Statsrevisoranmodning
Undersøgelse af statens brug af interne og eksterne
kompetencer
21. februar 2022
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har de senere år afgivet en række beret-
ninger, som på tværs af ministerier indikerer, at statslige myndigheder ikke
har de nødvendige interne kompetencer til at løse eller styre indkøb af de op-
gaver, der hører til myndighedens ansvarsområde. Det gælder særligt opga-
veløsning på det juridiske og it-mæssige område.
Det tilkommer hver enkelt statslig myndighed at organisere sig på den mest
hensigtsmæssige måde, men ved den interne organisering har de enkelte
statslige myndigheder også ansvaret for, at de fornødne kompetencer er til
stede. I beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter kritiserede
Statsrevisorerne således, at statens konsulentkøb stadig kun i få tilfælde var
baseret på strategiske og dokumenterede overvejelser om, hvilke typer af op-
gaver der bedst løses af konsulenter.
Intern opgaveløsning bidrager til at opbygge og fastholde viden og kompe-
tencer i staten, ligesom det bidrager til, at udgifter til ekstern bistand reduce-
res.
Det er naturligt, at man i nogle tilfælde vælger at anvende ekstern bistand til
at løse opgaverne for at få tilgang til specialistkompetencer. På de områder,
hvor der vælges indkøb af opgaveløsning er det vigtigt, at man vedvarende
har de fornødne kompetencer internt til at sikre forvaltningsmæssig kontrol
over opgaveløsningen.
På den baggrund anmoder Statsrevisorerne Rigsrevisionen om at undersøge
Har statslige myndigheder en hensigtsmæssig brug af henholdsvis interne
og eksterne kompetencer på det juridiske og it-mæssige område og andre
områder, hvor der er konstateret store problemer med opgavevaretagel-
sen? Kan der peges på god praksis?
J.nr.:21-000950-2
Godkendt på
statsrevisormødet 21.
februar 2022
Side 1 | 3