Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 2 1
Offentligt

November 2022

— 2/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Indsatsen over for

langvarigt ledige

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

2/2022

Beretning om

indsatsen over for

langvarigt ledige

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i februar 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-775-0

ISBN online 978-87-7434-776-7

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Når en borger mister sit job, skal vedkommende melde sig ledig for at

være berettiget til at modtage fx dagpenge eller kontanthjælp. Antallet af

langvarigt ledige (over 12 måneder) udgjorde 82.500 i maj 2022, mens an-

tallet af ledige med kortere ledighedsforløb udgjorde 46.000 i maj 2022.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forpligter kommunerne til at afhol-

de 4 samtaler og give ét tilbud i de 6 første måneder af ledighedsperioden,

og den lediges job- eller uddannelsesmål skal fremgå af Min Plan, som er

den lediges personlige plan for beskæftigelsesindsatsen.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesmini-

steriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommunernes be-

skæftigelsesindsats overholder kravene i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunerne ikke

har givet alle langvarigt ledige den lovpligtige indsats i form af samta-

ler og tilbud, og at kommunerne ikke har sikret, at alle langvarigt le-

dige har et klart job- eller uddannelsesmål.

Beskæftigelsesministeriets monitorering og tilsyn med kommunerne

har ikke i tilstrækkelig grad sikret viden om de forskellige grupper af

ledige. Kommuner kan godt have en begrænset indsats over for fx ak-

tivitetsparate langvarigt ledige, uden at kommunerne bliver underlagt

skærpet tilsyn. Det finder Statsrevisorerne utilfredsstillende.

4. november 2022

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

Sophie Løhde

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

16 % af de jobparate langvarigt ledige og 31 % af de aktivitetsparate

langvarigt ledige fik ikke de lovpligtige samtaler inden for de første 6

måneder af deres ledighedsforløb, og 19 % af de jobparate langvarigt

ledige og 31 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige fik ikke det lov-

pligtige tilbud inden for de første 6 måneder af deres ledighedsperio-

de.

•

4 % af de jobparate langvarigt ledige og 15 % af de aktivitetsparate lang-

varigt ledige har haft et ledighedsforløb med perioder på mindst 6 må-

neder uden samtaler i kommunerne.

•

Nogle langvarigt ledige har forløb, der varer op mod 20 år.

•

16 % af de jobparate langvarigt ledige og 52 % af de aktivitetsparate

langvarigt ledige har ikke fået fastsat et klart job- eller uddannelsesmål.

•

Ingen kommuner er blevet underlagt skærpet tilsyn ved Beskæftigel-

sesministeriets første årlige opgørelse i april 2022, da alle kommuner-

ne levede op til målene for beskæftigelsesindsatsen. 8 kommuner blev

dog underlagt et skærpet tilsyn light, da de ikke levede op til fokusmå-

let om tilbud.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Indsatsen over for langvarigt ledige

....................................................................................

2.1. Kommunernes arbejde med at sikre en aktiv beskæftigelsesindsats med

en klar retning

...................................................................................................................................

2.2. Beskæftigelsesministeriets monitorering og opfølgning

..............................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Ordliste

...................................................................................................................................................

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende minister:

Peter Hummelgaard: 27. juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet,

hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Langvarigt ledige

1. Ledigheden i Danmark er lav, og en række brancher mangler arbejdskraft. Samtidig

er der en gruppe af borgere, som er langvarigt ledige. Denne beretning handler om,

hvorvidt langvarigt ledige får en beskæftigelsesindsats, så de kommer tættere på ar-

bejdsmarkedet.

2. Antallet af langvarigt ledige er faldet fra 92.100 i januar 2021 til 82.500 i maj 2022.

I samme periode er antallet af ledige med kortere ledighedsforløb faldet fra 101.500 til

46.000. Erfaringsmæssigt er det forventeligt i en situation med faldende ledighed, at

antallet af langvarigt ledige vil falde i et langsommere tempo end antallet af korttids-

ledige, idet langvarigt ledige oftere har problemer ud over ledighed og dermed alt an-

det lige har vanskeligere ved at komme i job.

3. Kravene til indsatsen over for ledige udspringer af lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at sikre ledige en varig tilknytning

til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse. Beskæftigelsesindsatsen skal

ifølge loven have en klar retning, og den ledige skal løbende modtage en aktiv og indi-

viduelt tilrettelagt indsats. Loven blev ændret i januar 2020 i forlængelse af den poli-

tiske aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Forenklingen betyder bl.a.,

at kommunerne har større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen

over for den ledige efter 6 måneders ledighed, idet der kun er krav til antallet af job-

samtaler og tilbud i de første 6 måneder af ledighedsperioden. Herefter aftales det vi-

dere forløb mellem den ledige og jobcentret. Det betyder, at der holdes jobsamtaler,

når jobcentret vurderer, at der er behov for det, eller hvis den ledige ønsker det. Til

gengæld skal Beskæftigelsesministeriet styrke monitoreringen og opfølgningen over

for kommunerne.

4. Det er kommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, mens Beskæf-

tigelsesministeriet har ressortansvaret for området og udbetaler refusion til kommu-

nerne. Ministeriet skal bl.a. overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet

samt overvåge og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, jf. lov om orga-

nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Rigsrevisionen definerer lang-

varigt ledige som jobparate og

aktivitetsparate ledige med

forløb på over 12 måneder.

Jobparate ledige

vurderes at

være i stand til at påtage sig et

ordinært arbejde inden for en

kortere periode.

Aktivitetsparate ledige

vurde-

res umiddelbart ikke at være i

stand til at påtage sig et ordi-

nært arbejde, fx fordi de har

problemer af faglig, social el-

ler helbredsmæssig karakter.

Aktivitetsparate ledige forven-

tes dog på sigt at kunne påta-

ge sig et ordinært arbejde i

modsætning til fx førtidspen-

sionister.

Jobsamtale

Lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats opererer med be-

tegnelsen

jobsamtale,

som er

en samtale mellem den ledige

og sagsbehandleren i kommu-

nens jobcenter. Jobsamtalen

skal understøtte formålet med

kontaktforløbet, herunder at

den ledige får den indsats, der

er behov for.

Vi bruger i denne beretning

betegnelsen

samtale.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Introduktion og konklusion

Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer på den samlede gruppe af langvarigt ledige,

dvs. både jobparate og aktivitetsparate ledige med forløb på over 12 måneder. Når

kommunen har visiteret en borger til én af de 2 kategorier af ledige, har borgeren krav

på den samme beskæftigelsesindsats. I 2021 var der ca. 85.000 langvarigt ledige. Vi

undersøger den beskæftigelsesindsats, som borgere med over 12 måneders ledighed

får under hele ledighedsforløbet, dvs. også i begyndelsen af deres ledighedsperiode.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har un-

derstøttet, at langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2021.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet, at kom-

munerne giver de langvarigt ledige en aktiv beskæftigelsesindsats med en

klar retning. Konsekvensen er, at der er risiko for, at langvarigt ledige ikke

kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser, at kommunerne ikke har givet alle langvarigt ledige den lovplig-

tige indsats i form af samtaler og tilbud i de første 6 måneder af ledighedsperioden.

16 % af de jobparate langvarigt ledige og 31 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige fik

ikke de lovpligtige samtaler inden for de første 6 måneder af deres ledighedsforløb,

mens henholdsvis 19 % af de jobparate langvarigt ledige og 31 % af de aktivitetsparate

langvarigt ledige ikke fik det lovpligtige tilbud inden for de første 6 måneder af deres

ledighedsperiode.

Efter forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der ikke krav til antallet

af samtaler og tilbud efter de første 6 måneders ledighed, men beskæftigelsesindsat-

sen skal fortsat være aktiv. Undersøgelsen viser, at 15

af de aktivitetsparate langva-

rigt ledige og 4 % af de jobparate langvarigt ledige har haft et ledighedsforløb med pe-

rioder på mindst 6 måneder uden samtaler.

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har en grundig monitorering af, om

kommunerne har givet de lovpligtige samtaler og tilbud til jobparate og aktivitetspa-

rate langvarigt ledige i de første 6 måneder af ledighedsperioden. Monitoreringen af

jobparate og aktivitetsparate ledige i langvarige forløb over 12 måneder er imidlertid

mere summarisk, idet ministeriet opgør langvarige ledighedsforløb under ét uanset

længde. Ministeriet får dermed ikke den samme detaljerede viden om de langvarige

forløb, som ministeriet får om den tidlige indsats de første 6 måneder af ledighedspe-

rioden.

Beskæftigelsesministeriet har ikke en monitorering af, om kommunerne bruger de red-

skaber, som er med til at give beskæftigelsesindsatsen en klar retning, fx jobmål og ud-

dannelsesmål. Rigsrevisionens stikprøvevise sagsgennemgang viser, at redskaberne ik-

ke bruges i alle tilfælde. Således har 16 % af de jobparate langvarigt ledige og 52 % af

de aktivitetsparate langvarigt ledige ikke et klart job- eller uddannelsesmål, hvilket de

skal have ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeriet har etableret en tilsynsmodel, der bl.a. giver mulighed for et

skærpet tilsyn med kommuner, der ikke retter op på en begrænset beskæftigelsesind-

sats over for langvarigt ledige. Tilsynsmodellen måler på tværs af alle ydelses- og visi-

tationsgrupper. En kommune kan derfor godt have en begrænset indsats over for en-

kelte grupper, fx aktivitetsparate langvarigt ledige, uden at kommunerne falder dårligt

ud i målingen. Det skærpede tilsyn blev udskudt 1 år på grund af COVID-19. Den første

årlige opgørelse fandt derfor først sted i april 2022. Ingen kommuner blev ved opgørel-

sen underlagt skærpet tilsyn, da alle kommunerne levede op til målene. 8 kommuner

blev dog underlagt et skærpet tilsyn light på grund af manglende tilbud.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Introduktion og konklusion

Beskæftigelsesministeriet måler hver måned på målopfyldelsen, og ministeriets regio-

nale arbejdsmarkedskontorer gennemfører på den baggrund en løbende indsats med

rådgivning og støtte i de kommuner, som er i risiko for at blive underlagt skærpet til-

syn. I undersøgelsesperioden har ministeriet løbende fulgt op over for 25 kommuner,

som var i risiko for at blive underlagt skærpet tilsyn, i form af et tilbud om en frivillig

indsats. 40 % af kommunerne tog dog ikke imod tilbuddet.

Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet i højere grad understøtter, at job-

centrene får sat job- eller uddannelsesmål for langvarigt ledige og følger op på indgåede

aftaler med de ledige.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige.. Indsatsen over for langvarigt ledige

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

6. Når en borger mister sit job, skal vedkommende melde sig ledig for at være beretti-

get til at modtage fx dagpenge eller kontanthjælp. Jobcentrets rolle er at bistå ledige

med at finde og fastholde job samt bistå private og offentlige arbejdsgivere med re-

kruttering. Figur 1 viser de forskellige faser i forløbet for en langvarigt ledig.

Figur 1

Forløbet for en langvarigt ledig

Ledige i den tidlige indsats

Ledige i risiko for

langvarige ledighedsforløb

Ledige med

langvarige ledighedsforløb

6 måneder

12 måneder

Borgeren melder sig ledig

på kommunens jobcenter

eller på jobnet.dk

Mindst 4 samtaler

og mindst ét tilbud

Samtaler og tilbud, når jobcentret vurderer,

at der er behov for det, eller hvis den ledige ønsker det

Dette afhænger af, om borgeren er berettiget til at modtage dagpenge.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af figur 1, at den ledige først skal melde sig ledig på jobcentret eller på

jobnet.dk. Den tidlige indsats løber herefter over de første 6 måneder af ledigheds-

forløbet. I denne periode er der lovkrav om, at den ledige skal have mindst 4 samta-

ler og mindst ét tilbud. I perioden mellem 6 og 12 måneder er den ledige i risiko for at

få et langvarigt forløb. Her er det et lovkrav til indsatsen, at jobcentret skal aftale det

videre forløb med den ledige. Jobcentret afholder samtaler og tilbud, hvis jobcentret

finder det nødvendigt, eller hvis den ledige ønsker det. Det fremgår dog også af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ledige fortsat skal have en aktiv indsats.

Fra den 12. måned er ledighedsforløbet blevet langvarigt, og kravet til beskæftigelses-

indsatsen er det samme som for perioden mellem 6 og 12 måneder.

7. Vores undersøgelse omfatter jobparate ledige og aktivitetsparate ledige med for-

løb over 12 måneder. Mens jobparate ledige vurderes at være i stand til at påtage sig

et ordinært arbejde inden for en kortere periode, vurderes aktivitetsparate ledige

umiddelbart ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, fx fordi de har

problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate ledige for-

ventes dog på sigt at kunne påtage sig et ordinært arbejde i modsætning til fx førtids-

pensionister. Både jobparate og aktivitetsparate ledige skal have en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Introduktion og konklusion

8. Jobcentret inddeler ledige i visitationskategorierne jobparate og aktivitetsparate

efter, hvor arbejdsmarkedsparate de er, jf. tabel 1.

Tabel 1

Visitationskategorier

Jobparate ledige

Ydelse

Målgruppe

Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og

overgangsydelse.

Dagpenge og kontant-

hjælp:

Ledige, som kan tage

ordinært arbejde inden

for 3 måneder.

Uddannelseshjælp:

Åbenlyst uddannelses-

parate, dvs. unge under

30 år, som umiddelbart

kan begynde på en ud-

dannelse. De skal som ud-

gangspunkt forsørge sig

selv frem til uddannelses-

start og skal derfor stå til

rådighed for ordinært ar-

bejde.

Aktivitetsparate ledige

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og overgangs-

ydelse.

Kontanthjælp:

Ledige, som ikke kan ta-

ge ordinært arbejde in-

den for 3 måneder, eller

som vurderes at have

problemer af faglig, so-

cial og/eller helbreds-

mæssig karakter.

Uddannelseshjælp:

Uddannelsesparate, dvs.

unge under 30 år, som

kan begynde på en ud-

dannelse inden for 12

måneder.

Aktivitetsparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere,

dvs. unge under 30, som

vurderes at have brug for

en indsats i jobcentret i

mere end 12 måneder,

før de kan begynde på en

uddannelse.

En ledig kan modtage overgangsydelse, hvis den ledige lever op til kravene for kontanthjælp eller uddannelseshjælp, men har boet i Danmark, Grøn-

land eller på Færøerne i færre end 9 ud af de sidste 10 år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af tabel 1, at dagpengemodtagere altid kategoriseres som jobparate,

mens kontanthjælpsmodtagere enten kan være jobparate eller aktivitetsparate.

Uddannelseshjælpsmodtagere er jobparate, hvis de er åbenlyst uddannelsespara-

te, og aktivitetsparate, hvis de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter dagpengemodta-

gere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som har ledig-

hedsforløb over 12 måneder.

9. De langvarige ledighedsforløb er defineret som forløb med en varighed på over

12 måneder. Figur 2 viser antallet af langvarige ledighedsforløb i perioden januar

2020 - oktober 2021.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Introduktion og konklusion |

Figur 2

Antal langvarige ledighedsforløb i perioden januar 2020 - oktober 2021

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Varighed (år)

Jobparate langvarigt ledige

Aktivitetsparate langvarigt ledige

Note: Opgørelsen er baseret på 81.770 forløb for jobparate langvarigt ledige og 87.909 forløb for aktivitetsparate langvarigt ledige. Data går ikke læn-

gere tilbage end 20 år. Varigheden opgøres på baggrund af den seneste måned, hvor ledighedsforløbet har været aktivt. Uddannelseshjælps-

modtagere er kategoriseret, som det fremgår af tabel 1.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af figur 2, at en stor overvægt af ledighedsforløb på over 3 år er forløb

for aktivitetsparate langvarigt ledige. 10 % af alle langvarige forløb for aktivitetspa-

rate langvarigt ledige har en varighed på 10-20 år. 609 borgere har været ledige i

20 år, heraf er 603 aktivitetsparate.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har

understøttet, at langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar ret-

ning. Beretningens analyser tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets visita-

tionskategorier, dvs. en opdeling i jobparate ledige og aktivitetsparate ledige.

Revisionskriterier

11. For at besvare undersøgelsens formål har vi gennemført 2 delanalyser.

12. For det

første

har vi undersøgt, om langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelses-

indsats med en klar retning.

Vi har undersøgt, om kommunerne har givet de lovpligtige samtaler og tilbud til job-

parate og aktivitetsparate langvarigt ledige i den tidlige indsats de første 6 måneder

af ledighedsperioden, og i hvilket omfang der har været kontakt i form af tilbud eller

samtaler mellem den ledige og jobcentret efter den tidlige indsats.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Introduktion og konklusion

Rammerne for beskæftigelsesindsatsen indeholder større frihedsgrader efter forenk-

lingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2020, idet der i loven ikke længere

stilles krav om et konkret antal eller hyppighed af samtaler og tilbud efter de første 6

måneders ledighed. Det fremgår dog af bemærkningerne til lov om ændring af lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., at kommunerne ikke

må efterlade ledige passive uden indsats og kontakt med jobcentret i længere perio-

der. Vi har derfor opgjort, om der har været perioder på 6 måneder eller mere, hvor

kommunerne ikke har været i kontakt med de ledige i form af en samtale eller et tilbud.

Desuden har vi undersøgt, om kommunerne har tilrettelagt ledighedsforløbene for job-

parate og aktivitetsparate ledige, så de får en beskæftigelsesindsats med en klar ret-

ning. Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 1), at ledige, som har be-

hov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, skal have en individuel og målrettet

beskæftigelsesrettet indsats med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt

hel eller delvis selvforsørgelse. Beskæftigelsesministeriet har ikke defineret, hvad der

konkret skal forstås ved en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats. Vi har

derfor taget udgangspunkt i en række punkter i loven, som kan være med til at under-

støtte en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats. Vi har valgt at bruge

klar retning

i beskæftigelsesindsatsen som en samlet betegnelse herfor. Vi har derfor

undersøgt:

om de ledige har et job- eller uddannelsesmål, som der er krav om ifølge lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats

•

om jobcentrene følger op på de aftaler, som de indgår med de ledige under samta-

lerne.

•

Min Plan

Min Plan er en digital, person-

lig plan, som tager udgangs-

punkt i den lediges aktuelle si-

tuation. Min Plan samler infor-

mationer om den lediges be-

skæftigelsesforløb og den

fremadrettede indsats. Min

Plan benyttes således både af

den ledige og fagprofessionel-

le i jobcentre, a-kasser og på

tværs af forvaltninger og sek-

torer.

I forhold til aftaler med de ledige fremgår det af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(§ 41), at Min Plan bl.a. skal indeholde oplysninger om aftaler om og krav til jobsøgning

samt status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.

13. For det

andet

har vi undersøgt, om Beskæftigelsesministeriets monitorering af og

opfølgning på indsatsen over for jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige har

understøttet, at langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar ret-

ning.

Det fremgår af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

fra 2014, at Beskæftigelsesministeriet skal overvåge og analysere udviklingen på ar-

bejdsmarkedet samt overvåge og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Som opfølgning på ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats” fra august 2018

blev der i 2019 indsat en ny bestemmelse i loven om skærpet tilsyn med kommuner-

nes beskæftigelsesindsats. Det fremgår af lovbemærkningerne hertil, at hensigten

med den øgede monitorering af og den skærpede opfølgning på kommunernes be-

skæftigelsesindsats er at skærpe fokus på kommuner, der ikke lever op til intentionen

om, at der skal gives samtaler og indsats efter behov til langvarigt ledige. Vi har derfor

undersøgt:

om Beskæftigelsesministeriet monitorerer, om de ledige får de lovpligtige samta-

ler og tilbud i den tidlige indsats

•

om Beskæftigelsesministeriet monitorerer, hvilken indsats de ledige får efter den

tidlige indsats.

•

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Introduktion og konklusion |

Vi har for de 2 ovenstående punkter valgt at undersøge, om Beskæftigelsesministe-

riet skelner mellem henholdsvis jobparate langvarigt ledige og aktivitetsparate lang-

varigt ledige i monitoreringen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, idet det må

lægges til grund, at de 2 grupper har forskellige behov i indsatsen.

Beskæftigelsesministeriet har mulighed for at iværksætte et skærpet tilsyn over for

de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar over for ledige i beskæftigelsesind-

satsen, jf. bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesind-

sats. Vi har derfor undersøgt, om ministeriet har reageret over for kommunerne ved

at iværksætte et skærpet tilsyn, hvis ministeriet i sit tilsyn har fået viden om en be-

grænset beskæftigelsesindsats til langvarigt ledige.

Metode

14. Vi har gennemført undersøgelsen ved hjælp af dokumentgennemgang, register-

dataanalyse og sagsgennemgang. For at understøtte revisionen har vi holdt møder

med Beskæftigelsesministeriets departement og Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering. Vi har desuden interviewet medarbejdere i jobcentrene i udvalgte kommu-

ner for at øge vores forståelse af forvaltningen af området.

15. Undersøgelsen er baseret på data om den aktive beskæftigelsesindsats, som vi

har indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Vi har undersøgt langvarigt lediges forløb ved at udtage 2 simpelt tilfældigt udvalgte

stikprøver: én stikprøve på 96 sager om jobparate langvarigt lediges forløb og én stik-

prøve på 97 sager om aktivitetsparate langvarigt lediges forløb. Sikkerhedsniveauet

for stikprøverne er 95 %, mens den maksimale statistiske usikkerhed for analyse-

resultaterne for stikprøven er ±10 procentpoint. Vi kan således konkludere med 95 %

sikkerhed, at analyseresultaterne af stikprøven ikke afviger mere end ±10 procent-

point. Vi har kvalitetssikret den endelige stikprøve ved at gennemføre repræsentati-

vitetstests, hvor vi sammenligner en række karakteristika (bl.a. køn, alder og ydelses-

gruppe for stikprøverne) med populationen. Disse tests har vist, at der ikke er signifi-

kante forskelle mellem stikprøverne og populationerne med et sikkerhedsniveau på

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

17. Undersøgelsen omfatter langvarigt ledige, som har haft et ledighedsforløb inden for

perioden juli 2020 - oktober 2021, dvs. en periode under den gældende lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats. Forenklingen af loven trådte i kraft primo januar 2020. Der-

med har vi kun undersøgt den indsats, som har fundet sted efter forenklingen af loven.

Vi har valgt perioden frem til oktober 2021, da det på tidspunktet for dataudtrækket

til registeranalysen var de senest tilgængelige data.

Beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet i dele af 2020 som følge af COVID-19.

Vi har taget højde for suspenderingen i vores analyser, jf. bilag 1.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

2. Indsatsen over for

langvarigt ledige

19. Dette kapitel handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet har understøttet, at

langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning.

2.1. Kommunernes arbejde med at sikre en aktiv beskæf-

tigelsesindsats med en klar retning

20. Vi har undersøgt, om langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en

klar retning. Først har vi undersøgt, om kommunerne har givet de langvarigt ledige en

aktiv beskæftigelsesindsats i form af samtaler og tilbud i løbet af og efter den tidlige

indsats. Dernæst har vi undersøgt, om kommunerne har tilrettelagt en beskæftigelses-

indsats med en klar retning for langvarigt ledige.

Aktiv beskæftigelsesindsats

21. Kommunerne har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. Samtaler og tilbud er 2 centrale elementer i den aktive beskæfti-

gelsesindsats, som er med til at understøtte et individuelt tilrettelagt ledighedsforløb.

Figur 3 viser de lovpligtige krav til samtaler og tilbud for jobparate og aktivitetsparate

ledige.

Figur 3

Lovpligtige krav til samtaler og tilbud for jobparate og aktivitetsparate

ledige

0-6 måneder

MINDST

4 SAMTALER

MINDST

ÉT TILBUD

> 6 måneder

SAMTALER

EFTER BEHOV

TILBUD

EFTER BEHOV

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

Det fremgår af figur 3, at jobparate og aktivitetsparate ledige skal modtage mindst

4 individuelle samtaler med jobcentret og mindst ét tilbud i løbet af de første 6 måne-

der af ledighedsperioden. Herefter skal jobcentrene give samtaler og tilbud efter be-

hov, eller hvis den ledige beder om det.

Samtaler i de første 6 måneders ledighed

22. Vi har undersøgt, hvor stor en andel af de jobparate og aktivitetsparate langvarigt

ledige der i løbet af de første 6 måneder ikke har fået mindst 4 lovpligtige samtaler,

jf. figur 4.

Figur 4

Andelen af langvarigt ledige, som ikke har fået de 4 lovpligtige samtaler

i løbet af de første 6 måneder

16 %

31 %

84 %

69 %

Jobparate langvarigt ledige

4 samtaler eller derover

Aktivitetsparate langvarigt ledige

3 samtaler eller derunder

Note: Opgørelsen er baseret på 5.174 jobparate langvarigt ledige og 13.526 aktivitetsparate langvarigt ledige

for perioden juli 2020 - oktober 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af figur 4, at 16 % af de jobparate langvarigt ledige, svarende til 962 ledi-

ge, ikke fik de 4 lovpligtige samtaler, mens de var i de første 6 måneders ledighed. For

de aktivitetsparate langvarigt ledige var tallet 31 %, svarende til 4.133 ledige.

Tilbud i de første 6 måneders ledighed

23. Vi har undersøgt, om jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige i løbet af de

første 6 måneder af deres ledighedsforløb påbegyndte et ret og pligt-tilbud, jf. lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 102). Tilbuddet kan bestå af virksomhedspraktik,

løntilskudsjob, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering. For løntilskud er det til-

strækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen på 6 måneder, hvis løntilskuddet

påbegyndes senest 3 uger efter fristen på 6 måneder.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

24. Figur 5 viser, hvor stor en andel af de jobparate og aktivitetsparate langvarigt le-

dige der ikke påbegyndte det lovpligtige tilbud inden for den tidlige indsats de første

6 måneder.

Figur 5

Andelen af langvarigt ledige, som ikke påbegyndte det lovpligtige

tilbud i løbet af de første 6 måneder

19 %

31 %

81 %

69 %

Jobparate langvarigt ledige

Ét tilbud eller derover

Aktivitetsparate langvarigt ledige

Ingen tilbud

Note: Opgørelsen er baseret på 5.174 jobparate langvarigt ledige og 13.526 aktivitetsparate langvarigt ledige

for perioden juli 2020 - oktober 2021.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af figur 5, at 19 % af de jobparate langvarigt ledige og 31

af de aktivitets-

parate ledige ikke påbegyndte det lovpligtige tilbud inden for de første 6 måneders le-

dighed.

Samtaler og tilbud efter 6 måneders ledighed

25. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen indeholder større frihedsgrader efter for-

enklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2020, idet der i loven ikke stilles

krav om et konkret antal eller hyppighed af samtaler og tilbud efter 6 måneders ledig-

hed. Det følger dog af bemærkningerne til loven, at beskæftigelsesindsatsen fortsat

skal være aktiv og ikke må efterlade ledige passive uden beskæftigelsesindsats og

kontakt med jobcentret i længere perioder.

Vi har derfor undersøgt, om der i forløbet efter den tidlige indsats har været perioder

på 6 måneder eller mere, hvor kommunen ikke har været i kontakt med den langvarigt

ledige i form af en samtale eller et tilbud, jf. figur 6.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

Figur 6

Andelen af langvarigt ledige, der har haft et ledighedsforløb med perioder på mindst 6 måneder

uden samtaler eller tilbud efter den tidlige indsats

JOBPARATE LANGVARIGT LEDIGE

AKTIVITETSPARATE LANGVARIGT LEDIGE

32 %

96 %

52 %

85 %

15 %

48 %

68 %

Forløb med samtaler

Forløb uden samtaler

Forløb uden hverken samtaler eller tilbud

Note: Opgørelsen er baseret på 79.440 forløb for jobparate langvarigt ledige og 25.325 forløb for aktivitetsparate langvarigt ledige. Opgørelsen inde-

holder kun perioder, som strækker sig ind i 2020 og frem.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af figur 6, at 4 % af de jobparate langvarigt ledige har haft et ledigheds-

forløb med mindst én periode på 6 måneder uden samtaler efter den tidlige indsats.

32 % af disse ledige har heller ikke været i et tilbud i samme periode. Det fremgår des-

uden af figuren, at 15 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige har haft et ledigheds-

forløb med mindst én periode på 6 måneder uden samtaler efter den tidlige indsats.

52 % af disse ledige har heller ikke været i et tilbud i samme periode.

Det betyder, at både jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige har oplevet perio-

der på 6 måneder eller mere uden kontakt til jobcentret i form af en samtale eller et

tilbud efter den tidlige indsats i deres ledighedsforløb.

Undersøgelsen viser også, at den gennemsnitlige længde på perioderne uden samta-

ler for de langvarigt ledige, der ikke har fået samtaler i over 6 måneder, var ca. 8 må-

neder for både jobparate og aktivitetsparate ledige.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

Klar retning

26. Vi har undersøgt, om kommunerne har tilrettelagt en beskæftigelsesindsats med

en klar retning for langvarigt ledige.

For at undersøge, om der har været en klar retning i de langvarigt lediges forløb, har vi

i sagsgennemgangen analyseret redskaberne

konkret job- eller uddannelsesmål

opfølgning på aftaler,

jf. figur 7.

Figur 7

Redskaber til at understøtte en klar retning i beskæftigelsesindsatsen

KONKRET JOB- ELLER UDDANNELSESMÅL

OPFØLGNING PÅ AFTALER

Kilde:

Rigsrevisionen.

Konkret job- eller uddannelsesmål

27. Vi har undersøgt, om de ledige har et konkret job- eller uddannelsesmål. Jobpara-

te og aktivitetsparate ledige skal ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 41)

have enten et jobmål, et uddannelsesmål eller et job- og uddannelsesmål. Målene skal

sikre fokus i beskæftigelsesindsatsen, motivere den ledige og bidrage til at gøre ledig-

hedsforløbet kortere.

Den lediges job- eller uddannelsesmål skal fremgå af Min Plan. Jobmål angives som

stillingsbetegnelser eller som jobfunktioner, som kan bruges til udsøgning af job. Ud-

dannelsesmål angives som konkrete uddannelser.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

28. Figur 8 viser andelen af langvarigt ledige i vores stikprøve, som sammen med job-

centret ikke har fået defineret et job- eller uddannelsesmål.

Figur 8

Andelen af langvarigt ledige uden et job- eller uddannelsesmål

JOBPARATE

LANGVARIGT LEDIGE

AKTIVITETSPARATE

LANGVARIGT LEDIGE

16 %

48 %

52 %

84 %

Job- eller uddannelsesmål

Intet job- eller uddannelsesmål

Note: Opgørelsen er baseret på 96 sager om jobparate langvarigt ledige og 97 sager om aktivitetsparate lang-

varigt ledige.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

Det fremgår af figur 8, at 16 % af de jobparate langvarigt ledige og 52 % af de aktivi-

tetsparate langvarigt ledige i Rigsrevisionens stikprøve ikke har et klart job- eller ud-

dannelsesmål. Det er som nævnt et lovkrav, at ledige skal have et job- eller uddannel-

sesmål.

Opfølgning på aftaler

29. Vi har undersøgt, om kommunerne har fulgt op på de aftaler, som fremgår af Min

Plan eller af øvrige referater fra samtaler med de ledige.

Med

aftale

forstår vi, at den kommunale sagsbehandler og den ledige ved en samtale

forpligter hinanden på at udføre en handling frem til næste samtale. Med

opfølgning

forstår vi, at sagsbehandleren og den ledige følger op på den lediges situation, efter

den aftalte handling er udført. Sagsbehandleren og den ledige kan fx blive enige om, at

den ledige skal kontakte en virksomhed med henblik på opstart af virksomhedsprak-

tik. Ved næste samtale er det relevant, at sagsbehandleren følger op på, om den ledi-

ge har gjort som aftalt, og hvad det betyder for det videre forløb.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

Figur 9 viser, om kommunerne har indgået aftaler med de langvarigt ledige og har fulgt

op på de aftaler, der er indgået.

Figur 9

Andelen af langvarigt ledige, som ikke har fået opfølgning på alle aftaler

JOBPARATE

LANGVARIGT LEDIGE

AKTIVITETSPARATE

LANGVARIGT LEDIGE

36 %

29 %

34 %

43 %

34 %

23 %

Ikke opfølgning på alle aftaler

Opfølgning på alle aftaler

Ingen aftaler

Note: Opgørelsen er baseret på 96 sager om jobparate langvarigt ledige og 97 sager om aktivitetsparate lang-

varigt ledige.

Kilde:

Rigsrevisionens stikprøve.

Det fremgår af figur 9, at der i 29 % af forløbene for jobparate langvarigt ledige og i

43 % af forløbene for aktivitetsparate langvarigt ledige i Rigsrevisionens stikprøve ik-

ke har været opfølgning på alle aftaler. Det bemærkes, at der i et betydeligt antal til-

fælde slet ikke har været indgået nogen aftaler, selv om det fremgår af lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats (§ 41), at Min Plan skal indeholde oplysninger om aftaler,

bl.a. om jobsøgning og indsatser. For 34 % af de jobparate langvarigt ledige og 23 %

af de aktivitetsparate langvarigt ledige i Rigsrevisionens stikprøve er der ikke indgået

nogen aftaler om fx jobsøgning og indsatser.

Resultater

Undersøgelsen viser, at kommunerne ikke har givet alle langvarigt ledige den lovplig-

tige indsats i form af samtaler og tilbud, mens de var i de første 6 måneder af deres

ledighedsperiode. Således har 16 % af de jobparate langvarigt ledige og 31 % af de ak-

tivitetsparate langvarigt ledige ikke modtaget de lovpligtige samtaler inden for de før-

ste 6 måneders ledighed. Dertil kommer, at 19 % af de jobparate langvarigt ledige og

31 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige ikke har fået det lovpligtige tilbud.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

Undersøgelse viser desuden, at 4

af de jobparate langvarigt ledige og 15 % af de ak-

tivitetsparate langvarigt ledige har haft perioder på mindst 6 måneder uden samtaler

i deres ledighedsforløb efter forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Undersøgelsen viser også, at 32 % af de jobparate langvarigt ledige og 52 % af de ak-

tivitetsparate langvarigt ledige med perioder på 6 måneder uden samtaler heller ikke

har været i et tilbud i samme periode. Det betyder, at både jobparate og aktivitetspa-

rate langvarigt ledige har oplevet perioder på 6 måneder eller mere uden kontakt til

jobcentret i form af en samtale eller et tilbud efter den tidlige indsats i deres ledigheds-

forløb. Dette skal ses i lyset af intentionen om, at der fortsat skal være en aktiv be-

skæftigelsesindsats, som ikke efterlader ledige passive uden indsats og kontakt med

jobcentret i længere perioder.

Undersøgelsen viser endvidere, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad bruger de red-

skaber, som de har til at give de langvarigt ledige en indsats med en klar retning. Rigs-

revisionens stikprøve viser således, at 16 % af de jobparate langvarigt ledige og 52 %

af de aktivitetsparate langvarigt ledige fx ikke har et klart job- eller uddannelsesmål,

hvilket de skal have ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endelig viser undersøgelsen, at 34 % af de jobparate langvarigt ledige og 23 % af de

aktivitetsparate langvarigt ledige ikke har fået indgået en aftale om fx jobsøgning og

indsatser. For de ledige, hvor der er indgået en aftale, har der i 29 % af forløbene for

jobparate langvarigt ledige og i 43 % af forløbene for aktivitetsparate langvarigt ledi-

ge ikke været en opfølgning på alle indgåede aftaler.

2.2. Beskæftigelsesministeriets monitorering og opfølg-

ning

30. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriets monitorering af og opfølgning på

kommunernes indsats over for langvarigt ledige har understøttet, at de ledige har fået

en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning.

Beskæftigelsesministeriet skal ifølge lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen mv. overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet samt

overvåge og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Derudover følger det

af bemærkningerne til loven, at ministeriet skal overvåge og følge op på beskæftigel-

sesindsatsen i jobcentrene for at skærpe fokus på de kommuner, der ikke lever op til

intentionerne i den forenklede beskæftigelsesindsats, men efterlader ledige passive

uden indsats og kontakt med jobcentret i længere perioder.

Monitorering

31. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet monitorerer, om kommunerne har

givet samtaler og tilbud til jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige. Det har vi

gjort ved at undersøge, om ministeriet har monitoreret kommunernes beskæftigelses-

indsats i de første 6 måneders ledighed, hvor der er krav til samtaler og tilbud, og i den

efterfølgende indsats (efter 6 måneders ledighed), hvor der ikke er lovfastsatte krav

til indsatsen, bortset fra at den skal være aktiv. Vi har også undersøgt, om ministeriet

monitorerer, om kommunerne bruger nogle af de redskaber, som er med til at give en

klar retning i beskæftigelsesindsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

Den tidlige indsats

32. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet i undersøgelsesperioden har fo-

retaget en grundig monitorering af kommunernes lovpligtige tidlige indsats de første

6 måneder. Ministeriets monitorering er baseret på registreringer fra jobcentrene og

offentliggøres månedligt på jobindsats.dk.

Beskæftigelsesministeriet monitorerer andelen af ledige i kommunerne, som har fået

afholdt færre end 4 samtaler, og andelen af ledige, som ikke har påbegyndt et tilbud i

løbet af de første 6 måneder.

Efter den tidlige indsats

33. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet også monitorerer samtaler og

tilbud efter den tidlige indsats. Langvarigt ledige med mere end 12 måneders ledighed

samles dog i én gruppe. Det betyder, at ministeriet ikke opgør, hvor længe langvarigt

ledige er ledige, og hvornår i ledighedsforløbet de får en aktiv beskæftigelsesindsats

i form af samtaler og tilbud, selv om de har været ledige i en længere årrække. Dette

skal ses i sammenhæng med, at nogle langvarigt ledige har forløb, der varer op mod

20 år. Monitoreringen af beskæftigelsesindsatsen efter den tidlige indsats er således

mere summarisk for ledighedsforløb, som er længere end 12 måneder.

Visitationsgrupper

34. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriets monitorering af både den tid-

lige indsats de første 6 måneder og indsatsen efter den tidlige indsats indeholder alle

ledige, som modtager dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Ministeriet

har således viden om både den samlede population og populationerne inden for hver

ydelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering genererer løbende data til de regionale

arbejdsmarkedskontorer, hvor styrelsen opgør, om jobparate og aktivitetsparate ledi-

ge har modtaget samtaler og tilbud. Opgørelsen er fordelt på ledige med en ledighed

på enten 6 måneder eller minimum 12 måneder.

Klar retning

35. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriets monitorering ikke omfatter,

om langvarigt ledige har et job- eller uddannelsesmål, eller om jobcentrene følger op

på de aftaler, der indgås med de ledige. Ministeriet har oplyst, at det umiddelbart vil

være vanskeligt med en fuldt systematisk monitorering i forhold til jobcentrenes op-

følgning på de aftaler, der indgås med de langvarigt ledige. Ministeriet lægger dog

vægt på området, idet det er nogle af de områder, der er i fokus, når de regionale ar-

bejdsmarkedskontorer gennemfører opfølgning og sagsgennemgang i kommunerne.

Hertil kommer, at det er et lovkrav at have et job- eller uddannelsesmål.

Regionale arbejds-

markedskontorer

De regionale arbejdsmarkeds-

kontorer hører under Styrel-

sen for Arbejdsmarked og

Rekruttering og samarbejder

med styrelsens fagkontorer

for at understøtte, at politiske

reformer implementeres bedst

muligt i jobcentre, a-kasser

mfl. Arbejdsmarkedskontorer-

ne skal bl.a. understøtte net-

værksaktiviteter for jobcen-

terchefer og teamledere i job-

centrene med fokus på imple-

mentering af reformer.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

Opfølgning

36. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet har reageret over for kommuner-

ne, hvis ministeriet bl.a. gennem monitoreringen har fået viden om en begrænset be-

skæftigelsesindsats til de langvarigt ledige. Vi har også undersøgt, om ministeriet har

eskaleret tilsynet, hvis kommunerne ikke får rettet op på en begrænset indsats.

I forbindelse med forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommu-

nerne fik større frihed til at tilrettelægge indsatsen efter 6 måneders ledighed, vedtog

Folketinget samtidig en ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæfti-

gelsesindsatsen mv. Ændringen bestod bl.a. i, at Beskæftigelsesministeriet skulle fore-

tage en øget monitorering af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår

af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., at den fagli-

ge monitorering af beskæftigelsesindsatsen styrkes gennem en række målinger af

kommunernes resultater og indsatser. Monitoreringen suppleres endvidere med en

systematisk opfølgning og skærpet tilsyn over for de kommuner, som ikke lever op til

intentionerne i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet kan dermed skride ind over for de kommuner, der ikke lever

op til deres ansvar over for langvarigt ledige i beskæftigelsesindsatsen. Ministeriet har

udmøntet rammerne i en bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes be-

skæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeriet har ud fra de nye rammer fastsat en tilsynsmodel for opfølg-

ning på kommunernes beskæftigelsesindsats over for langvarigt ledige. Formålet med

tilsynsmodellen er at skærpe fokus på de kommuner, som ikke lever op til intentioner-

ne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som efterlader ledige passive uden ind-

sats og kontakt med jobcentret i længere perioder.

Figur 10 viser Beskæftigelsesministeriets tilsynsmodel.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

Figur 10

Beskæftigelsesministeriets tilsynsmodel

Kommunen skal aflevere en redegørelse og en handlingsplan til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt betale for en uvildig sagsgennem-

gang, uanset om kommunen tager imod taskforcens tilbud.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

Resultatmål

37. Trin 1 om efterlevelse af resultatmål er fastlagt i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen mv. Det fremgår af loven, at kommuner med en an-

del borgere på offentlig forsørgelse svarende til det statistisk forventede eller lavere

ikke er i målgruppen for det skærpede tilsyn. Beskæftigelsesministeriet måler såle-

des på andelen af offentligt forsørgede borgere set i forhold til den forventede andel

ud fra kommunens rammevilkår. Resultatmålet måler ikke særskilt på langvarigt ledi-

ge eller på henholdsvis jobparate ledige og aktivitetsparate ledige, men på, hvor stor

en andel af kommunens borgere der i gennemsnit har modtaget offentlig forsørgelse.

Hvis kommunen lever op til resultatmålet, indgår den ikke i den gruppe af kommuner,

der kan udtages til skærpet tilsyn, uanset om kommunen lever op til fokusmålene i

trin 2 eller ej.

Fokusmål

38. For de kommuner, som klarer sig dårligere end forventet i resultatmålet i trin 1,

måler Beskæftigelsesministeriet også på 2 fokusmål (trin 2). Begge fokusmål måler

specifikt beskæftigelsesindsatsen over for langvarigt ledige, men er ikke opdelt på

jobparate ledige og aktivitetsparate ledige eller på varigheden af ledighedsperioden.

Fokusmålene tager ikke højde for en begrænset beskæftigelsesindsats over for en-

kelte grupper, så længe kommunen på tværs af alle ydelsesmodtagere efterlever fo-

kusmålene.

Boks 1

Fokusmål for langvarigt ledige

Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke

har modtaget mindst ét tilbud eller mindst 6 ugers/225 timers beskæftigelse de sene-

ste 12 måneder, skal være mindre end 20 %.

Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har

modtaget færre end 4 samtaler de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 %.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes be-

skæftigelsesindsats, § 5.

Fokusmålene måler på beskæftigelsesindsatsen de seneste 12 måneder af langvarigt

lediges forløb. Det betyder, at den lovpligtige indsats i de første 6 måneder af ledig-

hedsforløbet, tæller med for den del af de langvarigt ledige, som har forløb på 12-18

måneder. Dermed er resultatet af målingen ikke kun et udtryk for den del af indsat-

sen, som ligger efter de første 6 måneder, men også resultatet af den lovpligtige tid-

lige indsats.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Indsatsen over for langvarigt ledige

På grund af COVID-19-nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen i dele af 2020 er den

årlige opgørelse af fokusmål 1 udskudt indtil 2023. Derfor har Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering opgjort det skærpede tilsyn i 2 kategorier. For det første op-

gør styrelsen, hvilke kommuner der skal underlægges

skærpet tilsyn,

fordi de ikke op-

fylder resultatmålet og fokusmålet for samtaler de seneste 12 måneder. For det andet

opgør styrelsen, hvilke kommuner der skal underlægges

skærpet tilsyn light,

fordi de

ikke har opfyldt resultatmålet og fokusmålet for tilbud de seneste 12 måneder. Disse

kommuner bliver ikke udtaget til et egentligt skærpet tilsyn, idet tilsynet er udskudt til

2023.

Månedlig opgørelse

39. Hvis en kommune ikke lever op til resultatmålet og fokusmålene i de månedlige op-

gørelser, er kommunen i risiko for at blive underlagt skærpet tilsyn. Hvis en kommune

er i risiko for at blive underlagt skærpet tilsyn, foreslår Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering et samarbejde mellem kommunen og ét af styrelsens regionale arbejds-

markedskontorer, hvor kommunens udfordringer analyseres, og hvor kommunen ud-

arbejder en handlingsplan med centrale opfølgningspunkter. Det er frivilligt, om kom-

munen vil deltage.

40. Vi har undersøgt, hvordan Beskæftigelsesministeriet har reageret over for kom-

muner, der er i risiko for at blive underlagt skærpet tilsyn.

41. Undersøgelsen viser, at 6 kommuner var i risiko for at blive underlagt

skærpet til-

syn,

mens 19 kommuner var i risiko for at blive underlagt

skærpet tilsyn light.

Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har været i kontakt med alle 25 kommuner i

løbet af de første 3 kvartaler af 2021. 15 af de 25 kommuner har taget imod Beskæfti-

gelsesministeriets tilbud om et frivilligt forløb med styrelsens regionale arbejdsmar-

kedskontorer. Forløbet indebærer bl.a. analyser baseret på sagsgennemgange, hvor

arbejdsmarkedskontorerne gennemgår 15 % af sagerne for den målgruppe, hvor der

er problemer. 10 af de 15 kommuner har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan de

vil rette op på den begrænsede beskæftigelsesindsats. De regionale arbejdsmarkeds-

kontorer anvender opgørelser fordelt på jobparate ledige og aktivitetsparate ledige i

deres opfølgende arbejde hos de kommuner, der har problemer med at leve op til lov-

givningens krav om samtaler og tilbud. Opgørelserne anvendes dog ikke i Beskæftigel-

sesministeriets udvælgelsesmodel for, hvilke kommuner der skal omfattes af det skær-

pede tilsyn.

Årlig opgørelse

42. Det følger af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

mv., at en kommune kan underlægges skærpet kontrol, hvis kommunen ikke lever op

til kravene ved den årlige måling, som foretages i april.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at kommuner, som er underlagt skærpet tilsyn

light, er udtaget til en skærpet opfølgning på grund af mangler i deres aktive beskæf-

tigelsesindsats. Kommunerne skal indsende en redegørelse og en genopretningsplan

til Beskæftigelsesministeriet. På baggrund af redegørelsen og genopretningsplanen

kan beskæftigelsesministeren vælge at indkalde kommunens borgmester til en sam-

tale om kommunens aktive beskæftigelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Indsatsen over for langvarigt ledige |

Skærpet tilsyn light er et midlertidigt opfølgningsregime i perioden, hvor skærpet tilsyn

er suspenderet for tilbud. Kommunerne kan i den periode ikke sættes under admini-

stration, hvorfor kommunerne ikke får en eksakt genopretningsperiode. Kommunerne

kan heller ikke afkræves en sagsgennemgang i forbindelse med redegørelsen.

En kommune, der underlægges skærpet tilsyn, får en genopretningsperiode på 9 må-

neder til at rette op på beskæftigelsesindsatsen. Det er frivilligt, om kommunen vil del-

tage i det taskforceforløb, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilbyder.

Kommunen skal dog aflevere en redegørelse og en handlingsplan til styrelsen samt be-

tale for en uvildig sagsgennemgang, uanset om kommunen tager imod et taskforce-

forløb. Hvis kommunen lever op til begge fokusmål ved det næste årlige opgørelses-

tidspunkt, udgår kommunen af det skærpede tilsyn. Hvis kommunen opnår halvdelen

af den fremgang, som kommunen skal for at overholde fokusmålene, forlænges gen-

opretningsperioden med yderligere 12 måneder. Hvis kommunen ikke opfylder krave-

ne til at få forlænget genopretningsperioden, sættes kommunen under administration.

Kommuner, som er under administration, skal give mindst 4 samtaler og mindst ét til-

bud årligt til mindst 80 % af den samlede gruppe af ydelsesmodtagere med 12 måne-

ders anciennitet og derover. Desuden skal kommuner, som er under administration,

indgå aftale med et eksternt konsulentfirma/revisionsfirma om en årlig gennemgang

af alle sager, hvor kommunerne ikke har overholdt fokusmålene.

43. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet i april 2022 for første gang har

foretaget en samlet opgørelse af kommunernes resultater og beskæftigelsesindsats

for at vurdere, om kommuner skal underlægges skærpet tilsyn. Ministeriet har målt på

trin 1 og dele af trin 2 i tilsynsmodellen. Resultatet af opgørelsen er, at alle kommuner

med undtagelse af én kommune lever op til fokusmålet for samtaler (trin 2). Den kom-

mune, der ikke lever op til fokusmålet for samtaler, lever dog op til trin 1 og er derfor ik-

ke blevet underlagt skærpet tilsyn. Dermed har ingen kommuner endnu været under-

lagt skærpet tilsyn. 8 kommuner er dog udtaget til skærpet tilsyn light, da de ikke leve-

de op til fokusmålet for tilbud de seneste 12 måneder. De 8 kommuner har efterfølgen-

de skullet udarbejde en redegørelse og handlingsplan.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har en grundig monitorering af, om

kommunerne har givet de lovpligtige samtaler og tilbud til ledige i den tidlige indsats

fordelt på ydelsesgruppe og varighed. Ministeriet opgør også indsatsen fordelt på job-

parate ledige og aktivitetsparate ledige.

Beskæftigelsesministeriet opgør langvarige ledighedsforløb på over 12 måneder un-

der ét uanset længden af forløbene. Ministeriet får dermed ikke den samme viden om

de langvarige forløb, som ministeriet får om den tidlige indsats de første 6 måneder.

Beskæftigelsesministeriets monitorering omfatter ikke, om langvarigt ledige har et job-

eller uddannelsesmål, eller om jobcentrene følger op på de aftaler, der indgås med de

ledige.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Indsatsen over for langvarigt ledige

Beskæftigelsesministeriet har i overensstemmelse med lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. etableret en model for skærpet tilsyn, hvor

kommuner kan sættes under administration, hvis de ikke retter op på en begrænset

beskæftigelsesindsats. Tilsynsmodellen består af 2 trin. Trin 1 består af et resultatmål,

der ikke måler særskilt på langvarigt ledige, men på alle, der har modtaget offentlig for-

sørgelse. Trin 2 måler specifikt på indsatserne over for ledige med mindst 12 måneders

ledighed. Det skærpede tilsyn blev udskudt 1 år på grund af COVID-19, og den første

årlige opgørelse fandt derfor først sted i april 2022. Ingen kommuner er ved den før-

ste årlige opgørelse blevet underlagt skærpet tilsyn. 8 kommuner blev dog udtaget til

skærpet tilsyn light, da de ikke levede op til fokusmålet for tilbud.

Beskæftigelsesministeriet har løbende fulgt op over for de kommuner, som var i risiko

for at blive underlagt skærpet tilsyn, i form af et frivilligt tilbud om en taskforceindsats.

40 % af kommunerne tog dog ikke imod tilbuddet.

Rigsrevisionen, den 13. oktober 2022

Birgitte Hansen

/Michala Krakauer

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har under-

støttet, at langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning.

For at besvare undersøgelsens formål har vi gennemført 2 delanalyser.

For det første har vi undersøgt, om langvarigt ledige med forløb på over 12 måneder

får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning, der bringer dem tættere på

arbejdsmarkedet. Vi har undersøgt kommunernes beskæftigelsesindsats under hele

ledighedsforløbet. Vi har i den sammenhæng undersøgt, om kommunerne dels har gi-

vet de lovpligtige samtaler og tilbud til jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige

i løbet af den tidlige indsats de første 6 måneder, dels om der fortsat er en aktiv be-

skæftigelsesindsats i form af samtaler og tilbud efter den tidlige indsats. Her har vi

valgt at undersøge, om langvarigt ledige har perioder på mindst 6 måneder uden sam-

taler med jobcentret.

For det andet har vi undersøgt, om Beskæftigelsesministeriets monitorering af og op-

følgning på indsatsen over for jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige har un-

derstøttet, at langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning.

Undersøgelsen omhandler perioden 2020-2021. Denne periode er valgt, da den gæl-

dende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har været gældende siden januar 2020,

og da de senest tilgængelige data findes for oktober 2021.

Vi har holdt møder med Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering. Møderne har øget vores forståelse af lovområdet og beskæftigelsesind-

satserne. Kommunernes jobcentre varetager beskæftigelsesindsatsen, og derfor har

vi holdt møder med 3 jobcentre i Allerød Kommune, Lejre Kommune og Rødovre Kom-

mune.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, en analyse af registerdata

og en gennemgang af en stikprøve af jobcentrenes sager om ledige med langvarige

forløb. Nedenfor beskrives vores data, metode og kvalitetssikring i flere detaljer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter i forbindelse med undersøgelsen, herunder:

•

lovgivning på beskæftigelsesområdet

vejledninger til lovgivning

redegørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

analyser og evalueringer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

fået udarbejdet.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at identificere centra-

le lovkrav for undersøgelsens målgruppe, og hvordan Beskæftigelsesministeriet har

understøttet indsatsen over for borgere med langvarige forløb i kommunerne.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Metodisk tilgang

I vores dokumentgennemgang har vi bl.a. taget udgangspunkt i målinger fra jobind-

sats.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsværktøjer, herunder

jobcenterindbliksrapporter, resultatmål, fokusmål og skærpet tilsyn. Desuden har vi

gennemgået Beskæftigelsesministeriets årlige redegørelse til Folketingets Beskæfti-

gelsesudvalg.

Registerdata

Undersøgelsens kvantitative datagrundlag består dels af registerdata fra Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekrutterings egne fokusmålinger om den aktive beskæftigel-

sesindsats, dels af data fra Det Fælles Datagrundlag, der er en database, som Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed, og som anvendes til indbe-

retning og udveksling af nødvendige data mellem aktørerne i beskæftigelsesindsatsen.

Det Fælles Datagrundlag indeholder data om indsats, visitation, fritagelser, joblog mv.

Dataene anvendes i undersøgelsens registeranalyse og til at udtrække den simpelt til-

fældige stikprøve af sager med langvarige forløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering genererer fokusmålingsdata ved sam-

køring af registreringer fra forskellige registre, herunder Forsikrede Ledige og Efter-

lønsmodtageres Udbetalings Register, Register for arbejdsmarkedsstatistik, Tæller-

data, Kommunale sagsbehandlings-

og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregi-

ster, AMFORA, Plandata, Resultatdata, TASS og eIndkomst.

Når vi opgør forløbsvarighed i undersøgelsens analyser, anvender vi de definitioner,

som Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering an-

vender, og som er defineret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er forskel på, hvordan ledighedsforløb er defineret. For dagpengemodtagere er

forløbsvarigheden opgjort som sammenlagt ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats (§ 9, nr. 1), dvs. at ledighedsforløbets varighed ikke nulstilles ved afbrydel-

ser i forløbet. Således kan et dagpengeforløb strække sig over flere år, selv om der har

været flere længere perioder, hvor den ledige ikke har modtaget dagpenge. Varighed

opgøres i antal timer for dagpengemodtagere. En fuldtidsledig dagpengemodtager for-

bruger 160,33 timer pr. fuld måneds ledighed. Dagpengemodtagere kan dog også væ-

re deltidsforsikrede, hvilket indebærer, at ledighedsforløbets varighed i lovmæssig for-

stand ikke altid udvikler sig i samme tempo som tidsperioden, hvor forløbet har været

aktivt. I undersøgelsens analyser omregner vi dagpengeforløbenes varighed fra timer

til måneder ved at dividere varigheden i timer med 160,33 timer pr. måned. Fx når et

dagpengeforløb 6 måneders varighed, når den lediges forløb har varet i 6 x 160,33 ti-

mer, dvs. i alt 962 timer.

For kontanthjælpsmodtagere er et ledighedsforløb defineret ved, at forløbet skal væ-

re sammenhængende, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 9, nr. 2), dvs. at for-

løbet betragtes som afbrudt, hvis der blot er én kalendermåned, hvor den ledige ikke

får kontanthjælp. Det betyder også, at en kontanthjælpsmodtager kan fremgå med

flere forløb i data inden for vores måleperiode, hvis den ledige ikke får kontanthjælp i

perioder på mindst én måned.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Metodisk tilgang |

I vores data er varigheden af ledighedsforløbene opgjort ved udgangen af en måned.

Når vi opgør antal samtaler og tilbud i løbet af den tidlige indsats de første 6 måneder,

måler vi på alle forløb for langvarigt ledige, når de har optjent mellem 6 og 7 måneders

varighed. Vi måler således ikke varigheden skarpt op på den nøjagtige dag, hvor forlø-

bet når 6 måneders varighed. Det skyldes, at forløb ved udgangen af måneden ikke

nødvendigvis har optjent præcis 6 måneders varighed på tidspunktet for målingen.

Det indebærer, at forløb, som har en varighed på 6 måneder og 25 dage, vil indgå i må-

lingen for den tidlige indsats de første 6 måneder.

Vi arbejder med 2 datasæt: ét datasæt med data for dagpengeforløb og ét datasæt

med data for kontanthjælpsforløb, og uddannelseshjælpsforløb og forløb på over-

gangsydelse. Vi lægger dele af datasættene sammen, så datasættene indeholder for-

løb for både jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige.

Hvert datasæt indeholder information på månedsniveau for hvert ledighedsforløb,

dvs. at hver række i datasættet repræsenterer én måned i et forløb. Datasættet inde-

holder information om den lediges person-id, køn, oprindelse, alder, visitation, ydelses-

kode, start- og slutdato, varighed, om den ledige har haft ordinære timer samt antal

samtaler og tilbud.

Ledige kan fremgå med flere forløb i de data, som vi analyserer, hvis de ledige både

har haft et dagpengeforløb og et kontanthjælpsforløb over 12 måneder inden for den

periode, vi har modtaget data for, eller hvis de har haft flere kontanthjælpsforløb over

12 måneder. Det er dog yderst få ledige, som inden for perioden har haft flere langva-

rige forløb.

Data fra Det Fælles Datagrundlag består bl.a. af data fra jobkonsulenters indtastnin-

ger i kommunernes og a-kassernes sagsbehandlingssystemer samt borgernes ind-

tastninger på jobnet.dk.

I perioden efter forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (januar 2020 -

oktober 2021) har der været i alt ca. 170.000 aktive langvarige ledighedsforløb.

Afgrænsning

Dataanalyse af samtaler og tilbud i løbet af den tidlige indsats

Undersøgelsesperioden er juli 2020 - november 2021. Vi har undersøgt ledighedsfor-

løb for langvarigt ledige, som har nået 6 måneders varighed efter den 1. juli 2020 og

frem til oktober 2021. Herved har vi kun undersøgt forløb, hvor størstedelen af de før-

ste 6 måneder i forløbene har fundet sted under lovgivningen, som har været gælden-

de siden januar 2020. På grund af en række forhold kan forløbene i populationen dog

godt være igangsat før 2020. Fx opgøres et dagpengeforløb som sammenlagt ledig-

hed, hvilket indebærer, at forløbet kan have haft længere afbrydelser.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Metodisk tilgang

Tabel A viser antallet af ledighedsforløb for jobparate og aktivitetsparate langvarigt

ledige, som indgår i dataanalysen af samtaler og tilbud i løbet af den tidlige indsats de

første 6 måneder. Populationen består af alle forløb for langvarigt ledige, som nåede

en forløbsvarighed på 6 måneder inden for perioden juli 2020 - oktober 2021.

Tabel A

Antal langvarige ledighedsforløb, som har nået en varighed på 6 måneder

i juli 2020 eller senere

Antal forløb

Jobparate langvarigt ledige

Aktivitetsparate langvarigt ledige

I alt

5.174

13.526

18.700

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af tabel A, at populationerne består af 5.174 forløb med jobparate lang-

varigt ledige og 13.526 forløb med aktivitetsparate langvarigt ledige.

Analyse af samtaler efter 6 måneders ledighed

I analysen af perioder på 6 måneder uden samtaler er populationen alle ledighedsfor-

løb med jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige, som har været helt eller delvist

aktive i perioden 2020-2021. Forløbene kan således være igangsat på et vilkårligt tids-

punkt. Vi tæller kun perioder på mindst 6 måneder uden samtaler, som helt eller del-

vist ligger inden for perioden januar 2020 - oktober 2021. Ledige med forløb igangsat

før 2020 kan have haft perioder på mindst 6 måneder uden samtaler forud for 2020.

Disse perioder medregnes ikke i analysen.

Tabel B viser antallet af ledighedsforløb for jobparate og aktivitetsparate langvarigt

ledige, som indgår i dataanalysen af den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til sam-

taler og tilbud efter 6 måneders ledighed.

Tabel B

Antal langvarige ledighedsforløb, som er aktive i juli 2020 og frem

Antal forløb

Jobparate langvarigt ledige

Aktivitetsparate langvarigt ledige

I alt

79.440

25.325

104.765

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af tabel B, at populationerne består af 79.440 forløb med jobparate lang-

varigt ledige og 25.325 forløb med aktivitetsparate langvarigt ledige. Populationen i

denne analyse består udelukkende af forløb med langvarigt ledige dagpengemodta-

gere og kontanthjælpsmodtagere.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Metodisk tilgang |

Dataanalyse af populationsdata til undersøgelse af aktiv beskæftigelses-

indsats

Vi analyserer de fulde populationer af jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige

inden for vores afgrænsning i de 2 dataanalyser. Når vi analyserer populationsdata,

kan vi udtale os om vores resultater med større sikkerhed, da vi ikke skal tage hensyn

til statistisk usikkerhed.

Fritagelser

I visse tilfælde kan ledige være fritaget for at deltage i den aktive beskæftigelsesind-

sats, herunder samtaler og tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 106). I

analyserne har vi taget hensyn til fritagelser ved at udelade måneder, hvis det er regi-

streret, at den ledige i mindst 50 % af måneden har været fritaget helt eller delvist fra

den aktive beskæftigelsesindsats. Dette er i tråd med opgørelsesmetoden for Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings fokusmålinger.

Figur A viser et eksempel på, hvordan vi tager hensyn til fritagelser i dataanalysen af

samtaler og tilbud i løbet af den tidlige indsats de første 6 måneder.

Figur A

Eksempel på opgørelsesmetode for den tidlige indsats i forhold til fritagelser (2021)

Beskæftigelse

eller anden

ydelse

Januar

1 samtale

(1. måned)

Februar

1 samtale

(2. måned)

Marts

April

Maj

Juni

Suspension Suspension Suspension Suspension

Juli

1 samtale

(3. måned)

August

1 samtale

(4. måned)

September

Fritaget

(5. måned)

Oktober

0 samtaler

(6. måned)

Tidlig indsats

0-6 måneder

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Figur A viser et ledighedsforløb for en fuldtidsledig, og forløbet har således nået 6 må-

neders varighed fra januar til oktober. Den ledige er i eksemplet fritaget i september.

Hvis den ledige er fritaget i mindst 3 af de 6 første måneder, udelader vi forløbet fra

analysen.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Metodisk tilgang

Når vi undersøger samtaler efter 6 måneders ledighed, undlader vi at tælle de måne-

der med, hvor den ledige har været fritaget. Figur B viser et eksempel på opgørelses-

metoden.

Figur B

Eksempel på opgørelsesmetode for perioder uden samtaler i forhold til fritagelser og i forhold

til hensyntagen til COVID-19 (2020)

November

1 samtale

December

Fritaget

Januar

Oktober

Marts

April

Maj

Juni

Februar

Juli

August

September

0 samtaler 0 samtaler

Suspension Suspension Suspension Suspension

0 samtaler 0 samtaler 0 samtaler

0 samtaler

(1. måned)

(2. måned)

(3. måned)

(4. måned)

(5. måned)

(6. måned)

November

1 samtale

Antal måneder uden samtaler

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Figur B viser et ledighedsforløb for en fuldtidsledig i et langvarigt forløb. Det fremgår

af figuren, at vi ikke medregner fritagelsen i december. Perioder på 6 måneder kan så-

ledes godt være afbrudt af suspension og fritagelser i dataanalysen.

COVID-19

Figur A og figur B viser også, hvordan vi tager hensyn til COVID-19 i dataanalyserne. Vi

har taget hensyn til suspensionen af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med CO-

VID-19 ved ikke at medregne månederne marts-juni 2020 i forhold til samtaler og til-

bud. Dette gælder både, når vi undersøger samtaler og tilbud i løbet af den tidlige ind-

sats de første 6 måneder og samtaler efter 6 måneders ledighed. For dagpengemod-

tagere tager vi også hensyn til, at dagpengeforbruget har været sat på pause i perio-

den juli-august 2020 og i perioden januar-juni 2021.

Døde perioder

I vores dataanalyser tager vi hensyn til såkaldt døde perioder, som indebærer, at ledig-

hedsforløbet har været sat på pause, fx fordi en ledig har været på barsel.

Visitationskategorier

Vi undersøger indsatsen over for langvarigt ledige i visitationskategorierne jobparat

og aktivitetsparat. Vi opdeler langvarigt ledige som jobparate eller aktivitetsparate på

baggrund af, hvor stor en andel af tiden den ledige har været visiteret til kategorierne.

Det skyldes, at ledige godt kan skifte visitationskategori under ledighedsforløbet. Vi ka-

tegoriserer den ledige til den visitationskategori, som den ledige har været visiteret til

i mindst 75 % af perioden, hvor forløbet har været aktivt. Dette indebærer, at analyser-

ne har et frafald af de ledige, som ikke har tilhørt en visitationskategori i mindst 75 %

af perioden.

Frikommuneforsøg

Vi har udeladt ledighedsforløb i kommuner, som har været en del af Frikommunefor-

søg II, der foregik i perioden 2017-2020. Forsøget indebar bl.a., at forsøgskommunerne

var fritaget samtalernes kadence. Kommunerne i forsøget var Rebild, Thisted, Frede-

rikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vest-

himmerland.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Metodisk tilgang |

Sagsgennemgang af stikprøver til undersøgelse af klar retning

Formålet med udtagelsen af stikprøverne har været at undersøge beskæftigelsesind-

satsen over for langvarigt ledige i kommunerne. Vi har navnlig undersøgt, om de ud-

trukne sager har ledighedsforløb med en klar retning.

Stikprøverne er udtrukket ved simpel tilfældig udvælgelse og kan derfor antages at

være repræsentative for den samlede population af langvarigt ledige. Vi har efterprø-

vet antagelsen om repræsentativitet, jf. afsnittet om kvalitetssikring.

Vi har udtaget 2 stikprøver: én stikprøve med 96 sager om jobparate langvarigt lediges

forløb og én stikprøve på 97 sager om aktivitetsparate langvarigt lediges forløb. Stik-

prøven for aktivitetsparate ledige indeholder én sag mere end stikprøven for jobpara-

te ledige. Det skyldes, at Rigsrevisionen sent modtog en sag fra en kommune. I mellem-

tiden havde vi indhentet en ny sag som erstatning.

Stikprøven er udtrukket på baggrund af de data, som vi har indhentet fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering. På baggrund af stikprøven har vi indhentet de rele-

vante sagsakter i 69 kommuner.

Stikprøven er udtrukket fra populationen af alle langvarige ledighedsforløb, som har

været i gang i perioden juli 2020 - oktober 2021. Populationen indeholder forløb for

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og

modtagere af overgangsydelse, som har nået 12 måneders varighed af forsørgelses-

forløbet. Forløbene i stikprøven kan således have været aktive mange år forud for juli

2020. De længste forløb strækker sig således tilbage til 2001. Det skal bemærkes, at

stikprøvens population afviger fra populationen i dataanalysen af registerdata.

Tabel C viser antallet af ledighedsforløb, som stikprøven er udtrukket på baggrund af.

Tabel C

Antal ledighedsforløb for langvarigt ledige fra juli 2020 og frem, som stik-

prøverne er udtrukket på baggrund af

Antal forløb

Jobparate langvarigt ledige

Aktivitetsparate langvarigt ledige

I alt

59.289

21.784

81.073

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af tabel C, at populationen består af 81.073 forløb i alt. Henholdsvis 59.289

forløb med jobparate langvarigt ledige og 21.784 forløb med aktivitetsparate langva-

rigt ledige.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Metodisk tilgang

Formålet med afgrænsningen har været at sikre, at alle sagerne har haft et langvarigt

ledighedsforløb i dele af perioden efter januar 2020, hvorfra forenklingen af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats har været gældende, og frem til oktober 2021. Med forenk-

lingen af loven fra januar 2020 er beskæftigelsesindsatsen blevet ensrettet i forhold

til ret og pligt-krav på tværs af visitationer og ydelser. Undersøgelsens periode starter

i juli 2020, da vi herved sikrer, at vi kun undersøger den indsats, som har fundet sted

efter forenklingen af loven. Vi har valgt perioden frem til oktober 2021, da det på tids-

punktet for udtrækket var de senest tilgængelige data.

Stikprøverne for henholdsvis jobparate langvarigt ledige og aktivitetsparate langvarigt

lediges forløb er repræsentative med et sikkerhedsniveau på 95

og en fejlmargen

på 10

Det betyder, at der er 95

%’s

sandsynlighed for, at resultaterne ikke afviger

fra populationen med mere end ±10

Sagsgennemgang af stikprøverne

Vi har indhentet materiale fra kommunernes jobcentre for hvert ledighedsforløb i stik-

prøven. Vi har anmodet om og gennemgået det fulde sagsmateriale for undersøgel-

sesperioden for de udtrukne forløb. I de indhentede sager har vi bl.a. gennemgået føl-

gende dokumenter:

•

notater fra samtaler

eventuel korrespondance med a-kasse, social- og sundhedsforvaltning mv.

versioner af Min Plan

vejledninger

journaler.

Vi har gennemgået materialet systematisk ved hjælp af en kodebog. Kodebogen inde-

holder en oversigt over de forskellige registreringer (variable), som vi skal foretage for

hver sag, samt de forskellige udfald af registreringer og dertilhørende forklaringer. Vi

har således kodet alle sagerne ud fra kodebogens variable. Variablene er udvalgt med

henblik på at kunne vurdere, om kommunerne har givet en tilfredsstillende indsats

med en klar retning til langvarigt ledige.

Vi har kodet variablene

konkret job- eller uddannelsesmål

opfølgning på aftaler

for

alle sager i stikprøven:

Konkret job- eller uddannelsesmål

Vi har kodet, om der fremgår et konkret job- eller uddannelsesmål for den ledige i

sagsmaterialet. Et jobmål kan både være en jobtitel og en jobfunktion. Et uddannelses-

mål kan være en konkret uddannelse.

Opfølgning på aftaler

Vi har kodet, om der er fulgt op på aftaler, som kommunen indgår med den ledige. Vi

har kun set på de aftaler, der er indgået i perioden juli 2020 - oktober 2021.

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

Ordliste.. Ordliste

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Vi har kvalitetssikret den endelige stikprøve ved at gennemføre repræsentativitets-

tests, hvor vi sammenligner karakteristika for stikprøverne med populationen. Vi har

bl.a. undersøgt, om stikprøven er repræsentativ i forhold til karakteristika, bl.a. alder,

køn og ydelsesgruppe. Testene har vist, at der ikke er signifikante forskelle mellem

stikprøverne og populationerne med et sikkerhedsniveau på 95

på de ovenstående

karakteristika.

Vi har kvalitetssikret kodningen af stikprøvens sager ved løbende at sammenholde

vores resultater, så vi har sikret en ensartet kodning. Desuden har vi genbesøgt de

først kodede sager for at sikre, at kodningen ikke afviger fra de senest kodede sager.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Statsrevisorerne beretning SB2/2022 - Bilag 1: Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Fokusmål

For kommunernes beskæftigelsesindsats er der 2 fokusmål:

1) Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har mod-

taget mindst ét tilbud eller mindst 6 ugers/225 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder,

skal være mindre end 20 %.

2) Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har modta-

get færre end 4 samtaler de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 %.

Fokusrevision

Formålet med fokusrevision er at opnå viden om, hvorvidt kommunerne forvalter en særlig del af

beskæftigelsesindsatsen i overensstemmelse med lovgivningen og Folketingets intentioner. Det

er Beskæftigelsesministeriet, der bestiller fokusrevisioner, og private revisionshuse, der gennem-

fører dem.

Rigsrevisionens definition af den samlede gruppe af jobparate og aktivitetsparate ledige med le-

dighedsforløb over 12 måneder.

Alle målgrupper i beskæftigelsesloven, herunder jobparate og aktivitetsparate ledige, skal have

udarbejdet en Min Plan. Planen indeholder elementer som fx job- eller uddannelsesmål, den be-

skæftigelsesrettede indsats og tilbud samt andre aftaler.

Resultatmålet følger Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel og opgør andelen på offent-

lig forsørgelse i forhold til den forventede andel ud fra kommunens rammevilkår. Resultatmålet må-

ler ikke særskilt på langvarigt ledige, men på, hvor stor en andel af kommunens borgere der i gen-

nemsnit har modtaget forskellige typer af offentlig forsørgelse.

Kommuner, som ikke lever op til resultatmålet eller fokusmålene, kan risikere at blive underlagt

skærpet tilsyn. Skærpet tilsyn indebærer, at kommunen skal give en redegørelse, udarbejde en

genopretningsplan og have lavet en ekstern gennemgang af 15 % af de sager, hvor kommunen

ikke lever op til fokusmålene.

Midlertidigt opfølgningsregime i perioden, hvor skærpet tilsyn er suspenderet for aktive tilbud.

Kommunerne kan i den periode ikke sættes under administration, hvorfor kommunerne ikke får

en eksakt genopretningsperiode. Kommunerne kan heller ikke afkræves en sagsgennemgang i

forbindelse med redegørelsen. Kommunerne skal indsende en redegørelse og en genopretnings-

plan til Beskæftigelsesministeriet.

Der er 2 visitationskategorier på beskæftigelsesområdet:

•

Jobparate ledige, som vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde inden for en

•

Aktivitetsparate ledige, som umiddelbart ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordi-

Langvarigt ledige

Min Plan

Resultatmål

Skærpet tilsyn

Skærpet tilsyn light

Visitationskategori

kortere periode.

nært arbejde på grund af forskellige problemstillinger, fx af helbredsmæssig, social eller faglig

karakter.

Ydelsesgruppe

Der findes forskellige ydelser ved ledighed. I denne beretning beskæftiger vi os med langvarigt le-

dige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og overgangsydelse.