Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2022 nr. 11: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2013

Statsrevisorerne 2022
11
Offentligt

August 2022

Rigsrevisionens notat om

tilrettelæggelsen af en

større undersøgelse af

Forsvarsministeriets

økonomistyring af

forligsmidler i perioden

2018-2023

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2022 nr. 11: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2013

2.. 1.

Tilrettelæggelsesnotat til Statsrevisorerne

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Forsvars-

ministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden

2018-2023

10. august 2022

RN 407/22

I. Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 17. januar 2022 om en undersøgel-

se af Forsvarets økonomistyring, jf. rigsrevisorlovens § 8, stk. 1. Dette notat beskriver,

hvordan en større undersøgelse på området vil kunne tilrettelægges.

Undersøgelsen gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Statsrevi-

sorerne i januar 2023.

II. Baggrund

2. Forsvaret er

med ”Aftale på forsvarsområdet 2018-2023”,

der blev indgået den 28.

januar 2018, tilført et substantielt økonomisk løft, der er indfaset gradvist og resulterer

i, at Forsvarets årlige bevilling i 2023 er styrket med 4,8 mia. kr. Det substantielle løft

vil øge Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 %.

Samme aftalekreds blev med

”Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023”

i januar

2019 enige om at styrke forsvarsbudgettet yderligere med ekstra 1,5 mia. kr. i 2023.

Dermed vil forsvarsbudgettet opgjort i henhold til NATO’s definition af forsvarsudgif-

ter og med den daværende prognose for BNP samlet set udgøre 1,5 % af BNP i 2023.

De betydelige materielinvesteringer i forligsperioden betyder, at Danmark sigter mod

at leve op til NATO’s målsætning om, at 20

% af forsvarsbudgettet skal gå til investe-

ringer i nyt materiel.

Forsvarschefen bekendtgjorde i november 2021, at Forsvaret ikke når at have en

kampklar brigade i 2024 som aftalt, da det ikke er muligt at indkøbe alt det aftalte ud-

styr inden udgangen af 2023.

3. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge:

om der har været budgetoverskridelser på andre dele af Forsvarsministeriets om-

råde, som har haft indvirkning på implementeringen af ”Aftale på forsvarsområdet

2018-2023”

hvordan det substantielle løft af Forsvarets bevilling er anvendt

hvordan Forsvarets økonomistyring sikrer, at øremærkede bevillinger anvendes til

de aftalte formål

hvilken indvirkning forsinkelsen af materielinvesteringer har på efterlevelsen af

målsætningen om at bruge 1,5 % af BNP på forsvarsbudgettet, herunder at 20 % af

forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel

hvordan forsinkelsen må forventes at påvirke Forsvarets økonomi og kapacitet

over de kommende år.

I tillæg til anmodningen har Statsrevisorerne efterfølgende efterspurgt, at undersøgel-

sen også inddrager Forsvarsministeriets opfølgning på de seneste forsvarsaftalers ef-

fektiviseringsinitiativer, og at Forsvarsministeriets regler og praksis for økonomisty-

ring sammenlignes med andre ministeriers.

III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen

4. Rigsrevisionen forventer at afgive beretningen til Statsrevisorernes møde i januar

2023, hvor Rigsrevisionen også afgiver en beretning om Forsvarsministeriets opbyg-

ning af en deployerbar brigade. Den samtidige rapportering af de 2 undersøgelser vil

således belyse styringen af forligsimplementeringen ud fra 2 vinkler. For det første vil

indeværende undersøgelse omhandle ministeriets økonomistyring af forligsøkono-

mien. For det andet vil undersøgelsen af opbygningen af brigaden særskilt omhandle

styringen af det økonomisk væsentligste forligsinitiativ.

5. Vi forventer at tilrettelægge undersøgelsen i 2 dele. Første del vil redegøre for sær-

lige bevillings- og regnskabsmæssige forhold for Forsvarsministeriets område. Anden

del vil belyse Forsvarsministeriets overordnede økonomistyring af forligsmidlerne.

Bevillings- og regnskabsreglerne på forsvarsområdet

6. I første del af undersøgelsen vil vi kort redegøre for de relevante bevillings- og regn-

skabsregler, der gælder på Forsvarsministeriets område, og for, hvor de afviger fra

reglerne for andre ministerområder.

Vores foreløbige gennemgang viser, at finansloven for forsvarsområdet på flere om-

råder adskiller sig fra de generelle bevillingsregler, hvilket har betydning for ramme-

betingelserne for Forsvarsministeriets økonomistyring. Vi forventer desuden i denne

del af undersøgelsen kort at ridse historikken op bag ministeriets tilrettelæggelse af

økonomistyringen på baggrund af Rigsrevisionens tidligere revisioner og opfølgninger

derpå.

Forsvarsministeriets økonomiske styring af forligsmidler

7. Undersøgelsens anden del vil omhandle Forsvarsministeriets økonomistyring af im-

plementeringen af forsvarsaftalen.

Forsvarsministeriet er ikke lovmæssigt forpligtet til at følge op på anvendelsen af for-

ligsøkonomien eller på de enkelte forligsinitiativer på samme måde, som hvis der var

tale om øremærkede bevillinger på finansloven. Vi lægger til grund, at de øremærkede

bevillinger, som er omtalt i Statsrevisorernes spørgsmål 2, vedrører initiativer der lig-

ger inden for forliget. Givet fraværet af lovgivningsmæssige bindinger på Forsvarsmi-

nisteriets styring af forligsøkonomien forventer vi, at vores besvarelse af Statsreviso-

rernes spørgsmål, der relaterer sig til implementeringen af

”Aftale

på forsvarsområdet

2018-2023”, vil have en redegørende karakter.

8. For det første vil vi beskrive, i hvilket omfang Forsvarsministeriet har et samlet over-

blik over status for realiserede forligsrelaterede udgifter og effektiviseringer. Her vil vi

redegøre for ministeriets model for økonomistyringen og status i forhold til Statsrevi-

sorernes spørgsmål til forligsøkonomien (spørgsmål 1-3). Vi vil også redegøre for sta-

tus på, hvordan ministeriet har forbedret sin opfølgning på effektiviseringer siden sid-

ste forsvarsforlig.

9. Vi vil for det andet undersøge status for implementeringen af forligsrelaterede ma-

terielinvesteringsprojekter. For større materielinvesteringsprojekter er der regler for

forelæggelse for Finansudvalget, som stiller særlige krav til økonomistyringen. Vi vil og-

så undersøge Forsvarsministeriets forventninger til forsvarsbudgettets andel af BNP,

som estimeres ved større ændringer i de bagvedliggende forudsætninger (spørgsmål

4). Herunder vil vi gennemgå ministeriets forventninger til, hvordan forsinkelserne vil

påvirke Forsvarets økonomi og kapacitet over de kommende år (spørgsmål 5).

10. For det tredje vil vi i tillæg til besvarelsen af Statsrevisorernes spørgsmål undersø-

ge, på hvilket grundlag Forsvarsministeriet i 2021 opgjorde et merbevillingsbehov ved-

rørende driften af materiel og it i 2022 og 2023.

Vi forventer at redegøre for det konstaterede merbevillingsbehov i planlægnings-

grundlaget, som var genstand for et åbent samråd i Forsvarsudvalget den 21. januar

2022. Samrådet kom i forlængelse af en orientering til forligskredsen den 15. decem-

ber 2021, hvor Forsvarsministeriet oplyste, at der var opgjort et merbevillingsbehov

på 500 mio. kr. i 2022 og 500 mio. kr. i 2023. Ifølge ministeriet hænger dette sammen

med, at der siden indgåelsen af forsvarsforlig 2018-2023 løbende er foretaget en ræk-

ke prioriteringer, skaleringer og udskydelser på materielområdet, ligesom ministeriet

løbende har prioriteret yderligere midler til materieldrifts- og it-området (fx reserve-

dele, ammunition, missiler, brændstof, uniformer, vedligeholdelse af it-infrastruktur og

licenser).

11. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske

ændringer i forhold til det skitserede oplæg.

Birgitte Hansen