Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 2 2
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Kopi:

Rigsrevisionen

[email protected]

Beskæftigelsesministerens redegørelse vedr. Beretning om

indsatsen over for langvarigt ledige (nr. 2/2022)

Beskæftigelsesministeren

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

9. januar 2023

J.nr. 22/16585

Statsrevisorerne har den 4. november 2022 afgivet bemærkninger til Rigsrevisio-

nens beretning om indsatsen over for langvarigt ledige og har i brev af 7. november

2022 bedt om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretnin-

gen har givet anledning til.

Jeg noterer mig, at Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens konklusioner

finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad

har understøttet, at kommunernes beskæftigelsesindsats overholder kravene i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Samtidig finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at kommunerne ikke har gi-

vet alle langvarigt ledige den lovpligtige indsats i form af samtaler og tilbud, og at

kommunerne ikke har sikret, at alle langvarigt ledige har et klart job- eller uddan-

nelsesmål.

Desuden er det Statsrevisorernes vurdering, at Beskæftigelsesministeriets monito-

rering og tilsyn med kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret viden om de

forskellige grupper af ledige. Kommuner kan godt have en begrænset indsats over

for fx aktivitetsparate langvarigt ledige, uden at kommunerne bliver underlagt

skærpet tilsyn. Det finder Statsrevisorerne utilfredsstillende.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig særligt sig ved, at 16 pct. af de jobparate lang-

varigt ledige og 31 pct. af de aktivitetsparate langvarigt ledige ikke fik de lovplig-

tige samtaler inden for de første 6 måneder af deres ledighedsforløb. Hertil kom-

mer, at 19 pct. af de jobparate langvarigt ledige og 31 pct. af de aktivitetsparate

langvarigt ledige ikke fik det lovpligtige tilbud inden for de første 6 måneder af de-

res ledighedsperiode.

Endvidere fremhæver Statsrevisorerne, at 4 pct. af de jobparate langvarigt ledige

og 15 pct. af de aktivitetsparate langvarigt ledige, efter de første 6 måneder ledig-

hed, har haft et ledighedsforløb med perioder på mindst 6 måneder uden samtaler i

kommunerne. Derudover fremgår det, at Statsrevisorerne har noteret sig, at nogle

langvarigt ledige har forløb, der varer op mod 20 år, samt at 16 pct. af de jobparate

langvarigt ledige og 52 pct. af de aktivitetsparate langvarigt ledige ikke har fået

fastsat et klart job- eller uddannelsesmål.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

Endelig hæfter Statsrevisorerne sig ved, at ingen kommuner er blevet underlagt

skærpet tilsyn ved Beskæftigelsesministeriets første årlige opgørelse i april 2022,

da alle kommunerne levede op til målene for beskæftigelsesindsatsen. Otte kom-

muner blev dog underlagt et skærpet tilsyn light, da de ikke levede op til fokusmå-

let om tilbud.

Som det også fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beret-

ning, forpligter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kommunerne til at afholde

fire samtaler og give ét tilbud i de 6 første måneder af ledighedsperioden, og den

lediges job- eller uddannelsesmål skal fremgå af Min Plan, som er den lediges per-

sonlige plan for beskæftigelsesindsatsen.

Derudover er det væsentligt for mig at bemærke, at en forenklet beskæftigelsesind-

sats skal ses i sammenhæng med en intention om at sikre, at ingen borgere skal

overlades til sig selv på passiv forsørgelse. En aktiv beskæftigelsesindsats over for

den ledige skal både gøre sig gældende før og efter de første 6 måneders ledighed.

Desuden skal kommunerne være opmærksomme på at anvende de værktøjer, som

kan bidrage til, at ledige kommer i arbejde, fx et klart job- eller uddannelsesmål el-

ler indgåelse og opfølgning på aftaler med de ledige.

Derfor er jeg enig i, at det er vigtigt, at kommunerne giver de langvarigt ledige en

aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning, der bringer dem tættere på arbejds-

markedet. Samtidig er jeg optaget af, at vi fra Beskæftigelsesministeriets side un-

derstøtter og sikrer gode overordnede rammer for den kommunale indsats.

Jeg noterer mig dog med tilfredshed, at Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelses-

ministeriet har en grundig monitorering af, om kommunerne har givet de lovplig-

tige samtaler og tilbud til jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige i de første

6 måneder af ledighedsperioden.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de foranstaltninger og overvejelser,

som beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger

har givet mig anledning til.

Lovpligtige samtaler og tilbud

Rigsrevisionen konkluderer, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad

har understøttet, at kommunerne giver de langvarigt ledige en aktiv beskæftigelses-

indsats med en klar retning. Konsekvensen er ifølge Rigsrevisionen, at der er risiko

for, at langvarigt ledige ikke kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Rigsrevisionens undersøgelse viser som nævnt, at kommunerne ikke har givet alle

ledige den lovpligtige indsats i form af samtaler og tilbud i de første 6 måneder af

ledighedsperioden.

Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at det er meget vigtigt, at kommunerne sik-

rer, at alle ledige modtager de samtaler og tilbud, de har krav på. Det skyldes ikke

mindst, at en aktiv indsats i form af samtaler og tilbud kan understøtte, at ledige

borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

Derfor vil Beskæftigelsesministeriet via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring (STAR) indskærpe over for KL og kommunerne, at alle borgere skal have de

lovpligtige samtaler og tilbud.

Det vil ske i form af et brev til KL, som også følger op på andre opmærksomheds-

punkter vedrørende kommunernes beskæftigelsesindsats, fx ift. om jobcentrene får

sat job- eller uddannelsesmål for langvarigt ledige, hvilket yderligere uddybes an-

detsteds i nærværende redegørelse.

Supplerende hertil vil STAR løbende drøfte kommunernes efterlevelse af krav til

samtaler og tilbud med alle landets kommuner. Udfordringerne ift. at leve op til

krav om antal samtaler og tilbud vil på den baggrund fortsat indgå i arbejdsmar-

kedskontorernes generelle løbende dialog med de respektive kommuner.

Udover at indskærpe regler og styrke dialogen med kommunerne om vigtigheden

af at overholde lovkrav til samtaler og indsats vil STAR styrke og strømline forma-

liseringen af arbejds- og forretningsgange, der skal følge op på kommunernes lov-

bundne indsats.

Det vil ske via en konsolidering af de administrative arbejdsgange i en egentlig for-

retningsgang, der helt detaljeret beskriver STAR’s interne procedurer ift. både mo-

nitorering og opfølgning på kommunernes tidlige lovbundne indsats samt efterle-

velse af fokusmål for langvarige ydelsesmodtagere (skærpet tilsyn), jf. også afsnit

nedenfor om skærpet tilsyn. Monitorerings- og opfølgningskonceptet vil endvidere

blive detaljeret beskrevet i et eksternt notat, der udsendes til alle landets kommu-

ner.

Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at STAR allerede i dag foretager en løbende

monitorering af alle kommuner for at afdække, om de respektive ydelsesgrupper

får de samtaler og tilbud, de har krav på i henhold til loven, inden for de første 6

måneders ledighed. På den baggrund kontakter STAR de kommuner, som ikke le-

ver op til lovkravene, med henblik på, at kommunen genopretter indsatsen. Denne

indsats vil fortsætte fremadrettet.

De ovennævnte initiativer skal styrke ministeriets understøttelse af kommunernes

lovpligtige tidlige indsats over for ledige borgere, herunder langvarigt ledige.

Samtaler og tilbud efter 6 måneders ledighed

Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, er der efter forenklingen af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats ikke krav til antallet af samtaler og tilbud efter de

første 6 måneders ledighed, men beskæftigelsesindsatsen skal fortsat være aktiv.

På den baggrund hæfter Statsrevisorerne og Rigsrevisionen sig ved, at undersøgel-

sen viser, at 15 pct. af de aktivitetsparate langvarigt ledige og 4 pct. af de jobparate

langvarige ledige har haft et ledighedsforløb, efter 6 måneders ledighed, med perio-

der på mindst 6 måneder. Hertil kommer at hhv. 52 pct. og 32 pct. af disse ledige

heller ikke har været i et tilbud i samme periode. Dermed viser Rigsrevisionens un-

dersøgelse, at en række aktivitetsparate og jobparate ledige har oplevet perioder på

6 måneder eller mere uden kontakt til jobcentret efter den tidlige indsats i ledig-

hedsforløbet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

Jeg vil i den forbindelse bemærke, at baggrunden for at forenkle beskæftigelsesind-

satsen – herunder at afskaffe lovkrav for samtaler og tilbud efter 6 måneders ledig-

hed – bygger på en bredt forankret politisk intention om at give kommunerne mere

frie rammer til at tilrettelægge en fleksibel indsats efter den enkelte lediges behov.

Samtidig er jeg som nævnt enig i, at det er væsentligt med en aktiv indsats med

henblik på at bringe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Derfor vil STAR som led i den ovenfor skitserede dialog med KL og kommunerne

understrege intentionen med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen: At give kom-

munerne øget frihed til at gennemføre en effektiv og behovsorienteret indsats ift.

den enkelte ledige, men at de friere rammer ikke må føre til, at udsatte borgere

overlades til sig selv over længere perioder.

Dette vil særligt indebære, at styrelsen går i dialog med de kommuner, som har ud-

fordringer ift. at sikre en aktiv indsats for langvarigt ledige. På den baggrund vil

Beskæftigelsesministeriets understøttelse af kommunerne bidrage til, at langvarigt

ledige i højere grad får den indsats, som var forudsat med aftalen om forenklingen

af beskæftigelsesindsatsen.

Redskaber til at understøtte en klar retning i beskæftigelsesind-

satsen

Rigsrevisionens stikprøvebaserede sagsgennemgang viser, at kommunerne ikke i

alle tilfælde bruger de redskaber, som er med til at give beskæftigelsesindsatsen en

klar retning, fx jobmål og uddannelsesmål. Samtidig anbefaler Rigsrevisionen, at

Beskæftigelsesministeriet i højere grad understøtter, at jobcentrene får sat job- eller

uddannelsesmål for langvarigt ledige og følger op på indgåede aftaler med de le-

dige.

Jeg er enig i, at det er væsentligt, at kommunerne tilrettelægger en beskæftigelses-

indsats med en klar retning for langvarigt ledige.

Derfor vil det blive understreget i ovennævnte brev til KL, at Min Plan (den lediges

personlige plan for beskæftigelsesindsatsen) bl.a. skal indeholde oplysninger om

job- eller uddannelsesmål, oplysninger om aftaler om og krav til jobsøgning samt

status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser, jf. § 41 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. I den forbindelse vil det endvidere blive under-

streget, at intentionerne i beskæftigelseslovgivningen skal efterleves, hvilket bl.a.

betyder, at indsatsen skal hjælpe den ledige tættere på job eller uddannelse.

Ligeledes vil vigtigheden af at anvende job- eller uddannelsesmål, af at indgå og

følge op på aftaler med den ledige, fx om jobsøgning og indsatser, indgå i dialogen

med kommunerne.

Desuden har STAR på baggrund af Rigsrevisionens beretning besluttet yderligere

at styrke understøttelsen af kommunernes brug af konkrete job- eller uddannelses-

mål samt opfølgning på indgåede aftaler med de ledige.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

Det vil konkret ske ved, at STAR gennemgår og i nødvendigt omfang justerer rele-

vant vejledningsmateriale m.v. til sagsbehandlere i kommuner og a-kasser. Juste-

ringerne vil bl.a. have til formål at tydeliggøre kravene i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats vedr. lediges job- eller uddannelsesmål og registrering i Min Plan

vedr. oplysninger om aftaler med de ledige om fx jobsøgning. Samtidig skal vejled-

ningsmaterialet helt tydeligt fremhæve de fordele, der kan være ved at sætte retning

i beskæftigelsesindsatsen via job- eller uddannelsesmål og opfølgning på aftaler.

Endelig vil STAR systematisere dataudtræk af kommunernes registreringer af job-

og uddannelsesmål, hvilket uddybes nedenfor.

Jeg har tiltro til, at de påtænkte initiativer vil bidrage til, at Beskæftigelsesministe-

riet kan leve op til Rigsrevisionens anbefaling om at understøtte, at jobcentrene får

sat job- eller uddannelsesmål for langvarigt ledige og følger op på indgåede aftaler

med de ledige.

Beskæftigelsesministeriets monitorering af beskæftigelsesind-

satsen

Som jeg også nævnte i begyndelsen, så er jeg tilfreds med, at Rigsrevisionen vur-

derer, at Beskæftigelsesministeriet har en grundig monitorering af, om kommu-

nerne har givet de lovpligtige samtaler og tilbud til jobparate og aktivitetsparate

langvarigt ledige i de første 6 måneder af ledighedsperioden.

Samtidig fremgår det af beretningen, at Rigsrevisionen finder monitoreringen af

jobparate og aktivitetsparate ledige i langvarige forløb over 12 måneder mere sum-

marisk, idet ministeriet opgør langvarige ledighedsforløb under ét uanset længde.

Det bevirker ifølge Rigsrevisionen, at ministeriet ikke får den samme detaljerede

viden om de langvarige forløb, som ministeriet får om den tidlige indsats de første

6 måneder af ledighedsperioden.

STAR monitorerer allerede i dag månedligt indsatsen for alle langvarigt ledige

(med ydelsesforløb på mindst 12 måneder), så indsats og kontakt inden for de sene-

ste 12 måneder løbende kan opgøres. Denne monitorering vil STAR fortsætte med.

Derudover vil STAR udbygge den eksisterende monitoreringsindsats med henblik

på at adressere Rigsrevisionen og Statsrevisorernes kritik. På den baggrund vil

STAR udvikle en ydelsesanciennitetsmåling, hvor det bliver muligt at opdele le-

dige på anciennitetsintervaller (inkl. langvarigt ledige med mere end 12 måneders

ledighed på yderligere opdelinger). Samtidig skal målingen gøre det muligt at op-

gøre omfanget af indsats og kontakt inden for de seneste hhv. 6 og 12 måneder for

hvert anciennitetstrin.

Udover ovenstående bemærker Rigsrevisionen, at Beskæftigelsesministeriet ikke

har en monitorering af, om kommunerne anvender de redskaber, som er med til at

give beskæftigelsesindsatsen retning – dvs. om langvarigt ledige har et job- eller

uddannelsesmål, eller om jobcentrene følger op på de aftaler, der indgås med de le-

dige.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at STAR vil følge kommunernes registreringer af

lediges job- eller uddannelsesmål. Opfølgningen vil på kort sigt bestå i, at STAR

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

på baggrund af de relevante dataudtræk går i dialog med de kommuner, som mang-

ler at registrere oplysninger om job- eller uddannelsesmål. På sigt arbejdes der hen-

imod at udstille kommunefordelte data vedr. registrering af job- og uddannelsesmål

på Jobindsats.

Ift. fuldt systematisk at monitorere, om jobcentrene følger op på de aftaler, der ind-

gås med de langvarigt ledige, er det fortsat Beskæftigelsesministeriets umiddelbare

vurdering, at dette vil være tekniske vanskeligt. Beskæftigelsesministerieriet vil i

forlængelse af Rigsrevisionens beretning overveje, hvordan ministeriet eventuelt på

sigt kan udarbejde en måling vedr. opfølgning på aftaler mellem langvarigt ledige

og jobcentre.

Jeg forventer, at de ovenstående initiativer vil bidrage til en endnu mere finmasket

monitorering af langvarigt lediges forløb og af kommunernes brug af særligt job-

eller uddannelsesmål.

Skærpet tilsyn

Det fremgår af beretningen, at Beskæftigelsesministeriet har etableret en tilsynsmo-

del i overensstemmelse med lovgivningen, der bl.a. giver mulighed for et skærpet

tilsyn med kommuner, der ikke retter op på en begrænset beskæftigelsesindsats

over for langvarigt ledige.

Rigsrevisionen bemærker, at tilsynsmodellen måler på tværs af alle ydelses- og vi-

sitationsgrupper, hvorfor en kommune godt kan have en begrænset indsats over for

enkelte grupper, fx aktivitetsparate langvarigt ledige, uden at kommunerne falder

dårligt ud i målingen. Endvidere hæfter Statsrevisorerne og Rigsrevisionen sig ved,

at ingen kommuner blev underlagt skærpet tilsyn ved den første årlige opgørelse i

april 2022, da alle kommunerne levede op til målene. 8 kommuner blev dog under-

lagt et skærpet tilsyn light på grund af manglende tilbud.

I dag foretager STAR allerede en løbende monitorering og udstilling vedr. kommu-

nernes indsats over for langvarige ledige – både akkumuleret og fordelt på mål-

grupper. På den baggrund omfatter STAR’s løbende monitorering også data vedr.

det skærpede tilsyn helt ned på målgruppeniveau.

Det kan supplerende oplyses, at STAR i første halvår 2023 gennemfører et service-

eftersyn af det skærpede tilsyn og tilsynet med tidlig indsats med henblik på at

identificere og rette op på eventuelle uhensigtsmæssigheder i tilrettelæggelsen af

tilsynet. Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med serviceeftersynet være op-

mærksom på Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger ift.

indretningen af tilsynet i forhold til de enkelte målgrupper.

Hertil kommer – som nævnt ovenfor – at efterlevelsen af fokusmål for langvarigt

ledige indgår i den konsolidering af de administrative arbejdsgange ift. monitore-

ring og opfølgning, som STAR vil gennemføre.

Jeg kvitterer for, at Rigsrevisionen i konklusionsafsnittet har bemærket, at Beskæf-

tigelsesministeriet hver måned måler på målopfyldelsen, og at ministeriets regio-

nale arbejdsmarkedskontorer på den baggrund gennemfører en løbende indsats med

rådgivning og støtte i de kommuner, som er i risiko for at blive underlagt skærpet

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 9. januar 2023

tilsyn, herunder at ministeriet i undersøgelsesperioden løbende har fulgt op over for

25 kommuner, som var i risiko for at blive underlagt skærpet tilsyn, i form af et til-

bud om en frivillig indsats.

Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Et af de områder den nye regering vil fokusere på er organiseringen af beskæftigel-

sesindsatsen. Regeringen har som ambition at nytænke og reformere beskæftigel-

sesindsatsen med henblik på at indrette systemet mere hensigtsmæssigt med den

enkelte ledige i centrum. Det skal ske ved at sætte kommunerne fri af statslige pro-

ceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Kommunerne skal således have større frihed til at organisere beskæftigelsesindsat-

sen.

En nytænkning af beskæftigelsesindsatsen har bl.a. til hensigt at bidrage til, at flere

langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning, der bringer

dem tættere på arbejdsmarkedet.

Sammenfattende bemærkninger

Med de ovenfor skitserede initiativer er det min vurdering, at der samlet set er taget

initiativer for at forbedre indsatsen over for langvarigt ledige som adresserer Rigs-

revisionens og Statsrevisorernes kritik og anbefalinger. Det gælder både ift. samta-

ler/tilbud, en klar retning for de langvarigt ledige samt en solid monitorering af

kommunernes indsats.

Samtidig vil Beskæftigelsesministeriet løbende have fokus på yderligere initiativer,

der understøtter og følger op på, at kommunerne giver de langvarigt ledige en aktiv

beskæftigelsesindsats med en klar retning

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at ministeriet har sendt en kopi af ovenstående til

Rigsrevisionen på

[email protected].

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister