Statsrevisorerne 2022
2
Offentligt
2514870_0001.png
Statsrevisoranmodning
Undersøgelse af forsvarets økonomistyring
Med Aftale om forsvarsområdet 2018-23 indgået af den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev Forsvaret tilført et substantielt
økonomisk løft, der skulle indfases gradvist og ende med, at Forsvarets år-
lige bevilling i 2023 er styrket med 4,8 mia. kr. Det substantielle løft vil øge
Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 %.
Med Tillæg til Aftale på forsvarsområdet 2018-2023 enedes samme aftale-
kreds om at styrke forsvarsbudgettet yderligere med tilførsel af ekstra 1,5
mia. kr. i 2023. Dermed vil forsvarsbudgettet opgjort i henhold til NATO's defi-
nition af forsvarsudgifter og med den daværende prognose for BNP samlet
set udgøre 1,5 pct. af BNP i 2023.
De betydelige materielinvesteringer i forligsperioden betyder, at Danmark sig-
ter mod at leve op til NATO’s målsætning om, at 20 % af forsvarsbudgettet
skal gå til investeringer i nyt materiel.
Indfasningen af initiativerne er på grund af projekternes størrelse og kom-
pleksitet forbundet med usikkerhed, og indfasningen vil kunne afvige fra esti-
materne i aftalen. Usikkerheden ændrer dog ikke ved, at initiativerne samlet
set skulle holdes inden for den samlede økonomiske ramme for perioden
2018-2023.
Forsvarschefen bekendtgjorde i november 2021, at man er nødt til at ud-
skyde anskaffelsen af en række af de nye kapabiliteter, og at det ikke lader
sig gøre at indkøbe alt det aftalte udstyr inden udgangen af 2023. Forsvaret
når derfor ikke at have en kampklar brigade i 2024.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om en undersøgelse af:
Om der har været budgetoverskridelser på andre dele af Forsvarsministe-
riets område, som har haft indvirkning på implementeringen af Aftale om
forsvarsområdet 2018-23?
Godkendt på
statsrevisormødet den
17. januar 2022
Side 1 | 2
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2022 nr. 2: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af Forsvarsministeriets økonomistyring
2514870_0002.png
Hvordan det substantielle løft af forsvarets bevilling er anvendt?
Hvordan Forsvarets økonomistyring sikrer, at øremærkede bevillinger an-
vendes til de aftalte formål?
Hvilken indvirkning forsinkelsen af materielinvesteringer har på efterlevel-
sen af målsætningen om at bruge 1,5 procent af BNP på forsvarsbudget-
tet, herunder at 20 % af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt
materiel?
Hvordan forsinkelsen må forventes at påvirke Forsvarets økonomi og ka-
pacitet over de kommende år?
Baggrund
Ifølge Aftale om forsvarsområdet 2018-2023, indgået 28. januar 2018, er det
internationale trusselsbillede mere alvorligt end i nogen anden periode efter
Murens fald. Mod øst står NATO over for et udfordrende og mere selvhævd-
ende Rusland. Ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika nærer militant isla-
misme og skaber grundlag for terrortruslen og irregulære migrationsstrømme.
I Arktis er der klimaforandringer og en forøget aktivitet. Truslerne fra cyber-
space har alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekven-
ser. Påvirkningskampagner udfordrer demokratiske principper og spilleregler.
Den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation udgør en vigtig over-
ordnet ramme for det danske forsvar i årene, der kommer.
Det danske forsvar skal have en styrke, en tyngde og en robusthed, der sam-
men med NATO afskrækker og afholder andre lande fra at angribe vores alli-
erede – og ultimativt os selv. Forsvaret skal først som sidst kunne passe på
Danmark. Forsvaret skal derfor i endnu højere grad kunne bidrage til at
skabe tryghed og sikkerhed for danskerne, herunder via øget støtte til politiet.
Forsvaret skal selvsagt kunne tage hånd om Danmarks sikkerhed, herunder
også i en krisesituation, hvor hovedparten af de danske styrker er 3 udsendt,
og der måtte blive behov for NATO-forstærkninger i Danmark som baglands-
område. Samtidig skal Forsvaret øge evnen og kapaciteten til at kunne del-
tage i internationale operationer.
Side 2 | 2