Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 18: Skatteministerens redegørelse af 11. oktober 2023 vedr. beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022

Finansudvalget 2023-24
SB 22 18
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

11. oktober 2023

J.nr. 2022 - 6909

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

Ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med

Statsrevisorernes bemærkninger om revisionen af statsregnskabet for 2022

Statsrevisorerne har den 15. august 2023 bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger og

overvejelser, som

Beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022

og Statsrevisorer-

nes bemærkninger giver anledning til.

I det følgende fremgår mine kommentarer til beretningens konklusioner og Statsrevisorernes

bemærkninger hertil.

Jeg vil indledningsvis benytte lejligheden til at kvittere for et konstruktivt beretningsforløb,

hvor der har været en god, løbende dialog med Rigsrevisionen. Jeg kan med tilfredshed kon-

statere, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet for 2022 har aflagt et

korrekt og retvisende regnskab for statens skatter og afgifter. Det er en central milepæl i gen-

opretningen af skattevæsenet, at Rigsrevisionen nu

–

efter 5 år

–

fjerner deres forbehold for

regnskabet for statens indtægter. Jeg kan samtidig oplyse, at Skatteministeriet fortsat vil føre

tilsyn med aflæggelsen af regnskabet for statens skatter og afgifter for at fastholde fremdriften

på området, ligesom der arbejdes fokuseret på at få håndteret de resterende regnskabsmæssige

usikkerheder, som er fremhævet i beretningen.

Omlægning af regnskabspraksis for registrering af udgifter til it-projekter

Rigsrevisionen fremhæver i beretningen, at der i 2022 har været en dispensation til at indregne

udgifter til it-projekter i regnskabet på baggrund af skøn, og at der udestår implementering af

nye forretningsgange i forbindelse med omlæggelse af regnskabspraksis for indregning af ud-

gifter til it-projekter. Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen har fjernet forbeholdet for

Skatteministeriets regnskab vedrørende Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Skatteministeriet

fører fortsat tilsyn med området, og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har iværksat et foku-

seret arbejde, som skal sikre en korrekt værdiansættelse af de igangværende it-projekter, her-

under den fortsatte implementering af tilstrækkelige forretningsgange på området.

Usikkerhed om værdien af borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse

Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er usikkerhed om indregningen af værdien af borgeres

og virksomheders gæld til inddrivelse i statsregnskabet, fordi ministeriet ikke har vurderet ind-

drivelsespotentialet for hele den ikke-inddrivelsesparate del af gælden, hvor der er tvivl om

posternes datakvalitet og retskraft. Jeg kan oplyse, at der over de seneste år er udført et gen-

nemgribende arbejde i Skatteministeriet i forhold til at vurdere inddrivelsesfordringernes reelle

værdi. Der er i regnskabet for 2022 i højere grad end tidligere taget højde for

www.skm.dk

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 18: Skatteministerens redegørelse af 11. oktober 2023 vedr. beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022

inddrivelsespotentialet på den ikke-inddrivelsesparate del af gælden. Det sker ved, at der ved

værdiansættelsen af de forskellige ikke-inddrivelsesparate fordringer sker en nedjustering, så

kursværdien afspejler det konkrete inddrivelsespotentiale for de enkelte fordringskategorier.

Skatteministeriet arbejder målrettet på at have vurderet inddrivelsespotentialet for hele den

resterende ikke-inddrivelsesparate del af gælden med henblik på, at resultaterne kan indgå i

regnskabet for 2023.

Jeg tager samtidig til efterretning, at Rigsrevisionen fremhæver, at der fortsat er usikkerhed

om Skatteministeriets værdiansættelse af gælden, da ministeriets model for værdiansættelse

forudsætter en effektiv systemunderstøttet inddrivelse. Skatteministeriet følger en langsigtet

plan for arbejdet med at løse udfordringerne i forhold til opkrævning og inddrivelse frem mod

2030. Implementering af planens milepæle, herunder udvikling af systemunderstøttelse til løn-

indeholdelse i DMI, effektivisering i oprydningen i ikke-inddrivelsesparat gæld samt forbed-

ring af datakvaliteten på de fordringer, der sendes til inddrivelse, vil samlet set bidrage til yder-

ligere at reducere usikkerheden om gældens værdi.

Mangelfuldt kontrolmiljø i Skatteministeriet vedrørende § 38. Skatter og afgifter

Rigsrevisionen påpeger, at der fortsat ikke er et tilstrækkeligt kontrolmiljø i forhold til de it-

systemer, som Skatteministeriet selv står for driften af. Dette er naturligvis utilfredsstillende.

Jeg kan oplyse, at der er et omfattende arbejde i gang med at styrke kontrolmiljøet blandt an-

det ved at kortlægge processer og risici samt ajourføre og styrke de relevante manuelle og au-

tomatiske kontroller med forbindelse til systemerne.

Væsentlige mangler i Skatteministeriets styring af brugerrettigheder

Rigsrevisionens retter berettiget kritik af styring af brugerrettigheder på tværs af ministeriets

it-systemer, herunder systemet One Stop Moms 2 (OSM2). Jeg kan oplyse, at der er igangsat

et flerårigt arbejde med henblik på at øge sikkerheden for tilgangen til Skatteministeriets it-sy-

stemer og leve op til kravene om funktionsadskillelse ved at afdække og beskrive de kritiske

brugerrettighedskombinationer på tværs af it-systemerne. Skatteministeriet arbejder desuden

målrettet på at øge andelen af it-systemer, der styres ved hjælp af brugerrettighedssystemet

Omada, så det derved sikres, at der er et fuldstændigt og samlet overblik over alle brugerret-

tigheder på tværs af ministeriets it-systemer.

Mangler i Skatteministeriets styring af it-sikkerheden i systemet One Stop Moms 2

Jeg bemærker, at Rigsrevisionen kritiserer implementeringstidspunktet for OSM2-projektet.

OSM2-projektet har, ligesom en lang række andre EU-lande, været udfordret af den stramme

tidsplan fastsat af EU, som var baggrunden for idriftsættelsestidspunktet. På baggrund af det

senest tiltrådte aktstykke har projektets styregruppe kunnet nedbryde de resterende opgaver i

halvårlige planer med milepæle, så der derved er sikret en solid styring af projektet.

Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Jeppe Bruus

Side 2 af 2