Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 22 1
Offentligt

August 2023

— 22/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statsregnskabet

for 2022

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

22/2022

Beretning om

revisionen af stats-

regnskabet for 2022

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2023.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN online 2445-7361

ISBN online 978-87-7434-820-7

ISSN trykt 1602-9216

ISBN trykt 978-87-7434-819-1

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statsregnskabet for

2022

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af

statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne

beretning nr. 22/2022 om

revisionen af statsregnskabet for 2022,

og på de sager, som Rigsrevisionen

på grund af sagernes kritiske, principielle eller tværgående betydning har

valgt at rapportere om i

beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens for-

valtning i 2022.

Statens driftsregnskab for 2022 udviste et overskud på 186,1 mia. kr. Sta-

tens udgifter var samlet set 769,3 mia. kr., og indtægterne var 955,4 mia.

kr. Statens aktiver var 1.556 mia. kr., og passiverne var 955 mia. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab for 2022

er rigtigt og uden væsentlige fejl. Staten har i alle væsentlige hense-

ender disponeret og overholdt bevillingerne, og staten har overholdt

reglerne herfor. Statsrevisorerne noterer sig med tilfredshed, at Rigs-

revisionen

–

efter 5 år med forbehold

–

ikke længere tager forbehold

for Skatteministeriets § 38. Skatter og afgifter.

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at Rigsrevisionen

har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets del af statsregn-

skabet. Det skyldes en væsentlig fejl i regnskabet, idet Erhvervsmini-

steriet har en hensættelse på 5 mia. kr., som der ikke forventes at

blive behov for.

Statsrevisorerne skal fremhæve disse svagheder i 4 ministeriers regn-

skaber og regnskabsforvaltning, som kan udgøre risici i forhold til en

korrekt regnskabsaflæggelse eller en sikker og effektiv forvaltning af

offentlige midler. Ingen af svaghederne har dog medført fejl i stats-

regnskabet.

14. august 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Statsrevisorernes bemærkning

Skatteministeriets regnskaber og regnskabsforvaltning

•

Skatteministeriet er nu i gang med at ændre regnskabspraksis, så ud-

gifter til it-projekter fremadrettet registreres i overensstemmelse med

statens regler. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret denne

praksis siden 2019.

•

Der er fortsat usikkerhed om indregningen af værdien af borgeres og

virksomheders gæld til inddrivelse i statsregnskabet. Skatteministeriet

vurderer gælden til en værdi på 33,6 mia. kr., mens den nominelle vær-

di er 140,1 mia. kr., dvs. et potentielt tab på 106,5 mia. kr. Statsreviso-

rerne har kritiseret Skatteministeriets forvaltning af gældsinddrivelsen

siden 2009.

•

Der er fortsat et mangelfuldt kontrolmiljø vedrørende § 38. Skatter og

afgifter. Det gælder særligt kontrolmiljøet i forhold til de it-systemer,

som Skatteministeriet selv drifter. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

har kritiseret kontrolmiljøet siden 2013.

•

Skatteministeriet har ikke håndteret alle betydelige risici for fejl og svig

som følge af mangler ved ministeriets styring af brugerrettigheder på

§ 38. Skatter og afgifter.

Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning

•

Der er fortsat ikke etableret et kontrolmiljø, der minimerer risikoen

for fejl i regnskabet og risikoen for besvigelser. Den systemunderstøt-

tede funktionsadskillelse i økonomisystemet DeMars er utilstrækkelig.

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret kontrolmiljøet siden

2019.

•

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelses fakturahåndtering er så mangelfuld, at det i flere

tilfælde har medført væsentlige udgifter til gebyrer og morarenter.

Beskæftigelsesministeriets regnskabsforvaltning

•

Beskæftigelsesministeriets kontrol med refusion til kommunerne har

ikke i tilstrækkelig grad sikret, at statsregnskabets oplysninger herom

er korrekte. Der er bl.a. mangler i opfølgningen på konstaterede fejl

og afvigelser og tilfælde af ufuldstændige dataoverførsler til it-systemet

Ydelsesrefusion.

Finansministeriets regnskabsforvaltning

•

Finansministeriets styring af it-sikkerheden i betalingssystemet Statens

Koncern Betalinger (SKB) er ikke tilstrækkelig. Det gælder særligt gen-

nemgang og overvågning af it-sikkerheden hos leverandøren.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Indholdsfortegnelse

1. Formål og konklusion

.................................................................................................................

1.1. Baggrund

...............................................................................................................................................

2. Ministeriernes regnskaber for 2022

.....................................................................................

2.1. Forbehold vedrørende ministeriernes regnskaber

............................................................

2.2. Fremhævelser vedrørende ministeriernes regnskaber

...................................................

3. Ministeriernes regnskabsforvaltning

....................................................................................

3.1. Kontrolmiljø

..........................................................................................................................................

3.2. Brugerrettigheder

...........................................................................................................................

3.3. It-sikkerhed

.......................................................................................................................................

4. Sager, der kan afsluttes

..........................................................................................................

Bilag 1. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022

.................

Bilag 2. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 3. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

..................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre revisionen følger af § 2,

stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

I 2022 har der været 34 ministre. Derudover har en række tidligere

ministre haft ansvaret for sager, som vi fortsat følger. Vi har valgt ik-

ke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret for sagerne i

beretningen.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Formål og konklusion.. Formål og konklusion

Formål og konklusion |

1. Formål og konklusion

1. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2022. Formålet med revisionen er

at vurdere, om statsregnskabet er rigtigt, og om staten har overholdt bevillingerne, jf.

rigsrevisorlovens § 17, stk. 1. Beretningen skal danne grundlag for Folketingets behand-

ling af statsregnskabet.

Rigsrevisionen har også revideret ministeriernes regnskaber og bevillingsoverholdel-

se i 2022. Ministeriernes regnskaber indgår i statsregnskabet, idet hvert ministerium

har ansvaret for en del af statsregnskabet. Rigsrevisionen afgiver selvstændige kon-

klusioner om hver del af statsregnskabet. Figur 1 viser de 4 typer af konklusioner, som

Rigsrevisionen anvender. Vores konklusion afhænger af, hvor mange fejl vi finder.

Figur 1

Rigsrevisionens standardkonklusioner

POSITIV

KONKLUSION

KONKLUSION MED

FORBEHOLD

AFKRÆFTENDE

KONKLUSION

MANGLENDE

KONKLUSION

Fejl og bevillingsafvigelser

er ikke væsentlige

Fejl og bevillingsafvigelser

er væsentlige, men

ikke gennemgribende

Fejl og bevillingsafvigelser

er væsentlige og

gennemgribende

Fejl og bevillingsafvigelser

er ukendte

positiv konklusion

betyder, at regnskabet er rigtigt. Vi vurderer, at det samlede

statsregnskab er rigtigt, hvis eventuelle fejl og bevillingsafvigelser udgør under 1 % af

statens samlede udgifter og indtægter, svarende til 17,2 mia. kr. Eventuelle fejl i et mi-

nisteriums del af statsregnskabet må ikke overstige 2 % af ministeriets indtægter og

udgifter og må maksimalt udgøre 1 mia. kr.

konklusion med forbehold

betyder, at hovedparten af regnskabet er rigtigt, men at

der er væsentlige fejl og bevillingsafvigelser i isolerede dele af regnskabet, dvs. at fej-

lene ikke er gennemgribende.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Formål og konklusion

afkræftende konklusion

betyder, at regnskabet ikke er rigtigt, dvs. at der er væ-

sentlige fejl og bevillingsafvigelser, der samtidig er gennemgribende og dermed ikke

kan isoleres til bestemte dele af regnskabet.

manglende konklusion

betyder, at vi ikke kan vurdere, om regnskabet er rigtigt, for-

di vi ikke har haft adgang til den nødvendige dokumentation.

Høj grad af sikkerhed

En konklusion med høj grad af

sikkerhed betyder, at Rigsre-

visionen har gennemført til-

strækkelig revision til at sand-

synliggøre, at der ikke kan væ-

re væsentlige fejl og bevillings-

afvigelser i statsregnskabet.

Det er en faglig vurdering på

baggrund af Rigsrevisionens

kendskab til ministerierne mv.

Revisionen er udført i overensstemmelse med

standarderne for offentlig revision

giver høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlige fejl og bevillingsafvigelser i

statsregnskabet. Vores metode er beskrevet i bilag 2.

Revisionen vedrører regnskabsåret 2022. Regeringsskiftet i december 2022 betyder,

at ansvaret for regnskaberne nu er fordelt på 21 ministerier, og at nogle ministerier har

ændret navn. I beretningen anvender vi de oprindelige navne, som fremgår af bevil-

lingslovene og af statsregnskabet for 2022.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Formål og konklusion |

Hovedkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at det samlede statsregnskab for 2022 er rigtigt og

dermed uden væsentlige fejl. Det betyder, at statsregnskabet i alle væsentli-

ge henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og

statens regnskabsregler og afspejler statens indtægter, udgifter, aktiver og

passiver i 2022. Rigsrevisionen vurderer desuden, at staten har overholdt

bevillingerne i alle væsentlige henseender. Det betyder, at staten har dispo-

neret over bevillingerne i overensstemmelse med disponeringsreglerne, jf.

Rigsrevisionens erklæring om statsregnskabet for 2022 i bilag 1.

Ministeriernes regnskaber og regnskabsforvaltning

Rigsrevisionen har en

konklusion med forbehold

for Erhvervsministeriets del af statsregn-

skabet. Ministeriet har en hensættelse på 5 mia. kr., der ikke forventes at blive behov

for. Fejlen er væsentlig målt i forhold til ministeriets indtægter og udgifter og medfø-

rer, at ministeriets og statens resultat er 5 mia. kr. bedre end oplyst i regnskabet, jf.

afsnit 2.1.

Rigsrevisionen har en

positiv konklusion

om de øvrige ministeriers dele af statsregnska-

bet, som dermed vurderes at være uden væsentlige fejl og bevillingsafvigelser.

Rigsrevisionen fremhæver 2 forhold i Skatteministeriets dele af statsregnskabet, dvs.

§ 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter og afgifter. Rigsrevisionen anvender fremhævel-

ser til at gøre opmærksom på forhold, som brugere af regnskabet skal være særligt op-

mærksomme på, men som ikke har medført væsentlige fejl i regnskabet, jf. afsnit 2.2.

Endelig gør Rigsrevisionen opmærksom på svagheder i 4 ministeriers regnskabsforvalt-

ning, bl.a. mangelfuldt kontrolmiljø, mangler i styringen af brugerrettigheder og mang-

ler i styringen af it-sikkerhed. Rigsrevisionen omtaler bl.a. sagerne for at gøre opmærk-

som på behovet for at styrke kontrolmiljøet og dermed nedbringe risikoen for fejl i kom-

mende regnskaber og minimere risikoen for besvigelser, jf. kapitel 3.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Formål og konklusion.. Sager, der kan afsluttes

| Formål og konklusion

1.1.

Baggrund

2. Finansministeren aflagde statsregnskabet for 2022 til Folketinget den 24. marts

2023. Statens indtægter er opgjort til 955,4 mia. kr., og udgifterne er opgjort til 769,3

mia. kr. Det giver et overskud på 186,1 mia. kr. Statens aktiver er opgjort til 1.556 mia.

kr., og passiverne er opgjort til 955 mia. kr. ultimo 2022.

Tabel 1 viser Rigsrevisionens konklusion om det samlede statsregnskab for 2022 og

Rigsrevisionens konklusioner om hvert ministeriums del af statsregnskabet. Tabellen

viser også, hvilke ministerier der har sager, som er omtalt i beretningen.

Tabel 1

Rigsrevisionens konklusioner i 2022

Regnskabet er rigtigt, og

bevillingen er overholdt

Sager omtalt

i beretningen

Det samlede statsregnskab (§§ 1-42)

§§ 1-2. Dronningen og medlemmer af det kongelige hus m.ﬂ.

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 13. Indenrigs- og Boligministeriet

§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 15. Social- og Ældreministeriet

§ 16. Sundhedsministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

§§ 35-37 og 40-42. Generelle reserver, pensionsvæsenet, renter, genudlån mv.,

beholdningsbevægelser mv. og afdrag på statsgælden (netto)

Positiv konklusion

Se pkt. 15.

Forbehold

Se pkt. 4.

Se pkt. 5.

Se pkt. 9-10.

Se pkt. 11.

Se pkt. 6, 8, 13 og 16.

Fremhævelse

Note: Revisionen af statsregnskabets §§ 1 og 2 vedrører Statsministeriets beregning og registrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer ikke

statsregnskabets § 3. Folketinget.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Ministeriernes regnskaber for 2022 |

2. Ministeriernes

regnskaber for 2022

Ministerierne har ansvaret for, at deres del af statsregnskabet er rigtigt. Ministeriernes

del af statsregnskabet skal omfatte alle ministeriets indtægter og udgifter i finansåret.

Statsregnskabet skal også omfatte en række værdier (aktiver), som staten ejer, fx

bygninger, anlæg og tilgodehavender fra borgere og virksomheder. Endelig har staten

en række forpligtelser (passiver), fx statsgælden og statens tilsagn om at yde lån og

tilskud. Reglerne for at opgøre og indregne oplysninger i statsregnskabet fremgår af

bevillingslovene og af statens regnskabsregler.

3. I dette kapitel omtaler vi en sag, hvor vi har et forbehold som følge af en væsentlig

fejl i Erhvervsministeriets del af statsregnskabet. Fejlen kan isoleres til én regnskabs-

post og er således ikke gennemgribende. Vores revision i 2022 har vist, at der ikke er

væsentlige fejl og bevillingsafvigelser i de øvrige ministeriers dele af statsregnskabet.

Vi omtaler også 2 sager, hvor der ikke er tale om fejl, men hvor vi fremhæver forhold i

Skatteministeriets regnskaber.

2.1. Forbehold vedrørende ministeriernes regnskaber

Rigsrevisionen har en konklusion med forbehold, hvis hovedparten af ministeriets

regnskab er rigtigt, men isolerede dele af regnskabet indeholder væsentlige fejl eller

bevillingsafvigelser. Et forbehold betyder dermed, at regnskabet er rigtigt, bortset fra

undtagelsen.

Erhvervsministeriets resultat er 5 mia. kr. bedre end oplyst i regnskabet

Erhvervsministeriet har en hensættelse på 5 mia. kr., der ikke forventes at blive behov

for. Ministeriet burde derfor have nedskrevet hensættelsen til 0 kr. Konsekvensen af fej-

len er, at ministeriets og statens resultat er bedre end oplyst i regnskabet. Fejlen er væ-

sentlig, idet den svarer til 26,6 % af ministeriets indtægter og udgifter. Fejlen medfører

et forbehold for § 8. Erhvervsministeriet.

ERHVERVSMINISTERIET

KONKLUSION MED

FORBEHOLD

4. Ministerierne skal hensætte beløb i regnskabet, som kan dække statens forpligtel-

ser, og skal regulere det hensatte beløb, hvis ændrede forhold giver anledning til det,

jf. regnskabsbekendtgørelsens § 25 og Økonomistyrelsens vejledning om håndtering

af hensatte forpligtelser.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Ministeriernes regnskaber for 2022

I forbindelse med COVID-19-pandemien oprettede Erhvervsministeriet en ordning,

som skulle forsikre virksomheders samhandel med udenlandske og indenlandske kø-

bere. Ordningen administreres af EKF Danmarks Eksportkreditfond på vegne af Er-

hvervsministeriet og løber frem til ultimo 2024. I juni 2022 aflagde EKF en særskilt års-

rapport for ordningen vedrørende 2021. Det fremgik af årsrapporten, at EKF forvente-

de, at ordningen ville give et betydeligt overskud og dermed ikke medføre forpligtelser

for staten. Overskuddet skyldes, at de virksomheder, som er omfattet af ordningen,

har betalt forsikringspræmier, der mere end dækker udgifterne til ordningen. Derfor

burde ministeriet have nedskrevet det hensatte beløb til 0 kr. i 2022 og have nedbragt

ministeriets udgifter med et tilsvarende beløb.

2.2. Fremhævelser vedrørende ministeriernes regnska-

ber

Rigsrevisionen anvender fremhævelser til at gøre opmærksom på forhold, som bruge-

re af regnskabet skal være særligt opmærksomme på. En fremhævelse er en oplys-

ning til regnskabslæseren om forhold, der ikke har givet væsentlige fejl i regnskabet.

Skatteministeriet er ved at omlægge sin regnskabspraksis for registre-

ring af udgifter til it-projekter

Rigsrevisionen fremhæver, at Skatteministeriet har en dispensation fra Finansministe-

riet, der betyder, at Skatteministeriet kan indregne udgifter til it-projekter på baggrund

af skøn. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at der ikke er væsentlige fejl i stats-

regnskabets § 9. Skatteministeriet.

SKATTEMINISTERIET

FREMHÆVELSE

Fortsat sag

Sagen om Skatteministeriets

regnskabsmæssige håndte-

ring af it-projekter blev første

gang omtalt i beretningen om

revisionen af statsregnskabet

for 2019, pkt. 38, jf. bilag 3.

5. Rigsrevisionen har siden 2019 kritiseret, at Skatteministeriets praksis med at regi-

strere udgifter til it-projekter ikke er i overensstemmelse med statens regler. Rigsrevi-

sionen tog på den baggrund et forbehold for statsregnskabets § 9. Skatteministeriet

i 2021.

Vores revision i 2022 har vist, at Skatteministeriet er i gang med at omlægge sin regn-

skabspraksis. Ministeriet har dog ikke implementeret nye forretningsgange i 2022, der

kan understøtte den nye praksis. Med Finansministeriets godkendelse har Skattemi-

nisteriet fået dispensation til at registrere udgifter til it-projekter efter den gamle regn-

skabspraksis og efterfølgende korrigere beløbene på baggrund af skøn. Ministeriet har

på den baggrund rettet registreringer for i alt knap 2 mia. kr. vedrørende regnskabs-

årene 2019-2022.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Ministeriernes regnskaber for 2022 |

Der er usikkerhed om værdien af borgeres og virksomheders gæld til

inddrivelse hos Skatteministeriet

Rigsrevisionen fremhæver, at der er usikkerhed forbundet med at opgøre værdien af

borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse, men vurderer, at der ikke er væsent-

lige fejl i statsregnskabets oplysninger herom. Skatteministeriet har oplyst om usikker-

hederne i statsregnskabet og har i højere grad taget højde for usikkerhederne end tid-

ligere år.

SKATTEMINISTERIET

FREMHÆVELSE

Fortsat sag

6. Skatteministeriet skal indregne værdien af gæld til inddrivelse i statsregnskabet, jf.

regnskabsbekendtgørelsen. Rigsrevisionen har siden 2018 kritiseret Skatteministe-

riets værdiansættelse af gælden. Fejl i værdiansættelsen af gælden indgik som en del

af Rigsrevisionens forbehold for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter i 2021.

Skatteministeriet har vurderet, at gælden har en værdi på 33,6 mia. kr. i statsregnska-

bet for 2022. Den nominelle værdi er 140,1 mia. kr., og dermed forventer ministeriet et

potentielt værditab på 106,5 mia. kr. Hovedparten af gælden vedrører § 9. Skattemini-

steriet, § 17. Beskæftigelsesministeriet, § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet og

§ 38. Skatter og afgifter, jf. tabel 2.

Tabel 2

Sagen om Skatteministeriets

værdiansættelse af statens

restancer blev første gang

omtalt i beretningen om revi-

sionen af statsregnskabet for

2018, pkt. 37, jf. bilag 3.

Værdien af gæld til inddrivelse i statsregnskabet for 2022

Nominel værdi af

gæld til inddrivelse

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerområder

I alt

17,0 mia. kr.

16,7 mia. kr.

12,0 mia. kr.

94,1 mia. kr.

0,3 mia. kr.

140,1 mia. kr.

Hensættelse til

potentielt værditab

13,7 mia. kr.

11,2 mia. kr.

5,8 mia. kr.

75,6 mia. kr.

0,2 mia. kr.

106,5 mia. kr.

Værdiansættelse af

gæld til inddrivelse

3,4 mia. kr.

5,5 mia. kr.

6,2 mia. kr.

18,5 mia. kr.

0,0 mia. kr.

33,6 mia. kr.

Note: Tabellen indeholder summer med afrundingsdifferencer på 0,1 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2022.

Vores revision i 2022 har vist, at Skatteministeriet har en mere retvisende værdian-

sættelse af de gældsposter, hvor der er tvivl om posternes datakvalitet og retskraft.

Ministeriet har værdiansat den fejlbehæftede gæld lavere end den øvrige gæld. Der

er dog fortsat usikkerhed om gældens værdi, bl.a. fordi ministeriet ikke har vurderet

inddrivelsespotentialet for hele den fejlbehæftede del af gælden. Usikkerheden med-

fører, at gælden kan være værdiansat op til ca. 2,8 mia. kr. for lavt, hvoraf ca. 2 mia. kr.

vedrører § 38. Skatter og afgifter, og ca. 0,8 mia. kr. vedrører de øvrige ministerområ-

der. Der er også usikkerhed om gældens værdi, fordi ministeriets model for værdian-

sættelse forudsætter, at ministeriet har en effektiv systemunderstøttet inddrivelse,

hvilket ikke er tilfældet, jf. beretningen om revisionen af statens forvaltning i 2022.

Ministeriet har oplyst om ovenstående usikkerheder i statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Ministeriernes regnskabsforvaltning

3. Ministeriernes

regnskabsforvaltning

3.1. Kontrolmiljø

Ministeriernes regnskabsforvaltning skal understøtte en sikker og effektiv forvaltning

af de offentlige midler. Regnskabsforvaltningen skal også omfatte et kontrolmiljø, som

understøtter, at ministerierne kan aflægge et rigtigt regnskab. For at minimere risikoen

for fejl og svig er der endvidere krav om funktionsadskillelse. Funktionsadskillelsen

skal understøtte, at samme person ikke har adgang til at disponere, godkende, bogfø-

re og betale. Kravene fremgår af regnskabsbekendtgørelsen.

7. Vores revision omfatter en vurdering af, om ministerierne har et tilstrækkeligt kon-

trolmiljø. Vi har i forbindelse med revisionen i 2022 fundet 3 sager, hvor ministerierne

har svagheder i deres kontrolmiljø. Vi har i revisionen taget højde for svaghederne, men

omtaler sagerne i beretningen for at gøre opmærksom på behovet for at styrke kon-

trolmiljøet og dermed nedbringe risikoen for svig og for fejl i kommende statsregnska-

ber.

Fortsat mangelfuldt kontrolmiljø i Skatteministeriet vedrørende

§ 38. Skatter og afgifter

Skatteministeriet har forbedret kontrolmiljøet i de it-systemer, der bliver driftet af eks-

terne leverandører. Ministeriet har dog fortsat ikke et tilstrækkeligt kontrolmiljø i for-

hold til de it-systemer, som ministeriet selv drifter. Konsekvensen er, at ministeriet ik-

ke i tilstrækkelig grad har minimeret risikoen for fejl i regnskabet. Rigsrevisionen har

dog ikke konstateret væsentlige fejl i statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter.

SKATTEMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

Fortsat sag

Sagen om Skatteministeriets

mangelfulde kontrolmiljø blev

første gang omtalt i beretnin-

gen om revisionen af stats-

regnskabet for 2013, pkt. 115-

116, jf. bilag 3.

8. Rigsrevisionen har siden 2013 kritiseret Skatteministeriets kontrolmiljø vedrørende

statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Ministeriets mangelfulde kontrolmiljø har

medført fejl og usikkerheder i statsregnskaberne og har indgået som en del af Rigsre-

visionens forbehold for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter i de seneste 5 år.

Vores revision i 2022 har vist, at der

–

i modsætning til tidligere år

–

ikke er væsentli-

ge fejl i statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Skatteministeriet har desuden for-

bedret sit kontrolmiljø. Ministeriet har bl.a. forbedret de kontroller, som skal give sik-

kerhed for fuldstændighed og nøjagtighed ved overførsel af data mellem væsentlige

og centrale it-systemer, der bliver driftet eksternt.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Ministeriernes regnskabsforvaltning |

Skatteministeriet har dog fortsat ikke etableret et tilstrækkeligt kontrolmiljø på alle

områder. Ministeriet har fortsat ikke et tilstrækkeligt overblik over risikoen for, at der

opstår fejl i de it-systemer, der bliver driftet internt, fx inddrivelsessystemet DMI og

it-systemet DURO, der håndterer udbytterefusion. Der er derfor risiko for, at der kan

opstå fejl, som ikke bliver opdaget i forbindelse med ministeriets håndtering af skat-

ter og afgifter.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har igangsat et arbejde i 2023, der skal for-

bedre kontrolmiljøet i de internt driftede it-systemer.

Fortsat mangelfuldt kontrolmiljø i Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet har fortsat ikke i tilstrækkelig grad etableret et kontrolmiljø, der

minimerer risikoen for fejl i regnskabet og risikoen for besvigelser. Rigsrevisionen har

dog ikke konstateret væsentlige fejl i regnskabet for 2022. Rigsrevisionen kan endvide-

re konstatere, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har en mangelfuld håndtering

af fakturaer, der medfører, at nogle leverandører ikke får deres betaling til tiden, og at

ministeriet har unødvendige udgifter til rykkergebyrer og renter.

FORSVARSMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

Fortsat sag

Mangelfuldt kontrolmiljø

9. Rigsrevisionen har de seneste 4 år kritiseret, at Forsvarsministeriet har et mangel-

fuldt kontrolmiljø og ikke har overblik over, hvor der mangler funktionsadskillelse i øko-

nomisystemet DeMars. Kravene om funktionsadskillelse fremgår af regnskabsbe-

kendtgørelsen.

Vores revision i 2022 har vist, at Forsvarsministeriet har forbedret dele af sit kontrol-

miljø. Ministeriet har bl.a. udviklet et værktøj i DeMars, der giver et overblik over de ind-

køb, hvor ministeriet skal udføre kompenserende kontroller, fordi indkøbet er gennem-

ført uden systemunderstøttet funktionsadskillelse. Revisionen har imidlertid vist, at de

kompenserende kontroller er mangelfulde hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har arbejdet med systemunderstøttet

funktionsadskillelse for en væsentlig del af ministeriets indkøb, og at ministeriet arbej-

der med at reducere risici. Revisionen har dog vist, at ministeriet fortsat ikke har sikret,

at der er tilstrækkelig systemunderstøttet funktionsadskillelse i DeMars. Der er fx kun

basal systemunderstøttet funktionsadskillelse for 2 ud af 4 indkøbstyper. Endvidere

mangler der funktionsadskillelse for dele af den løn, der bliver udbetalt uden om lønsy-

stemet. Det kan fx være ændringer og tilføjelser til en lønudbetaling. Ministeriet har ik-

ke kunnet opgøre værdien af, hvor meget løn der udbetales uden funktionsadskillelse.

Desuden kan Forsvarsministeriet fortsat ikke dokumentere, at kun bemyndigede med-

arbejdere godkender de konkrete disponeringer. Ministeriet har igangsat et projekt,

der skal løse udfordringerne på dele af indkøbsområdet. Ministeriet forventer at imple-

mentere projektet i 2024.

Sagen om Forsvarsministe-

riets mangelfulde kontrolmiljø

blev første gang omtalt i be-

retningen om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt.

21-23, jf. bilag 3.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Ministeriernes regnskabsforvaltning

Mangelfuld fakturahåndtering

10. Vores revision i 2022 har vist, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har udfor-

dringer med at betale fakturaer til tiden. Ministerierne skal betale deres fakturaer til

tiden for bl.a. at undgå udgifter til gebyrer og morarenter, hvilket fremgår af Økonomi-

styrelsens vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved for-

sinket betaling. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet tager den mangelfulde

fakturahåndtering meget alvorligt, og at ministeriet har nedsat en taskforce, der skal

løse udfordringerne med rettidig betaling af fakturaer. Følgende 3 sager er eksempler

på mangelfuld håndtering af fakturaer i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse:

1 mio. kr. i renter til én leverandør. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skulle

oprindeligt have betalt ca. 1,2 mio. kr. for opgaver, som styrelsen fik løst hos en pri-

vat leverandør i 2019. Styrelsen betalte først fakturaerne i 2022 med mere end

2 års forsinkelse og betalte 1 mio. kr. i renter, dvs. i alt 2,2 mio. kr.

•

1.200 rykkere fra én leverandør. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har betalt

den pågældende leverandør ca. 200.000 kr. i rykkergebyrer og morarenter i

2022.

•

Inkassovarsel fra én leverandør. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har oplyst,

at styrelsen har 132 fakturaer fra samme leverandør med overskredet betalings-

frist pr. 31. december 2022. Styrelsen har betalt ca. 350 fakturaer for sent til leve-

randøren i 2022, hvilket har kostet ca. 29.000 kr. i rykkergebyrer og morarenter.

•

Mangler i Beskæftigelsesministeriets kontrol med refusion til kommu-

nerne

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

Beskæftigelsesministeriet fører ikke tilstrækkelig kontrol med data i det kommunale

it-system Ydelsesrefusion og har en mangelfuld opfølgning, når der er indikationer på

fejl. Konsekvensen er, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har minimeret risikoen for

fejl i statsregnskabet. Rigsrevisionen har ikke konstateret væsentlige fejl i statsregnska-

bet for 2022.

11. Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for, at statsregnskabets oplysninger om re-

fusion til kommunerne er korrekte.

Beskæftigelsesministeriet er afhængig af oplysninger fra flere aktører og it-systemer

for at kunne kontrollere grundlaget for afregningen af refusionen, jf. boks 1. Kravene til

ministeriets kontrol fremgår af regnskabsbekendtgørelsen og af lovgivningen om kom-

munernes finansiering på ydelsesområdet. Ministeriet har adgang til alle nødvendige

oplysninger og dokumenter for at kunne udføre kontrollen.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Ministeriernes regnskabsforvaltning |

Boks 1

Ydelsesrefusion

Den statslige refusion af visse overførselsindkomster, fx kontanthjælp og arbejdsløs-

hedsdagpenge, beregnes i it-systemet Ydelsesrefusion. Systemet beregner også kom-

munernes medfinansiering af overførselsindkomsterne. Systemet modtager oplysninger

fra flere aktører og it-systemer. Aktørerne er fx kommuner, a-kasser og Udbetaling Dan-

mark, og it-systemerne er fx Kommunernes Sygedagpengesystem og eIndkomst. KL ejer

Ydelsesrefusion, og kommunernes it-fællesskab (KOMBIT) driver det. Systemet afreg-

nede for i alt ca. 42 mia. kr. i 2022, hvoraf 15,4 mia. kr. var statens refusion til kommuner-

ne, og 26,6 mia. kr. var kommunernes medfinansiering af overførselsindkomsterne.

Vores revision i 2022 har vist, at Beskæftigelsesministeriet ikke har tilstrækkelige kon-

troller vedrørende statens refusion til kommunerne via Ydelsesrefusion. Ministeriet

vurderer hver måned, om summen af refusioner på tværs af kommunerne er sandsyn-

lig. Kontrollen er primært baseret på den enkelte sagsbehandlers kendskab til niveauer

for overførslerne og de forventede udsving. Derudover er kontrollen baseret på det

datagrundlag, som er tilgængeligt for ministeriet på kontroltidspunktet. Datagrundla-

get konsolideres de følgende måneder med væsentlige efterregistreringer, men mini-

steriet kontrollerer ikke efterfølgende, om ministeriets månedlige sandsynliggørelse

fortsat er rigtig, når dataene er mere fuldstændige.

Beskæftigelsesministeriet har konstateret flere fejl i de data, der er sendt til Ydelses-

refusion fra de aktører og it-systemer, der er beskrevet i boks 1. Fejlene har medført

forkert afregning mellem staten og kommunerne på ca. 1,8 mia. kr. over 3 år fra januar

2020, hvor Ydelsesrefusion blev taget i drift. Flere af fejlene skyldes ufuldstændige

dataoverførsler. De konstaterede fejl er rettet i efterreguleringer og korrigeret i efter-

følgende statsregnskaber.

Beskæftigelsesministeriet har endvidere en mangelfuld opfølgning på konstaterede

mangler og afvigelser i Ydelsesrefusion. Fx har ministeriet konstateret, at visse udgif-

ter og aktiviteter afviger fra det forventede i en periode på ca. 4 måneder i 2020. Af-

vigelserne er fortsat ikke håndteret efter 2�½ år.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet vil udføre flere kontroller, styrke

samarbejdet med KL og styrke dokumentationen for de månedlige kontroller.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Ministeriernes regnskabsforvaltning

3.2. Brugerrettigheder

Ministerierne skal sikre, at medarbejderne kun har de rettigheder i it-systemerne, der

er nødvendige for at kunne udføre deres arbejdsopgaver, fx rettigheder til at oprette

en betaling. Hvis medarbejderne har flere rettigheder end nødvendigt, er der risiko for,

at medarbejderne kan misbruge rettighederne, herunder både oprette og betale en

faktura, og dermed omgå funktionsadskillelsen.

12. Vores revision omfatter en vurdering af, om ministerierne har en tilstrækkelig sty-

ring af brugerrettigheder. Vi har i forbindelse med revisionen i 2022 fulgt op på en sag,

som vi omtaler i beretningen for at gøre opmærksom på behovet for, at Skatteministe-

riet styrker kontrolmiljøet og dermed nedbringer risikoen for svig og for fejl i kommen-

de statsregnskaber.

Fortsat væsentlige mangler i Skatteministeriets styring af brugerrettig-

heder

Skatteministeriet har afdækket de væsentligste risici for besvigelser som følge af mang-

ler ved ministeriets styring af brugerrettigheder på § 38. Skatter og afgifter. Ministeriet

har dog ikke håndteret alle betydelige risici. Konsekvensen er, at der er øget risiko for

fejl og svig. Rigsrevisionen har dog ikke konstateret svig eller væsentlige fejl i regnska-

bet for 2022.

SKATTEMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

Fortsat sag

Sagen om manglerne ved

Skatteministeriets styring af

brugerrettigheder blev første

gang omtalt i beretningen om

revisionen af statsregnskabet

for 2019, pkt. 25-26, jf. bilag 3.

Omada

13. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om væsentlige mangler i Skatteministeriets sty-

ring af brugerrettigheder på tværs af ministeriets it-systemer.

Vores revision i 2022 har vist, at Skatteministeriet har øget andelen af systemer, der

styres via ministeriets nye brugerrettighedssystem Omada. Ministeriet mangler dog

fortsat at sikre, at der i Omada er et overblik over alle de brugerrettigheder, der er op-

rettet eller ændret i ministeriets øvrige it-systemer. Det medfører ifølge ministeriet en

øget risiko for besvigelser, fordi ministeriet ikke har et fuldstændigt og retvisende over-

blik over, hvem der er tildelt hvilke rettigheder i ministeriets it-systemer. Ministeriet

har bl.a. ikke overblik over, om nogle medarbejdere har for brede rettigheder, dvs. fle-

re rettigheder, end de har behov for i deres jobfunktion. Fx kan funktionsadskillelsen

omgås i One Stop Moms 2 (OSM-2), fordi samme sagsbehandler har rettighed til at

rette i bankkontonumre og frigive udbetalinger.

I forbindelse med revisionen har Skatteministeriet fx vurderet, at 440 ud af 568 med-

arbejdere ikke har behov for alle de rettigheder, de har fået tildelt i it-systemet Skatte-

kontoen. Ministeriet har ikke tidligere kunnet tildele adgange med tilstrækkeligt be-

grænsede rettigheder til systemet, men har frem mod november 2022 udviklet en ny

adgang, der kun giver de nødvendige rettigheder til at udføre afgrænsede arbejdsop-

gaver. Rettighederne for de 440 medarbejdere var ikke ændret ved udgangen af 2022.

Ministeriet har oplyst, at de medarbejdere, der ikke har et arbejdsbetinget behov, har

fået tildelt en mere begrænset adgang pr. juni 2023.

Omada er Skatteministeriets

nye system til styring af bru-

gerrettigheder. Systemet skal

løbende overtage styringen af

brugerrettigheder i alle Skat-

teforvaltningens systemer.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Ministeriernes regnskabsforvaltning |

Skatteministeriet har pålagt personaleledere at kontrollere deres medarbejderes bru-

gerrettigheder i systemerne hvert kvartal. Kontrollen skal sikre, at medarbejderne kun

er tildelt rettigheder, som de har behov for i deres jobfunktion. Grundlaget for kontrol-

lerne blev dog først etableret i efteråret 2022. Revisionen har dog også vist, at kontrol-

lerne ikke altid bliver gennemført. Ministeriet har ikke kontrolleret roller med udvidede

rettigheder i OSM-2, og i et andet system var 15 eksterne konsulenter tildelt brugerret-

tigheder, der fortsat var aktive 8 måneder efter tildelingen, selv om rettighederne iføl-

ge ministeriets retningslinjer bør begrænses til 1 dag.

3.3. It-sikkerhed

Ministerierne har ansvaret for, at der er tilstrækkelig it-sikkerhed i ministeriernes it-

systemer. Ministerierne skal bl.a. overvåge og gennemgå it-sikkerheden i systemerne

og håndtere risikoen for brud på it-sikkerheden. Kravene til statens styring af it-sik-

kerheden fremgår af informationssikkerhedsstandarden ISO 27001.

14. Vores revision omfatter en vurdering af, om ministerierne har en tilstrækkelig it-sik-

kerhed, der nedbringer risikoen for svig og for fejl i regnskaberne. Vi har i forbindelse

med revisionen i 2022 fundet 2 sager, hvor ministerierne ikke har en tilstrækkelig it-

sikkerhed. Vi omtaler sagerne i beretningen for at gøre opmærksom på behovet for at

styrke it-sikkerheden og dermed nedbringe risikoen for svig og for fejl i kommende

statsregnskaber.

Mangler i Finansministeriets styring af it-sikkerheden i betalingssyste-

met Statens Koncern Betalinger

Finansministeriet har ikke en tilstrækkelig styring af it-sikkerheden i betalingssystemet

Statens Koncern Betalinger (SKB). Ministeriet har ikke overvåget og gennemgået it-sik-

kerheden hos leverandøren. Konsekvensen er, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad

har sikkerhed for, at betalingsafviklingen i SKB fungerer uden fejl og mangler. Rigsrevi-

sionen har dog ikke konstateret væsentlige fejl i statsregnskabet for 2022.

It-sikkerhed

It-sikkerhed skal beskytte kri-

tiske it-systemer, herunder

oplysninger om borgere og

virksomheder. Ministeriernes

styring af it-sikkerheden skal

tilgodese 3 overordnede krav:

fortrolighed, integritet og til-

gængelighed.

FINANSMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

15. Alle betalinger i staten håndteres i betalingssystemet Statens Koncern Betalinger

(SKB). SKB håndterer betalinger for ca. 1.800 mia. kr. om året. Driften af SKB varetages

af en ekstern leverandør, som bl.a. håndterer it-sikkerheden i systemet. Finansministe-

riet er ansvarlig for leverandørstyringen og skal derfor regelmæssigt overvåge, gen-

nemgå og auditere leverandørens ydelser for at sikre it-sikkerheden. Det følger af in-

formationssikkerhedsstandarden ISO 27001, afsnit 15.

Finansministeriet kan bl.a. varetage leverandørstyringen ved at modtage revisorerklæ-

ringer og ved løbende at følge it-sikkerheden i SKB. Ministeriet modtager en revisor-

erklæring om SKB, som dog ikke er tilstrækkelig, da den ikke dokumenterer, hvilke it-

kontroller i SKB den eksterne revisor har gennemgået. Derfor ved ministeriet ikke, om

leverandøren opfylder de krav til it-sikkerhed, som fremgår af kontrakten mellem mi-

nisteriet og leverandøren. Ministeriet følger heller ikke løbende it-sikkerheden i SKB,

fx på driftsmøder med leverandøren. Der er således risiko for, at ministeriet ikke sik-

rer, at brud på it-sikkerheden i SKB håndteres. Finansministeriet har oplyst, at mini-

steriet har indledt en drøftelse med leverandøren om at modtage de rapporteringer,

som Rigsrevisionen anbefaler.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Ministeriernes regnskabsforvaltning

SKATTEMINISTERIET

SVAGHEDER I REGN-

SKABSFORVALTNINGEN

Mangler i Skatteministeriets styring af it-sikkerheden i systemet One

Stop Moms 2

Skatteministeriet har taget systemet One Stop Moms 2 (OSM-2) i brug, selv om der ikke

er tilstrækkelig it-sikkerhed, og systemet stadig er under udvikling. Konsekvensen er,

at der er risiko for, at OSM-2 ikke fungerer som forudsat ved afregningen af moms for

varer, der er handlet i EU.

16. One Stop Moms 2 (OSM-2) bruges til at afregne moms for varer, som er blevet

handlet i EU. Skatteministeriet har ikke fastlagt, hvordan ministeriet skal styre den fort-

satte udvikling, test og idriftsættelse af ændringer i systemet, hvilket ellers er et krav

for statslige virksomheder. Ministeriet har udarbejdet en overordnet plan for, hvad der

skal udvikles i systemet inden for en 2-årig periode, men opgaverne er ikke tilstrække-

ligt beskrevet. Den manglende dokumentation og koordinering medfører øget risiko

for systemfejl og driftsforstyrrelser.

Skatteministeriet har heller ikke ledelsesgodkendte beredskabsplaner for OSM-2,

herunder nødplaner, indsatsplaner og reetableringsplaner. Endvidere tester ministe-

riet ikke regelmæssigt de beredskabsplaner, som ministeriet har.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022.. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022

Sager, der kan afsluttes |

4. Sager, der kan afsluttes

17. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har taget initiativer, der imødekommer

kritikken i nedenstående 2 sager. Sagerne er fra tidligere beretninger om revisionen

af statsregnskabet. Bilag 3 giver et overblik over alle de sager, vi følger.

Justitsministeriet har forbedret forretningsgange og kontroller for

udbetaling af kompensation for merudgifter til værnemidler mv.

18. Vi har fulgt op på en sag fra 2020 om utilstrækkelige forretningsgange og kontrol-

ler med udgifter til indkøb af værnemidler mv.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har varetaget opgaven med at udbetale kompen-

sation for merudgifter til værnemidler mv. i 2022. Styrelsen har en instruks, som be-

skriver, hvordan myndigheder, der modtager tilskud, skal opgøre de merudgifter, som

de kan kompenseres for. Styrelsen har indhentet revisorerklæringer fra tilskudsmod-

tagernes revisorer, som dokumenterer, at tilskudsmodtagerne har opgjort merudgif-

terne til værnemidler, tests mv. i henhold til instruksen. Rigsrevisionen vurderer på den

baggrund, at sagen kan afsluttes.

Beskæftigelsesministeriet har forbedret kontrollen med udbetaling af

refusion til kommuner

JUSTITSMINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

Sagen om Justitsministeriets

forretningsgange og kontroller

med udgifter til indkøb af vær-

nemidler mv. blev første gang

omtalt i beretningen om revi-

sionen af statsregnskabet for

2020, pkt. 36, jf. bilag 3.

19. Vi har fulgt op på en sag fra 2018 om mangelfulde forretningsgange på refusions-

området og manglende fokus på styring af it-sikkerheden i refusionssystemet DKRS.

Sagen vedrører en isoleret del af Beskæftigelsesministeriets udbetaling af refusion og

handler ikke om it-systemet Ydelsesrefusion, der er omtalt i pkt. 11.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har forbedret forretningsgange-

ne på området og har indført en kvartalsvis afstemning mellem kommunernes og ban-

kens registreringer. Afstemningen viste et tilfredsstillende resultat. STAR har endvide-

re sikret funktionsadskillelse i refusionssystemet DKRS og har indført månedlig log-

ning af aktiviteter og ændringer. Vores revision har desuden vist, at STAR har sikret,

at udviklings- og driftsmiljøet er adskilt. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at

sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 3. august 2023

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

Tidligere omtale af sagen

Sagen om Beskæftigelsesmi-

nisteriets kontrol med udbe-

taling af refusion til kommuner

blev første gang omtalt i be-

retningen om revisionen af

statsregnskabet for 2018, pkt.

33, jf. bilag 3.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022

Bilag 1. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af

statsregnskabet for 2022

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hovedbind (dvs. A. Oversigter og B. Be-

villinger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-

lingsafregning. Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget. Statsregnska-

bet udarbejdes i overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægs-

bevillingsloven for 2022) og de statslige regnskabsregler.

Det er Rigsrevisionens vurdering:

•

at statsregnskabet er rigtigt i alle væsentlige henseender, dvs. udarbejdet i overens-

stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler

at staten har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne i alle væsentlige hen-

seender.

Grundlag for konklusion

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

som sikrer, at vi opfylder rigsrevisorlovens § 3 og § 17 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012).

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskrevet i erklæ-

ringens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

Rigsrevisionen vurderer, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2022

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere

regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye

oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne

erklæring, kan blive vurderet på ny.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022 |

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregn-

skabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og

skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens akti-

ver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstil-

ling af regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne

for de enkelte virksomheder.

Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbej-

de et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes

besvigelser eller fejl. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes

ressort har desuden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabs-

praksis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-

derne.

Statsregnskabet omfatter oplysninger, som ministerierne modtager fra Udbetaling

Danmark og kommunerne. En række ministerier har ansvaret for, at sådanne oplys-

ninger indgår i statsregnskabet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler. Ministerierne kan dog ikke verificere alle oplysninger fra Udbetaling

Danmark og kommunerne, inden statsregnskabet bliver aflagt. Det skyldes, at Udbe-

taling Danmark og kommunerne afgiver regnskaber senere end staten. Derfor er det

vigtigt, at ministerierne baserer oplysninger fra Udbetaling Danmark og kommunerne

på det bedst mulige grundlag og får verificeret oplysningerne efterfølgende. Udbeta-

ling Danmarks oplysninger verificeres ved, at oplysningerne skal indgå i Udbetaling

Danmarks ordningsregnskaber og årsrapport, der revideres af en godkendt revisor,

inden Rigsrevisionen afgiver erklæring om statsregnskabet. Kommunernes oplysnin-

ger verificeres via revisorerklæringer, der først foreligger, efter Rigsrevisionen har af-

givet erklæring om statsregnskabet. Ministerierne skal korrigere eventuelle fejl i et ef-

terfølgende statsregnskab, så statsregnskabets oplysninger er rigtige set over en år-

række.

Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponeringsreg-

lerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositioner har den nødven-

dige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, opnås og

anvendes i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillingerne fast-

lægger. I de tilfælde, hvor disse forudsætninger ikke er til stede, har ministerierne an-

svaret for at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om

statens regnskabsvæsen og godkende ministerområdets årlige regnskab.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet

Rigsrevisionens mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er

uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt at

afgive en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at

en revision altid vil afdække væsentlige fejlinformationer, når sådanne findes. Fejlinfor-

mationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet er væsentlige.

Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, hvil-

ket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis

under revisionen. Herudover indebærer det følgende:

•

Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriets interne kon-

trol.

Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministeriet, er pas-

sende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ministe-

riet har udarbejdet, er rimelige.

Vi efterprøver om oplysninger, der er udarbejdet af Udbetaling Danmark, a-kasser

eller kommuner, er blevet optaget korrekt og fuldstændigt i statsregnskabet, og

om ministeriet har verificeret oplysningerne fra tidligere regnskabsår og foretaget

de fornødne korrektioner i statsregnskabet.

Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti

for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.

•

Som led i revisionen af statsregnskabet reviderer vi de enkelte paragrafregnskaber i

statsregnskabet. Vi afgiver selvstændige erklæringer om paragrafregnskaberne. Hvis

erklæringen om en paragraf indeholder forbehold eller andre modifikationer, vil vi op-

lyse Statsrevisorerne herom i kapitel 3 i denne beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2022.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Sager, vi følger fra tidligere beretninger.. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af statsregnskabet for 2022 |

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

De enkelte ministerier har ansvaret for, at de dispositioner, der er omfattet af stats-

regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne har også ansvaret

for at tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af

de virksomheder, der er omfattet af statsregnskabet. Ministerierne har i den forbin-

delse ansvaret for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsomme-

lighed, produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det Rigsrevisionens ansvar at gen-

nemføre juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af udvalgte afgrænse-

de emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Revisionerne

planlægges og prioriteres over en 5-årig periode, og emnet for hver revision er af-

grænset til bestemte dispositioner, systemer eller processer, hvor vi vurderer, at der

kan være risiko for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

Konklusionerne og afgrænsningen af de revisioner, der vedrører regnskabsåret, rap-

porteres til ministeriet. Hvis en revision giver anledning til en kritisk udtalelse, vil det

fremgå af Rigsrevisionens erklæring om det relevante paragrafregnskab. Derudover

vil den kritiske udtalelse blive rapporteret til Statsrevisorerne i beretningen om revi-

sionen af statens forvaltning i 2022.

Rigsrevisionen, den 3. august 2023

Birgitte Hansen

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Fejl

Det tæller som en fejl, hvis en

oplysning i regnskabet ikke

overholder reglerne. Vi opgør

fejlen som forskellen mellem

det beløb, der fremgår, og det

beløb, der burde fremgå, hvis

posten var i overensstemmel-

se med reglerne. Vi betragter

det også som en fejl, hvis en

post ikke er klassificeret eller

præsenteret i overensstem-

melse med reglerne.

Bevillingsafvigelser

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig, for at vi kan opnå høj grad af sikker-

hed for, at oplysningerne i regnskabet er rigtige, dvs. opgjort, indregnet og præsente-

ret i overensstemmelse med bevillingslovene, statens regnskabsregler og dispone-

ringsreglerne. Revisionen giver os høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlige

fejl

bevillingsafvigelser.

Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlin-

gerne efter, hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå tilstrækkeligt og egnet revi-

sionsbevis for konklusionen i erklæringen.

Afgrænsning

Det er en bevillingsafvigelse,

hvis ministeriet opkræver ind-

tægter eller afholder udgifter

uden forudgående bevilling,

og hvis ministeriet ikke over-

holder de beløb og forudsæt-

ninger, der knytter sig til bevil-

lingen.

Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevil-

linger og regnskab) samt den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-

lingsafregning. Revisionen af statsregnskabets §§ 1 og 2 vedrører Statsministeriets

beregning og registrering af overførsler til kongehuset. Vi reviderer ikke statsregn-

skabets § 3. Folketinget.

Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2023, hvis de er rele-

vante for sagerne i beretningen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Revisionshandlinger

Omfanget af revisionen afhænger af, om ministeriet har etableret velfungerende regn-

skabssystemer og har pålidelige forretningsgange og et stærkt kontrolmiljø. Vi under-

søger og tester indledningsvist, om centrale kontroller er effektive. Det gør vi fx ved at

gennemgå ministeriets forretningsgange og dokumentation for ministeriets egne kon-

troller. Vi interviewer også centrale medarbejdere og analyserer relevante data. Vi ud-

tager stikprøver, der kan afdække, om ministeriet i praksis har hensigtsmæssige for-

retningsgange og kontroller. Vi udvider revisionen med analyser, tests og andre hand-

linger, indtil vi har opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis. Dermed stiger omfanget af

revisionen, hvis ministeriets kontroller er mangelfulde, eller hvis ministeriet ikke kan

dokumentere sine egne kontroller.

Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillingerne og dis-

poneringsreglerne. Vi undersøger og tester, om Folketinget har givet ministerierne be-

villing til de indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet.

Afslutningsvist gennemgår vi de delkonklusioner, fejl og bevillingsafvigelser, som re-

visionen har afdækket. På den baggrund vurderer vi, om summen af fejl og bevillings-

afvigelser er så væsentlige, at det påvirker vores konklusion. Vores 4 standardkonklu-

sioner er nærmere forklaret i figuren på side 1. Figur A viser grænserne for, om vi be-

tegner en fejl eller bevillingsafvigelse som væsentlig.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

Metodisk tilgang |

Figur A

Hvornår er fejl væsentlige?

Det samlede

statsregnskab

Statsregnskabet er rigtigt, hvis

summen af fejl er under 1 % af

statens indtægter og udgifter,

svarende til 17,2 mia. kr. i 2022.

Fejl opgøres for henholdsvis

driftsregnskabet, statens status

og bevillingsafregningen.

Elementer i

statsregnskabet

Ministeriernes regnskaber (§§ 5-29)

er rigtige, hvis summen af fejl er under

2 % af ministeriets indtægter og udgifter

(eller under 1 mia. kr.)

–

ﬁguren

nedenfor.

§ 38. Skatter og afgifter

er rigtig, hvis

summen af fejl er under 1 % af de sam-

lede indtægter og udgifter, svarende til

10 mia. kr.

De øvrige paragraﬀer (§§ 35-37 og

40-42)

er rigtige, hvis summen af fejl

er under 1 % af de samlede indtægter

og udgifter.

Statsregnskab

for

ﬁnansåret

2022

Grænse for, om fejl er væsentlige i ministeriernes regnskaber (§§ 5-29)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Finansministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Forsvarsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sundhedsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Kulturministeriet

Social- og Ældreministeriet

Miljøministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Kirkeministeriet

Statsministeriet

200

400

600

800

Fejl over 1 mia. kr.

ses altid som

væsentlige

1.000

mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de dele af statsregnskabet, som mini-

steriet har ansvaret for. Hvis der er væsentlig kritik i en erklæring, vil vi orientere Stats-

revisorerne i beretningen om revisionen af statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilag 3. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilaget viser 12 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne, indtil ministerierne har løst de pro-

blemer, som vi og Statsrevisorerne har påpeget.

Forhold, der skal følges

§ 9. Skatteministeriet

Regnskabsmæssig håndtering af

it-projekter i Skatteministeriet

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

Bemærkning

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 38

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 14

•

Beretning nr. 18/2020, pkt. 32

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 9

•

Beretning nr. 20/2021, afsnit 3.1

•

Notat af 7. februar 2023, pkt. 6

•

Pkt. 5 i denne beretning.

§ 11. Justitsministeriet

It-sikkerhed i Navision Stat hos

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Forretningsgange og kontroller med

udgifter til indkøb af værnemidler mv.

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 34.

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 11.

•

Beretning nr. 18/2020, pkt. 36

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 11

•

Pkt. 18 i denne beretning.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes

Risikovurdering og godkendelse af

it-projektet NyX

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets kontrolmiljø på

indkøbsområdet

•

Beretning nr. 20/2021, pkt. 22

•

Notat af 7. februar 2023, pkt. 11.

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 21-23

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 5

•

Beretning nr. 18/2020, pkt. 25-28

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 6

•

Beretning nr. 20/2021, pkt. 26-29

•

Notat af 7. februar 2023, pkt. 12

•

Pkt. 9-10 i denne beretning.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriets kontrol med

udbetaling af refusion til kommuner

•

Beretning nr. 20/2018, pkt. 33

•

Notat af 27. november 2019, pkt. 17

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 32

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 9

•

Beretning nr. 18/2020, pkt. 29

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 7

•

Pkt. 19 i denne beretning.

Rigsrevisionen vurderer

at sagen kan afsluttes.

§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet

Styrelsen for It- og Lærings kontroller i

tilskudsberegningssystemet CØSA

•

Beretning nr. 18/2020, pkt. 30

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 7.

Statsrevisorerne beretning SB22/2022 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

§ 28. Transportministeriet

Banedanmarks kontrolmiljø i SAP

§ 38. Skatter og afgifter

Skatteministeriets værdiansættelse af

statens restancer

Sagens omtale i tidligere beretninger og notater

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 33

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 10.

Bemærkning

•

Beretning nr. 20/2018, pkt. 37

•

Notat af 27. november 2019, pkt. 20

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 11-14

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 4

•

Beretning nr. 18/2020, pkt. 10-13

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 5

•

Beretning nr. 20/2021, afsnit 3.3

•

Notat af 7. februar 2023, pkt. 8

•

Pkt. 6 i denne beretning.

Skatteministeriets brugerrettighedsstyring

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 25-27

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 7

•

Pkt. 13 i denne beretning.

SKATs regnskabsforvaltning vedrørende

§ 38

•

Beretning nr. 28/2013, pkt. 115-116

•

Notat af 22. januar 2015, pkt. 39

•

Beretning nr. 23/2014, pkt. 106

•

Notat af 23. december 2015, pkt. 21

•

Beretning nr. 25/2016, pkt. 88-91

•

Notat af 17. januar 2017, pkt. 18-22

•

Beretning nr. 21/2016, pkt. 122-126 og pkt. 140

•

Notat af 12. januar 2018, pkt. 44

•

Beretning nr. 20/2017, pkt. 78-82

•

Notat af 29. november 2018, pkt. 33

•

Beretning nr. 20/2018, pkt. 10-17

•

Notat af 27. november 2019, pkt. 5

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 9-18

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 4

•

Beretning nr. 18/2020, afsnit 3.1

•

Notat af 26. november 2021, pkt. 5

•

Beretning nr. 20/2021, afsnit 3.3

•

Notat af 7. februar 2023, pkt. 8

•

Pkt. 8 i denne beretning.

Flere ministerier

Brugerrettighedsstyring i Statens Lønsystem

hos Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet

(nu Social-, Bolig- og Ældreministeriet og In-

denrigs- og Sundhedsministeriet), Børne- og

Undervisningsministeriet og Kulturministeriet

•

Beretning nr. 19/2019, pkt. 28-31

•

Notat af 7. december 2020, pkt. 8.