Statsrevisorerne beretning SB4/2022 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 16. januar 2023

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
sb 4 2
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tel

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

16. januar 2023

Kulturministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2022

om Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Kulturministeriet har den 14. november 2022 modtaget Statsrevisorernes beretning nr.

4/2022 om Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19.

Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger og overvejel-

ser, som beretningen har givet anledning til.

Indledende bemærkninger

Kulturministeriet forvaltede i alt 46 forskellige ordninger under pandemien. Statsrevi-

sorernes beretning handler om Kulturministeriets forvaltning af de tre største hjælpe-

pakker. De tre hjælpepakker var en midlertidig kunststøtteordning rettet mod kunst-

nere, en aktivitetspulje til publikumsrettede kulturaktiviteter og en pulje til refusion af

rabat på billetter og deltagerbetaling for kultur- og idrætsaktiviteter.

Indledningsvis noterer jeg mig, at Statsrevisorerne konstaterer, at Kulturministeriet

inden for en kort periode implementerede hjælpepakkerne til kulturlivet og samlet set

har levet op til egne målsætninger om sagsbehandlingstider. Jeg vil samtidig erindre

om, at det var et ønske og en målsætning fra Folketingets partier, at der på tværs af

ordningerne skulle ske hurtig udbetaling til kulturlivet.

Da hjælpepakkerne blev implementeret i forbindelse med den første nedlukning i for-

året 2020, var der stor uvished om, hvor længe restriktionerne ville vare, og hvordan

den videre udvikling af pandemien ville blive. Hjælpepakkerne blev konstrueret såle-

des, at der kunne ske hurtig sagsbehandling og udbetaling af støtte til det nødlidende

kulturliv. Som det bemærkes i beretningen, indebar dette nødvendigvis en afvejning

mellem hurtig udbetaling og kontrol i førkontrollen (dvs. på ansøgningstidspunktet).

Statsrevisorerne finder, at Kulturministeriets kontroller af hjælpepakker under CO-

VID-19 har været meget utilfredsstillende. Statsrevisorerne retter således kritik både

Dok. nr. 74193

Statsrevisorerne beretning SB4/2022 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 16. januar 2023

mod Kulturministeriets før- og efterkontroller, herunder udskydelsen af den generelle

efterkontrol og kontrolsager med identificeret risiko. Endvidere kritiseres administrati-

onen af et af tildelingskriterierne på kunststøtteordningen. Jeg hæfter mig dog ved, at

Rigsrevisionen finder kontrol-setuppet for tilskud på over 500.000 kr. tilstrækkeligt.

Jeg tager til efterretning, at Kulturministeriet har begået administrative procedurefejl i

forvaltningen af hjælpepakker under COVID-19. Jeg har derfor påtalt dette over for

Kulturministeriet og kan konstatere, at der er iværksat en række supplerende tiltag,

der skal rette op på utilstrækkeligheder i kontrol-setuppet på hjælpepakkerne, således

at den efterkontrol, der lige nu gennemføres på de undersøgte ordninger, imødekommer

den samlede kritik. Nedenfor beskriver jeg de tiltag, der er iværksat på baggrund af

Statsrevisorernes beretning, samt mine øvrige overvejelser som følge af beretningen.

Før- og efterkontroller

Statsrevisorerne finder, at Kulturministeriets før- og efterkontroller ikke i tilstrækkelig

grad har minimeret risikoen for fejludbetalinger og svig.

Kulturministeriets forvaltning af COVID-19 hjælpepakker er overordnet tilrettelagt ef-

ter den almindelige praksis for tilskudsadministration på Kulturministeriets område.

Det samlede kontrol-setup har dog fra begyndelsen været skærpet i lyset af Kulturmini-

steriets egen risikovurdering af COVID-19 hjælpepakkerne i forhold til ministeriets al-

mindelige tilskudsadministration. Blandt andet har man anvendt udvidet kontrol som

supplement til den kontrol, der foretages i Kulturministeriets almindelige tilskudsfor-

valtning. Sagsbehandlerne har som et centralt redskab indhentet yderligere oplysnin-

ger fra ansøgerne, ligesom det har været muligt løbende at skærpe kontrol-setuppet ef-

ter behov.

Førkontrollen

på de undersøgte ordninger hviler på ansøgernes oplysninger om budget-

terede udgifter, sandsynliggjorte tabte indtægter mv., dvs. oplysninger, som det ikke er

muligt at efterprøve på ansøgningstidspunktet. Sagsbehandlingen beror derfor i høj

grad på faglig vurdering af budgetter, cv’er mv., der kræver faglig indsigt og derfor nød-

vendigvis har måttet foregå manuelt. I modsætning hertil var det fx på Erhvervsmini-

steriets ordninger i højere grad muligt at gennemføre automatiske kontroller med regi-

steropslag i forbindelse med førkontrollen. Netop denne forskel var et bærende ratio-

nale for oprettelsen af særordninger i regi af Kulturministeriet for at holde hånden un-

der et nødlidende kulturliv under pandemien.

Efterkontrollen

på de undersøgte ordninger følger den almindelige praksis i

Kulturmi-

nisteriets tilskudsadministration, hvor tro- og loveerklæringer anvendes ved afrappor-

tering for tilskud under 100.000 kr., mens der stilles krav om regnskab underskrevet af

regnskabskyndig for tilskud mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. og revisorerklæring for

tilskud over 500.000 kr. Efterkontrollen

på ordningerne er anlagt efter et dynamisk set-

up, hvor kravene til dokumentation er blevet skærpet undervejs. Således er stikprøve-

procenten på tilskud under 100.000 kr. løbende blevet sat op, og yderligere registerdata

fra andre myndigheder er indhentet.

Side 2

Statsrevisorerne beretning SB4/2022 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 16. januar 2023

Pr. 1. januar 2023 har Kulturministeriet rejst 1.575 tilbagebetalingskrav for i alt 167,7

mio. kr. Af disse har Kulturministeriet pr. 1. januar 2023 i alt modtaget 138,3 mio. kr.

fordelt på 1.377 krav (svarende til i alt 87 pct. af alle tilbagebetalingskrav). Alle tilbage-

betalingskrav på billetrefusionsordningen er således indkommet. På kunststøtteordnin-

gen er 44 af i alt 69 tilbagebetalingskrav betalt, mens 16 endnu ikke er forfaldet. På ak-

tivitetspuljen er der modtaget 498 tilbagebetalinger ud af 586 tilbagebetalingskrav,

mens 26 sager endnu ikke er forfaldet. På tværs af alle covid-19-ordninger er 32 faktu-

raer enten sendt videre til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, eller tilskudsmodtager er

gået konkurs, og Kulturministeriet har derfor rejst kravet i konkursboet. De 32 faktu-

raer dækker over skyldige beløb hos 19 forskellige tilskudsmodtagere.

Statsrevisorerne finder det særligt utilfredsstillende, at Kulturministeriet i overvejende

grad har bygget sin kontrol på tro og love-erklæringer og på materiale, som ansøgerne

selv har produceret. Kulturministeriet anvender i efterkontrollen tro- og loveerklærin-

ger

for tilskud op til 100.000 kr. Der foretages stikprøver (indhentning af fuldt regnskab

mv.) på disse tilskud, ligesom sager kan udtages til udvidet kontrol. Endvidere har Kul-

turministeriet benyttet tro- og loveerklæringer i forhold til ansøgers bekræftelse af fak-

tiske kriteriers opfyldelse. Jeg er helt enig i, at tro- og loveerklæringer i efterkontrollen

bør suppleres af kontrol af registerdata. Kulturministeriet har derfor skærpet og udvi-

det sit kontrol-setup i forbindelse med efterkontrollen, således at samtlige afrapporte-

ringer på kunststøtteordningen og aktivitetspuljen (uanset støttebeløb) nu kontrolleres

op mod relevante registre, fx eIndkomst, SKAT mv., og registersamkøres med Erhvervs-

styrelsen.

Udskydelse af generel efterkontrol og kontrolsager med identificeret risiko

Statsrevisorerne kritiserer, at Kulturministeriet har udskudt efterkontrollen på kunst-

støtteordningen og aktivitetspuljen.

Da efterkontrollen oprindelig blev planlagt, var det forventningen, at COVID-19-foran-

staltningerne ville være overstået i løbet af sommeren 2020. Behovet for yderligere ned-

lukninger og restriktioner med fortsatte hjælpepakker til følge betød, at både Kulturmi-

nisteriet og Erhvervsministeriet besluttede at udskyde efterkontrollen.

Kulturministe-

riet indhentede i aktstykker og i tekstanmærkninger på FL eksplicit hjemmel til at ud-

skyde efterkontrollen.

Udskydelsen skyldtes dels ressourcehensyn, idet de samme med-

arbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen har sagsbehandlet ansøgninger og gennemført ef-

terkontrol. Dels ønskede Kulturministeriet at spejle Erhvervsstyrelsen, der også udskød

efterkontrollen, for af hensyn til støttemodtagerne at skabe et så sammenhængende

setup på tværs af ministerierne som muligt. Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at der var bred

politisk tilslutning til beslutningen om at udskyde efterkontrollen,

Statsrevisorerne finder det imidlertid særligt utilfredsstillende, at Kulturministeriet

ikke har overholdt aktstykkernes frist for efterkontrol for størstedelen af de sager, som

er udtaget til udvidet kontrol på de to ordninger. Jeg skal hertil bemærke, at der er ind-

hentet hjemmel i efterfølgende aktstykker og tekstanmærkninger på FL til at udskyde

Side 3

Statsrevisorerne beretning SB4/2022 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 16. januar 2023

de oprindeligt fastsatte frister for efterkontrol. Kulturministeriets sager udtaget til ud-

videt kontrol omfatter langt flere sager end de særligt risikofyldte. En stor andel af

disse sager er således udtaget pga. faglige og sagsspecifikke omstændigheder, som man

har ønsket at kontrollere yderligere og ikke på grund af en konkret og specifik mistanke

om svig. Et eksempel kunne være, at man ønsker at kontrollere årsopgørelsen fra den

ansøgende kunstner. Men årsopgørelsen foreligger først året efter, at kompensationen

er udbetalt. Kulturministeriet har prioriteret og gennemført hurtig sagsbehandling af

afrapporteringen på de sager, hvor der har været en konkret og specifik mistanke om

svig. Det har drejet sig om i alt 11 sager på aktivitetspuljen, hvor der er udført efterkon-

trol, inden den generelle efterkontrol er blevet påbegyndt.

Jeg er samtidig enig i, at Kulturministeriet under alle omstændigheder skulle have på-

begyndt behandling af afrapporteringer på alle sager, der var udtaget til udvidet kon-

trol, før man påbegyndte behandlingen af øvrige afrapporteringer. Slots- og Kultursty-

relsen har derfor nu ændret praksis, således at afrapporteringer på sager udtaget til

udvidet kontrol, prioriteres og behandles før øvrige afrapporteringer.

Statsrevisorerne kritiserer, at der ikke er dokumenteret risikovurderinger og faglige

skøn for udvælgelse og prioritering af risikofyldte sager udtaget til udvidet kontrol. Jeg

er enig i, at selv om der er foretaget risikovurderinger og faglige skøn i samtlige sager,

så er dette hovedsageligt dokumenteret, hvor Kulturministeriet ikke i forvejen havde

kendskab til ansøger (fx er risikovurderingen ikke dokumenteret ved driftstilskudsmod-

tagere, som Kulturministeriet i forvejen kender godt og fører tilsyn med). Jeg vil samti-

dig understrege, at Kulturministeriet fremadrettet vil være særligt opmærksom på at

sikre den nødvendige dokumentation af de risikovurderinger og faglige skøn, som fore-

tages som led i tilskudsforvaltningen.

Tildelingskriterier og ansøgerkreds på Kunststøtteordningen

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Kulturministeriet har ændret et

tildelingskriterium og udvidet ansøgerkredsen på kunststøtteordningen. Det drejer sig

om kriteriet om, at ansøger som minimum skal have et tab på 30 pct. i A- og B-ind-

komst og skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed for at opnå kompensation.

Det er Kulturministeriets vurdering, at der ikke i udmøntningen af kunststøtteordnin-

gen er ændret på et tildelingskriterium og dermed sket en udvidelse af ansøgerkredsen.

Ansøgerkredsen er entydigt fastlagt i aktstykket som professionelle kunstnere med en

samlet A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mel-

lem 100.000 kr. og 800.000 kr. årligt i ét ud af de seneste tre år.

Jeg konstaterer samtidig, at Rigsrevisionen og Kulturministeriet ikke er enige om me-

toden til beregning af kompensation for ansøgere, hvor en del af ansøgers indtægt er

gennem selvstændig virksomhed. Kulturministeriets beregningsmetode tager udgangs-

punkt i kunstnernes tabte indtægter i kompensationsperioden, uanset om kunstneren

modtager indtægten gennem fx en enkeltmandsvirksomhed eller får indtægten udbetalt

direkte som enten A- eller B-indkomst. Rigsrevisionen vurderer omvendt, at aktstykket

Side 4

Statsrevisorerne beretning SB4/2022 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 16. januar 2023

for ordningen skal forstås således, at tab i personlig indkomst, skal beregnes på bag-

grund af indkomst, der udbetales til ansøgerens NemKonto, knyttet til ansøgerens

CPR-nummer. Uenigheden udspringer af, at der ikke er en klar definition af bereg-

ningsgrundlaget for kompensation i aktstykket for ordningen.

Kulturministeriet har valgt en beregningsmetode, som man vurderede, bedst muligt

operationaliserede ordlyden i aktstykket for ordningen om

forventet tab.

Beregningsme-

toden bygger - uanset indkomsttype - på

kilden

for et givent tab. Dette er gjort under

hensyntagen til kunstnernes særlige tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet. Da kunst-

nere med kombinationsindkomster har flere typer af indkomster, er der taget udgangs-

punkt i det beløb, som kunstnere fakturerer for udført arbejde. Dette skaber lighed i

kompensationen uafhængigt af, om beløbet er udbetalt som A-indkomst, B-indkomst el-

ler omsætning i en virksomhed, og giver sikkerhed for, at indkomsten er for professio-

nelt kunstnerisk udført arbejde. Beregningsmetoden sikrer bl.a. ligestilling mellem an-

søgere med og uden virksomhed, mindsker risiko for svig/svindel, og tager højde for, at

der også leves op til øvrige centrale tildelingskriterier, herunder at der skal være tale

om indtægt fra kunstnerisk virke og inden for kompensationsperioden. Desuden sikres

der videst mulig parallelitet med ordningen for selvstændige, herunder kombinatører, i

Erhvervsstyrelsen, hvor beregning af kompensation sker på baggrund af omsætning.

Jeg vurderer således ikke, at Kulturministeriet har forvaltet tildelingskriteriet i strid

med, hvad Folketinget har vedtaget. Men jeg er på baggrund af Statsrevisorernes kritik

helt enig i, at Kulturministeriet særskilt skulle have tydeliggjort sin operationalisering

(beregningsmetode) over for daværende ordførerkreds og samtidig skulle have forelagt

et præciserende aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Det er en lære, som jeg har

bedt Kulturministeriet om at være meget opmærksom på fremadrettet.

Jeg skal bemærke, at også den beregningsmetode, som Rigsrevisionen foreslår i beret-

ningen, skulle have været tilsvarende præciseret over for Folketingets Finansudvalg

mv.

Afslutningsvis vil jeg tilkendegive, at jeg i øvrigt tager beretningen til efterretning, og

jeg har bedt Kulturministeriet om at indarbejde Statsrevisorernes kritik i ministeriets

administration fremadrettet.

Ministeriet har sendt en kopi af ovenstående redegørelse til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Jakob Engel-Schmidt

Side 5