Ministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministerredegørelse til beretning 12/2023 om digital tilgængelighed i
staten og regionerne
Statsrevisorerne har den 16. april 2024 bedt mig om at redegøre for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som
beretningen 12/2023 om digital tilgængelighed i sta-
ten og regionerne
giver anledning til.
Jeg tager til efterretning, at statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at ministe-
rierne
–
herunder Uddannelses- og Forskningsministeriet
–
ikke i tilstrækkelig grad
har sikret, at vores websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funk-
tionsnedsættelse. Lad mig i forlængelse heraf understrege, at jeg fuldt ud tilslutter
mig vigtigheden af, at borgere med handicap eller funktionsnedsættelse har lige-
stillede muligheder for at anvende og tilgå information digitalt.
Iværksatte tiltag mhp. øget digital tilgængelighed
Uddannelses- og Forskningsministeriet har på baggrund af undersøgelsen iværk-
sat en opfølgning over for institutioner med websteder, der havde fejl og mangler
enten i forhold til de tekniske krav eller i forhold til webstedernes tilgængeligheds-
erklæringer.
Statsinstitutionerne på ministerområdet oplyser, at de påpegede problemer med
webstedernes tilgængelighedserklæringer nu er løst med en enkelt undtagelse
uden praktisk betydning for webtilgængeligheden af det pågældende websted.
Med hensyn til overholdelse af de tekniske krav har statsinstitutionerne oplyst, at
samtlige fejl er udbedret for 13 af de 15 berørte websteder. For to af webstederne
er enkeltstående fejl ikke udbedret. Der er tale om en teknisk fejl uden praktisk be-
tydning for webtilgængeligheden samt en fejl, hvor tekst ikke har tilstrækkelig kon-
trast til baggrunden. Sidstnævnte er beskrevet nærmere i det pågældende web-
steds tilgængelighedserklæring.
Der er oversendt en kopi af nærværende redegørelse til Rigsrevisionen.
3. juli 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1