Statsrevisorerne 2022
19
Offentligt
2636427_0001.png
November 2022
Rigsrevisionens notat om
tilrettelæggelsen af en
større undersøgelse af
tilsynet med udledning
af spildevand
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2022 nr. 19: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om tilsynet med udledning af spildevand
2.. 1.
Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne
1
Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af tilsynet
med udledning af spildevand
1. november 2022
RN 709/22
I. Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 19. september 2022 om en under-
søgelse af tilsynet med udledning af spildevand, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1. Dette
notat beskriver, hvordan en eventuel større undersøgelse kan tilrettelægges.
Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Stats-
revisorerne i efteråret 2023.
II. Baggrund
2. Statsrevisorerne begrunder deres anmodning med, at det er vigtigt at få belyst, om
spildevandsselskaberne lever op til lovens krav med hensyn til korrekt rapportering og
betaling af afgifter til statskassen for udledning af spildevand.
3. Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at der ikke må udledes spildevand til fx vandløb,
søer eller havet uden en tilladelse fra kommunen eller Miljøministeriet. Tilladelserne
indeholder grænser for, hvor meget spildevand der må udledes, og hvor meget forure-
ning spildevandet må indeholde ved udledning. Det er ligeledes kommunerne og Miljø-
ministeriet, som skal føre tilsyn med udlederne af spildevand.
4. Det fremgår af Miljøstyrelsens spildevandsvejledning, at spildevand er alt vand, der
afledes fra bl.a. beboelse, virksomheder og andre arealer som veje. Spildevand opde-
les i 3 typer: spildevand fra husholdninger, regnvand fra arealer og forurenet vand fra
virksomheder.
Efter bestemmelserne i spildevandsafgiftsloven skal der betales en afgift til statskas-
sen af spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Endvidere betales der af-
gift af spildevand, der siver ned eller udledes på marker o.l. Ejere af spildevandsanlæg,
skal betale afgift og lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Spildevandsudledere
skal bl.a. føre et regnskab over den udledte mængde spildevand, der kan danne grund-
lag for opgørelse af og kontrol med det opkrævede afgiftsbeløb.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2022 nr. 19: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om tilsynet med udledning af spildevand
2
5. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge:
1)
Om Miljøministeriet og Skatteministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af og
2)
3)
4)
5)
tilsyn med udledningen af spildevand i Danmark.
Om Miljøministeriet og Skatteministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med, at ind-
beretninger om udledt spildevand er korrekte, både indberetninger om overløbs-
steder og om afgiftspligtige udledninger.
Om spildevandsafgiftsloven og miljøbeskyttelsesloven håndhæves tilfredsstillen-
de af Miljøministeriet og Skatteministeriet. Fx kan Skatteforvaltningen uden rets-
kendelse foretage eftersyn af spildevandsanlæg mv. og efterse virksomhedernes
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale mv.
Om Miljøministeriet og Skatteministeriet har vurderet risikoen for, at de registre-
rede spildevandsudledere indberetter forkerte mængder spildevand.
I hvilken udstrækning Miljøstyrelsen og Skattestyrelsen har udnyttet kontrolmu-
ligheder og sanktioneret eventuelle overtrædelser.
III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen
6. Vi forventer at kunne besvare Statsrevisorernes spørgsmål. Statsrevisorernes før-
ste spørgsmål vil udgøre formålet med undersøgelsen. Vi vil besvare dette spørgsmål
ved at besvare Statsrevisorernes spørgsmål 2-5.
Vi har været i dialog med Miljøministeriet og Skatteministeriet om Statsrevisorernes
anmodning. Ministerierne har oplyst, at de ikke samarbejder om tilsyn og kontrol med
udledning af spildevand. Vi forventer derfor at tilrettelægge undersøgelsen, så den be-
står af 2 dele, som besvarer Statsrevisorernes øvrige spørgsmål, opdelt efter Miljømi-
nisteriet og Skatteministeriets ansvar og opgaver.
Miljøministeriets forvaltning af og tilsyn med udledning af spildevand
7. Forvaltning af og tilsyn med udledning af spildevand er delt mellem Miljøministeriet
og kommunerne. Miljøministeriet er ifølge miljøbeskyttelsesloven ansvarlig for at give
tilladelser til udledninger af spildevand til ca. 400 virksomheder samt føre tilsyn med
virksomhederne. De 400 virksomheder fremgår af bilagene til godkendelsesbekendt-
gørelsen. Miljøministeriet er ifølge miljøbeskyttelsesloven også ansvarlig for at føre til-
syn med alle spildevandsforsyningsselskabernes udledninger af spildevand. I denne
undersøgelse ser vi ikke på kommunernes forvaltning og tilsyn, fordi Rigsrevisionen
på dette område ikke har mandat til revision af kommunerne.
8. I
første del
af undersøgelsen vil vi se på Miljøministeriets forvaltning af og tilsyn med
udledning af spildevand.
For det første vil vi undersøge Miljøstyrelsens tilsyn med indberetninger om udledt
spildevand, herunder om styrelsen har vurderet risikoen for, at spildevandsudledere
indberetter forkerte mængder spildevand.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2022 nr. 19: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om tilsynet med udledning af spildevand
3
For det andet vil vi undersøge, om Miljøstyrelsen håndhæver miljøbeskyttelsesloven
ved at udnytte kontrol- og sanktionsmulighederne. Det fremgår af miljøbeskyttelses-
loven, at Miljøstyrelsen bl.a. skal føre tilsyn med, at påbud og forbud efterleves, og at
vilkår fastsat i spildevandsudledningstilladelser overholdes. Miljøministeriet oplyser,
at en bødestraf forudsætter en politianmeldelse, fordi Miljøstyrelsen ikke har hjemmel
til at udstede administrative bøder. Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at virksom-
heder og spildevandsforsyningsselskaber kan straffes med bøde, hvis de ikke straks
underretter tilsynsmyndigheden i tilfælde af væsentlig forurening. Virksomheder og
spildevandsforsyningsselskaber kan ligeledes straffes med bøde, hvis de ikke frem-
sender oplysninger, som Miljøstyrelsen har anmodet om at få tilsendt.
Skatteministeriets forvaltning af og kontrol med spildevandsafgift
9. Spildevandsforsyningsselskaber og virksomheder skal betale en afgift af det spilde-
vand, som de udleder. Skatteministeriet har ifølge spildevandsafgiftsloven ansvaret
for at opkræve spildevandsafgifter og udføre afgiftskontrol for at sikre sig, at virksom-
hederne betaler den korrekte afgift.
10. I
anden del
af undersøgelsen vil vi se på Skatteministeriets forvaltning af og kontrol
med spildevandsafgift.
For det første vil vi undersøge Skattestyrelsens kontrol med indberetninger om udledt
spildevand, og om styrelsen har vurderet risikoen for, at spildevandsudledere indbe-
retter forkerte mængder spildevand.
For det andet vil vi undersøge Skattestyrelsens håndhævelse af spildevandsafgifts-
loven ved at undersøge, om styrelsen har udnyttet sine kontrol- og sanktionsmulighe-
der. Skattestyrelsen kan i forbindelse med sin afgiftskontrol udføre eftersyn af spilde-
vandsudledende virksomheders anlæg samt af virksomhedernes forretningsbøger og
regnskabsmateriale. Hvis virksomhederne forsætligt eller groft uagtsomt giver Skat-
teministeriet forkerte eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, kan virk-
somhederne straffes med bøde.
11. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne
ske ændringer i forhold til det skitserede oplæg.
Birgitte Hansen