Forsvarsudvalget 2023-24
SB 16 2
Offentligt
2905543_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Ministerredegørelse vedr. beretning om Forsvarsministeriets større
anskaffelser af materiel
Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretning nr. 16/2023 (offent-
liggjort juni 2024) om Forsvarsministeriets større anskaffelser af materiel.
Jeg vil indledningsvist understrege, at jeg ser med stor alvor på den rejste
kritik af større anskaffelser af materiel. Det historiske løft af Forsvarsmini-
steriets bevillinger til opbygningen af et stærkt forsvar gør det særlig aktuelt,
at de mange initiativer følges tæt og i overensstemmelse med de politiske
aftaler under forsvarsforliget. Det er i den forbindelse afgørende, at der er
tillid til at større anskaffelser af materiel planlægges og gennemføres inden
for de aftalte økonomiske, tids- og indholdsmæssige rammer.
Jeg vil nedenfor redegøre for de overvejelser og foranstaltninger, som be-
retningens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning
til.
Ændringer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Som følge af sagen om indkøb af ildstøttesystemer til Forsvaret igangsattes
en ekstern analyse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses
(FMI) samlede organisation, processer og ressourcer samt en uvildig advo-
katundersøgelse.
Den eksterne analyse af FMI er færdiggjort i sommeren 2024 og adresserer
blandt andet organisations- og ledelsesstrukturelle forhold i FMI. Når resul-
taterne af advokatundersøgelsen også foreligger, vil analyserne danne
grundlag for den fremtidige organisering af FMI.
I den fremtidige organisering af FMI forventes det bl.a., at ansvaret for
større anskaffelser af materiel fremover vil blive samlet i en dedikeret orga-
nisatorisk enhed. I den nuværende organisering er ansvaret for anskaffelser
opdelt efter værnsspecifikke fagligheder. I den fremtidige organisering af
FMI skal der være et øget fokus på at dedikere de nødvendige ressourcer og
kompetencer på tværs af fagligheder i FMI til anskaffelsen af større materiel.
Revideret forvaltningsgrundlag for anskaffelse af materiel
FMI vil på baggrund af den rejste kritik samt anbefalingerne fra analysear-
bejdet revidere styrelsens forvaltningsgrundlag for anskaffelse af materiel,
herunder tydeliggøre dokumentationskrav i hver fase af anskaffelsesproces-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. september 2024
TBOE
2024/005949
826473
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
Statsrevisorerne beretning SB16/2023 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 12. september 2024 om beretning 16/2023 om Forsvarsministeriets større anskaffelser af materiel
sen. Arbejdet med at sikre kvaliteten af FMIs forvaltningsgrundlag for an-
skaffelse af materiel vil blive gennemført på baggrund af indhentede erfa-
ringer fra lignende myndigheder i andre lande og evt. med brug af ekstern
ekspertbistand, hvis det skønnes nødvendigt. Forsvarsministeriet vil sikre,
at opdateringen af forvaltningsgrundlaget sker løbende og afsluttes senest
ultimo 2025.
Jeg kan endvidere oplyse, at kritikken giver anledning til et grundigt gen-
nemsyn af de processer mellem departementet og FMI, der ligger til grund
for gennemførelsen af større anskaffelser af materiel.
Det er min klare forventning, at en ændret organisatorisk og ledelsesmæssig
forankring af anskaffelsesprocessen i FMI vil bidrage væsentligt til at styrke
planlægningen og gennemførelsen af større materielanskaffelser i den nu-
værende tiårige forligsperiode, og dermed bidrage til at rette op på de kriti-
sable forhold i beretningen.
Implementering af ny forligsmodel
Jeg har noteret mig, at den rejste kritik af Forsvarsministeriets større an-
skaffelser af materiel er baseret på en undersøgelse af tyve konkrete an-
skaffelser påbegyndt tilbage fra 2005 og afsluttet i forrige forligsperiode
2018-2023. Håndteringen af den rejste kritik har derfor forbindelse til den
allerede rejste kritik af opbygningen af en indsættelsesklar brigade (beret-
ning nr. 9/2022) samt økonomistyringen af forligsmidler i perioden 2018-
2023 (beretning nr. 10/2022). Kritikken i disse to beretninger har allerede
været medvirkende til en række initiativer til styrkelse af forligs- og økono-
mistyringen i nuværende forligsperiode, herunder implementeringen af en
ny forligsstyringsmodel.
Den nye forligsstyringsmodel indebærer bl.a. at Forsvarsministeriet løbende
og systematisk inddrager Folketinget og partierne bag forsvarsforliget i im-
plementeringen af de politisk besluttede initiativer på forsvarsområdet, her-
under også i forbindelse med større anskaffelser af materiel. Det sker gen-
nem en differentieret styring af forligsinitiativerne, som kategoriseres base-
ret på initiativets kompleksitet og risikoprofil og hvis gennemførelse opdeles
i faser.
Den nye forligsstyringsmodel er designet til at sikre et stærkt tilsyn med
fremdriften i implementeringen og tæt opfølgning på anvendelsen af forligs-
midlerne i Forsvarsministeriet, hvilket er i overensstemmelse med det aftalte
i forsvarsforlig 2024-2033. Anskaffelser af større materiel i indeværende for-
ligsperiode er en del af den nye styrings- og opfølgningsmodel. Jeg forventer
derfor, at modellen også på anskaffelsesområdet vil bidrage til at sikre de
enkelte anskaffelsesprojekter en bedre planlægning, gennemførelse og risi-
kostyring.
Praksisændring i opgørelsen af totaludgiften på aktstykker
Jeg kan oplyse, at Forsvarsministeriet på baggrund af Rigsrevisionens un-
dersøgelse har været i dialog med Finansministeriet om reglerne for opgø-
relse af totaludgiften på aktstykker. I den forbindelse er Forsvarsministeriet
Sagsnr.: 2024/005949
Dok.nr.: 826473
Side 2 af 3
Statsrevisorerne beretning SB16/2023 - Bilag 2: Forsvarsministerens redegørelse af 12. september 2024 om beretning 16/2023 om Forsvarsministeriets større anskaffelser af materiel
2905543_0003.png
blevet opmærksom på, at det er relevant at ændre praksis for opgørelse af
totaludgiften i aktstykker. Det betyder konkret, at Forsvarsministeriet siden
april 2024 har opgjort den totale udgift til anskaffelser som både selve an-
skaffelsesudgiften samt anskaffelsesrelaterede driftsudgifter. Den samlede
anskaffelsesudgift har også hidtil fremgået af aktstykkerne, mens kun selve
anskaffelsesudgiften har fremgået i det dispositionsforslag, som Finansud-
valget har været anmodet om at tilslutte sig.
Desuden er Forsvarsministeriet i gang med at danne sig overblikket over
allerede igangsatte anskaffelser fra før april 2024, som praksisændringen
kan have betydning for. Igangværende anskaffelser, som tidligere er tiltrådt
af Finansudvalget, gennemgås med henblik på at orientere Finansudvalget
om den opdaterede totaludgift i de enkelte anskaffelser.
Både Rigsrevisionen og Finansudvalget er allerede orienteret om praksisæn-
dringen.
Skærpet opfølgning på aktstykker
Endelig kan jeg oplyse, at den rejste kritik og den ændrede praksis for op-
gørelse af totaludgifter har ført til en skærpet opfølgning på Forsvarsmini-
steriets aktstykker for igangværende materielanskaffelser. Den skærpede
opfølgning følger en fast kadence med seks årlige rapporteringer baseret på
dialog mellem Forsvarsministeriets departement og FMI. Den indebærer
blandt andet, at der i tillæg til en systematisk opfølgning på overholdelsen
af aktstykkernes oplysninger om pris, tid og indhold også følges op på gen-
nemførelsen af den enkelte materielanskaffelse. Opfølgningen har til formål
tidligt at identificere ændringer til aktstykkernes oplysninger om pris, tid,
indhold samt anskaffelsesprojektets gennemførelsesforløb. Opfølgningen
bruges derfor aktivt til at sikre, at projekterne holder sig inden for de forud-
satte rammer i aktstykket.
Jeg forventer, at den skærpede opfølgning vil sikre en transparent opfølg-
ning på tiltrådte aktstykker i takt med, at der gennemføres nye materielan-
skaffelser i forligsperioden.
Afslutningsvis vil jeg i lighed med Statsrevisorerne bemærke, at anskaffelser
af forsvarsmateriel er forbundet med en særlig usikkerhed og kompleksitet.
Det kan nødvendiggøre justeringer til de oprindeligt forudsatte forventninger
til pris, tid og indhold i løbet af anskaffelsesforløbet.
Med ovenstående redegørelse er det mit håb, at der er givet et fyldestgø-
rende svar på Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning
om Forsvarsministeriets anskaffelser af større materiel.
En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/005949
Dok.nr.: 826473
Side 3 af 3