Beretning Nr. 12 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris ministerredegørelse til beretning 12/2023 om digital tilgængelighed i staten og regionerne
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5935
Den 13. maj 2024
Ved brev af 16. april 2024 har Statsrevisorerne bedt mig om en ministerredegørelse for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning nr. 12/2023 om digital tilgængelighed i staten og
regionerne giver anledning til.
Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ministerierne og
regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med han-
dicap eller funktionsnedsættelse.
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen har konstateret, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri på undersøgelsestidspunktet havde to websteder uden tilgængelighedserklæringer. Hertil kan
jeg oplyse, at der er foretaget en gennemgang af ministeriets relevante websteder for at sikre, at webste-
derne nu har tilgængelighedserklæringer, der opfylder kravene i webtilgængelighedsloven.
Jeg kan ligeledes oplyse, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i løbet af undersøgelsesperi-
oden har iværksat og gennemført en række initiativer, der har rettet op på de fejl og mangler, Rigsrevi-
sionen har identificeret på ministeriets websteder. Endvidere har ministeriet styrket opmærksomheden
om anvendelse af hjælpeværktøjer, som skal sikre digital tilgængelighed for borgere med handicap eller
funktionsnedsættelse på ministeriets hjemmesider.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til beretning nr. 12/2023 om digital tilgængelighed i staten og
regionerne
Kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Jacob Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K