik-

let specielt til Skatteministeriet. Ministeriet videreudvikler fortsat på funktioner i den

udfasede applikation. Nogle af funktionerne kan ikke umiddelbart flyttes fra den udfa-

sede applikation til en ny applikation. For at flytte funktionerne skal de helt eller delvist

udvikles på ny. Ministeriet har ikke estimeret udgifterne til flytningen.

Rigsrevisionen gør opmærksom på, at argumentet om, at opgaven er kompleks og

tidskrævende, også er et argument for, at Skatteministeriet burde have igangsat ar-

bejdet langt tidligere.

3.2. Budgetstyring af flerårige projekter

Flerårige projekter er fx it-projekter, der skal realisere et bestemt formål inden for den

tid og det budget, der er afsat. Ministerierne skal bl.a. basere budgettet på realistiske

estimater. Kravene til ministeriernes budgetstyring fremgår af budgetvejledningen og

af den statslige it-projektmodel.

12. I 2023 har vi revideret budgetstyringen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-

keri, jf. tabel 1, s. 4. Revisionen omfattede 2 it-projekter, og vi kan konstatere mangler i

styringen af det ene projekt, som vi omtaler her.

Vi har valgt at orientere Statsrevisorerne om sagen, selv om manglerne ikke giver an-

ledning til en kritisk udtalelse. Det gør vi, fordi it-projektet både er blevet forsinket og

fordyret.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Resultater af forvaltningsrevision

MINISTERIET FOR

FØDEVARER, LANDBRUG

OG FISKERI

It-projekt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er forsinket

og fordyret og har ikke realiseret det fastsatte mål

It-projektet DIX er forsinket med 3 år og har kostet mere end dobbelt så meget som

planlagt. Projektet har realiseret 18 % af målet om at digitalisere Fødevarestyrelsens ud-

stedelse af certifikater for eksport af fødevarer til lande uden for EU. Projektet medfø-

rer, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris omkostninger til at udstede cer-

tifikater stiger med 9,3 mio. kr. om året fra 2025.

DIX

DIX står for digitale eksport-

certifikater. Virksomheder,

som eksporterer fødevarer,

foder og animalske biproduk-

ter til lande uden for EU, skal

bruge DIX, når de vil anmode

Fødevarestyrelsen om et eks-

portcertifikat.

Eksportcertifikat

13. It-projektet DIX skal digitalisere Fødevarestyrelsens udstedelse af ca. 120.000 eks-

portcertifikater om året. Certifikaterne udstedes til ca. 420 virksomheder, der ekspor-

terer fødevarer til lande uden for EU. Virksomhederne betaler en afgift til Fødevaresty-

relsen for hvert certifikat, de får udstedt. Boks 3 viser DIX-projektets forløb og bag-

grund.

Boks 3

Hvis en virksomhed skal eks-

portere fødevarer fra Dan-

mark til lande uden for EU,

kræver det et eksportcertifi-

kat. Certifikatet skal doku-

mentere, at varerne lever op

til modtagerlandets krav om

fx fødevaresikkerhed.

Fødevarestyrelsen udsteder

ca. 120.000 eksportcertifika-

ter om året. Den danske eks-

portør betaler et gebyr på 117

kr. for hvert certifikat.

Forløbet for digitaliseringen af eksportcertifikater i DIX-pro-

jektet

Oprindeligt projekt

KR.

Replanlagt projekt

Realiseret projekt

25 mio. kr.

KR.

56 mio. kr.

100 % digitalisering

2018

2021

2022

25 % digitalisering

KR.

59 mio. kr.

18 % digitalisering

2024

Oprindeligt skulle alle eksportcertifikater have været digitale i 2021. Udgiften var skøn-

net til 25 mio. kr. I 2022 replanlagde Fødevarestyrelsen projektet. De samlede udgifter

steg til 56 mio. kr., og projektafslutningen blev udskudt fra 2021 til 2024. Målet om at di-

gitalisere 100 % af certifikaterne blev ændret til 25 %. DIX blev taget i brug i februar 2024.

Ved projektafslutningen medio april 2024 var ca. 18 % af certifikaterne udrullet i syste-

met. Styrelsen har oplyst, at arbejdet med at udrulle certifikaterne i systemet fortsætter

og vil blive finansieret af styrelsens driftsbevilling.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen.

Vores revision viser, at DIX-projektet ikke var baseret på realistiske estimater ved re-

planlægningen i 2022. Fødevarestyrelsen havde afsat for lidt tid til den eksterne leve-

randørs videreudvikling af projektet, selv om styrelsen vidste, at leverandørens estima-

ter var for optimistiske. Styrelsen havde desuden afsat for lidt tid til at afklare finansie-

ringen af it-systemets drift fra 2023 og frem, hvilket betød, at ibrugtagningen af syste-

met blev udskudt til 2024.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Resultater af forvaltningsrevision |

Fødevarestyrelsen forventer, at administrationsudgifterne til udstedelse af eksport-

certifikater vil stige med ca. 9,3 mio. kr. om året på grund af øgede udgifter til drift,

vedligeholdelse og afskrivninger på det nye it-system. Administrationsudgifterne ud-

gjorde ca. 17,4 mio. kr. i 2023. Det er endnu ikke afklaret, hvordan merudgifterne skal

finansieres efter 2024.

Endelig kan vi konstatere, at Fødevarestyrelsen har overestimeret gevinsterne ved

DIX-projektet. I projektets businesscase er det overestimeret, hvor meget tid styrel-

sen bruger på den manuelle udstedelse af eksportcertifikater. Den digitale proces for

udstedelse af certifikater har vist sig at være dyrere i administration end den manuel-

le proces. Vores revision viser, at styrelsen ikke ændrede estimatet i forbindelse med

replanlægningen, selv om styrelsen var klar over, at estimatet ikke var retvisende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at budgetforøgelsen pri-

mært skyldes, at it-systemet har vist sig at være mere komplekst at udvikle end op-

rindeligt estimeret.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Sager, der kan afsluttes

4. Sager, der kan afsluttes

14. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har taget initiativer, der imødekommer

kritikken i nedenstående 2 sager. Rigsrevisionen indstiller derfor, at sagerne afsluttes.

Sagerne er fra tidligere beretninger om revisionen af statens forvaltning og revisionen

af statsregnskabet. Bilag 2 viser de 34 sager, som vi fortsat følger.

Statens It har styrket databasesikkerheden

15. Vi har fulgt op på en sag fra 2019, hvor der var væsentlige mangler i den it-sikker-

hed, som Statens It leverede til 4 kunder. Rigsrevisionen fandt, at Statens It burde

styrke databasesikkerheden

–

særligt i forhold til Miljøstyrelsen og Energistyrelsen.

Sagen blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af statens forvaltning i

2019, pkt. 62, jf. bilag 2.

FINANSMINISTERIET

Vores revision i 2022 og 2024 viser, at Statens It har rettet op på manglerne. Statens

It sikrer nu, at der er en tilstrækkelig it-sikkerhed i de databaser, der understøtter de

tilskudsadministrative systemer i Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Socialstyrelsen

samt tilskudsudbetalingssystemet i Landbrugsstyrelsen. Statens It har bl.a. styrket

kontrollen med, at der er de rette brugerrettigheder, at der er en tilstrækkelig logning,

og at de tekniske sårbarheder er håndteret tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer

på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Skatteministeriet overholder interne frister for sagsbehandlingstider

16. Vi har fulgt op på en sag fra 2015 om fejl i opgørelsen af sagsbehandlingstider og

manglende overholdelse af frister for sagsbehandlingstider på udvalgte områder i det

daværende SKAT. Sagen om Skatteministeriets opgørelse og overholdelse af frister

for sagsbehandlingstider blev første gang omtalt i beretningen om revisionen af stats-

regnskabet for 2015, pkt. 98, jf. bilag 2.

SKATTEMINISTERIET

Vores revision i 2023 viser, at Skatteministeriet sætter frister for sagsbehandlingsti-

den på 2 af de 3 undersøgte fagområder. Ministeriet har valgt ikke at sætte frister for

sagsbehandlingstiden på

fagområdet ”Erhvervsrestancer”, da

der er tale om sager,

som ikke igangsættes på baggrund af henvendelser fra borgere eller virksomheder.

Ministeriet har overholdt fristerne

for sagsbehandlingstiden på fagområdet ”Jura” si-

den 2019 og på fagområdet ”Person” siden 2022.

Ministeriet har desuden forbedret

sine opgørelsesmetoder, og vi har ikke konstateret fejl i opgørelsen. Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 1. august 2024

Birgitte Hansen

rigsrevisor

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Metodisk tilgang

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Rigsrevisionen gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvalt-

ningsrevisioner som en del af revisionen af statsregnskabet, jf. standarderne for of-

fentlig revision. En

juridisk-kritisk

revision handler om, hvorvidt et udvalgt tema for-

valtes i overensstemmelse med relevante regler, fx meddelte bevillinger, love, andre

forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. En

forvaltningsrevision

handler

om, hvorvidt et ministerium har systemer og processer, der i alle væsentlige hense-

ender understøtter sparsommelighed, produktivitet eller effektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi reviderer væsentlige forvaltningsområder i ministeri-

erne i løbet af 5 år. Vi har fastlagt 15 forvaltningsområder, som vi anser for at være

centrale, fordi der er tale om store udgifter eller indtægter i statsregnskabet, eller

fordi områderne er afgørende for en effektiv forvaltning, jf. tabel A.

Tabel A

Forvaltningsområder, som vi reviderer minimum hvert 5. år

Juridisk-kritiske revisioner

a. Gennemførelse af indkøb

b. Løn- og ansættelsesdispositioner

c. Gennemførelse af salg

d. Opkrævning af gebyrer

e. Tildeling af tilskud mv.

Rettighedsbestemte overførsler

g. Opkrævning af skatter og afgifter

h. Inddrivelse af gæld

Kilde:

Standarderne for offentlig revision.

Forvaltningsrevisioner

a. Aktivitets- og resursestyring

b. Mål- og resultatstyring

c. Styring af indkøb

d. Budgetstyring af flerårige projekter

e. Styring af tilskudsordninger

Styring af opkrævning af skatter og afgifter

g. Styring af inddrivelse af gæld

Hver revision er afgrænset til et tema, dvs. bestemte dispositioner, systemer eller pro-

cesser. Vi vælger et tema, hvor der er risiko for, at et ministerium ikke overholder reg-

lerne eller ikke understøtter, at forvaltningen er sparsommelig, produktiv eller effektiv.

Vi reviderer de enkelte temaer på baggrund af konkrete regler, der er centrale for det

udvalgte tema. Revisionerne bygger på en gennemgang af dokumenter, der beskriver

ministeriets forretningsgange, interviews med centrale medarbejdere samt stikprøver

og cases, der kan afdække, om ministeriet i praksis lever op til kriterier om fx regel-

overholdelse, sparsommelighed, produktivitet eller effektivitet.

Afslutningsvist vurderer vi, om der er væsentlige regelbrud eller væsentlige mangler i

forvaltningen på det reviderede område. Vi vurderer, at et regelbrud er væsentligt, hvis

det udgør mere end 100 mio. kr. eller mere end 10

af ministeriets udgifter eller ind-

tægter til det reviderede tema, fx ministeriets samlede indkøbsudgifter. Tærsklen for

§ 38. Skatter og afgifter er 937 mio. kr. Herudover kan det indgå i vurderingen, om et

regelbrud har væsentlige konsekvenser for borgere og virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Metodisk tilgang

Ved forvaltningsmangler kan vi ikke opgøre den økonomiske værdi på tilsvarende

måde. Derfor vurderer vi, om manglerne er væsentlige for ministeriet, dvs. om mang-

lerne har påvirket ministeriets sparsommelighed, produktivitet eller effektivitet i væ-

sentligt omfang. Vurderingen kan også tage højde for, om manglerne påvirker ministe-

riets økonomistyring og forvaltning i væsentligt omfang.

Beretningen handler om dispositioner og aktiviteter i 2023. Vi omtaler dog revisions-

resultater, som vi har opnået frem til juni 2024, hvis de er relevante for sagerne i beret-

ningen. Vi anvender de betegnelser på ministerier, der var gældende, da vi udførte re-

visionen.

Kvalitetssikring

Revisionen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som om-

fatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer og

medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilaget viser 34 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statens forvaltning og revisionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne,

indtil Statsrevisorerne vurderer, at ministerierne har løst de problemer, som Statsre-

visorerne og Rigsrevisionen har påpeget. Rigsrevisionen indstiller at afslutte sagerne,

der er beskrevet i beretningens pkt. 15 og 16.

Forhold, der skal følges

§ 6. Udenrigsministeriet

It-sikkerhed

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 63

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 23.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Udenrigsministeriets arbejde med at

håndtere og forebygge cybertrusler

•

Udenrigsministeriets arbejde med at

sikre, at ISO 27001-standarden im-

plementeres

•

Udenrigsministeriets arbejde med at

teste og forbedre beredskabsplanen.

§ 7. Finansministeriet

It-sikkerheden hos National

Sundheds-it (NSI)

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 162

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 57

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 45

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 24.

Statens It har overtaget ansvaret og

mangler at løse 3 udeståender:

•

afslutning på transitionen af netvær-

ket

•

dokumenterede tests af det dublere-

de netværk.

•

udarbejdelse og test af den tekniske

reetableringsplan for netværket.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen af-

sluttes, jf. denne beretning, pkt. 15.

Vi følger nedenstående punkt:

•

ministeriernes arbejde med at im-

plementere 4 grundlæggende tiltag

til beskyttelse mod hackerangreb.

It-sikkerhed i databaser hos

kunder i Statens It

Forebyggelse af hackerangreb

hos NaturErhvervstyrelsen

(nu Fiskeristyrelsen) og SVANA

(nu Miljøstyrelsen)

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 62

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 22.

•

Beretning nr. 21/2016,

afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

§ 9. Skatteministeriet

Skatteministeriets udfordringer

på inddrivelsesområdet

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 19/2008,

pkt. 157-163

•

Notat af 9. marts 2010,

pkt. 14

•

Beretning nr. 18/2009,

pkt. 164-167

•

Notat af 25. februar 2011,

pkt. 52

•

Beretning nr. 16/2010,

pkt. 93-95

•

Notat af 6. marts 2012,

pkt. 13

•

Beretning nr. 22/2011,

pkt. 181

•

Notat af 12. marts 2013,

pkt. 26

•

Beretning nr. 18/2012,

pkt. 206

•

Notat af 3. marts 2014,

pkt. 24-25

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 109-113

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 34-37

•

Beretning nr. 23/2014,

pkt. 110-115

•

Notat af 23. december 2015,

pkt. 24

•

Beretning nr. 25/2015,

pkt. 94-96

•

Notat af 17. januar 2017,

pkt. 23

•

Beretning nr. 21/2016,

pkt. 127-132

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 45-46

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 84-90

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 34

•

Beretning nr. 21/2018,

afsnit 2.1

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 7

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.5

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 9

•

Beretning nr. 19/2020,

afsnit 2.3

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 7

•

Beretning nr. 19/2021,

afsnit 2.3

•

Notat af 6. februar 2023,

pkt. 9

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 9-13

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 17-19.

Se omtale af sagen i denne beretning,

afsnit 2.1.

Opgørelse af og overholdelse af

sagsbehandlingstider i SKAT

SKATs forvaltning af registrerings-

afgift på leasingområdet

SKATs overholdelse af reglerne

om rentetilskrivning

•

Beretning nr. 25/2015,

pkt. 98

•

Notat af 17. januar 2017,

pkt. 24.

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 94

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 35.

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 83

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 36

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 16-19

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 8

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.3

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 7

•

Beretning nr. 19/2020,

afsnit 2.4

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 8.

Rigsrevisionen indstiller, at sagen af-

sluttes, jf. denne beretning, pkt. 16.

Sagen følges i regi af beretning nr.

19/2022 om Skatteministeriets kontrol

på leasingområdet.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets arbejde med at

sikre korrekt rentetilskrivning på op-

krævningsfordringer.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

§ 9. Skatteministeriet (fortsat)

It-sikkerhed i SKAT

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 99-101

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 36

•

Beretning nr. 19/2019,

pkt. 26

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 7.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets tiltag for at hånd-

tere kritikpunkterne om passwords

og brugerrettighedsstyring i 4 SAP-

systemer.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets arbejde med at

sikre, at lovgivningen overholdes ved

opkrævning af grøn ejer- og vægtaf-

gift.

Skatteministeriets forvaltning af

grøn ejerafgift og vægtafgift

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 20

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 9

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.4

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 8

•

Beretning nr. 19/2021,

afsnit 2.1

•

Notat af 6. februar 2023,

pkt. 7.

Håndtering af modregning i

SAP 38

Overholdelse af regler for over-

sendelse af skatte- og afgiftskrav

til inddrivelse

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 54

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 31.

•

Beretning nr. 20/2019,

afsnit 2.2

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 6

•

Beretning nr. 19/2020,

pkt. 23

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 8

•

Beretning nr. 19/2021,

afsnit 2.2

•

Notat af 6. februar 2023,

pkt. 8.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets håndtering af

modregning på fordringer i SAP 38.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Skatteministeriets arbejde med at

udforme en samlet plan for opkræv-

nings- og inddrivelsesområdet frem

mod 2030, herunder gennemgang

af stamdata og tilretning af systemer

for at skabe en sammenhængende

proces

•

Skatteministeriets arbejde med at

sikre, at fordringer oversendes med

tilstrækkelig datakvalitet.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Skatteministeriets implementering

af EU’s toldkodeks.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Skatteministeriets arbejde med at

Tidsfristerne for EU’s nye

toldkodeks

Skatteministeriets budgetstyring

af it-projekter

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 73

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 31.

•

Beretning nr. 19/2020,

afsnit 2.1

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 5

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 15-16

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 20-22.

sikre tilstrækkelig budgetlægning

og -opfølgning

•

Skatteministeriets arbejde med fuldt

ud at leve op kravene til statslige it-

projekter.

§ 11. Justitsministeriet

It-sikkerhed

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 135

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 49

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 44

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 23.

Sagen følges i regi af beretningen om

revisionen af statsregnskabet for

2023.

Kriminalforsorgens overholdelse

af arbejdstidsreglerne

•

Beretning nr. 19/2020,

pkt. 30

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 11

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 8

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 14-16.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Justitsministeriets arbejde med at

implementere initiativer, der skal un-

derstøtte overholdelsen af reglerne

for hvile- og arbejdstid samt time-

banker.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens sanering

af lagre

Manglende risiko- og beredskabs-

styring af it-anvendelsen i Forsvarets

Koncernfælles Informatiktjeneste

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 144

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 53.

•

Beretning nr. 23/2014,

pkt. 135

•

Notat af 23. december 2015,

pkt. 35

•

Beretning nr. 21/2016,

pkt. 57

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 18

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 44

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 18.

Følges i regi af beretning nr. 12/2014

om Forsvarets lagre.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Forsvarsministeriets arbejde med at

sikre, at loggen bliver gennemgået

regelmæssigt

•

en udvidelse af kapaciteten i den al-

ternative infrastruktur.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Forsvarsministeriets Ejendomssty-

relses arbejde med at implementere

en ny projektmodel, der skal styrke

dokumentationen og styringen af

fremtidige byggeprojekter.

Styring af byggeprojekter

•

Beretning nr. 20/2017,

pkt. 42

•

Notat af 29. november 2018,

pkt. 16.

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Overholdelse af EU’s udbudsregler

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 60

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 21.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

arbejde med at overholde udbuds-

reglerne og skabe overblik over kon-

trakter og aftaler.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

arbejde med at opnå balance i geby-

rerne.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

arbejde med at implementere et nyt

koncernfælles koncept for mål- og

resultatplaner og ministeriets arbej-

de med aktivitets- og resursestyring.

Opkrævning af gebyrer

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 4

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 6-8.

Mål- og resultatstyring samt

aktivitets- og resursestyring

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 19

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 26-28.

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets honorering af råd og

nævn

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 50-52

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 17.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Uddannelses- og Forskningsministe-

riets gennemgang af praksis for ud-

betalinger til uddannelsesinstitutio-

ner samt gennemgang af honorar-

størrelser eller tidsforbrug hos øvri-

ge virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

De statslige selvejende institutioners

anvendelse af finansielle sikrings-

instrumenter

•

Beretning nr. 22/2011,

pkt. 258-259

•

Notat af 12. marts 2013,

pkt. 55

•

Beretning nr. 28/2013,

pkt. 191-192

•

Notat af 22. januar 2015,

pkt. 70.

Sagen er afsluttet i regi af beretning nr.

1/2019 om uddannelsesinstitutioners fi-

nansiering af bygninger og grunde, jf.

notat af 24. august 2022, pkt. 12 og 15.

§ 21. Kulturministeriet

Budgetstyring af projekt Nyborg Slot

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 17

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 23-25.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Kulturministeriets videre arbejde

med at rette op på manglerne i bud-

getstyringen.

§ 22. By-, Land- og Kirkeministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

Folkekirkens It

•

Beretning nr. 21/2016,

afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Ministeriernes arbejde med at im-

plementere 4 grundlæggende tiltag

til beskyttelse mod hackerangreb.

Vi følger nedenstående punkt:

•

By-, Land- og Kirkeministeriets ar-

bejde med at ajourføre satsen for

honorering, herunder sammenhæn-

gen mellem honorering og præsteret

arbejde.

Kirkeministeriets honorering af

råd og nævn

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 50-52

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 17.

§ 23. Miljøministeriet

Miljøstyrelsens håndtering af data i

Jagtportalen

•

Beretning nr. 19/2020,

pkt. 41

•

Notat af 26. november 2021,

pkt. 16.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Miljøstyrelsens kontrol med bruger-

rettighederne samt funktionsadskil-

lelse ved opdatering af krimkoder

•

Miljøstyrelsens logning og beskyttel-

se af loggen.

Opkrævning af gebyrer

•

Beretning nr. 21/2022,

pkt. 5

•

Notat af 21. november 2023,

pkt. 9-11.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Miljøministeriets tilpasning af pro-

cesser for balancevurderinger og

takstjustering, herunder præcisering

af hjemmel til underdækning via tek-

niske ændringsforslag til finansloven

for 2024.

§ 28. Transportministeriet

It-sikkerhed hos Banedanmark

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 46

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 25.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Banedanmarks arbejde med at

iværksætte tiltag med henblik på

overvågning af logfiler, herunder om

Banedanmark har nedbragt antallet

af administratorer tilstrækkeligt, og

om Banedanmark har gennemført

en tilstrækkelig styring, kontrol og

logning af udvidede administrator-

rettigheder.

Statsrevisorerne beretning SB19/2023 - Bilag 1: Beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Sagens omtale i tidligere beretninger

og notater

Sagens status

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

GEUS

•

Beretning nr. 21/2016,

afsnit 4.1

•

Notat af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Ministeriernes arbejde med at im-

plementere 4 grundlæggende tiltag

til beskyttelse mod hackerangreb.

Region Sjælland

Automatisk betaling af merarbejde

til overlæger

Region Hovedstaden

Automatisk betaling af merarbejde

til overlæger

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 57

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 19.

•

Beretning nr. 21/2018,

pkt. 25

•

Notat af 12. februar 2020,

pkt. 13.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Region Sjællands initiativer til at sik-

re korrekt udbetaling af merarbejde.

Vi følger nedenstående punkt:

•

Region Hovedstadens arbejde med

at sikre korrekte udbetalinger af

merarbejde til overlæger.

Vi følger nedenstående punkter:

•

Region Hovedstadens arbejde med

Betaling af overarbejde til læger

uden hjemmel

•

Beretning nr. 20/2019,

pkt. 58

•

Notat af 7. december 2020,

pkt. 20.

at etablere systemmæssige spær-

ringer for at hindre, at merarbejde

udbetales som overarbejde

•

Region Hovedstadens arbejde med

at sikre korrekte udbetalinger af

over- og merarbejde til overlæger og

lægelige chefer.