Statsrevisoranmodning
Undersøgelse af forsvarets økonomistyring
Med Aftale om forsvarsområdet 2018-23 indgået af den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev Forsvaret tilført et substantielt
økonomisk løft, der skulle indfases gradvist og ende med, at Forsvarets år-
lige bevilling i 2023 er styrket med 4,8 mia. kr. Det substantielle løft vil øge
Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 %.
Med Tillæg til Aftale på forsvarsområdet 2018-2023 enedes samme aftale-
kreds om at styrke forsvarsbudgettet yderligere med tilførsel af ekstra 1,5
mia. kr. i 2023. Dermed vil forsvarsbudgettet opgjort i henhold til NATO's defi-
nition af forsvarsudgifter og med den daværende prognose for BNP samlet
set udgøre 1,5 pct. af BNP i 2023.
De betydelige materielinvesteringer i forligsperioden betyder, at Danmark sig-
ter mod at leve op til NATO’s målsætning om, at 20 % af forsvarsbudgettet
skal gå til investeringer i nyt materiel.
Indfasningen af initiativerne er på grund af projekternes størrelse og kom-
pleksitet forbundet med usikkerhed, og indfasningen vil kunne afvige fra esti-
materne i aftalen. Usikkerheden ændrer dog ikke ved, at initiativerne samlet
set skulle holdes inden for den samlede økonomiske ramme for perioden
2018-2023.
Forsvarschefen bekendtgjorde i november 2021, at man er nødt til at ud-
skyde anskaffelsen af en række af de nye kapabiliteter, og at det ikke lader
sig gøre at indkøbe alt det aftalte udstyr inden udgangen af 2023. Forsvaret
når derfor ikke at have en kampklar brigade i 2024.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om en undersøgelse af:
Om der har været budgetoverskridelser på andre dele af Forsvarsministe-
riets område, som har haft indvirkning på implementeringen af Aftale om
forsvarsområdet 2018-23?
Godkendt på
statsrevisormødet den
17. januar 2022
Side 1 | 2