Finansudvalget 2024-25
SB 17 7
Offentligt
2915076_0001.png
Beretning Nr. 17 Rigsrevisionens § 18, stk. 4 notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
Oktober 2024
Rigsrevisionens notat om
beretning om
statens brug af fælles-
statslige indkøbsaftaler
Statsrevisorerne beretning SB17/2023 - Bilag 7: Rigsrevisionens § 18, stk. 4 notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
2915076_0002.png
3
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 17/2023 om statens brug
af fællesstatslige indkøbsaftaler
Kulturministerens redegørelse af 29. august 2024
Finansministerens redegørelse af 30. august 2024
Erhvervsministerens redegørelse af 3. september 2024
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 9. september 2024
Justitsministerens redegørelse af 11. september 2024
1. oktober 2024
RN 1113/24
1. Rigsrevisionen gennemgår i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat
og vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens kon-
klusioner. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriernes initiativer adresse-
rer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens be-
retning.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
Konklusion
§
§ 18, stk. 4-notat
Rigsrevisionen finder, at ministrene har redegjort for, hvordan ministerierne vil følge
op på de væsentligste kritikpunkter i beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger.
Alle 5 ministerier har taget eller vil tage initiativer for at sikre, at reglerne for brug af de
fællesstatslige indkøbsaftaler overholdes, bl.a. ved at øge viden i ministerierne om de
statslige indkøbsregler og ved at skærpe kravene til dokumentation, når reglerne fravi-
ges. Finansministeriet er i gang med at udvikle og implementere et nyt indkøbssystem,
som skal gøre det muligt at opgøre, i hvilket omfang ministerierne køber de varer, som
er på indkøbsaftalerne. Dette kan understøtte, at ministerierne i højere grad køber de
varer, som er omfattet af aftalerne.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Finansministeriets implementering af statens nye digitale indkøbssystem, som skal
gøre det muligt at opgøre, i hvilket omfang ministerierne køber de varer, som er om-
fattet af indkøbsaftalerne
Kulturministeriets, Erhvervsministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris brug af de fællesstatslige indkøbsaftaler
Justitsministeriets udarbejdelse af fælles retningslinjer for ministeriets indkøb.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB17/2023 - Bilag 7: Rigsrevisionens § 18, stk. 4 notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
2
I. Baggrund
De 5 ministerier i under-
søgelsen
Beretningen omfattede Ju-
stitsministeriet, Finansmini-
steriet, Erhvervsministeriet,
Kulturministeriet og Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri.
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2024 en beretning om statens brug af fællesstatslige ind-
købsaftaler. Beretningen handlede om, i hvilket omfang 5 ministerier brugte de fælles-
statslige indkøbsaftaler, når de købte varer og tjenesteydelser.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det ikke helt tilfredsstillende,
at Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fis-
keri i flere tilfælde ikke har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, hvor de er forpligte-
de til det. Derved er der risiko for, at de 3 ministerier har købt for dyrt ind.
Statsrevisorerne konstaterede, at Justitsministeriet og Finansministeriet i henholdsvis
ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de
er forpligtede til det. Dette fandt Statsrevisorerne tilfredsstillende.
Det fremgik også af beretningen, at de fleste af ministerierne har understøttet, at de
fællesstatslige indkøbsaftaler bliver brugt. Justitsministeriet har dog ikke fælles ret-
ningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om afta-
lerne og reglerne for indkøb, og Erhvervsministeriet har ikke fulgt op på brugen af leve-
randørerne på aftalerne. Ingen af ministerierne har fulgt op på, om institutionerne rent
faktisk køber de varer, som er omfattet af aftalerne.
4. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.
5. Bilag 1 viser Folketingets behandling af beretningen.
II. Gennemgang af ministrenes redegørelser
Systemunderstøttet opgørelse af ministeriernes varecompliance
6. Statsrevisorerne bemærkede, at ingen af de 5 ministerier undersøger, om institutio-
nerne rent faktisk køber de varer, som er omfattet af de fællesstatslige indkøbsaftaler.
Leverandørcompliance
og varecompliance
Finansministeriet har hidtil op-
gjort den såkaldte leverandør-
compliance. Leverandørcom-
pliance opgør, i hvilket omfang
ministerierne bruger de leve-
randører, som staten har ind-
gået indkøbsaftaler med. Va-
recompliance opgør, om mini-
sterierne faktisk køber de va-
rer, som er på aftalerne.
Det fremgik også af beretningen, at det ikke er muligt at foretage en systemunderstøt-
tet opgørelse af, om ministerierne køber de varer, som er omfattet af de fællesstatsli-
ge indkøbsaftaler (varecompliance), men kun, om ministerierne køber ind hos leveran-
dørerne på aftalerne (leverandørcompliance).
7. Finansministeren oplyser, at Økonomistyrelsen er i gang med at implementere et
nyt digitalt indkøbssystem (Statens Digitale Indkøb) på tværs af staten. Med det nye
system vil Finansministeriet kunne opgøre varecompliance på tværs af ministerierne.
Det fremgår af beretningen, at Finansministeriet forventer at have implementeret sy-
stemet medio 2025.
8. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets implementering af statens nye di-
gitale indkøbssystem, som skal gøre det muligt at opgøre, i hvilket omfang ministerier-
ne køber de varer, som er omfattet af indkøbsaftalerne.
Statsrevisorerne beretning SB17/2023 - Bilag 7: Rigsrevisionens § 18, stk. 4 notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
3
Indkøb på de fællesstatslige indkøbsaftaler
9. Statsrevisorerne bemærkede, at Kulturministeriet ikke har brugt aftalerne i ca. 26 %
af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af mini-
steriernes indkøb.
Statsrevisorerne bemærkede også, at alle undersøgte ministerier bortset fra Justits-
ministeriet har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggen-
de institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.
Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at Kulturministeriet, Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri og Erhvervsministeriet, som i mindre grad har brugt de fælles-
statslige indkøbsaftaler, afsøger mere effektive metoder til at sikre, at de køber ind på
aftalerne.
10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri oplyser, at Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri arbejder med at skærpe det koncernfælles opfølgningskoncept
for indkøbscompliance. Som led heri vil ministeriet forberede kompetenceudvikling af
relevante medarbejdere, så viden om konteringspraksis og de fællesstatslige indkøbs-
aftaler øges. Ministeriet vil arbejde med initiativerne hen over efteråret/vinteren og for-
venter at have gennemført initiativerne i sommeren 2025.
11. Erhvervsministeren oplyser, at Erhvervsministeriet har instrueret ministeriets styrel-
ser om i endnu højere grad at sikre, at de følger gældende regler for indkøb i staten,
herunder bruger statens fælles indkøbsaftaler. Ministeriet har desuden instrueret sty-
relserne i at sikre behørig dokumentation af behovet for at fravige de fællesstatslige
indkøbsaftaler, når der undtagelsesvist konstateres behov for at fravige aftalerne. Mi-
nisteriets styrelser er desuden i henhold til ministeriets koncernindkøbspolitik forplig-
tede til halvårligt at sende en forklaring til departementet på afvigelser over 10.000 kr.
vedrørende indkøb hos leverandører uden for de statslige indkøbsaftaler.
12. Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet har mange små institutioner med lav
indkøbsvolumen, hvilket betyder, at risikoen for mistede besparelser på indkøbsområ-
det er lille. Ministeren oplyser desuden, at ministeriets institutioner
på grund af deres
specielle kulturopgaver
har en række indkøb, fx til brug for teaterforestillinger, som
er svære at få omfattet af generelle indkøbsaftaler. Ministeriet finder på den baggrund,
at ministeriets mulige mistede besparelser på indkøbsområdet er begrænsede.
Rigsrevisionen bemærker, at Kulturministeriets indkøb af særlige varer uden for de
fællesstatslige indkøbsaftaler ikke indgår i Rigsrevisionens opgørelse af ministeriets
brug af indkøbsaftaler i beretningen. Det skyldes, at beretningen kun vedrører indkøb
af varer, som kan ske ved hjælp af de indkøbsaftaler, som gælder på tværs af statens
institutioner.
Kulturministeren oplyser samtidig, at Kulturministeriet vil tage Rigsrevisionens konklu-
sioner med i det videre arbejde med ministeriets brug af fællesstatslige indkøbsafta-
ler. Ministeriet har allerede foretaget mindre tilpasninger i forhold til tilsynskonceptet.
Tilpasningerne handler om, at koncernindkøbsafdelingen har en tættere dialog med
institutioner om indkøbsbehov og -udfordringer, især de institutioner, der vurderes at
have de største udfordringer med at benytte indkøbsaftalerne.
Statsrevisorerne beretning SB17/2023 - Bilag 7: Rigsrevisionens § 18, stk. 4 notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
4
13. Rigsrevisionen vil fortsat følge Kulturministeriets, Erhvervsministeriets og Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris brug af de fællesstatslige indkøbsaftaler, for-
venteligt når ministeriernes varecompliance kan opgøres via Statens Digitale Indkøb.
14. Justitsministeren oplyser, at Justitsministeriet på baggrund af Rigsrevisionens be-
retning har igangsat et arbejde med at udarbejde fælles retningslinjer for ministeriets
indkøb. Ministeriet forventer at afslutte arbejdet i 1. kvartal 2025.
15. Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets udarbejdelse af fælles retnings-
linjer for ministeriets indkøb.
Birgitte Hansen
Statsrevisorerne beretning SB17/2023 - Bilag 7: Rigsrevisionens § 18, stk. 4 notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
2915076_0006.png
5
Bilag 1. Folketingets behandling af beretningen
Beretning (nr.),
dato for Stats-
revisorernes
mødebehandling
og minister-
redegørelse(r)
Statens brug af
fællesstatslige
indkøbsaftaler
(nr.
17/2023)
10-06-2024
Minister-
redegørelser:
Flere minister-
redegørelser
Behandlet i
udvalg-
Teknisk gennem-
gang ved Stats-
revisorerne og
Rigsrevisionen
Udvalgs-
spørgsmål (nr.)
Indkaldt til
samråd
Statsrevisorerne
har holdt møde
med ministeren
§ 20-spørgsmål
Finansudvalget:
20-06-2024